L 98 - svar på spm. 9 om, hvorvidt anvendelse af oplysninger om f.eks. en boligs forbrug af el, vand, varme og gas, som oprindelig er indsamlet med henblik på afregning, til et andet formål, herunder til kommunale kontrolforanstaltninger, er foreneligt med databeskyttelsesforordningen og EU’s charter for grundlæggende rettigheder, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Stiller: Kirsten Normann Andersen
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
Svar på TRU L 98 spm. 9.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L98/spm/9/svar/1539066/1984868.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 7. december 2018 2018-6468 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 29. november 2018 stillet mig følgende spørgsmål (TRU, L 98), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 9: Ministeren bedes oplyse, hvorvidt anvendelse af oplysninger om f.eks. en boligs forbrug af el, vand, varme og gas, som oprindeligt er indsamlet med henblik på afregning af kundens forbrug, til et andet formål, herunder til kommunale kon- trolforanstaltninger, er foreneligt med databeskyttelsesforordningen og EU’s charter for grundlæggende rettigheder. Såfremt det vurderes, at anvendelsen af oplysningerne til et andet formål end det oprindelige er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og Charteret for Grundlæggende Rettighe- der, bedes ministeren redegøre for baggrunden for vurderingen? Svar: Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindeligt ud- trykkeligt angivne formål. Det følger heraf, at oplysninger fra forsyningssel- skaberne ikke efter de gældende regler kan videregives til kommunerne med henblik på kontrol og tilsyn med bopælspligten uden udtrykkelig hjemmel. Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil imidlertidig kunne være særdeles brugbare, når det skal konstateres og der er brug for at dokumente- re, om en bolig benyttes til helårsbolig. Den enkelte boligs forbrugsmønster kan være indikator for, om boligen reelt er tom. Det foreslås på den baggrund, at der som led i kontrollen med boligernes benyttelse gives hjemmel til, at kommunen får adgang til at indhente oplys- ninger fra forsyningsselskaber om boligens forbrug af el, vand, varme og gas i en bestemt periode. De oplysninger, der vil indgå i processen, er ikke følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter identifikation af nav- ne, adresser og forbrug af el, vand, varme og gas. Som det fremgår af bemærkningerne er den foreslåede adgang til at indhente forbrugsoplysninger underlagt en række begrænsninger. Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 L 98 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Side 2/2 Forbrugsoplysninger kan alene indhentes i konkrete sager, hvor der er be- grundet mistanke om, at bopælspligten ikke opfyldes. Der kan fx være tale om anmeldelse fra naboer eller andre, og at kommunen på den baggrund vurderer, at der er grund til at gå videre i et konkret tilfælde. Forslaget giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at følge med i en husstands aktuelle forbrug ved at anmode om at modtage løbende forbrugs- aflæsninger. Det sikres således, at der ikke vil kunne tegnes en direkte ad- færdsmæssig profil af husstandens forbrug og vaner. Herudover er det en betingelse, at de forbrugsoplysninger, der indhentes, er nødvendige til at opfylde formålet. Det betyder, at oplysningerne alene kan indhentes som led i kommunalbestyrelsens kontrol med boligens benyttelse til helårsbolig. Oplysningerne kan ikke videregives til andre dele af den kommunale forvaltning eller anvendes til andet formål. Kommunalbestyrelsens indhentning og behandling af forbrugsoplysninger skal leve op til de almindelige principper og regler om behandling af per- sonoplysninger, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5. Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig derudover være opmærksom på, at der alene må indhentes og behandles oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om bopælspligten i den konkrete sag overholdes. Kom- munalbestyrelsen er samtidig forpligtet til at sikre, at forbrugsoplysningerne er korrekte og ajourførte. Så snart kommunalbestyrelsen vurderer, at forbrugsoplysningerne ikke læn- gere er relevante, og opbevaring af oplysningerne ikke tjener et lovligt for- mål, skal oplysningerne slettes eller gøres anonyme. Anvendelse af oplysningerne om en boligs forbrug af el, vand, varme og gas til kommunale kontrolforanstaltninger, som beskrevet i lovforslaget, er såle- des foreneligt med databeskyttelsesforordningen og EU’s charter for grund- læggende rettigheder. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen