B 1 - svar på spm. 4 om, hvem flygtninge skal sammenlignes med ift. integrationsfaktorerne? Er det en sammenligning med landsgennemsnit, eller med sammenlignelige grupper, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
10. december 2018
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 20712
Akt-id 591833
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til B 1 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til B 1:
Hvem skal flygtninge sammenlignes med ift. integrationsfaktorerne? Er det en
sammenligning med landsgennemsnit, eller med sammenlignelige grupper?
Svar:
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1689 af 26. december 2017 om ændring af
udlændingeloven (Ny kvoteordning), at det i forhold til kriteriet om, hvordan de
udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede, er afgørende, at
det går godt og samtidig fremad med integrationen i Danmark, således at der er
såvel social som økonomisk kapacitet i samfundet til at genbosætte et antal kvo-
teflygtninge.
Spørgsmålet om, hvordan det går med integrationen, udgør en samlet vurdering
af en række forskellige faktorer i samfundet.
I vurderingen af, hvordan det går med integrationen, bør det bl.a. indgå, hvor
mange udlændinge der er i beskæftigelse, ligesom det bør indgå, hvor mange
udlændinge der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller
en videregående uddannelse, og om der er tale om en udvikling i positiv retning
mod, at endnu flere udlændinge kommer i beskæftigelse eller under uddannelse.
Det vil endvidere i den forbindelse være et vigtigt element, hvor mange udlæn-
dinge der er på offentlig forsørgelse, og om der er tale om en udvikling i positiv
retning mod, at endnu færre er på offentlig forsørgelse.
Det bør endvidere indgå, hvor mange udlændinge der kan tale dansk og begå sig i
det danske sprog, og om der er tale om en udvikling i positiv retning, således at
flere f.eks. består en prøve i dansk. Det er derudover et vigtigt element i vurderin-
gen af, hvordan det går med integrationen, hvor stor en andel udlændinge der
begår kriminalitet, og om der er tale om en positiv udvikling i retning mod, at fær-
re udlændinge dømmes for strafbare handlinger.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
B 1 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2/2
Det vil endvidere kunne indgå som elementer, hvor stor en andel udlændinge der
føler sig anerkendt i det danske samfund og deltager i samfundslivet, hvor stor en
andel udlændinge der oplever forskelsbehandling på baggrund af deres etniske
baggrund, og hvor stor en andel udlændinge der oplever begrænsninger i deres
selvbestemmelse over eget liv f.eks. i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle,
uddannelse og venner, og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod
bl.a., at endnu flere udlændinge f.eks. deltager i foreningslivet og oplever at have
selvbestemmelse over eget liv samt færre, der oplever forskelsbehandling. Her-
udover vil det kunne indgå i vurderingen, hvordan udviklingen er i forhold til ud-
satte boligområder, herunder hvor mange ghettoområder der er i Danmark.
Det fremgår ikke af forarbejderne, hvem flygtninge skal sammenlignes med i for-
hold til integrationsfaktorerne.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard