Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 6. december 2018

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 6. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. og lov om Udbetaling Danmark
(Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse
tilbagebetalt m.v.)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)]
1. Ændringsforslag
Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 4 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
ledes ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af udval-
get:
Til § 1
1) Nr. 12 affattes således:
»12. I § 4 a, stk. 3, ændres »og udbetaling« til: », udbetaling
af godtgørelsen og godtgørelse for befordring til og fra ud-
landet«.«
[Lovteknisk præcisering af bemyndigelse]
2) I nr. 13 indsættes efter § 4 c:
Ȥ 4 d. Flere krav om tilbagebetaling af for meget modta-
get godtgørelse efter § 4 b, stk. 1, som er udbetalt inden for
samme kalenderår, kan lægges sammen og kræves tilbage-
betalt som et samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og for-
faldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav vil væ-
re det tidligste tidspunkt for udbetalingen af godtgørelse,
som indgår i tilbagebetalingskravet. Forældelsestidspunktet
for det samlede tilbagebetalingskrav regnes fra stiftelses- og
forfaldstidspunktet.«
[Fastsættelse af regler om sammenlægning af flere krav om
tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse til et til-
bagebetalingskrav]
Til § 2
3) I nr. 12 indsættes efter § 9 c:
Ȥ 9 d. Flere krav om tilbagebetaling af for meget modta-
get godtgørelse efter § 9 b, stk. 1, som er udbetalt inden for
samme kalenderår, kan lægges sammen og kræves tilbage-
betalt som et samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og for-
faldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav vil væ-
re det tidligste tidspunkt for udbetalingen af godtgørelse,
som indgår i tilbagebetalingskravet. Forældelsestidspunktet
for det samlede tilbagebetalingskrav regnes fra stiftelses- og
forfaldstidspunktet.«
[Fastsættelse af regler om sammenlægning af flere krav om
tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse til et til-
bagebetalingskrav]
Til § 3
4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2018-19
AX022248
»01. I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »39« til: »41«.«
[Konsekvensrettelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med forslaget foretages en lovteknisk præcisering af be-
myndigelsen til at fastsætte regler om udbetaling af godtgø-
relsen og godtgørelse for befordring til og fra udlandet.
Til nr. 2 og 3
Det følger af § 4 a i lov om befordringsrabat til studeren-
de ved videregående uddannelser, jf. lovebekendtgørelse nr.
1036 af 30. august 2017, og § 9 i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 437 af 18. maj 2017, at studerende ved vi-
deregående uddannelser og uddannelsessøgende i ungdoms-
uddannelser i ganske særlige tilfælde kan få ret til godtgø-
relse for befordring efter en kilometersats. Godtgørelsen be-
regnes og udbetales på månedsbasis på grundlag af antallet
af kilometer mellem den studerendes eller uddannelsessø-
gendes bopæl og uddannelsessted.
Med de i lovforslagets § 1, nr. 13, og § 2, nr. 12, foreslåe-
de bestemmelser i § 4 b, stk. 1, i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser og § 9 b, stk. 1, i
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdoms-
uddannelser m.v. får Styrelsen for Institutioner og Uddan-
nelsesstøtte hjemmel til at kræve for meget modtaget godt-
gørelse tilbagebetalt, hvis betingelserne for udbetaling af
godtgørelse ikke er opfyldt.
Styrelsens krav om tilbagebetaling af godtgørelse vil som
udgangspunkt både stiftes og forfalde på udbetalingstids-
punktet, idet kravene i princippet kan rejses straks efter ud-
betaling, hvis det viser sig, at modtageren ikke opfylder be-
tingelserne for at modtage godtgørelsen.
Hvis der over en periode på flere måneder er udbetalt
godtgørelse med urette, vil der således blive stiftet en ny
fordring – med eget stiftelses- og forfaldstidspunkt – om til-
bagebetaling af godtgørelsen for hver enkelt måned, hvor
der er udbetalt godtgørelse med urette.
For krav om tilbagebetaling af godtgørelse efter de fore-
slåede bestemmelser i § 4 b, stk. 1, i lov om befordringsra-
bat til studerende ved videregående uddannelser og § 9 b,
stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. vil den almindelige forældelses-
frist på 3 år, der følger af § 3, stk. 1, i forældelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, gælde.
Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor
fordringshaveren kan kræve at få fordringen opfyldt, med-
mindre andet følger af andre bestemmelser, jf. § 2, stk. 1, i
forældelsesloven. Det følger herefter, at når der månedligt
over en periode på flere måneder udbetales godtgørelse med
urette – og hvor der for hver månedlige udbetaling opstår en
ny fordring med eget stiftelses- og forfaldstidspunkt – vil
hver enkelt fordring således også have sit eget forældelses-
tidspunkt, der som udgangspunkt indtræder 3 år efter udbe-
talingen.
Hvis betalingsfristen for tilbagebetalingskrav overskrides
og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, vil
Udbetaling Danmark, på styrelsens vegne, overdrage styrel-
sens fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden (heref-
ter RIM), jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar
2015 (herefter gældsinddrivelsesloven).
Fordringshaveren skal ved overdragelse af fordringer til
RIM oplyse om alle forhold, som efter RIM’s bestemmelse
er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter omstændig-
hederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, for-
faldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats,
hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger. Dette
følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Når en fordring om tilbagebetaling af godtgørelse over-
drages til RIM, vil forældelsen indtræde tidligst 3 år fra det
tidspunkt, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse, jf.
§ 18 a, stk. 2, 1. pkt., i gældsinddrivelsesloven.
I gældsinddrivelsesloven er der fastsat en dækningsræk-
kefølge, som angiver, i hvilken rækkefølge krav bliver dæk-
ket i forbindelse med en inddrivelsesindsats. Det følger her-
efter af gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, at først dækkes
krav på betaling af bøder, dernæst dækkes krav om under-
holdsbidrag, idet private krav dog dækkes forud for offentli-
ge krav, og endelig dækkes øvrige fordringer. Inden for hver
kategori dækkes fordringer i den rækkefølge, de er modtaget
til inddrivelse hos RIM, dog således at renter dækkes forud
for hovedstolen, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2.
Et af de inddrivelsesskridt, som RIM kan anvende til at
inddrive misligholdt gæld til det offentlige, er modregning i
krav, som skyldneren måtte have mod det offentlige (f.eks.
krav på tilbagebetaling af overskydende skat). Med modreg-
ning ophører en fordring, ved at den afregnes i en anden
fordring. Modregning sker, ved at restanceinddrivelsesmyn-
digheden træffer afgørelse om modregning, som sendes til
skyldneren (modregningserklæringen). Det er alene fordrin-
ger, der er retskraftige på tidspunktet for modregningen, der
kan bruges til modregning i skyldnerens krav mod det of-
fentlige.
Det er fast antaget i retspraksis, at staten i modregnings-
mæssig henseende skal betragtes som én enhed. Det betyder,
at de forskellige statslige myndigheder skal betragtes som én
enhed, selv om de hører under hver deres ministerium.
Hvis skyldneren har overdraget sit krav mod staten til
tredjemand, kan RIM foretage modregning i det overdrage-
de krav mod staten, hvis betingelserne i gældsbrevslovens §
28 er opfyldt.
Det følger af gældsbrevslovens § 28, 1. pkt., at skyldne-
ren (f.eks. staten) kan benytte en fordring på overdrageren
til modregning, medmindre fordringen er erhvervet efter det
tidspunkt, da skyldneren fik kundskab eller formodning om
overdragelsen. Var fordringen uforfalden på dette tidspunkt,
kan den dog kun bruges til modregning, hvis den forfaldt se-
nest samtidig med gældsbrevsfordringen.
Modregning i skyldnerens (f.eks. borgerens) krav på til-
bagebetaling af f.eks. overskydende skat kan på den bag-
grund ske, selv om skyldneren har overdraget sin fordring
2
(hovedfordringen) inden det tidspunkt, hvor RIM fremsen-
der en modregningserklæring. Modregningserklæringen skal
vedrøre krav mod skyldneren, der er erhvervet inden det
tidspunkt, hvor RIM fik kundskab eller formodning om
overdragelsen. Er kravet mod skyldneren uforfaldent på det-
te tidspunkt, kan det dog kun bruges til modregning, hvis det
forfaldt senest samtidig med skyldnerens krav mod det of-
fentlige.
Adgangen til at foretage modregning ved inddrivelse af
gæld til det offentlige er endvidere relevant i sager, hvor
skyldneren tages under bobehandling. Hvis en studerende
eller uddannelsessøgende, der skal betale for meget modta-
get godtgørelse tilbage, tages under bobehandling, indtræder
staten som fordringshaver i boet, og staten vil under de giv-
ne omstændigheder have mulighed for at foretage modreg-
ning i krav, som modtageren af godtgørelsen måtte have
mod staten. Det kunne f.eks. være krav om tilbagebetaling
af skat. Krav om tilbagebetaling af skat anses for stiftet ved
indkomstårets udløb.
Ved vurderingen af, om staten – i tilfælde af at modtage-
ren af godtgørelse tages under bobehandling – har mulighed
for at foretage modregning i den pågældendes krav mod sta-
ten, skal der sondres mellem krav, der er opstået henholds-
vis indtil og med fristdagen og efter fristdagen, men inden
dekretet. Fristdagen er det tidligste af følgende tidspunkter:
1) Den dag, skifteretten modtager begæring om rekon-
struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.
2) Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles
efter reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skif-
te af dødsboer.
3) Dagen for beslutning om likvidation eller tvangsopløs-
ning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten
inden 3 måneder efter denne beslutning modtager begæring
om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen
drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger kon-
kursdekret. Der henvises til konkurslovens § 1, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014.
Det følger herefter af konkurslovens § 42, stk. 1, at staten
– i tilfælde af at modtageren af godtgørelse tages under bo-
behandling – kan foretage modregning af krav om tilbagebe-
taling af godtgørelse i krav, som den pågældende måtte have
mod staten, hvis både den pågældendes krav mod staten (ho-
vedkravet) og statens krav (modkravet) er stiftet til og med
fristdagen. Det følger desuden af konkurslovens § 42, stk. 2,
at der tillige kan ske modregning, hvis både hoved- og mod-
krav er stiftet efter fristdagen, men inden dekretet. Der kan
derimod ikke ske modregning, hvis hoved- og modkravet er
stiftet på hver sin side af fristdagen.
Uden hjemmel til at kunne sammenlægge flere krav om
tilbagebetaling af godtgørelse vil styrelsen skulle rejse selv-
stændige krav om tilbagebetaling af godtgørelse for hver en-
kelt måned, hvor der er udbetalt godtgørelse med urette. Det
er Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervis-
ningsministeriets vurdering, at dette vil være uhensigtsmæs-
sigt både for den, der skal betale godtgørelse tilbage, og for
administrationen af tilbagebetalingskravene, hvis styrelsens
krav skal håndteres enkeltvis.
For de uddannelsessøgende vil flere enkeltstående krav
om tilbagebetaling af flere måneders godtgørelse betyde, at
der for hvert enkelt krav vil skulle betales (et minimums-)
afdrag på samme tid, ligesom gebyrer vil kunne opkræves
på hvert enkelt krav. Samlet set vil flere enkeltstående krav
derfor kunne medføre øgede omkostninger for den, der skal
betale godtgørelse tilbage. Hertil kommer, at flere enkeltstå-
ende krav vil kunne gøre det vanskeligere for den, der skal
betale godtgørelse tilbage, at danne sig et samlet overblik
over sin gæld. Sammenlægningen af flere krav til ét samlet
krav med ét stiftelses- og forfaldstidspunkt ændrer ikke ved
modtageren af godtgørelsens mulighed for at gøre indsigelse
mod et eller flere af de enkeltstående krav, som er indeholdt
i det sammenlagte krav.
Det vil endvidere medføre en væsentligt tungere admini-
stration, såfremt krav om tilbagebetaling af flere måneders
godtgørelse skal opkræves enkeltvis, i forhold til hvis krave-
ne samles og rejses som ét samlet krav.
Det foreslås derfor, at der i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser indsættes en ny §
4 d, hvorefter flere krav om tilbagebetaling af godtgørelse,
der er udbetalt inden for samme kalenderår, kan lægges
sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet krav med ét
stiftelses- og forfaldstidspunkt.
Det foreslås endvidere, at der i lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. indsæt-
tes en ny § 9 d, hvorefter flere krav om tilbagebetaling af
godtgørelse, der er udbetalt inden for samme kalenderår, kan
lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet krav
med ét stiftelses- og forfaldstidspunkt.
Stiftelses- og forfaldstidspunktet for det samlede tilbage-
betalingskrav fastsættes til det tidligste tidspunkt for udbeta-
ling af godtgørelse, som indgår i tilbagebetalingskravet.
Med det tidligste tidspunkt menes den dato, hvor modtage-
ren af godtgørelsen får den første udbetalte godtgørelse til
sin disposition. Det betyder, at hvis der f.eks. kræves godt-
gørelse tilbagebetalt for månederne januar, februar og marts
i samme kalenderår, vil kravets stiftelse- og forfaldstids-
punkt regnes fra tidspunktet, hvor modtageren har godtgø-
relsen for januar måned til sin disposition. Hvis styrelsen se-
nere samme år, f.eks. i november måned, skal rejse krav om
tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse for oktober
måned, så rejser styrelsen et helt nyt krav, hvor stiftelses- og
forfaldstidspunktet er tidspunktet, hvor modtageren har
godtgørelsen for oktober måned til sin disposition. Dette
krav bliver ikke lagt sammen med krav, der måtte være rejst
på et tidligere tidspunkt. Der sker alene sammenlægning af
krav, som rejses på samme tidspunkt og efter samme be-
stemmelse.
Det foreslås, for så vidt angår sammenlagte krav om til-
bagebetaling af godtgørelse, at forældelsen af det samlede
krav regnes fra kravets stiftelses- og forfaldstidspunkt, som
med forslaget vil være det tidligste tidspunkt for udbetaling
af et beløb, som indgår i tilbagebetalingskravet – dvs. det
tidligste tidspunkt, hvor beløbet er til modtageren af godtgø-
relsens disposition. Så længe kravet ikke er overdraget til
RIM, giver dette modtageren af godtgørelsen en mindre for-
del, idet forældelsen af de senest udbetalte godtgørelsesbe-
3
løb vil indtræffe tidligere end ellers. Når kravet overdrages
til RIM, indtræder forældelsen tidligst 3 år fra det tidspunkt,
hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse, jf. § 18 a, stk.
2, 1. pkt., i gældsinddrivelsesloven.
Ved sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af
for meget udbetalt godtgørelse, hvor det samlede krav får ét
stiftelses- og forfaldstidspunkt – det tidligste tidspunkt for
udbetalingen af godtgørelse, som indgår i tilbagebetalings-
kravet – kan det i forhold til modregningsadgangen efter
gældsbrevslovens § 28 medføre en fordel for staten i de si-
tuationer, hvor modtageren af godtgørelsen har transporteret
et krav mod staten, f.eks. overskydende skat, til tredjemand,
end efter gældende ret.
Det skyldes, at der i styrelsens sammenlagte krav mod
modtageren af godtgørelse vil kunne indgå krav, som efter
gældende ret først ville være stiftet efter det tidspunkt, hvor
støttemodtageren har underrettet RIM om overdragelsen.
Forslaget vil endvidere kunne give staten en fordel i for-
hold til andre kreditorer i det tilfælde, hvor modtageren af
godtgørelse tages under bobehandling efter konkurslovens §
1, og hvor der er grundlag for modregning i krav, som mod-
tageren af godtgørelse samtidig måtte have mod staten. Det
skyldes, at der i styrelsens sammenlagte krav mod modtage-
ren af godtgørelse vil kunne indgå krav, som reelt kan være
stiftet efter fristdagen, men som med den foreslåede ordning
får fastsat et stiftelsestidspunkt, der kan gå forud for fristda-
gen. Derved gives styrelsen mulighed for at opnå fyldestgø-
relse for krav, hvor der ellers ikke ville være mulighed for
modregning.
Det kan imidlertid også forekomme, at styrelsens mod-
regningsadgang forringes. Det er tilfældet, hvis modtageren
af godtgørelsens krav mod staten stiftes efter fristdagen,
hvorimod styrelsens krav på tilbagebetaling af godtgørelse,
der reelt er stiftet efter fristdagen, efter den foreslåede ord-
ning anses som stiftet på det tidligste tidspunkt, som kan
være før fristdagen. I denne situation vil modregning være
udelukket, da kravene er stiftet på hver sin side af fristda-
gen.
Det er med den foreslåede ordning vurderingen, at hensy-
net til en effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige og en
effektiv administration af godtgørelse for befordring samt
hensynet til den enkelte studerende og uddannelsessøgendes
mulighed for at kunne få samlet flere tilbagebetalingskrav til
ét samlet krav med de fordele, der følger heraf, jf. ovenstå-
ende, vægter højest.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-
gets § 3, nr. 1, som indsætter nr. 35 og 36 som nye numre.
Henvisningen i § 1, stk. 1, nr. 4, til nr. 39 foreslås derfor
ændret til nr. 41.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til
1. behandling den 6. november 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
sendte den 29. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. UFU
alm. del – bilag 143 (folketingsåret 2017-18). Den 3. okto-
ber 2018 sendte uddannelses- og forskningsministeren hø-
ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF)
Ib Poulsen (DF) Anni Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Bertel Haarder (V) Louise Schack Elholm (V)
Thomas Danielsen (V) Marcus Knuth (V) Villum Christensen (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Merete Scheelsbeck (KF)
Christian Rabjerg Madsen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Kirsten Brosbøl (S) Rasmus Prehn (S) Julie Skovsby (S)
Mette Reissmann (S) Eva Flyvholm (EL) Rosa Lund (EL) Pernille Schnoor (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46 Socialistisk Folkeparti (SF) 7
4
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
5