3. udkast til betænkning
Tilhører sager:
Aktører:
Bet L 81
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L81/bilag/11/1985166.pdf
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 29. november 2018 3. udkast til Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse [af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)] 1. Ændringsforslag Udlændinge og intregrationsministeren har stillet 5 æn‐ dringsforslag til lovforslaget. 2. Indstillinger <> Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐ gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer nej til L 81 om indfødsrets meddelelse. Op til forhandlingerne om nye stramninger af kravene til statsborgerskab bebudede DF, at antallet af nye statsborgerskaber skulle ned på 1000 eller derunder om året, for at DF skulle kunne stemme for lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Det var også en klar præmis, at langt hovedparten af dem, som får statsborger‐ skab, skal komme fra vestlige lande. Det var den forudsæt‐ ning, som DF gik ind i forhandlingerne om stramninger med. DF anerkender, at de opnåede stramninger har været nødvendige. DF anerkender også, at andelen af nye tildelte statsborgerskaber til personer fra muslimske lande er gået markant ned til lidt over 20 pct., mens andelen af statsborge‐ re fra Vestlige lande er gået markant op. I det hele taget an‐ erkender DF, at antallet af personer, som får statsborgerskab på dette lovforslag, er gået ned, hvilket er godt. Alligevel kan DF af de anførte grunde ikke stemme ja. Hensynet til Danmark og danskerne er for DF det afgørende. Enhedslisten og Alternativet Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget konstaterer, at der ved vedtagelsen af et ændringsforslag, jf. L 81, bilag 9, er etableret en retstilstand, hvor ansøgere, der i tidsrummet mellem vedtagelsen af et lovforslag om ind‐ fødsrets meddelelse og grundlovsceremonien begår visse ty‐ per af lovovertrædelser herunder brud på færdselsloven, skal udelukkes fra grundlovsceremonien med den virkning, at de skal indgive en ny ansøgning, hvis de ønsker at blive danske statsborgere. Enhedslisten og Alternativet mener, at van‐ delskravet bør stilles frem til vedtagelsen af nærværende lovforslag, og at eventuelle lovovertrædelser begået i tids‐ rummet mellem vedtagelsen og grundlovsceremonien bør være uden betydning for opnåelsen af dansk statsborger‐ skab. Ud fra en samlet vurdering stemmer Enhedslisten og Al‐ ternativet for det samlede lovforslag om indfødsrets medde‐ lelse. <Parti/partier> <> 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af udlændinge- og intregrationsministeren, tiltrådt af <>: Til § 1 1) Nr. 332 udgår. Til lovforslag nr. L 81 Folketinget 2018-19 Journalnummer DokumentId Indfødsretsudvalget 2018-19 L 81 Bilag 11 Offentligt [Udtagelse af person] 2) Nr. 512 udgår. [Udtagelse af person] 3) Nr. 634 udgår. [Udtagelse af person] 4) Efter nr. 842 indsættes som nyt nummer: »842 A) Mia Ravn Panyapan, Hvidovre.« [Optagelse af person] Til § 3 5) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker: »Stk. 3 Det er en betingelse for deltagelse i en grundlovs‐ ceremoni og erhvervelse af indfødsret, jf. stk. 1, at en person omfattet af stk. 1 på tidspunktet for ceremonien opfylder vandelskravet fsva. danske straffe, strafferetlige sanktioner og sigtelser, jf. § 19, stk. 2-8, i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, og at pågældende inden en grundlovsceremoni afgiver en ny erklæring med oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet. Vandelskravet i 1. pkt. omfatter dog ikke bøder for overtrædelse af færdselsloven i niveauet 3.000 kr. til under 3.500 kr. og samlede bøder i ni‐ veauet fra 3.500 kr. til og med 5.000 kr. for flere overtrædel‐ ser af færdselsloven til samtidig bedømmelse, som ikke hver især har udløst en bøde på 3.500 kr. eller derover. Det er li‐ geledes en betingelse for deltagelse i en grundlovsceremoni og erhvervelse af indfødsret, jf. stk. 1, at en person omfattet af stk. 1 fra tidspunktet for vedtagelse af denne lov til tids‐ punktet for opfyldelse af betingelserne i stk. 1 ikke er sigtet eller straffet for en lovovertrædelse i udlandet. Stk. 4 Det er en betingelse for erhvervelse af dansk ind‐ fødsret som biperson til de nævnte personer i stk. 1, at bar‐ net selvstændigt opfylder vandelskravet efter stk. 3 på det tidspunkt, hvor forælderen erhverver dansk indfødsret.« [Krav om vandel frem til tidspunktet for ceremoni] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ansøgeren under nr. 332 er behandlet efter retningslinjer‐ ne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om na‐ turalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 1, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation. Til nr. 2 Ansøgeren under nr. 512 er behandlet efter retningslinjer‐ ne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om na‐ turalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 1, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation. Til nr. 3 Ansøgeren under nr. 634 er behandlet efter retningslinjer‐ ne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om na‐ turalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 1, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation. Til nr. 4 Ansøgeren under nr. 842 A er behandlet efter retningslin‐ jerne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. Ansøgeren foreslås optaget under lovforslagets § 1 som nyt nr. 842 A. Til nr. 5 Lovforslagets § 3 indeholder en liste over personer, som skal opfylde et krav om deltagelse i en grundlovsceremoni for at opnå dansk indfødsret. Med ændringsforslaget foreslås indsat en bestemmelse om, at det er en betingelse for disse personers deltagelse i en grundlovsceremoni og erhvervelse af indfødsret, at de på tidspunktet for ceremonien opfylder vandelskravet, som det er beskrevet i den gældende cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation fsva. danske straffe, strafferetlige sanktioner og sigtelser, og at de på ny afgiver oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet. Undtaget herfra er dog mindre bøder for overtrædelse af færdselsloven. Det er lige‐ ledes en betingelse for deltagelse i en grundlovsceremoni og erhvervelse af indfødsret for disse personer, at de fra tids‐ punktet for vedtagelse af denne lov til tidspunktet for delta‐ gelse i en grundlovsceremoni ikke er sigtet eller straffet for lovovertrædelser i udlandet. Ved vurderingen af, om en person opfylder vandelskra‐ vet, vil Udlændinge- og Integrationsministeriet foretage et opslag i Det Centrale Kriminalregister med henblik på at konstatere, om den pågældende er sigtet, straffet eller idømt andre foranstaltninger. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i forbindelse med udstedelse af statsborgerretsbeviset påse, at betingelser‐ ne i de foreslåede stk. 3 og 4 er opfyldt. For børn, som erhverver dansk indfødsret som biperson til en person omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, foreslås der at gælde et tilsvarende krav. Hvis en biperson således ik‐ ke opfylder vandelskravet efter den foreslåede stk. 3, vil bi‐ personen, jf. stk. 4, blive undtaget fra naturalisation, selvom det ikke fremgår direkte af lovteksten i § 3, stk. 1, at natura‐ lisationen er uden virkning for ansøgerens barn eller børn. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at personer, som har begået strafbare handlinger, som ellers ville medfø‐ re udelukkelse eller karens efter de gældende betingelser for naturalisation, eller begået strafbare handlinger i udlandet, ikke kan deltage i grundlovsceremonierne og dermed ikke kan erhverve dansk statsborgerskab. Forslaget skal ses i ly‐ set af, at tidspunktet for, hvornår en person erhverver dansk indfødsret, med den politiske aftale af 29. juni 2018 og be‐ tingelsen i § 2 A i cirkulæreskrivelsen om deltagelse i en grundlovsceremoni mv., er flyttet fra lovens ikrafttræden til 2 tidspunktet for deltagelse i en grundlovsceremoni, og at den‐ ne ceremoni med lovforslag nr. L 80, som fremsat den 25. oktober 2018, foreslås at kunne finde sted i op til 2 år efter lovens vedtagelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det ved den bekendt‐ gørelse, som forventes udstedt med hjemmel i den foreslåe‐ de § 10, stk. 4, i indfødsretsloven, jf. lovforslag nr. L 80, som fremsat den 25. oktober 2018, vil blive fastsat, at kom‐ munerne skal levere en liste til Udlændinge- og Integrations‐ ministeriet forud for afholdelsen af en ceremoni i kommu‐ nen, og at ministeriet ved modtagelsen af listen vil påse, om de personer, som har tilmeldt sig en ceremoni, opfylder det foreslåede vandelskrav. Personen vil endvidere blive bedt om forinden en grund‐ lovsceremoni igen over for Udlændinge- og Integrationsmi‐ nisteriet at afgive oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet. Hvis en person fortier oplysninger om kriminelle forhold, vil der efter omstændighederne kunne indledes en sag om fraken‐ delse efter indfødsretslovens § 8 A pga. svig. Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud. Administrative myndigheder kan således ikke overlades at træffe afgørelse om tildeling af dansk ind‐ fødsret til udenlandske statsborgere og statsløse personer. Den foreslåede ordning vurderes ikke at være i strid med grundlovens § 44, da Udlændinge- og Integrationsministeri‐ et alene skal konstatere, om nogle bestemte betingelser, som er fastsat i loven og objektivt konstaterbare, er til stede. 6. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2018 og var til 1. behandling den 2. november 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <antal> møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor‐ slaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål til udlændinge- og intrgrationsministeren til skriftlig besva‐ relse, [som ministeren har besvaret. ] Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Mads Fuglede (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF) Astrid Krag (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Stine Brix (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Nunatta Qitornai (NQ) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 3