Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 6. december 2018

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 6. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark
(Ændringer af sammensætningen af Det Nationale Turismeforum, overflytning af turismeudviklingsselskaber til staten samt
styrket koordination af international markedsføring)
[af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)]
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT og SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsfor-
slag.
Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker
følgende: Centralisering har taget overhånd i de borgerlige
politiske beslutninger. Først og fremmest har kommunalre-
formen, der reducerede 271 kommuner til 98 kommuner og
erstattede 14 amter med 5 regioner, centraliseret Danmark.
Siden fulgte reformer, der centraliserede yderligere: Dom-
stole, politi, sygehusvæsen, SKAT – større og færre enhe-
der, længere væk fra borgerne.
Det har haft alvorlige konsekvenser for balancen i Dan-
mark. Og desværre fortsætter centraliseringen af Danmark
med dette lovforslag. Det er ikke en udvikling, Socialdemo-
kratiet bifalder.
Socialdemokratiet er enig i, at erhvervsfremmesystemet
skal være overskueligt for de danske virksomheder. Selvføl-
gelig skal virksomhederne let kunne finde den rådgivning og
hjælp, som de har behov for. Derfor var Socialdemokratiet
parat til at luge ud i den jungle af overlappende ordninger og
tilbud, som længe har præget erhvervsfremmeområdet. So-
cialdemokratiet anerkender, at der er et klart behov for færre
aktører, stærkere klynger, mindre administration og færre
overlap og en større grad af digitalisering.
Men hvor Socialdemokratiet gerne ville forenkle, øge
kvaliteten og bevare den stærke regionale og kommunale
forankring af indsatsen, ja, der ville regeringen endnu en-
gang gå ned ad centraliseringens vej.
Indtil nu har ansvaret for erhvervsfremme være delt mel-
lem stat, regioner og kommuner. Men regeringen og Dansk
Folkeparti har skrevet regionerne ud af ligningen med det
smalle forlig. Det mener vi er et tab for dansk erhvervsliv.
Ved at centralisere erhvervsfremmeindsatsen i staten er
der overhængende fare for, at man mister fornemmelsen for
virksomhedernes hverdag, der selvfølgelig er præget af,
hvor de ligger i landet. Med centraliseringen mister man det
lokale kendskab og det regionale overblik, som er essentielt
for at fremme erhvervene målrettet.
Regionerne har ellers fungeret som bindeleddet i en ræk-
ke decentrale partnerskaber mellem virksomheder, forsk-
nings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner og altså indtil
nu regionerne, som har skabt nye muligheder for vækst og
udvikling rundtom i hele landet.
En lang række decentrale partnerskaber har styrket er-
hvervslivets muligheder. F.eks. partnerskaberne bag offsho-
reindustrien i Esbjerg, bag den midt- og vestjyske vindmøl-
leindustri eller bag opstarten på Center for Industriel Elek-
tronik på Als – alle eksempler på, hvordan man kan fremme
Til lovforslag nr. L 67 Folketinget 2018-19
AX022237
erhvervene og den regionale udvikling effektivt, når man
ved, hvad der rykker lokalt og regionalt, og derfor kan brin-
ge de rette folk sammen.
Derfor er det et tab og ikke et udtryk for forenkling, at re-
gionerne med L 67, L 68 og L 73 stort set bliver skrevet ud
af erhvervsfremmeindsatsen i Danmark. Med afskaffelsen af
regionernes rolle i erhvervsfremmeindsatsen er det regerin-
gens tanke, at staten fremover skal udmønte EU-struktur-
fondsmidlerne til regional udvikling. Det er et mærkværdigt
område at centralisere, da hele kongstanken bag de regiona-
le udviklingsmidler er, at de skal udmøntes i regionale part-
nerskaber. Ligeledes synes regionernes mulighed for at ind-
gå i bl.a. grænseoverskridende og internationalt samarbejde
at blive svækket med lovforslaget. En mulig konsekvens af
dette kan blive, at det arbejde mellem kommuner og regio-
ner, hvor man samarbejder om at trække EU-midler hjem til
Danmark, svækkes.
En af styrkerne ved dansk erhvervsfremme har ellers væ-
ret, at der hidtil har været et tæt samarbejde med videninsti-
tutioner, erhvervsliv og erhvervsfremmesystemet på regio-
nalt niveau. Styrken består i netværk med kendskab til hin-
anden og dialog.
I høringssvarene fra Danske Universiteter, DTU, TEK-
NAT Dekankollegiet anføres store betænkeligheder med
centraliseringen af erhvervsfremme.
TEKNAT Dekankollegiet siger, at forslaget stort set fjer-
ner viden- og uddannelsesinstitutionerne i den fremtidige er-
hvervsfremmeindsats, og er stærkt bekymret over, at rege-
ringen fjerner regionerne som centrale aktører i dansk er-
hvervsfremme. DTU er bekymret, fordi centraliseringen vil
hæmme dialogen mellem videninstitutioner, interesseorgani-
sationer, regionale innovationsmiljøer og virksomheder.
Danske Universiteter forudser en svækkelse af universiteter-
nes deltagelse i erhvervsfremmen. Ministerens svar til disse
bekymringer er, at der er en plads til videninstitutionerne i
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ministeren udviser
hermed mangel på forståelse for, at styrken ved at have en
regional forankring af dele af erhvervsfremmeindsatsen er,
at nærhed, netværk og dialog er en styrke, som sikrer, at vi-
den fra forskningsverdenen bliver til produkter, processer og
servicer, som skaber vækst og produktivitet i dansk er-
hvervsliv.
En væsentlig krumtap i hele regeringens centralisering af
erhvervsfremmesystemet bygger på, at dele af den kommu-
nale erhvervsservice skal afløses af en øget digitalisering,
båret igennem af en ny it-platform, der ikke forventes at væ-
re parat, når det gamle erhvervsfremmesystem afvikles ved
udgangen af 2018. Når loven træder i kraft den 1. januar
2019, skal virksomhederne vente et halvt år på den digitale
platform, som bl.a. skal løse noget af den decentrale er-
hvervsfremmeindsats i kommunerne. Med andre ord er der
fare for, at regeringen kommer til at gentage det fejlgreb,
som blev gjort under implementeringen af den digitale ting-
lysning. Man høster rationaliseringsgevinsterne, inden det
nye system, som skal erstatte den kommunale og regionale
service, er udviklet.
Det er svært at se, hvorfor erhvervsfremmeaftalen skulle
hastes igennem i foråret, når den digitale platform, som skal
erstatte dele af den kommunale erhvervsfremme, først star-
ter medio 2019 og først er færdigudviklet efter en årrække.
Socialdemokratiet har en konstruktiv skepsis, når det
kommer til udviklingen af nye offentlige digitale projekter.
Socialdemokratiet har derfor haft erhvervsministeren i
samråd i Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
om udviklingen af den nye digitale platform for at få målet
og udviklingsprocessen bedre belyst og få større vished for,
hvad vi og virksomhederne kan forvente af den nye digitale
platform. Her udviste erhvervsministeren en manglende ind-
sigt i udviklingen af den nye digitale platform. Derfor har
der været gennemført en teknisk gennemgang af udviklin-
gen af it-platformen, som viste, at udviklingen af den digita-
le platform er velforberedt.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget henviser til En-
hedslistens ordførertale ved 1. behandling af L 67, L 68 og
L 73 den 8. november 2018.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA, RV
og KF):
Til § 1
1) I den under nr. 17 foreslåede affattelse af § 9 affattes
stk. 2 således:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte rgler om undta-
gelser fra stk. 1.«
[Videreførelse af gældende ret i stk. 2]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med bestemmelsen i § 9, stk. 1, foreslås, at kommuner og
kommunale selskaber, der iværksætter erhvervsudviklings-
aktiviteter i henhold til lov om erhvervsfremme, destinati-
onsselskaber og turismeudviklingsselskaber skal, hvor der er
offentlig medfinansiering, forudgående koordinere alle væ-
sentlige aktiviteter vedrørende international markedsføring
af danske turismeprodukter og -oplevelser samt branding af
Danmark som turistmål med Visitdenmark, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen videreføres indholdsmæssigt, således at
kommuner, destinationsselskaber m.v. kan tage kontakt til
Erhvervsministeriet, såfremt de finder, at koordinationen af
aktiviteterne til international markedsføring og branding af
dansk turisme ikke varetages tilfredsstillende. Ligeledes kan
Visitdenmark tage kontakt til Erhvervsministeriet, såfremt
kommuner, destinationsselskaber m.v. ikke bidrager til ko-
ordinationen. Der oprettes ikke en egentlig tilsyns- eller kla-
geinstans for henvendelser vedrørende koordinationsindsat-
sen. Dermed videreføres koordinationsforpligtelsen med Vi-
sitdenmark inden for international markedsføring.
Da regionerne ikke længere selvstændigt i medfør af lov
om erhvervsfremme, der er fremsat samtidig med indevæ-
2
rende lovforslag, kan iværksætte turismefremmeaktiviteter,
omfattes de ikke af bestemmelsen. Kommuner og kommu-
nale selskaber, der iværksætter turismefremme efter lov om
erhvervsfremme, destinationsselskaber og turismeudvik-
lingsselskaberne, der med offentlig medfinansiering foreta-
ger international markedsføring af danske turismeprodukter
og -oplevelser samt branding af Danmark som turistmål
m.v., er til gengæld omfattet af bestemmelsen. Bestemmel-
sen gælder alle internationale markedsføringsaktiviteter,
som kommunerne finansierer og iværksætter efter lov om
erhvervsfremme, uanset om aktiviteten sker i regi af kom-
munen eller f.eks. i regi af et kommunalt selskab, udvik-
lingsselskab, destinationsselskab el.lign. Det gælder også
f.eks. samarbejder mellem destinationsselskaber el.lign. Be-
stemmelsen omfatter også destinationsselskaber, herunder
hovedstadens destinationsselskab, Wonderful Copenhagen.
Bestemmelsens stk. 1 medfører ikke indholdsmæssige
ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
Bestemmelsen i stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse,
som med dette ændringsforslag videreføres uændret fra gæl-
dende ret. I det fremsatte lovforslags § 1, nr. 17, er der fore-
slået indsat en bestemmelse i lovens § 9, stk. 2, hvoraf det
fremgår, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for samarbejde, koordinering og adgang til oplysninger, her-
under fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1.
Bestemmelsen ændres, så den er svarende til gældende
ret, for at skabe en klar afgrænsning af, hvad der forstås som
væsentlige aktiviteter, og som derfor er omfattet af forudgå-
ende koordination med Visitdenmark, jf. stk. 1. Disse undta-
gelser fremgår af bekendtgørelse nr. 778 af 22. juni 2010 om
Visitdenmarks koordination af den nationale turismefrem-
meindsats, om Visitdenmarks bestyrelse og om den rådgi-
vende nomineringskomité.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2018 og var til
1. behandling den 8. november 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget blev ved 1. behandling sambehandlet med
lovforslag nr. L 68 (Forslag til lov om administration af til-
skud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
Socialfond) og L 73 (Forslag til lov om erhvervsfremme).
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 27. novem-
ber 2018 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag
77. Den 9. oktober 2018 sendte erhvervsministeren hørings-
svarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Merete Dea Larsen (DF)
Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Carl Holst (V)
Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) May-Britt Kattrup (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd.
Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S)
Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Malou Lunderød (S) Pelle Dragsted (EL)
Rune Lund (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
3
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
4