L 98 - svar på MFU spm. 1 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at reglerne om bopælspligten i boligreguleringsloven kommer til at omfatte nyopførte boliger, hvor der endnu ikke har været anmeldt en folkeregisteradresse, og hvor kommunen kræver helårsbeboelse i lokalplanen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
7. december 2018
2018-6468
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 29. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU, L 98), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Egge Rasmus-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der
indebærer, at reglerne om bopælspligten i boligreguleringsloven komme til at
omfatte nyopførte boliger, hvor der endnu ikke har været anmeldt en
folkeregisteradresse, og hvor kommunen kræver helårsbeboelse i lokalplanen?
Der henvises til forslaget fra (S, EL, ALT, RV og SF) i beretningen over B 71
Forslag til Folketingsbeslutning om indførelse af krav om helårsbeboelse i
nyopførte boliger (folketingsåret 2016-17).
Svar:
Jeg har anmodet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at udarbejde ændrings-
forslag som efterspurgt.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i den anledning affattet ændringsforslaget
således:
”Udkast til ændringsforslag til lov om ændring af lov om midlertidig
regulering af boligforholdene
(Kontrol og sanktion af bopælspligt)
Ændringsforslag
Til § 1
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 98 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/4
01) I § 45, stk. 1, indsættes efter ”helårsbeboelse”: ”samt nyopførte og nyindret-
tede boliger, i hvilke der er krav om helårsbeboelse i henhold til lokalplan”.
[Bopælspligt i nyopførte boliger, hvor kommunen kræver helårsbeboelse ifølge
lokalplan]
Til § 2
02) I den foreslåede § 2 indsættes efter »den 1. januar 2019«: », jf. dog stk. 2«.
03) I den foreslåede § 2 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på nyopførte og nyindrettede boliger, i
hvilke der er krav om helårsbeboelse i henhold til lokalplan, som er eller har
været i offentlig høring på tidspunktet for lovens ikrafttræden.«
Bemærkninger
Til nr. 1
I § 45, stk. 1, foreslås det, at reglerne om bopælspligt i boligreguleringsloven
kommer til at omfatte nyopførte og nyindrettede boliger, hvor der er krav om
helårsbeboelse i lokalplanen, men hvor der endnu ikke har været personer bo-
pælsregistreret i CPR på adressen.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at § 1, nr. 1, som indebærer, at nyopførte og nyindrettede boliger, i
hvilke der er krav om helårsbeboelse i henhold til lokalplan, fremover bliver
omfatter af reglerne om bopælspligt, ikke finder anvendelse på nyopførte og
nyindrettede boliger, i hvilke der er krav om helårsbeboelse i henhold til lokal-
plan, som er eller har været i offentlig høring på tidspunktet for lovens ikraft-
træden. Formålet hermed er at undgå, at boliger som er opført eller opføres
efter gældende regler ikke omfattes af rådighedsindskrænkninger og for at sik-
re, at investorer er bekendt med de nye regler i boligreguleringsloven, når de
opfører nye boliger.”
Det er ministeriets vurdering, at ændringsforslaget nr. 1 kan indebære ekspro-
priation. Ændringsforslaget nr. 2 og 3 er indsat med henblik på at mindske
risikoen for, at der er tale om et eksprorpiativt indgreb. Det understreges, at en
nærmere afklaring af ekspropriationsspørgsmålet kræver mere tid, end der er
mulighed for i besvarelsen af dette spørgsmål.
Jeg skal i relation til ændringsforslaget bemærke, at der tidligere har været en
debat om tomme boliger i København uden bopælspligt, og at Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet i 2017 udarbejdede en analyse, som viste, at der var
Side 3/4
tale om få boliger, og at det reelle problem var manglende regulering af kort-
tidsudlejning. Korttidsudlejning vil nu blive reguleret i Erhvervsministeriets
lovgivning gennem udmøntningen af den politiske aftale om Bedre vilkår for
vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien indgået den 17.
maj 2018.
Set i lyset af det beskedne omfang af boliger, som reelt er uden bopælspligt i
Københavns Kommune, vurderes det, at forslaget om, at nybyggeri skal omfat-
tes af boligreguleringsloven, vil have negative konsekvenser og ikke vil være et
brugbart instrument i forhold til et mål om at få flere boliger til rådighed for
beboelse.
Såfremt nybyggeri var omfattet af boligreguleringsloven og det dermed ville
være muligt at indsætte lejere i nyopførte tomme boliger, ville det i praksis be-
tyde, at boligerne skulle tvangsudlejes eller tvangssælges, når de står færdige.
Det vil påføre de investorer, der ønsker et etablere nyt boligbyggeri, en ny risi-
ko, og dermed påvirke villigheden til at investere i boligbyggeri i Danmark.
Hermed vil det samlede omfang af boligbyggeri blive reduceret, og det må sær-
ligt forventes, at en eventuel konjukturnedgang i byggebranchen vil blive for-
stærket.
Det vurderes således, at de negative konsekvenser af den øgede risiko for inve-
storerne vil være større for udbuddet af boliger end de positive konsekvenser
af, at de relativt få ubeboede boliger, der ligger i områder, hvor der er krav om
helårsbeboelse i henhold til lokalplan, kommer på markedet.
Det overrasker mig i øvrigt, at EL påtænker at fremsætte et ændringsforslag til
boligreguleringsloven, som vil ændre balancen mellem lejer og udlejer. Med
EL’s forslag vil det gældende udgangspunkt for udlejning af nyopførte helårs-
boliger, som giver ejendommens ejer ret til frit at vælge, hvornår en nyopført
ejendom skal tages i brug og udlejes, således blive ændret. Hermed forrykes
balancen mellem udlejere og lejere.
Jeg har tidligere forstået på spørgeren, at EL er imod ændringer i lejelovgivnin-
gen, som forrykker balancen mellem lejer og udlejer med henvisning til forliget
af 11. juni 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Radi-
kale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om forenkling
og modernisering af lejelovgivningen m.v.
Som følge af forliget skal lejeloven som bekendt sammenskrives med netop
boligreguleringsloven, som også er en del af pågældende forlig. I forbindelse
med den igangværende sammenskrivning af lov om leje og boligreguleringslo-
ven har regeringen foreslået en række afbalancerede lovændringer. Flere af
disse ændringer var der flertal for i Folketinget, men EL har som part i forliget
afvist samtlige ændringer. Dette har regeringen respekteret.
Side 4/4
En fremsættelse af ændringsforslaget må vurderes at stride mod forliget, når
der ikke er opnået tilslutning fra forligets parter.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen