2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 104

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L104/bilag/6/1985512.pdf

    Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den [11. december 2018]
    2. udkast (ændringsforslag)
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov
    om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
    (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det
    aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.)
    [af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
    1. Ændringsforslag
    Undervisningsministeren har stillet 7 ændringsforslag til
    lovforslaget.
    2. Indstillinger
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforsalg med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af undervisningsministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 1
    1) Efter nr. 15 indsættes som nye numre:
    »01. I § 19 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende
    opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk.
    1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud som
    følge af forsinket indbetaling af ATP-bidrag for forsikrede
    og ikke-forsikrede personer, der modtager VEU-godtgørelse
    m.v. fra en offentlig myndighed i løbet af året. Undervis‐
    ningsministeren kan endvidere godkende, at Arbejdsgiver‐
    nes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut
    el.lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunder‐
    skud.
    02. I § 21 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 21 b« til: »§§ 21 b og
    21 i«.
    03 I § 21 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 3-10« til: »stk.
    3-11«.««
    [Hjemmel til dækning af midlertidigt likviditetsunderskud
    og konsekvensændringer]
    2) Efter nr. 16 indsættes som nye numre:
    »04. I § 21 a, stk. 5, nr. 1, litra a, og § 21 a, stk. 7, nr. 3,
    ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
    05. I § 21 a, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., § 21 d, stk. 2, og § 21 e, stk.
    2, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.«
    [Konsekvensændringer]
    3) Nr. 19 udgår.
    Til lovforslag nr. L 104 Folketinget 2018-19
    Journalnummer
    DokumentId
    Undervisningsudvalget 2018-19
    L 104 Bilag 6
    Offentligt
    [Lovteknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 2]
    4) Efter nr. 20 indsættes:
    »06. I § 21 g ændres »og 21 d« til: », 21 d og § 21 i«.«
    [Konsekvensændringer]
    5) I det under nr. 18 foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt.,
    ændres »eller elever« til: »og samtlige ansøgende elever«.
    [Sproglig præcisering af den foreslåede § 21 b]
    6) Nr. 21 affattes således:
    »21. Efter § 21 g indsættes:
    »§ 21 h: Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
    flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
    højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, og som
    tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én per‐
    sons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannel‐
    se som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ik‐
    ke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed.
    Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuld‐
    tidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigel‐
    sesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal er‐
    hvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes
    på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
    § 21 i. Følgende arbejdsgivere, som opfylder betingelsen i
    § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Ud‐
    dannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a,
    stk. 1, for elever på erhvervsuddannelsen til social- og sund‐
    hedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundheds‐
    assistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale
    med den offentlige myndighed, som har indgået uddannel‐
    sesaftale med eleven:
    1) Private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83,
    83 a eller 86 i lov om social service, og
    2) Private leverandører, der udfører opgaver efter § 66,
    stk. 1, nr. 5 og 6, §§ 85, 107-108 og 110 i lov om social
    service.
    Stk. 2. Der kan alene ske merbidragsfritagelse for de ka‐
    lenderdage, hvor eleven uddannes hos arbejdsgiveren.
    Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi‐
    drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg‐
    ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
    af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
    Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
    regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
    afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.««
    [Udvidelse af anvendelsesområdet for den foreslåede § 21 i]
    Til § 5
    7) Stk. 5-7 affattes således:
    »Stk. 5. § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi‐
    drag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke an‐
    vendelse for ophold på kostafdeling, der er påbegyndt før
    den 1. juli 2019. For sådanne ophold finder den hidtidige § 5
    a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat an‐
    vendelse. § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel‐
    sesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke
    anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på
    kostafdeling, som er påbegyndt før den 1. juli 2019. For så‐
    danne udgifter finder den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om Ar‐
    bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse.
    Stk. 6. § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi‐
    drag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, har virkning
    for stillingsopslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller
    senere. § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel‐
    sesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder dog
    ikke anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1.
    januar 2019. For sådanne stillingsopslag er det en betingelse
    for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i
    lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet
    ved denne lovs § 1, nr. 18, at et af følgende er opfyldt i hele
    perioden:
    1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra ele‐
    ver, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager
    arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som
    arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perio‐
    den, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for pe‐
    rioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
    18, dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgnin‐
    ger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole,
    hvis eleven ikke har gennemført et relevant grundfor‐
    løb.
    2) Samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant
    grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en prak‐
    tikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansø‐
    gende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte
    elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte prak‐
    tikplads.
    3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Under‐
    visningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har
    haft en synlig profil på portalen.
    Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Ar‐
    bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
    811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
    afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov
    om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved
    denne lovs § 1, nr. 7.«
    [Hjemmel for undervisningsministeren til at sætte lovforsla‐
    gets § 1, nr. 15, i kraft udgår og indsættelse af lovteknisk
    korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at der indsættes tre nye numre i det fremsat‐
    te lovforslags § 1.
    Det foreslås, at der indsættes et nyt § 19, stk. 4, i lov om
    Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
    Efter det foreslåede § 19, stk. 4, 1. pkt., vil Arbejdsgiver‐
    nes Uddannelsesbidrag kunne anvende opsparede midler
    vedrørende bidrag som nævnt i lovens § 18, stk. 1, til dæk‐
    ning af et midlertidigt likviditetsunderskud som følge af for‐
    2
    sinket indbetaling af ATP-bidrag for forsikrede og ikke-for‐
    sikrede, der modtager VEU-godtgørelse m.v. fra en offentlig
    myndighed i løbet af året.
    Der beregnes ikke renter for denne midlertidige overfør‐
    sel af likviditet mellem de to arbejdsgiverfinansierede ord‐
    ninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter det
    foreslåede 1. pkt.
    Efter det foreslåede § 19, stk. 4, 2. pkt., vil undervis‐
    ningsministeren kunne godkende, at Arbejdsgivernes Ud‐
    dannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til
    dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud.
    Baggrunden for det foreslåede er, at det med forslag til
    lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
    lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun‐
    dervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannel‐
    sesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
    deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og
    forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-,
    efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen
    af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelses‐
    bidrag), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 72 som fremsat,
    side 31ff, foreslås, at administrationen af VEU-godtgørelse
    m.v. placeres i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
    Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i bl.a. § 13 i
    lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
    erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og efter forhand‐
    ling med undervisningsministeren og efter indstilling fra be‐
    styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter bemyn‐
    digelse udstedt bekendtgørelse nr. 895 af 29. juni 2017 om
    indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. I
    denne bekendtgørelses § 10 er det nærmere reguleret, hvor‐
    ledes ATP-bidrag for forsikrede og ikke-forsikrede perso‐
    ner, der modtager VEU-godtgørelse m.v., opgøres af Styrel‐
    sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og at det samlede
    bidrag overføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
    tering til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden et nærme‐
    re fastsat forfaldstidspunkt. Hvis Styrelsen for Arbejdsmar‐
    ked og Rekruttering på grund af for sen indberetning fra en
    a-kasse ikke kan overføre bidrag fra denne a-kasse rettidigt,
    ifalder a-kassen ansvaret for betaling af renter for forsinket
    indbetaling. Renterne udgør 1½ pct. af det samlede bidrag
    for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.
    Det er i forbindelse med flytningen af VEU-administrati‐
    onen forventningen, at de gældende regler om overførsel af
    ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension vil blive
    ændret, således at det for fremtiden vil være Arbejdsgiver‐
    nes Uddannelsesbidrag, der vil skulle indbetale ATP-bidrag
    for både forsikrede og ikke-forsikrede personer, der modta‐
    ger VEU-godtgørelse m.v., til Arbejdsmarkedets Tillægs‐
    pension. Det er tillige forventningen, at reglerne vil blive
    ændret, således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud
    for indbetalingen af det samlede ATP-bidrag vil skulle an‐
    mode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om refu‐
    sion for den del af det samlede bidrag, der skal betales af a-
    kasserne og de private arbejdsgivere. For forsikrede perso‐
    ner vil det dreje sig om 1/3 af ATP-bidraget fra hhv. ar‐
    bejdsgiveren og a-kassen, mens det for ikke-forsikrede per‐
    soner vil dreje sig om ½ af ATP-bidraget fra arbejdsgiveren.
    Det forventes, at der i 2019 vil være tale om et beløb på om‐
    kring 2,5 mio. kr.
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle
    overføre midlerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
    således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne
    indbetale ATP-bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
    sion på forfaldsdatoen. Der vil imidlertid kunne opstå situa‐
    tioner – fx pga. et systemnedbrud eller lignende – hvor Ar‐
    bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke får ATP-indbetalin‐
    gerne i tide.
    Med det foreslåede ændringsforslag vil Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag kunne anvende opsparede midler vedrø‐
    rende bidrag som nævnt i lovens § 18, stk. 1, til dækning af
    et midlertidigt likviditetsunderskud som følge af forsinket
    indbetaling af ATP-bidrag for forsikrede og ikke-forsikrede
    personer, der modtager VEU-godtgørelse m.v., fra en of‐
    fentlig myndighed (for tiden Styrelsen for Arbejdsmarked
    og Rekruttering) i løbet af året, subsidiært vil Arbejdsgiver‐
    nes Uddannelsesbidrag kunne optage lån i et pengeinstitut
    el.lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunder‐
    skud efter undervisningsministerens godkendelse.
    Banklån omfattet af den foreslåede § 19, stk. 4, 2. pkt.,
    vil være omfattet af den nuværende statsgaranti.
    Det bemærkes, at det foreslåede § 19, stk. 4, efter forsla‐
    get vil træde i kraft den 1. januar 2019.
    Det foreslås, at henvisningen til lovens § 21 b i § 21 a,
    stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
    udvides til også at henvise til det foreslåede nye § 21 i. Beg‐
    ge bestemmelser vedrører muligheden for fritagelse for mer‐
    bidrag.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, hvorved der foreslås indsat
    en ny § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
    Det foreslås endvidere, at henvisningen til lovens § 21 a,
    stk. 3-10, i § 21 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag ændres til en henvisning til § 21 a, stk.
    3-11.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 17, hvorved der foreslås indsat
    et nyt stk. 9 i § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses‐
    bidrag, hvorved § 21 a, stk. 10 i lov om Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag vil blive stk. 11.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at der indsættes to nye numre efter det frem‐
    satte lovforslags § 1, nr. 16.
    Det foreslås, at henvisning til lovens § 21 a, stk. 9, i § 21
    a, stk. 5, nr. 1, litra a, og § 21 a, stk. 7, nr. 3, i lov om Ar‐
    bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til § 21 a, stk. 10.
    Det foreslås endvidere, at henvisningen til lovens § 21 a,
    stk. 10, i § 21 a, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., § 21 d, stk. 2, og § 21 e,
    stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres
    til § 21 a, stk. 11.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 17, hvorved der foreslås indsat
    et nyt stk. 9 i § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses‐
    bidrag, hvorved § 21 a, stk. 9 og 10 i lov om Arbejdsgiver‐
    nes Uddannelsesbidrag vil blive stk. 10 og 11.
    3
    Til nr. 3
    Det foreslås, at det fremsatte lovforslags § 1, nr. 19, ud‐
    går.
    Det foreslåede er en lovteknisk konsekvens af ændrings‐
    forslag 2, hvortil der henvises.
    Til nr. 4
    Det følger af § 21 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannel‐
    sesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelses‐
    bidrag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger ef‐
    ter §§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b,
    21 c og 21 d som en del af årsregnskabets noter, jf. lovens §
    24 om regnskab.
    Det foreslås, at der efter det fremsatte lovforslags § 1, nr.
    20, indsættes et nyt nummer, hvorved der indsættes en ny
    henvisning i § 21 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses‐
    bidrag til den foreslåede, nye § 21 i.
    Det foreslåede har baggrund i, at der foreslås indført en
    ny ordning om fritagelse for merbidrag for visse leverandø‐
    rer, jf. ændringsforslag 6.
    Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgi‐
    vernes Uddannelsesbidrag vil skulle udarbejde en særskilt
    opgørelse for indbetalinger efter §§ 21 a og 21 e og udbeta‐
    linger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c, 21 d og § 21 i som en
    del af årsregnskabets noter, jf. lovens § 24.
    Til nr. 5
    Det foreslås, at der foretages en sproglig præcisering af
    det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., således at det
    fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at det er samtlige
    ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af
    regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsud‐
    dannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssø‐
    gende med en synlig profil på den centrale praktikpladsport‐
    al senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtli‐
    ge ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb,
    der skal have afslået arbejdsgiverens tilbud om en praktik‐
    plads, før bestemmelsen vil kunne berettige til fritagelse for
    merbidrag.
    Ændringsforslaget vil ikke indebære materielle ændringer
    i forhold til det fremsatte lovforslag.
    Til nr. 6
    Med ændringsforslag 6 nyaffattes § 1, nr. 21, i det frem‐
    satte lovforslag. De materielle ændringer i forhold til det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, findes i det foreslåede nye
    § 21 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
    Den foreslåede nye affattelse af § 21 h i lov om Arbejds‐
    givernes Uddannelsesbidrag i nærværende ændringsforslag
    er alene lovteknisk begrundet og svarer ordret til den fore‐
    slåede affattelse af § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan‐
    nelsesbidrag i § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag. For den‐
    ne bestemmelse henvises der i sin helhed til bemærkninger‐
    ne til det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, jf. Folketingsti‐
    dende 2018-19, A, L 104 som fremsat, side 52 ff.
    Med ændringsforslag 6 nyaffattes § 1, nr. 21, i det frem‐
    satte lovforslag. De materielle ændringer i forhold til det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, findes i det foreslåede nye
    § 21 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
    Den foreslåede nye affattelse af § 21 h i lov om Arbejds‐
    givernes Uddannelsesbidrag i nærværende ændringsforslag
    er alene lovteknisk begrundet og svarer ordret til den fore‐
    slåede affattelse af § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan‐
    nelsesbidrag i § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag. For den‐
    ne bestemmelse henvises der i sin helhed til bemærkninger‐
    ne til det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, jf. Folketingsti‐
    dende 2018-19, A, L 104 som fremsat, side 52 ff.
    Der foreslås på baggrund af drøftelser med arbejdsmarke‐
    dets parter en udvidelse af den foreslåede ordning med frita‐
    gelse for merbidrag for private leverandører af visse ydelser
    på det sociale område i § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Ud‐
    dannelsesbidrag i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21.
    Den foreslåede ordning i det fremsatte lovforslag skulle
    understøtte, at private leverandører fortsat har en tilskyndel‐
    se til at bidrage til uddannelsesopgaven på de offentlige vel‐
    færdsområder, ikke mindst i lyset af de aktuelle udfordrin‐
    ger med at rekruttere social- og sundhedspersonale. Derfor
    var det foreslået, at disse leverandører kunne søge om mer‐
    bidragsfritagelse for den periode, hvor de rent faktisk har
    udført en uddannelsesopgave ved at bidrage til at uddanne
    en elev i praktik, så de ikke opkræves et merbidrag alene
    som følge af den formelle konstruktion og aftale mellem of‐
    fentlig myndighed og leverandør. Dette ændringsforslag
    skal fremme, at forslaget har den ønskede effekt.
    Det foreslås, at det foreslåede § 21 i, stk. 1, i lov om Ar‐
    bejdsgivernes Uddannelsesbidrag affattes således, at der
    sker en oplistning af de leverandører på ældreområdet og det
    specialiserede socialområde, der på visse betingelser vil
    kunne søge om fritagelse for merbidrag. Oplistningen vil in‐
    debære en udvidelse af de typer af leverandører, der foreslås
    omfattet af bestemmelsen.
    Anvendelsen af den foreslåede ordning vil blive monito‐
    reret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som del af ad‐
    ministrationens ordinære opfølgning på den samlede prak‐
    tikpladsafhængige AUB-model. Monitoreringen skal tilveje‐
    bringe grundlag for en årlig stillingtagen til, om der er indi‐
    kationer på uhensigtsmæssig anvendelse af denne mulighed
    for merbidragsfritagelse. I så fald vil der kunne ske en be‐
    grænsning af muligheden for merbidragsfritagelse efter den‐
    ne bestemmelse igen.
    Med det foreslåede, nye § 21 i, stk. 1, 1. led, vil en ar‐
    bejdsgiver (leverandør, jf. nedenfor) som nævnt i de foreslå‐
    ede, nye nr. 1 og 2, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2,
    efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kun‐
    ne fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for
    elever på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjæl‐
    per og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent,
    som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den
    offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale
    med eleven.
    Den foreslåede, nye § 21 i regulerer ikke, hvem der kan
    godkendes som praktikvirksomhed, eller hvorledes evt. ud‐
    stationering af elever skal finde sted. Det er efter § 38, stk.
    6, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser de faglige udvalg, der
    træffer afgørelse med hensyn til godkendelse af praktikvi‐
    4
    rksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46. Det følger af § 106, stk.
    1, i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsud‐
    dannelser, at en virksomhed, der har forpligtet sig til at lade
    en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virk‐
    somhed, er ansvarlig over for eleven for den samlede prakti‐
    kuddannelse. Herunder er virksomheden ansvarlig for, at
    udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode
    inden for den aftalte uddannelsestid, og at den virksomhed,
    hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre
    den pågældende del af praktikuddannelsen. Tilsvarende føl‐
    ger af bekendtgørelsens § 106, stk. 2, at virksomheder, der i
    henhold til § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, la‐
    der eleven modtage supplerende skolepraktik, er ansvarlig
    over for eleven for den samlede praktikuddannelse. Efter §
    38, stk. 6, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er det de fag‐
    lige udvalg, der træffer afgørelse med hensyn til godkendel‐
    se af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.
    Det bemærkes, at den sædvanlige sprogbrug i det praktik‐
    pladsafhængige AUB-bidrag anvendes i det foreslåede, nye
    § 21 i. Med ”arbejdsgiver” menes der således efter forslaget
    den udstationeringsvirksomhed, der som arbejdsgiver (for
    andre medarbejdere end eleven, jf. nedenfor) ellers ville
    skulle betale merbidrag efter lovens § 21 a, fordi arbejdsgi‐
    verens (udstationeringsvirksomhedens) uddannelsesratio er
    lavere end arbejdsgiverens (udstationeringsvirksomhedens)
    måluddannelsesratio. Der menes ikke den udstationerende
    arbejdsgiver, som har indgået uddannelsesaftalen med ele‐
    ven, og som er ansvarlig over for eleven for den samlede
    praktikuddannelse. Det er således efter forslaget muligt at
    søge om merbidragsfritagelse for en arbejdsgiver (udstatio‐
    neringsvirksomhed), som ellers ville skulle betale merbi‐
    drag, men som har påtaget sig at uddanne elever, som virk‐
    somheden el.lign. ikke har indgået uddannelsesaftale med.
    Det er følgelig ikke den arbejdsgiver, der har indgået uddan‐
    nelsesaftale med eleven, der vil kunne ansøge om fritagelse
    efter den foreslåede bestemmelse.
    Som noget nyt i forhold til den foreslåede § 21 i i det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, vil udstationeringsvirksom‐
    heden skulle have påtaget sig denne uddannelsesopgave ef‐
    ter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har
    indgået uddannelsesaftale med eleven. En sådan aftale kan
    fx være en del af en driftsoverenskomst, en del af en kon‐
    trakt indgået efter udbud eller udformes som et selvstændigt
    dokument alene om uddannelsesopgaven. Også denne del af
    ændringsforslag 6 vil indebære en udvidelse i forhold til det
    foreslåede § 21 i i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, der
    er begrænset til tilfælde, hvor leverandøren uddanner eleven
    på grundlag af driftsoverenskomst med en offentlig myndig‐
    hed efter reglerne i lov om social service (serviceloven).
    Det nye § 21 i, stk. 1, nr. 1, vil omfatte private leverandø‐
    rer, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a eller 86 i servicelo‐
    ven.
    Personlig og praktisk hjælp og madservice efter service‐
    lovens § 83, rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a,
    og genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelo‐
    vens § 86 ydes til borgere uanset boform.
    Efter servicelovens § 83 skal kommunalbestyrelsen tilby‐
    de 1) personlig hjælp og pleje, for eksempel hjælp til per‐
    sonlig hygiejne, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske
    opgaver i hjemmet, for eksempel rengøring, og 3) madser‐
    vice. Den personlige og praktiske hjælp og madservice gives
    til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat
    fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro‐
    blemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
    Efter servicelovens § 83 a skal kommunalbestyrelsen til‐
    byde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsfor‐
    løb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabilite‐
    ringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funk‐
    tionsevne og dermed nedsætte behovet for personlig og
    praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83.
    Efter servicelovens § 86, stk. 1, skal kommunalbestyrel‐
    sen tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktions‐
    nedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i til‐
    knytning til en sygehusindlæggelse, og efter servicelovens §
    86, skt. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at
    vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer,
    som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    eller særlige sociale problemer har behov herfor.
    Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 91, stk.
    1, skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter servicelo‐
    vens § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af
    denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommu‐
    nal. Efter servicelovens § 91, stk. 2, skal kommunalbestyrel‐
    sen for at opfylde forpligtelsen i medfør af § 91, stk. 1 som
    minimum 1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører
    eller 2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver bor‐
    gere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de på‐
    gældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret
    virksomhed om hjælpens udførelse.
    Forpligtelsen til at skabe grundlag for at modtagere af
    hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører
    af denne hjælp, omfatter efter servicelovens § 83 ikke be‐
    boere i plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, lejere i pleje‐
    boligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger
    m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handi‐
    cap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov
    om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.
    Efter servicelovens § 4, stk. 2, opfylder kommunalbesty‐
    relsen sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved
    samarbejde med andre kommuner, regioner eller private til‐
    bud. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte at bruge
    private leverandører i udførelsen af opgaver efter servicelo‐
    vens §§ 83, 83 a og 86, også uden for området for frit leve‐
    randørvalg efter servicelovens § 91.
    Private leverandører vil således eksempelvis kunne være
    private leverandører efter servicelovens § 91, private leve‐
    randører, herunder selvejende institutioner, der driver et ple‐
    jehjem eller plejeboliger efter driftsoverenskomst med kom‐
    munen eller efter et udbud.
    Private leverandører vil også omfatte friplejeboligleve‐
    randører efter lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1162 af 26. oktober 2017.
    Friplejeboligleverandører efter lov om friplejeboliger er
    certificeret af Sundhedsstyrelsen efter § 5, stk. 1, i lov om
    friplejeboliger.
    5
    Det følger af § 5, stk. 2, i lov om friplejeboliger, at certi‐
    fikationen skal omfatte levering af personlig pleje, praktisk
    hjælp og madservice efter §§ 83 og 87 i serviceloven. Af §
    5, stk. 3, i lov om friplejeboliger følger endvidere, at certifi‐
    kationen kan omfatte visse andre tilbud efter serviceloven.
    Det drejer sig om rehabiliteringsforløb, jf. servicelovens §
    83 a, socialpædagogisk bistand, jf. servicelovens § 85, gen‐
    optræning m.v., jf. servicelovens § 86, ledsagelse, jf. ser‐
    vicelovens § 97, særlige kontaktpersoner for personer, som
    er døvblinde, jf. servicelovens § 98, og behandlingsmæssige
    tilbud, jf. servicelovens § 102. Certifikation som friplejebo‐
    ligleverandør kan meddeles til fysiske og juridiske personer,
    jf. § 6 i lov om friplejeboliger.
    Efter § 8, stk. 1, i lov om friplejeboliger skal friplejebo‐
    ligleverandøren levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen
    har truffet afgørelse om, jf. serviceloven, og skal varetage
    formålet med den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truf‐
    fet afgørelse om.
    Det nye § 21 i, stk. 1, nr. 2, vil omfatte private leverandø‐
    rer, der udfører opgaver efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, §§ 85,
    107-108 og 110 i serviceloven.
    Servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, oplister to af de
    mulige anbringelsessteder for børn og unge, som kommu‐
    nalbestyrelsen kan benytte, hvis kommunalbestyrelsen har
    truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter ser‐
    vicelovens § 52. Servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5, vedrører
    opholdssteder, og § 66, stk. 1, nr. 6, vedrører døgninstitutio‐
    ner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk‐
    kede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninsti‐
    tutioner og særligt sikrede afdelinger.
    Efter servicelovens § 85 skal kommunalbestyrelsen tilby‐
    de hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til ud‐
    vikling af færdigheder. Hjælpen skal tilbydes personer, der
    har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller
    psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
    Efter servicelovens § 107 skal kommunalbestyrelsen til‐
    byde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på
    grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    eller særlige sociale problemer har behov herfor.
    Efter servicelovens § 108 skal kommunalbestyrelsen til‐
    byde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende op‐
    hold, til personer, som på grund af betydelig og varigt ned‐
    sat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfat‐
    tende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje,
    omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse
    behov på anden vis.
    Efter servicelovens § 110 skal kommunalbestyrelsen til‐
    byde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige
    sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i
    egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om
    aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
    Det følger af servicelovens § 4, stk. 3, jf. lov om socialtil‐
    syn § 4, stk. 1, nr. 2, at opholdssteder for børn og unge efter
    servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5, og døgninstitutioner efter §
    66, stk. 1, nr. 6, samt botilbud efter §§ 107, 108 og 110 skal
    være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i den
    kommunale forsyning. Der gælder samme krav om godken‐
    delse fra socialtilsynet for tilbud med socialpædagogisk støt‐
    te efter servicelovens § 85, såfremt hjælpen er omfattet af
    lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3. Det er socialtilsynet,
    som afgør, hvorvidt et tilbud skal godkendes af socialtilsy‐
    net, jf. lov om socialtilsyn § 4, stk. 2.
    Vurderer socialtilsynet, at et tilbud med socialpædago‐
    gisk støtte efter servicelovens § 85 ikke er omfattet af lov
    om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3, og derfor ikke skal godken‐
    des af socialtilsynet, skal tilbuddet ikke godkendes, inden
    tilbuddet kan indgå i kommunens forsyning efter servicelo‐
    vens § 4. Den kommune, hvori leverandøren af tilbuddet er
    beliggende, skal i disse tilfælde føre det driftsorienterede til‐
    syn med tilbuddet, jf. servicelovens § 148 a, medmindre til‐
    buddet er opført af regionsrådet. Kommunens driftsoriente‐
    rede tilsyn efter servicelovens § 148 a omfatter tilsyn med
    tilbuddets personale, bygninger og økonomi.
    Med private leverandører menes i de foreslåede nye § 21
    i, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke-offentlige leverandører, som fx pri‐
    vate virksomheder og lignende selvejende institutioner eller
    fonde.
    Efter det foreslåede, nye § 21 i, stk. 2, kan der alene ske
    merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven ud‐
    dannes hos arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden).
    Det foreslåede vil indebære, at det vil være den periode, som
    arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) er forpligtet
    ifølge den indgåede aftale til at uddanne eleven på vegne af
    den offentlige myndighed, der afgrænser de dage, som ar‐
    bejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) kan søge for.
    Både praktik- og skoleperioder vil kunne være omfattet. Be‐
    stemmelsen svarer i øvrigt til den foreslåede § 21 i, stk. 1, 2.
    pkt., i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21.
    Det foreslåede, nye § 21 i, stk. 3, svarer til det foreslåede
    § 21 i, stk. 2, i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21.
    Til nr. 7
    Med ændringsforslag 6 nyaffattes § 1, nr. 21, i det frem‐
    satte lovforslag. De materielle ændringer i forhold til det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, findes i det foreslåede nye
    § 21 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
    Den foreslåede nye affattelse af § 21 h i lov om Arbejds‐
    givernes Uddannelsesbidrag i nærværende ændringsforslag
    er alene lovteknisk begrundet og svarer ordret til den fore‐
    slåede affattelse af § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan‐
    nelsesbidrag i § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag. For den‐
    ne bestemmelse henvises der i sin helhed til bemærkninger‐
    ne til det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, jf. Folketingsti‐
    dende 2018-19, A, L 104 som fremsat, side 52 ff.
    Der foreslås på baggrund af drøftelser med arbejdsmarke‐
    dets parter en udvidelse af den foreslåede ordning med frita‐
    gelse for merbidrag for private leverandører af visse ydelser
    på det sociale område i § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Ud‐
    dannelsesbidrag i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21.
    Den foreslåede ordning i det fremsatte lovforslag skulle
    understøtte, at private leverandører fortsat har en tilskyndel‐
    se til at bidrage til uddannelsesopgaven på de offentlige vel‐
    færdsområder, ikke mindst i lyset af de aktuelle udfordrin‐
    ger med at rekruttere social- og sundhedspersonale. Derfor
    var det foreslået, at disse leverandører kunne søge om mer‐
    bidragsfritagelse for den periode, hvor de rent faktisk har
    6
    udført en uddannelsesopgave ved at bidrage til at uddanne
    en elev i praktik, så de ikke opkræves et merbidrag alene
    som følge af den formelle konstruktion og aftale mellem of‐
    fentlig myndighed og leverandør. Dette ændringsforslag
    skal fremme, at forslaget har den ønskede effekt.
    Det foreslås, at det foreslåede § 21 i, stk. 1, i lov om Ar‐
    bejdsgivernes Uddannelsesbidrag affattes således, at der
    sker en oplistning af de leverandører på ældreområdet og det
    specialiserede socialområde, der på visse betingelser vil
    kunne søge om fritagelse for merbidrag. Oplistningen vil in‐
    debære en udvidelse af de typer af leverandører, der foreslås
    omfattet af bestemmelsen.
    Anvendelsen af den foreslåede ordning vil blive monito‐
    reret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som del af ad‐
    ministrationens ordinære opfølgning på den samlede prak‐
    tikpladsafhængige AUB-model. Monitoreringen skal tilveje‐
    bringe grundlag for en årlig stillingtagen til, om der er indi‐
    kationer på uhensigtsmæssig anvendelse af denne mulighed
    for merbidragsfritagelse. I så fald vil der kunne ske en be‐
    grænsning af muligheden for merbidragsfritagelse efter den‐
    ne bestemmelse igen.
    Med det foreslåede, nye § 21 i, stk. 1, 1. led, vil en ar‐
    bejdsgiver (leverandør, jf. nedenfor) som nævnt i de foreslå‐
    ede, nye nr. 1 og 2, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2,
    efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kun‐
    ne fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for
    elever på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjæl‐
    per og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent,
    som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den
    offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale
    med eleven.
    Den foreslåede, nye § 21 i regulerer ikke, hvem der kan
    godkendes som praktikvirksomhed, eller hvorledes evt. ud‐
    stationering af elever skal finde sted. Det er efter § 38, stk.
    6, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser de faglige udvalg, der
    træffer afgørelse med hensyn til godkendelse af praktikvi‐
    rksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46. Det følger af § 106, stk.
    1, i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsud‐
    dannelser, at en virksomhed, der har forpligtet sig til at lade
    en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virk‐
    somhed, er ansvarlig over for eleven for den samlede prakti‐
    kuddannelse. Herunder er virksomheden ansvarlig for, at
    udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode
    inden for den aftalte uddannelsestid, og at den virksomhed,
    hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre
    den pågældende del af praktikuddannelsen. Tilsvarende føl‐
    ger af bekendtgørelsens § 106, stk. 2, at virksomheder, der i
    henhold til § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, la‐
    der eleven modtage supplerende skolepraktik, er ansvarlig
    over for eleven for den samlede praktikuddannelse. Efter §
    38, stk. 6, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er det de fag‐
    lige udvalg, der træffer afgørelse med hensyn til godkendel‐
    se af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.
    Det bemærkes, at den sædvanlige sprogbrug i det praktik‐
    pladsafhængige AUB-bidrag anvendes i det foreslåede, nye
    § 21 i. Med ”arbejdsgiver” menes der således efter forslaget
    den udstationeringsvirksomhed, der som arbejdsgiver (for
    andre medarbejdere end eleven, jf. nedenfor) ellers ville
    skulle betale merbidrag efter lovens § 21 a, fordi arbejdsgi‐
    verens (udstationeringsvirksomhedens) uddannelsesratio er
    lavere end arbejdsgiverens (udstationeringsvirksomhedens)
    måluddannelsesratio. Der menes ikke den udstationerende
    arbejdsgiver, som har indgået uddannelsesaftalen med ele‐
    ven, og som er ansvarlig over for eleven for den samlede
    praktikuddannelse. Det er således efter forslaget muligt at
    søge om merbidragsfritagelse for en arbejdsgiver (udstatio‐
    neringsvirksomhed), som ellers ville skulle betale merbi‐
    drag, men som har påtaget sig at uddanne elever, som virk‐
    somheden el.lign. ikke har indgået uddannelsesaftale med.
    Det er følgelig ikke den arbejdsgiver, der har indgået uddan‐
    nelsesaftale med eleven, der vil kunne ansøge om fritagelse
    efter den foreslåede bestemmelse.
    Som noget nyt i forhold til den foreslåede § 21 i i det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, vil udstationeringsvirksom‐
    heden skulle have påtaget sig denne uddannelsesopgave ef‐
    ter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har
    indgået uddannelsesaftale med eleven. En sådan aftale kan
    fx være en del af en driftsoverenskomst, en del af en kon‐
    trakt indgået efter udbud eller udformes som et selvstændigt
    dokument alene om uddannelsesopgaven. Også denne del af
    ændringsforslag 6 vil indebære en udvidelse i forhold til det
    foreslåede § 21 i i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21, der
    er begrænset til tilfælde, hvor leverandøren uddanner eleven
    på grundlag af driftsoverenskomst med en offentlig myndig‐
    hed efter reglerne i lov om social service (serviceloven).
    Det nye § 21 i, stk. 1, nr. 1, vil omfatte private leverandø‐
    rer, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a eller 86 i servicelo‐
    ven.
    Personlig og praktisk hjælp og madservice efter service‐
    lovens § 83, rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a,
    og genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelo‐
    vens § 86 ydes til borgere uanset boform.
    Efter servicelovens § 83 skal kommunalbestyrelsen tilby‐
    de 1) personlig hjælp og pleje, for eksempel hjælp til per‐
    sonlig hygiejne, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske
    opgaver i hjemmet, for eksempel rengøring, og 3) madser‐
    vice. Den personlige og praktiske hjælp og madservice gives
    til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat
    fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro‐
    blemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
    Efter servicelovens § 83 a skal kommunalbestyrelsen til‐
    byde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsfor‐
    løb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabilite‐
    ringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funk‐
    tionsevne og dermed nedsætte behovet for personlig og
    praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83.
    Efter servicelovens § 86, stk. 1, skal kommunalbestyrel‐
    sen tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktions‐
    nedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i til‐
    knytning til en sygehusindlæggelse, og efter servicelovens §
    86, skt. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at
    vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer,
    som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    eller særlige sociale problemer har behov herfor.
    Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 91, stk.
    1, skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter servicelo‐
    7
    vens § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af
    denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommu‐
    nal. Efter servicelovens § 91, stk. 2, skal kommunalbestyrel‐
    sen for at opfylde forpligtelsen i medfør af § 91, stk. 1 som
    minimum 1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører
    eller 2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver bor‐
    gere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de på‐
    gældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret
    virksomhed om hjælpens udførelse.
    Forpligtelsen til at skabe grundlag for at modtagere af
    hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører
    af denne hjælp, omfatter efter servicelovens § 83 ikke be‐
    boere i plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, lejere i pleje‐
    boligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger
    m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handi‐
    cap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov
    om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.
    Efter servicelovens § 4, stk. 2, opfylder kommunalbesty‐
    relsen sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved
    samarbejde med andre kommuner, regioner eller private til‐
    bud. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte at bruge
    private leverandører i udførelsen af opgaver efter servicelo‐
    vens §§ 83, 83 a og 86, også uden for området for frit leve‐
    randørvalg efter servicelovens § 91.
    Private leverandører vil således eksempelvis kunne være
    private leverandører efter servicelovens § 91, private leve‐
    randører, herunder selvejende institutioner, der driver et ple‐
    jehjem eller plejeboliger efter driftsoverenskomst med kom‐
    munen eller efter et udbud.
    Private leverandører vil også omfatte friplejeboligleve‐
    randører efter lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1162 af 26. oktober 2017.
    Friplejeboligleverandører efter lov om friplejeboliger er
    certificeret af Sundhedsstyrelsen efter § 5, stk. 1, i lov om
    friplejeboliger.
    Det følger af § 5, stk. 2, i lov om friplejeboliger, at certi‐
    fikationen skal omfatte levering af personlig pleje, praktisk
    hjælp og madservice efter §§ 83 og 87 i serviceloven. Af §
    5, stk. 3, i lov om friplejeboliger følger endvidere, at certifi‐
    kationen kan omfatte visse andre tilbud efter serviceloven.
    Det drejer sig om rehabiliteringsforløb, jf. servicelovens §
    83 a, socialpædagogisk bistand, jf. servicelovens § 85, gen‐
    optræning m.v., jf. servicelovens § 86, ledsagelse, jf. ser‐
    vicelovens § 97, særlige kontaktpersoner for personer, som
    er døvblinde, jf. servicelovens § 98, og behandlingsmæssige
    tilbud, jf. servicelovens § 102. Certifikation som friplejebo‐
    ligleverandør kan meddeles til fysiske og juridiske personer,
    jf. § 6 i lov om friplejeboliger.
    Efter § 8, stk. 1, i lov om friplejeboliger skal friplejebo‐
    ligleverandøren levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen
    har truffet afgørelse om, jf. serviceloven, og skal varetage
    formålet med den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truf‐
    fet afgørelse om.
    Det nye § 21 i, stk. 1, nr. 2, vil omfatte private leverandø‐
    rer, der udfører opgaver efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, §§ 85,
    107-108 og 110 i serviceloven.
    Servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, oplister to af de
    mulige anbringelsessteder for børn og unge, som kommu‐
    nalbestyrelsen kan benytte, hvis kommunalbestyrelsen har
    truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter ser‐
    vicelovens § 52. Servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5, vedrører
    opholdssteder, og § 66, stk. 1, nr. 6, vedrører døgninstitutio‐
    ner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk‐
    kede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninsti‐
    tutioner og særligt sikrede afdelinger.
    Efter servicelovens § 85 skal kommunalbestyrelsen tilby‐
    de hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til ud‐
    vikling af færdigheder. Hjælpen skal tilbydes personer, der
    har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller
    psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
    Efter servicelovens § 107 skal kommunalbestyrelsen til‐
    byde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på
    grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    eller særlige sociale problemer har behov herfor.
    Efter servicelovens § 108 skal kommunalbestyrelsen til‐
    byde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende op‐
    hold, til personer, som på grund af betydelig og varigt ned‐
    sat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfat‐
    tende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje,
    omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse
    behov på anden vis.
    Efter servicelovens § 110 skal kommunalbestyrelsen til‐
    byde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige
    sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i
    egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om
    aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
    Det følger af servicelovens § 4, stk. 3, jf. lov om socialtil‐
    syn § 4, stk. 1, nr. 2, at opholdssteder for børn og unge efter
    servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5, og døgninstitutioner efter §
    66, stk. 1, nr. 6, samt botilbud efter §§ 107, 108 og 110 skal
    være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i den
    kommunale forsyning. Der gælder samme krav om godken‐
    delse fra socialtilsynet for tilbud med socialpædagogisk støt‐
    te efter servicelovens § 85, såfremt hjælpen er omfattet af
    lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3. Det er socialtilsynet,
    som afgør, hvorvidt et tilbud skal godkendes af socialtilsy‐
    net, jf. lov om socialtilsyn § 4, stk. 2.
    Vurderer socialtilsynet, at et tilbud med socialpædago‐
    gisk støtte efter servicelovens § 85 ikke er omfattet af lov
    om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3, og derfor ikke skal godken‐
    des af socialtilsynet, skal tilbuddet ikke godkendes, inden
    tilbuddet kan indgå i kommunens forsyning efter servicelo‐
    vens § 4. Den kommune, hvori leverandøren af tilbuddet er
    beliggende, skal i disse tilfælde føre det driftsorienterede til‐
    syn med tilbuddet, jf. servicelovens § 148 a, medmindre til‐
    buddet er opført af regionsrådet. Kommunens driftsoriente‐
    rede tilsyn efter servicelovens § 148 a omfatter tilsyn med
    tilbuddets personale, bygninger og økonomi.
    Med private leverandører menes i de foreslåede nye § 21
    i, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke-offentlige leverandører, som fx pri‐
    vate virksomheder og lignende selvejende institutioner eller
    fonde.
    Efter det foreslåede, nye § 21 i, stk. 2, kan der alene ske
    merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven ud‐
    dannes hos arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden).
    Det foreslåede vil indebære, at det vil være den periode, som
    8
    arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) er forpligtet
    ifølge den indgåede aftale til at uddanne eleven på vegne af
    den offentlige myndighed, der afgrænser de dage, som ar‐
    bejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) kan søge for.
    Både praktik- og skoleperioder vil kunne være omfattet. Be‐
    stemmelsen svarer i øvrigt til den foreslåede § 21 i, stk. 1, 2.
    pkt., i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21.
    Det foreslåede, nye § 21 i, stk. 3, svarer til det foreslåede
    § 21 i, stk. 2, i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 21.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2018 og var
    til 1. behandling den 21. november 2018. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisnings‐
    udvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 6.
    september 2018 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del –
    bilag 161, folketingsåret 2017-18. Den 15. november 2018
    sendte undrvisningsministeren høringssvarene og et hørings‐
    notat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
    Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S)
    Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Rosa Lund (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT)
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    9