Betænkning afgivet 6/12-18

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 6. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om erhvervsfremme
[af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervs-
ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5. Radikale
Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
2.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren under nr.
1 og 3-5 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod
det af RV under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken
for eller imod de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de af erhvervsministeren under nr. 1 og 3-5 stil-
lede ændringsforslag og hverken for eller imod det af RV
under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de af erhvervsministeren under nr. 1 og 3-5 stillede æn-
dringsforslag og imod det af RV under nr. 2 stillede æn-
dringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker
følgende: Centralisering har taget overhånd i de borgerlige
politiske beslutninger. Først og fremmest har kommunalre-
formen, der reducerede 271 kommuner til 98 kommuner og
erstattede 14 amter med 5 regioner, centraliseret Danmark.
Siden fulgte reformer, der centraliserede yderligere: Dom-
stole, politi, sygehusvæsen, SKAT – større og færre enhe-
der, længere væk fra borgerne.
Det har haft alvorlige konsekvenser for balancen i Dan-
mark. Og desværre fortsætter centraliseringen af Danmark
med dette lovforslag. Det er ikke en udvikling, Socialdemo-
kratiet bifalder.
Socialdemokratiet er enig i, at erhvervsfremmesystemet
skal være overskueligt for de danske virksomheder. Selvføl-
gelig skal virksomhederne let kunne finde den rådgivning og
hjælp, som de har behov for. Derfor var Socialdemokratiet
parat til at luge ud i den jungle af overlappende ordninger og
tilbud, som længe har præget erhvervsfremmeområdet. So-
cialdemokratiet anerkender, at der er et klart behov for færre
aktører, stærkere klynger, mindre administration og færre
overlap og en større grad af digitalisering.
Men hvor Socialdemokratiet gerne ville forenkle, øge
kvaliteten og bevare den stærke regionale og kommunale
forankring af indsatsen, ja, der ville regeringen endnu en-
gang gå ned ad centraliseringens vej.
Indtil nu har ansvaret for erhvervsfremme være delt mel-
lem stat, regioner og kommuner. Men regeringen og Dansk
Folkeparti har skrevet regionerne ud af ligningen med det
smalle forlig. Det mener vi er et tab for dansk erhvervsliv.
Ved at centralisere erhvervsfremmeindsatsen i staten er
der overhængende fare for, at man mister fornemmelsen for
virksomhedernes hverdag, der selvfølgelig er præget af,
hvor de ligger i landet. Med centraliseringen mister man det
Til lovforslag nr. L 73 Folketinget 2018-19
AX022241
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 73 Bilag 13
Offentligt
lokale kendskab og det regionale overblik, som er essentielt
for at fremme erhvervene målrettet.
Regionerne har ellers fungeret som bindeleddet i en ræk-
ke decentrale partnerskaber mellem virksomheder, forsk-
nings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner og altså indtil
nu regionerne, som har skabt nye muligheder for vækst og
udvikling rundtom i hele landet.
En lang række decentrale partnerskaber har styrket er-
hvervslivets muligheder. F.eks. partnerskaberne bag offsho-
reindustrien i Esbjerg, bag den midt- og vestjyske vindmøl-
leindustri eller bag opstarten på Center for Industriel Elek-
tronik på Als – alle eksempler på, hvordan man kan fremme
erhvervene og den regionale udvikling effektivt, når man
ved, hvad der rykker lokalt og regionalt, og derfor kan brin-
ge de rette folk sammen.
Derfor er det et tab og ikke et udtryk for forenkling, at re-
gionerne med L 67, L 68 og L 73 stort set bliver skrevet ud
af erhvervsfremmeindsatsen i Danmark. Med afskaffelsen af
regionernes rolle i erhvervsfremmeindsatsen er det regerin-
gens tanke, at staten fremover skal udmønte EU-struktur-
fondsmidlerne til regional udvikling. Det er et mærkværdigt
område at centralisere, da hele kongstanken bag de regiona-
le udviklingsmidler er, at de skal udmøntes i regionale part-
nerskaber. Ligeledes synes regionernes mulighed for at ind-
gå i bl.a. grænseoverskridende og internationalt samarbejde
at blive svækket med lovforslaget. En mulig konsekvens af
dette kan blive, at det arbejde mellem kommuner og regio-
ner, hvor man samarbejder om at trække EU-midler hjem til
Danmark, svækkes.
En af styrkerne ved dansk erhvervsfremme har ellers væ-
ret, at der hidtil har været et tæt samarbejde med videninsti-
tutioner, erhvervsliv og erhvervsfremmesystemet på regio-
nalt niveau. Styrken består i netværk med kendskab til hin-
anden og dialog.
I høringssvarene fra Danske Universiteter, DTU, TEK-
NAT Dekankollegiet anføres store betænkeligheder med
centraliseringen af erhvervsfremme.
TEKNAT Dekankollegiet siger, at forslaget stort set fjer-
ner viden- og uddannelsesinstitutionerne i den fremtidige er-
hvervsfremmeindsats, og er stærkt bekymret over, at rege-
ringen fjerner regionerne som centrale aktører i dansk er-
hvervsfremme. DTU er bekymret, fordi centraliseringen vil
hæmme dialogen mellem videninstitutioner, interesseorgani-
sationer, regionale innovationsmiljøer og virksomheder.
Danske Universiteter forudser en svækkelse af universiteter-
nes deltagelse i erhvervsfremmen. Ministerens svar til disse
bekymringer er, at der er en plads til videninstitutionerne i
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ministeren udviser
hermed mangel på forståelse for, at styrken ved at have en
regional forankring af dele af erhvervsfremmeindsatsen er,
at nærhed, netværk og dialog er en styrke, som sikrer, at vi-
den fra forskningsverdenen bliver til produkter, processer og
servicer, som skaber vækst og produktivitet i dansk er-
hvervsliv.
En væsentlig krumtap i hele regeringens centralisering af
erhvervsfremmesystemet bygger på, at dele af den kommu-
nale erhvervsservice skal afløses af en øget digitalisering,
båret igennem af en ny it-platform, der ikke forventes at væ-
re parat, når det gamle erhvervsfremmesystem afvikles ved
udgangen af 2018. Når loven træder i kraft den 1. januar
2019, skal virksomhederne vente et halvt år på den digitale
platform, som bl.a. skal løse noget af den decentrale er-
hvervsfremmeindsats i kommunerne. Med andre ord er der
fare for, at regeringen kommer til at gentage det fejlgreb,
som blev gjort under implementeringen af den digitale ting-
lysning. Man høster rationaliseringsgevinsterne, inden det
nye system, som skal erstatte den kommunale og regionale
service, er udviklet.
Det er svært at se, hvorfor erhvervsfremmeaftalen skulle
hastes igennem i foråret, når den digitale platform, som skal
erstatte dele af den kommunale erhvervsfremme, først star-
ter medio 2019 og først er færdigudviklet efter en årrække.
Socialdemokratiet har en konstruktiv skepsis, når det
kommer til udviklingen af nye offentlige digitale projekter.
Socialdemokratiet har derfor haft erhvervsministeren i
samråd i Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
om udviklingen af den nye digitale platform for at få målet
og udviklingsprocessen bedre belyst og få større vished for,
hvad vi og virksomhederne kan forvente af den nye digitale
platform. Her udviste erhvervsministeren en manglende ind-
sigt i udviklingen af den nye digitale platform. Derfor har
der været gennemført en teknisk gennemgang af udviklin-
gen af it-platformen, som viste, at udviklingen af den digita-
le platform er velforberedt.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget henviser til En-
hedslistens ordførertale ved 1. behandling af L 67, L 68 og
L 73 den 8. november 2018.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af S):
Til § 3
1) I stk. 3 ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om procedure« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedu-
rer«.
[Lovteknisk ændring]
Af et mindretal (RV):
Ny paragraf
2) Efter § 12 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Der etableres erhvervshuse i følgende syv byer:
1) Aalborg.
2) Aarhus.
3) Herning.
4) Odense.
5) Haderslev.
2
6) Sorø.
7) København.
Stk. 2. Der etableres filialer i fem følgende byer:
1) Nykøbing M.
2) Horsens.
3) Hillerød.
4) Vordingborg.
5) Rønne.
Stk. 3. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om de i stk. 1 nævnte erhvervshuses og de i
stk. 2 nævnte filialers placering i de nævnte byer.«
[Antal erhvervshuse og filialer og disses placering]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af S):
Til § 13
3) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Uanset stk. 1 kan erhvervsministeren efter nær-
mere aftale med KL godkende, at der i bestyrelserne delta-
ger en observatør, der repræsenterer de særlige bornholmske
forhold.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
[Undtagelse vedrørende sammensætning af erhvervshusbe-
styrelsen]
Ny paragraf
4) Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
»Beskæftigelsesministeriet
§ 02. I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 27, stk. 1, § 28, stk. 4, og § 29, nr. 3, ændres »vækst-
fora« til: »erhvervshuse«.«
[Konsekvensrettelser]
Til § 41
5) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 194, stk. 1,
ændres »udviklings- og forskningssamarbejde,« til: »udvik-
lings- og forskningsarbejde,«.
[Lovteknisk ændring]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at henvisningen til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om procedure ændres til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli
2008 om procedurer. Der er tale om en lovteknisk ændring
af henvisningen, og ændringen medfører ikke indholdsmæs-
sige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
Til nr. 2
Med henvisning til den politiske aftale af 24. maj 2018
om forenkling af erhvervsfremmesystemet mellem regerin-
gen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti) og Dansk Folkeparti samt »Aftale om etablering af
tværkommunale erhvervshuse« mellem Erhvervsministeriet
og Kommunernes Landsforening (KL) af 25. oktober 2018
foreslår regeringen, at der skal etableres seks erhvervshuse
med særskilte bestyrelser og seks filialer. Det fremgår, at er-
hvervshusene skal placeres i Aalborg, Aarhus, Odense, Ha-
derslev, Sorø og København, og filialerne i Nykøbing Mors,
Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne.
Det er Radikale Venstres opfattelse, at der bør etableres
et erhvervshus i Herning – ikke kun en filial. Ændringsfor-
slaget har til formål at udmønte dette.
Ændringsforslaget imødekommer et ønske fra en lang
række kommuner i Midt- og Vestjylland om at kunne fort-
sætte samarbejdet om erhvervsudviklingen i området, jf. hø-
ringssvaret fra Business Region MidtVest.
Radikale Venstre mener, at det er vigtigt at sikre, at virk-
somhederne i Midt- og Vestjylland fortsat udvikles, herun-
der i forhold til internationalisering, kapitalformidling og in-
novation, og at dette bedst kan ske, ved at de specialiserede
statslige ordninger forankres i et erhvervshus i Herning.
Derudover finder Radikale Venstre, at etableringen af et
erhvervshus i Herning skaber en bedre balance mellem er-
hvervshusenes fordeling i landet.
Til nr. 3
Det foreslås, at erhvervsministeren uanset stk. 1 efter
nærmere aftale med KL kan godkende, at der i bestyrelserne
deltager en observatør, der repræsenterer de særlige born-
holmske forhold.
Det følger af den politiske aftale mellem regeringen og
Dansk Folkeparti af 24. maj 2018 om forenkling af er-
hvervsfremmesystemet, at der etableres tværkommunale er-
hvervshuse med tilhørende filialer, herunder en filial på
Bornholm. For at tage højde for de særlige bornholmske for-
hold, får filialen på Bornholm en selvstændig bestyrelse, der
på linje med de øvrige erhvervshusbestyrelser kan bidrage
til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den
decentrale erhvervsfremmeindsats.
For at understøtte en sammenhængende og effektiv spe-
cialiseret erhvervsservice, der tager højde for bornholmske
virksomheders behov, vurderes det hensigtsmæssigt, at for-
manden for filialbestyrelsen på Bornholm kan få plads som
observatør i bestyrelsen for det erhvervshus, som filialen er
tilknyttet. Tilsvarende kan det pågældende erhvervshus få en
observatørpost i filialbestyrelsen.
Det foreslåede stykke berører ikke den observatørpost,
som Erhvervsministeriet er tillagt i medfør af stk. 3.
Til nr. 4
Efter § 27, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal de regionale råd bl.a.
understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og
vækstfora.
3
Efter § 28, stk. 4, udpeger rådet som tilforordnet bl.a. en
repræsentant for vækstfora. Efter § 29, nr. 3, varetager det
regionale arbejdsmarkedsråd bl.a. opgaven med at samarbej-
de og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløs-
hedskasser og øvrige aktører, herunder vækstfora.
Som følge af nedlæggelsen af de seks regionale vækst-
fora foreslås, at de steder i loven, hvor vækstfora nævnes,
dvs. i § 27, stk. 1, § 28, stk. 4, og § 29, nr. 3, i loven, ændres
dette til erhvervshuse.
Til nr. 5
Det foreslås, at begrebet udviklings- og forskningssamar-
bejde ændres til udviklings- og forskningsarbejde. Der er ta-
le om en lovteknisk justering af begrebet, så begrebet brin-
ges i overensstemmelse med gældende ret, og ændringen
medfører ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til det
fremsatte lovforslag.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2018 og var til
1. behandling den 8. november 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget blev ved 1. behandling sambehandlet med
lovforslag nr. L 67 (Forslag til lov om ændring af lov om
dansk turisme og lov om Visitdenmark) og L 68 (Forslag til
lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regio-
nalfond og Den Europæiske Socialfond).
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 3. juli 2018
dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 267 (fol-
ketingsåret 2017-18). Den 23. oktober 2018 sendte er-
hvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-
valget.
Teknisk gennemgang
Erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsmini-
steriet har den 6. december 2018 foretaget en teknisk gen-
nemgang over for udvalget af den del af lovforslaget, der
omhandler den digitale erhvervsfremmeplatform.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputation
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt over for udvalget har redegjort for sin
holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 samrådsspørgsmål til mundtlig be-
svarelse til erhvervsministeren, som ministeren har besvaret
i et åbent samråd den 5. december 2018.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 17 spørgsmål
til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Merete Dea Larsen (DF)
Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Carl Holst (V)
Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) May-Britt Kattrup (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd.
Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S)
Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Malou Lunderød (S) Pelle Dragsted (EL)
Rune Lund (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
4
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
5