Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 7. december 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlan-
ten 2019, KOM (2018) 0732.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0732 Bilag 1
Offentligt


Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2018-32677 Fiskeriafdelingen 6. december 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre
farvande, KOM (2018) 0732
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-
farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget
om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes
i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til.
Formålet med forslaget er at fastsætte TAC1 for 2019 og fordele EU’s
rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2019.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 0732 af 7. november 2018 fremsat
forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder
for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-
farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er
modtaget i en dansk sprogversion den 8. november 2019.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i
fællesskab med tredjelande, og dels autonome bestande, som EU får
1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0732 Bilag 1
Offentligt
2
adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2019 og
fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om
fiskerimulighederne udarbejdet af Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for
TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring
om fiskerimuligheder for 2019 (Kommissionens politikerklæring - KOM
(2018) 0452).
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne
for 2019 vil blive fastsat i henhold til målsætningerne i den fælles
fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt
udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.
Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i
Kommissionens forslag til TAC/kvoter. De flerårige planer definerer
Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed for visse bestande, og giver derfor
en vis grad af fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for
indbyrdes afhængighed inden for arter eller blandede fiskerier som fastsat
i de flerårige planer. I tilfælde hvor en plan er blevet uanvendelig, for
eksempel som følge af ændringer i MSY-målsætningen, vil Kommissionen
foreslå TAC/kvoter med udgangspunkt i MSY.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil
TAC/kvoter blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige
rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for
bestandene.
Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen
anvende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og
gennemsigtig måde.
Landingsforpligtelsen for en række demersale fiskerier i Nordsøen,
Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande er allerede
blevet indført. I 2019 træder landingsforpligtelsen med enkelte undtagelser
i kraft for alle bestande.
Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal
fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at
afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført
fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette
omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og
3
undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse
mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte
bestande.
ICES har rådgivet om ingen fangster for fem bestande bl.a. vest for
Skotland og i det Keltiske Hav. TAC for en række af disse bestande har i
en årrække været sat til nul. For at imødegå at sådanne nul-TAC´er kan
komme til at indebære at der er behov for at indføre store begrænsninger
i andre fiskerier, da arterne indgår som uundgåelige bifangster i andet
fiskeri (såkaldte ”choke species”), foreslår Kommissionen at indføre
ufordelte bifangstkvoter for disse bestande.
For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC
for 2019. Det skyldes dels, at man afventer resultater af bilaterale
forhandlinger med en række tredjelande og internationale forhandlinger,
jf. nedenfor, og sent fremlagt rådgivning. Endelig er nogle tal udeladt på
nuværende tidspunkt som følge af yderligere forhandlinger/overvejelser.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2019 med en
række tredjelande for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge,
Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter, som
vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for
Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for
Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale
Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC
(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR
(Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis)
m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om
makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.
EU-Norge
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles
bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel)
og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU
og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der
fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande
i Nordsøen så som brisling, sperling, havtaske, lange, jomfruhummer, rejer
og ”andre arter”, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, sej og
kuller, rødfisk i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk
farvand.
4
Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale
kyststatsforhandlinger mellem EU, Norge, Island og Færøerne m.fl. om
forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandisk) og makrel.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer
og sild af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, lange
og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s
kvote.
Konsultationer mellem EU og Norge har fundet sted den 26.-30.
november 2018 i Bergen. Endnu en forhandlingsrunde er aftalt til at finde
sted den 5.-7. december i London.
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og
Skagerrak/Kattegat for 2018 og den danske kvoteandel:
Art ICES’ rådgivning TAC i 2018 DK andel af
EU's kvote
Torsk i
Nordsøen,
Skagerrak og
østlige
engelske
kanal (7d)
Fangstrådgivning 28.204 tons (-47% i
forhold til rådgivning for 2018. MSY
rådgivning.
Den estimerede gydebiomasse (SSB) er
blevet skaleret ned som følge af oplys-
ninger fra de videnskabelige togter.
Samtidigt er den estimerede fiskeridøde-
lighed (F) opskaleret. Bestanden er steget
fra et historisk lavt niveau i 2006, men
vurderes efter de nye oplysninger at være
under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden
(F) er faldet siden 2000 men vurderes
stadig at være over Fmsy.
43.156 tons i
Nordsøen,
7.995 tons i
Skagerrak og
1.733 tons i
østlige
engelske kanal
20 % i
Nordsøen og
83 % i
Skagerrak
Kuller i
Nordsøen,
Skagerrak og
vest for
Skotland
(6a)
Fangstrådgivning 33.956 tons (-31% i
forhold til rådgivning for 2018).
MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB)
har fluktueret meget gennem årene og
vurderes at være over MSY-niveau.
Fiskeridødeligheden (F) ligger over Fmsy.
41.767 tons i
Nordsøen,
2.569 tons i
Skagerrak og
4.654 tons i 5b
og 6a
7 % i
Nordsøen og
84 % i
Skagerrak
Mørksej i
Nordsøen og
Skagerrak /
Kattegat og
vest for
Skotland (6)
Fangstrådgivning 139.978 tons (+18% i
forhold til rådgivning for 2018). MSY
rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes
at være over MSY-niveau. Fiskeridøde-
ligheden (F) ligger under Fmsy.
105.793 tons i
Nordsøen, og
Skagerrak/Katt
egat og 10.215
tons i område
6 mv.
9 % i
Nordsøen og
Skagerrak/
Kattegat
5
Art ICES’ rådgivning TAC i 2018 DK andel af
EU's kvote
Hvilling i
Nordsøen og
østlige
engelske
kanal
Fangstrådgivning 24.195 tons (-8% i
forhold til rådgivning for 2018). MSY
rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes
at være lidt over MSY-niveau Fiskeridø-
deligheden (F) ligger over Fmsy.
22.057 tons i
Nordsøen
13 %
Hvilling i
Skagerrak /
Kattegat
Fangstrådgivning 400 tons. Databegrænset
bestand. ICES vurderede i 2017, at der
ikke er tilstrækkelig information til at
bestemme bestandens tilstand og rådgiver
derfor ud fra forsigtighedsprincippet med
en rådgivning om -20% i 2018 og 2019 i
forhold til 2016-2017-rådgivningen
1.050 tons 90 %
Rødspætte
i Nordsøen og
Skagerrak
Fangstrådgivning 139.052 tons (-2% i
forhold til rådgivning for 2018). MSY
rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes
at være over langt MSY-niveau.
Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring
(lidt under) Fmsy.
112.643 tons i
Nordsøen,
15.343 tons i
Skagerrak
20 % i
Nordsøen og
79 % i
Skagerrak
Rejer i
Skagerrak og
Norske
Rende
Fangstrådgivning 4.608 tons for de to
første kvartaler af 2019. Gydebiomassen
(SSB) vurderes at ligge lige under MSY-
niveau, Fiskeridødeligheden (F) ligger over
Fmsy.
6.230 i
Skagerrak og
334 i Norske
Rende.
65 % i
Skagerrak
Sild i
Nordsøen
(NSAS)
Fangstrådgivning 291.040 tons (-41% i
forhold til rådgivning for 2018) /Bifangst:
20.532 tons (+169% i forhold til 2018).
MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB)
vurderes at være over MSY-niveau.
Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy.
600.588 tons
(konsum),
9.669 tons
(bifangst)
Variabel
andel af
konsum-
kvoten og 96
% af
bifangst-
kvoten
Sild i
Skagerrak /
Kattegat
Fangstrådgivning på 0 tons for
Østersøbestanden (-100%) og 291.040 tons
for Nordsøbestanden (-41%). MSY
rådgivning. ICES rådgiver separat for
Nordsøbestanden (NSAS) og
Østersøbestanden (WBSS) (MSY-tilgang).
Baseret på den af EU og Norge aftalte
model beregnes konsum-TAC med en fast
andel af hhv. NSAS og WBSS.
Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og
Norge.
48.427 tons
(konsum),
6.659 tons
(bifangst)
48 % af kon-
sumkvoten
og 85 % af
bifangstkvo-
ten
Brisling i
Skagerrak /
Kattegat
7.506 tons for perioden 1. juli 2018 til 30.
juni 2019 (+20% i forhold til rådgivning
for 2018).
Databegrænset bestand. ICES vurderer
bestanden ud fra et fald i fangstrater fra
videnskabelige togter. Rådgivningen
anvender ICES metoder for
databegrænsede bestande.
26.624 tons 72 %
6
Makrel
Kyststatsforhandlingerne om kvotefastsættelse og -fordeling for fiskeriet
efter makrel i 2019 blev afsluttet den 29. november 2018. Parterne i den
nuværende aftale om fordelingen af makrelkvoten EU, Norge og
Færøerne blev enige om en forlængelse af den nuværende fordeling i 2 år
med mulighed for forlængelse og om en reduktion af kvoten på 20 %, dvs.
en TAC på 653.438 tons, heraf 322.077 tons til EU. Inden for denne TAC
er også afsat en reserve på 15,6% til andre parter, dvs. Island, Grønland
og Rusland i lighed med den 5-årige trepartsaftale mellem EU, Norge og
Færøerne for 2014-2018.
Blåhvilling
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2018
forhandlingsmøde om en TAC for blåhvilling og fordelingen af denne for
2019. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 1.143.629 tons i
henhold til forvaltningsstrategien, svarende til en nedgang på 18% i
forhold til den TAC for 2018. Parterne indgik ikke aftale om en ny
fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin
kvote for 2019.
Atlanto-skandisk sild
Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober-
november 2018 forhandlingsmøde om en TAC for atlanto-skandisk sild
og fordelingen af denne for 2019. ICES har rådgivet om en TAC for 2019
på 588.562 tons baseret på forvaltningsplanen, svarende til en stigning på
30% i forhold til TAC for 2018. Parterne indgik ikke en aftale om en ny
fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin
kvote for 2018.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s
autonome bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2019 samt TAC i 2018
og den danske kvoteandel:
Art Rådgivning TAC i 2018
i tons
Kommis
sionens
TAC
forslag
for 2019 i
tons
DK
andel
af
EU´s
kvote
Torsk i Kattegat Fangstrådgivning 494 (-36% i
forhold til rådgivning for 2018).
Databegrænset bestand.
Rådgivningen anvender ICES
metoder for databegrænsede
bestande og bygger på trends i
630 tons 476 tons
(-24%)
62 %
7
Art Rådgivning TAC i 2018
i tons
Kommis
sionens
TAC
forslag
for 2019 i
tons
DK
andel
af
EU´s
kvote
gydebiomassen, der viser en stærk
stigning i bestanden. Der rådgives
ud fra forsigtighedsprincippet om
en reduktion på 36 % i forhold til
det seneste års fangstrådgivning
(2018).
Tobis i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat
Rådgivning foreligger februar
2019
TAC søges fastsat i forlængelse af
modtagelse af den biologiske
rådgivning med henblik på start af
fiskeri efter tobis i april måned.
207.650
tons
Fremsættes
først i marts
2019 med
udgangs-
punkt i
rådgivning
fra februar.
94 %
Tunge i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
Fangstrådgivning (Fmsy) 502 tons
(+11% i forhold til rådgivning for
2018),
MSY rådgivning med en interval-
rådgivning mellem 422 og 562
tons. Gydebiomassen (SSB)
vurderes at være lige over MSY-
niveau. Fiskeridødeligheden (F)
ligger lidt over Fmsy.
448 tons 502 tons
(+12%)
84 %
Tunge i Nordsøen Fangstrådgivning
(Fmsy)12.801tons (-19% i forhold
til rådgivning for 2018).
MSY rådgivning med en interval-
rådgivning mellem 7.451 og
21.644 tons. ICES rådgiver ifølge
EU-forvaltningsplanen. Gydebio-
massen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridøde-
ligheden (F) ligger lidt over Fmsy.
15.694 tons 12.247
tons
(22%)
4 %
Sperling i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat 135.459 tons.
MSY rådgivning. ICES rådgiver
om hele Nordsøen og Skagerrak-
Kattegat for perioden november
2018 til oktober 2019.
85.265 tons
(EU-TAC)
Afventer
forhand-
linger med
Norge, idet
mængder
kan indgå i
udveksling
af fisk
mellem EU
og Norge.
99,9
%
Brisling i den engelske
kanal
Fangstrådgivning 2.354 tons (-
20% i forhold til rådgivning for
2018).
ICES rådgiver ud fra en forsig-
tighedstilgang om en reduktion
baseret på tendens i bestands-
udvikling.
3.296 tons 2.637
tons
(-20%)
33 %
Kulmule i
Skagerrak/Kattegat/
Østersøen
Fangstrådgivning 142.240 tons
(+30% i forhold til rådgivning for
3.136 tons 4.286
tons
(+37%)
92 %
8
Art Rådgivning TAC i 2018
i tons
Kommis
sionens
TAC
forslag
for 2019 i
tons
DK
andel
af
EU´s
kvote
2018) for den samlede nordlige
bestand.
MSY rådgivning. Gydebiomassen
(SSB) vurderes at være over MSY.
Fiskeridødeligheden (F) ligger
omkring (lidt under) Fmsy.
Kulmule i Nordsøen Fangstrådgivning 142.240 tons
(+30% i forhold til rådgivning for
2018) for den samlede nordlige
bestand.
MSY rådgivning. Gydebiomassen
(SSB) vurderes at være over MSY-
niveau. Fiskeridødeligheden (F)
ligger omkring (lidt under) Fmsy
3.653 tons 4.994
tons
(+37%)
58 %
Jomfruhummer i
EU-farvande i
Nordsøen
Ingen samlet F-værdi for hele
Nordsøen.
ICES rådgiver efter MSY-tilgan-
gen/forsigtighedsprincippet.
ICES vurderer bestanden og
fiskeritrykket for jomfruhummer i
Nordsøen for en række separate
delområder i EU-farvande. TAC
fastsættes dog for hele området
samlet.
24.518 tons 22.854
tons
(-7%)
5 %
Jomfruhummer i
Skagerrak/ Kattegat
Fangstrådgivning 21.639 tons
+74% i forhold til rådgivning for
2018).
MSY rådgivning med en interval-
rådgivning mellem 15.339 og
21.639 tons. Fiskeridødelighed
angives som fangstrater.
Fangstrate under Fmsy.
11.738 tons 19.424
tons
(+65 %)
73 %
Rødspætte i
Kattegat, Sundet og
Bælthavet
Fangstrådgivning 15.237 tons
(+182% i forhold til rådgivning
for 2018).
MSY rådgivning. Gydebiomassen
(SSB) vurderes at være langt over
MSY-niveau. Fiskeridødeligheden
(F) ligger under Fmsy. Inkluderer
en andel i Sundet og Bælterne
(subdivision 22-23).
1.483 tons
i Kattegat
2.941
tons
(98%)
89 %
Lange i Nordsøen Fangstrådgivning 17.695 tons.
Data begrænset bestand.
Rådgivningen anvender ICES
metoder for data begrænsede
bestande og bygger på trends i
gydebiomassen. ICES’ rådgivning
dækker en række områder.
Rådgivningen dækker 2018 og
2019.
3.843 tons i
Nordsøen
3.738
tons
(-3%)
10 %
9
Art Rådgivning TAC i 2018
i tons
Kommis
sionens
TAC
forslag
for 2019 i
tons
DK
andel
af
EU´s
kvote
Lange i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
Fangstrådgivning 17.695 tons.
Databegrænset bestand.
Rådgivningen anvender ICES
metoder for databegrænsede
bestande og bygger på trends i
gydebiomassen. ICES’ rådgivning
dækker en række områder.
Rådgivningen dækker 2018 og
2019.
87 tons 87 tons
(Omfattet
af erklæ-
ring om
uændret
TAC)
56 %
Hestemakrel i
Nordsøen og Kanalen
Fangstrådgivning 17.517 tons.
Data begrænset bestand.
Rådgivningen anvender ICES
metoder for data begrænsede
bestande og bygger på trends i
gydebiomassen. Rådgivningen
dækker 2018 og 2019.
15.179 tons 15.179
tons
48 %
Hestemakrel i de
vestlige områder
Fangstrådgivning 145.237 tons
(+24%).
MSY rådgivning. Rådgivningen
dækker et større område end
TAC. Udsmid vurderes at være
ubetydelig.
101.070
tons
119.118
tons
(+18%)
9 %
Havgalt i det
nordøstlige Atlanterhav
Fangstrådgivning 21.830 tons.
Data begrænset bestand.
Rådgivningen anvender ICES
metoder for data begrænsede
bestande og bygger på trends i
gydebiomassen. Rådgivningen
gælder for 2018 og 2019.
20.830 tons 20.380
tons
25 %
Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i
Nordsøen, herunder rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.
Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud
mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet,
ikke skades og skal straks genudsættes.
Kommissionen har i et supplerende non paper den 29. november 2018
foreslået en fortløbende tre-måneders lukkeperiode for fangster af
europæisk ål i EU-farvande i hele ICES-området, dvs. også Østersøen.
Medlemsstaterne vælger selv perioden mellem 1. september 2019 og 31.
januar 2020. I forslaget inkluderes alle fangster af ål i både det rekreative
fiskeri, fiskeri i ferskvand og vand i ”overgange” som f.eks. laguner og
flodmundinger samt glasål i lukkeperioden. For Middelhavet, hvor
10
reglerne bygger på en aftale i den regionale fiskeriforvaltningsorganisation
(Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) vælger den
enkelte medlemsstat den fortløbende tre-måneders periode over hele
2019, idet der i valget skal tages hensyn til bevarelsesmålene i EU’s
åleforordning fra 2007, gældende nationale forvaltningsplaner og de
tidsmæssige migrationsmønstre for ål i de berørte medlemsstater. (Til
sammenligning gælder den tre-måneders lukkeperiode i 2018 alene
erhvervsmæssigt fiskeri efter europæisk ål i marine farvande, og
glasålsfiskeri er undtaget ligesom fiskeri efter ål i Middelhavet er undtaget.)
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår
heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning
847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed
for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning.
Grundforordningens bestemmelser om år-til-år fleksibilitet, kan alene
anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.
9 % artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der
er underlagt landingsforpligtelsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter
for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan afskrives på
kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter
med mere end 9 %. Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er inden for
sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget – som i 2018 -
anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt asso-
cierede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og
industrifiskerier videreføres som i 2018. Bifangster, som fratrækkes i
kvoten i henhold til fodnoten og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten
i henhold til ovenfor anførte 9 %’s artsfleksibilitet må tilsammen ikke
overstige 9 % af kvoten.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars,
herunder rekreativt fiskeri efter denne bestand i flere havområder blandt
andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb).
11
For det rekreative fiskeri foreslås der således et fangstbegrænsning på én
havbars pr. dag fra 1. april til 31. oktober 2019 og kun ”catch and release”
uden for dette tidsrum i 2019.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Der er både stigende og faldende TAC’er af relevans for
dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som
nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2019 for bestande af interesse
for Danmark. En stor del af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt
i forhandlinger med tredjelande, hvor forslag til TAC’er ikke er inkluderet.
De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er
således afhængige af disse forhandlinger med tredjelande.
Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af
blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger,
herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse
har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for
forarbejdningsindustrien.
Særligt i forhold til forbuddet for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål kan
det anføres, at der er ca. 247 danske ålebedrifter, som udøver fiskeri efter
ål i saltvand. Værdien af de årlige landinger af ål for disse bedrifter ligger
mellem ca. 72 kr. og ca. 1,8 mio. kr. (2017-tal). 48 af disse bedrifter havde
landinger for en årlig værdi over 100.000 kr., 80 bedrifter mellem 20.000
og 99.999 kr., mens 119 bedrifter havde landinger for en årlig værdi under
20.000 kr. I alt blev der i 2017 landet 240 tons ål fra erhvervsmæssigt fiskeri
i saltvand fra danske farvande til en samlet værdi af ca. 21, 5 mio. kr. I
ferskvand er der ca. 25 erhvervsmæssige ålebedrifter. De samlede
landinger fra ferskvand var i 2017 ca. 16 tons, hvilket svarer til en værdi
på under 1.5 mio. kr. Heri indgår også lodsejere, der har særlige tilladelser
til omsætning af fiske i henhold til fiskeriloven. Det er ikke muligt præcist
at vurdere, hvor stor en del af de samlede ålelandinger, der vil blive berørt
12
af en lukkeperiode, som den der er foreslået. Det bemærkes dog at en
væsentlig del af ålefiskeriet finder sted i efterårsperioden.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) hilser grundlæggende
Kommissionens forslag velkomment og bemærker, at det, baseret på
ICES’ rådgivning, igen viser sig, at udviklingen i Nordsøen og Skagerrak
for bestanden generelt er positiv, hvilket svarer til det indtryk danske
fiskere generelt har af bestandenes udvikling i Kattegat, Skagerrak og
Nordsøen. Denne udvikling hænger ifølge DFPO bl.a. sammen med
reduktionerne i fiskeriets påvirkning af bestandene (fiskeridødeligheden)
over de seneste 15 år og bør efterhånden sætte en stopper for retorikken
om overfiskning m.m.
DFPO påpeger, at det nødvendigt at nævne en række forhold, som skal
indtænkes i fastlæggelse af fiskerimulighederne fremadrettet. DFPO
nævner først og fremmest indførelsen af landingsforpligtelsen for alle
kvoterede arter i 2019 og i den sammenhæng håndtering af potentielle
choke species. Man bør ifølge DFPO i den sammenhæng se på
mulighederne for at reducere antallet af arter, der er reguleret af TAC’er.
Dertil kommer hele problematikken vedr. kvote top-down, hvor de
overordnede kvoteniveauer skal fratrækkes en række undtagelser (høj-
overlevelse, deminimis etc). Beregningsgrundlaget er ikke endeligt på
plads, hvorfor det på nuværende tidspunkt kan være meget vanskeligt at
danne sig et overblik over de reelle fangstmuligheder. DFPO finder også,
at en stabilitetsmekanisme mht. udsving i kvoterne bør gælde for alle arter
– uanset om arten er omfattet af en eller anden form for forvaltningsplan
eller ej. Dertil kommer målsætningen om at fiske efter FMSY, som er et
centralt element i den fælles fiskeripolitik. Spørgsmålet er dog efter
DFPO’s opfattelse, om FMSY giver mening og kan defineres for alle
kvoterede arter, og om man arbejder med den rette forståelse af FMSY,
for eksempel i forhold til et blandet, demersalt fiskeri.
DFPO forholder sig kritisk til den biologiske rådgivning i forhold til flere
konkrete bestande – ikke mindst i forhold til de antagelser og principper,
der ligger til grund for rådgivningen. Eksempelvis er det et generelt
problem, at ICES for de såkaldte databegrænsede bestande rådgiver i
forhold til gennemsnittet af de registrerede fangster og ikke i forhold til
den vedtagne TAC (gældende politik på området). Generelt anbefaler
DFPO, at TAC’er ikke skal ændres igen og igen fra år til år, så længe
fiskeridødeligheden ligger i den centrale del af intervallet (og rådgivningen
kun anbefaler små og ubetydelige ændringer) – medmindre helt særlige
13
forhold taler herfor. DFPO finder, at alene den usikkerhed, som der er
forbundet med bestandsvurderingen gør, at det ikke giver mening år efter
år at foretage små og ubetydelige justeringer i TAC’er. Det må samtidig
ifølge DFPO være et grundlæggende princip, at år-til-år fleksibilitet gælder
for alle arter, som er omfattet af landingspligt.
For de enkelte bestande fremhæver DFPO følgende:
For så vidt angår torsk i Nordsøen og Skagerrak anbefaler DFPO, at TAC
fastsættelsen sker i overensstemmelse med den forvaltningsstrategi, der er
aftalt mellem EU og Norge. Det er også vigtigt, at år-til-år fleksibiliteten
opretholdes, på trods af at ICES mener, at bestanden er mindre end MSY
Btrigger.
Med hensyn til torsk i Kattegat anbefaler DFPO en uændret TAC i forhold
til 2018. DFPO bekymret for, at TAC for torsk i Kattegat bliver en alvorlig
hindring for fiskeriet. DFPO er fortsat ikke overbevist om, at den af ICES
opgjorte discardmængde fuldt ud afspejler fangstmulighederne og
fiskeriet.
DFPO anbefaler for jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat en stigning i TAC,
der er mindre end det, som ICES har anbefalet, idet det vil være i bedre
overensstemmelse med de realiserede fangstrater.
For rødspætte i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat anbefaler DFPO en uændret
TAC i forhold til 2018, idet det vil være i bedre overensstemmelse med de
realiserede fangstrater, end ICES rådgivning.
I forhold til hvilling i Skagerrak og Kattegat anbefaler DFPO, at
kvotereguleringen afskaffes, for at undgå, at hvilling bliver en choke-
species. DFPO har svært ved at se den saglige i ICES’s argumentation for
at opretholde en TAC for denne bestand.
DFPO bemærker i forhold til kvoter for dybhavsarter og semi-
dybhavsarter som lange, brosme og byrkelange, at de optræder som
uundgåelige bifangster i fiskeriet, og at de for Nordsøen og Skagerrak er
fastlagt på relativt lave kvoteniveauer. Dette betyder ifølge DFPO, at disse
forhold gør disse arter til potentielle choke species ved indførelse af
landingspligt. Man bør derfor enten hæve disse TAC’er, så de ikke skaber
choke species problematikken, fjerne TAC’erne eller finde en alternativ
måde at regulere disse fangster på, for eksempel gennem
bifangstbestemmelser.
14
DFPO anbefaler i relation til fodnoter for afskrivning af bifangster i
industrifiskeriet og det pelagiske fiskeri, at de nuværende fodnoter til afskrivning
af bifangster i industrifiskeriet videreføres og udbredes til yderligere arter
også i det pelagiske fiskeri, hvilket vil kunne bidrage til en mere
hensigtsmæssig kvoteforvaltning.
Med hensyn til loftet for bifangster af sild i Nordsøen anbefaler DFPO, at
mængden skal fastsættes på baggrund af den biologiske rådgivning. For
Skagerrak og Kattegat, anbefaler DFPO, at bifangstlofterne fastsættes på
samme niveau som for 2018. Forvaltningsplanen for sild tager ikke hensyn
til industrifiskeriet og effekten af industrifiskeriet er ifølge DFPO
tilsyneladende stærkt begrænset i forhold til konsumfiskeriet. DFPO
nævner, at forvaltningsplanen skal ændres, så bifangstlofterne ikke går
mod 0 og have ro så vi kan få en langsigtet bæredygtig forvaltning på plads
for industrifiskeriet. DFPO understreger kraftigt, at det er helt nødvendigt,
at der findes acceptable løsninger i forhold til sildebifangster.
Det skal efter DFPO’s opfattelse være muligt at gennemføre pilotprojekter
med fokus på at reducere/undgå bifangster af pighaj, registrere fangster og
mod at fiskeriet får lov at lande en begrænset mængde af døde pighajer.
Med hensyn til ål er DFPO meget bekymret over den måde, som fiskeriet
efter ål blev behandlet på ved Rådsmødet i december 2018. Dels finder
foreningen, at proceduren i forhold til vedtagelsen var mere end
almindeligt ugennemskuelig, og dels blev beslutningerne truffet på et
meget tvivlsomt grundlag. Hertil kommer, at de tiltag, der blev besluttet
på beskæmmende måde undlod at tage fat om nældens rod (fiskeriet efter
glasål), ligesom fiskeri i ferskvand og i hele Middelhavsområdet gik fri. De
fiskerier, der må holde for, er langt hen ad vejen de samme, som allerede
har tilpasset sig vedtagelserne i åleplanerne. DFPO bemærker, at det ikke
er fiskeriet efter blankål i de marine områder, der er den afgørende faktor
for ålens tilbagegang. Der skal ses på hele ålens livsforløb og det skal
sikres, at der skabes muligheder for ålens vandringer opstrøms.
Kraftværkerne, hvor mange tusinde ål går til grunde i turbinerne, skal bære
deres del af byrden og der skal etableres vådområder hvor ålene kan vokse
op. De voksende bestande af skarver, hejrer og andre fiskeædende fugle,
skal der også ses på. Hertil kommer, at Danmark til fulde har leveret på de
aftaler, der er indgået for at reducere fiskeriet efter ål. I den videnskabelige
rapport fra ICES om situationen for ål anerkendes det da også, at netop
fiskeriet i Danmark, Sverige og det nordlige Tyskland lever langt bedre op
til aftalerne, end det er tilfældet i resten af Europa. Denne indsats bør
ifølge DFPO anerkendes. I Danmark er fangsten af ål reduceret fra
omkring 550 tons per år i årene 2004-2007 til 257 tons i 2017. Denne
15
reduktion på godt 53% er sket på bekostning af mange små kystnære
bedrifter. Et totalt forbud mod fiskeri efter ål vil betyde den endelige
afslutning på bundgarnsfiskeriet. Dette er en fiskeriform der har været
drevet langs Danmarks kyst i mere end hundrede år og er en del af den
danske kultur. Allerede med vedtagelsen af forbuddet mod ålefiskeri fra
november 2018 til og med januar 2019 har den største bedrift drejet
nøglen om. Det er af afgørende betydning, at den aftale, der blev indgået
sidste år, bliver lavet om, inden bundgarnssæsonen for ål starter igen i
august. DFPO ser et fortsat fiskeri efter ål, med de tilhørende udsætninger,
som et bidrag til ålens fortsatte eksistens. DFPO understreger, at der bør
være ensartede betingelser i EU for tilrettelæggelse af en lukkeperiode.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at
forvaltningsplanerne, som er en af grundstenene i en bæredygtig
forvaltning af fiskebestande, er designet til at sikre højest muligt
bæredygtigt udbytte af ressourcen og så de effektivt og hurtigt kan reagere
på ændringer i naturen og i den videnskabelige rådgivning. I 2016
beregnede ICES nye Fmsy-værdier til forvaltningsplanen for nordsøsild, men de
nye værdier kunne ikke umiddelbart indarbejdes i planen med betydelige
negative konsekvenser for rådgivning og forvaltning til følge. Den
videnskabelige rådgivning og forvaltningen af bestande er derfor ude af
trit med hinanden. Igen for 2019 har ICES som følge af en forældet
forvaltningsplan rådgivet med udgangspunkt i værdier som ICES selv har
erklæret uegnede til MSY-baseret og bæredygtig forvaltning. Det er derfor
nødvendigt at forvaltningsplanen for nordsøsild revideres hurtigst muligt.
DPPO bemærker generelt vedrørende sildebifangstkvoterne over en længere
periode er blevet reduceret og nu er på et niveau, hvor risikoen for lukning
af industrifiskerierne er reel. DPPO appellerer til, at der vises rettidig
omhu, når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet, og at både
stakeholders og forvaltere derfor overvejer andre løsningmuligheder end
de metoder, der i dag frygtes at være utilstrækkelige. Konkret anbefaler
DPPO tre initiativer for at sikre, at de juvenile nordsøsild, der er til
rådighed for at understøtte industrifiskerierne, bruges optimalt: At
prioriteringen for de tilgængelige juvenile nordsøsild formuleres, og at der
indføres fleksibilitet for sildebifangstkvoten imellem Skagerrak/Kattegat
og Nordsøen, tilsvarende den fleksibilitet, der allerede gælder for
konsumsildekvoten i 3a; At bifangstkvoten uddeles på fartøjsniveau,
således at der skabes direkte incitamenter til at begrænse sildebifangster i
fiskerierne efter brisling og sperling; At der udvikles et nationalt
forvaltningsregime, der bringer den såkaldte 9% regel i anvendelse når det
gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde sikres at
industrifiskeriet ikke stoppes i utide. DPPO støtter generelt DFPO’s
16
bemærkning om, at det er helt nødvendigt, at der findes acceptable
løsninger i forhold til sildebifangster.
DPPO påpeger, at med indførelsen af landingsforpligtigelsen i det pelagiske
fiskeri og i industrifiskeriet er det en væsentlig udfordring for fiskerne at
håndtere uundgåelige bifangster. DPPO anbefaler, at man for 2019
udvider de eksisterende muligheder for at afskrive bifangster på
hovedarten (”fodnotemodellen”) til også at omfatte uundgåelige
bifangster af bl.a. makrel og mørksej i sildefiskeriet og sild i makrelfiskeriet
og på den måde, balanceret, løser en række eksisterende og potentielle
udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripolitik.
Muligheden for at anvende 9% reglen til at dække uundgåelige bifangster
af demersale arter i det pelagiske fiskeri må ifølge DPPO reserveres, dette
forhold skærpes af landingsforpligtelsen for alle kvoterede demersale arter
træder i kraft 1. januar 2019 og de ændrede bestemmelser i den nationale
fiskeriregulering vedr. krydsreglen. Tilsvarende bør det i forhandlingerne
sikres, at der ikke reserveres mængder til discard/de minimis for bifangster
af pelagiske arter i de demersale fiskerier uden at pelagiske fiskere
kompenseres med en udlignende kvote ”top-up”. En situation, hvor
fiskerimulighederne reduceres på grund af landingsforpligtelsen, vil efter
DFPO’s opfattelse være i strid med grundelementerne i den fælles
fiskeripolitik. DPPO finder, at 9% reglen også i disse tilfælde kan
anvendes, og skabe incitament til at minimere bifangster og reducere
udsmid.
I relation til fiskeriaftalerne med Norge hhv. Færøerne er det DPPO’s
grundholdning, at udvekslingen af fiskerimuligheder skal være både
balanceret og proportional. Pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvand som
tilbydes Norge må og skal i størst muligt omfang modsvares af pelagiske
fiskerimuligheder til EU i norsk og færøsk farvand. I udvekslingen skal
den relative stabilitet i størst mulige omfang respekteres. Set i lyset af de
foreliggende videnskabelige rådgivninger for makrel, nordsøsild, lodde og
blåhvilling har danske pelagiske fiskere udsigt til en meget betydelig
reduktion i de samlede fiskerimuligheder i 2019. For at sikre
proportionalitet og værne om den relative stabilitet i EU bør udviklingen
i balancen og dermed EU's ”køb” af torsk i Barentshavet afspejle den
negative udvikling i den valuta, man traditionelt anvender i balancen.
DPPO anbefaler ud fra ovenstående princip en reduktion på min. 20% i
køb af torsk. For blåhvilling anbefaler DPPO, at den sydlige komponent
af EU's kvote bør anvendes proportionalt med den nordlige i
udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og Færøerne. Foreningen
bemærker, at det er en besynderlighed, at de lande, som får mest ud af de
bilaterale balancer, er de der bidrager mindst.
17
Særligt om fiskeriaftalen med Færøerne bemærker DPPO, at aftalen
tidligere har været i balance, men at der i de seneste år er sket et skred i
balancen. Danske pelagiske fiskere betalte i 2018 for, at fiskere fra UK mv.
kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. DPPO mener, at den oprindelige
balance bør genetableres eller hele aftalen genevalueres.
DPPO nævner, at den femårige makrelaftale imellem EU, Norge og
Færøerne, som udløber med udgangen af 2018 ikke indeholder
bestemmelser vedrørende adgang for færøske fartøjer i EU- farvand, og
der findes ikke en skriftlig aftale om en sådan kobling imellem adgang og
kvotefordeling. En revision af adgangsbestemmelserne for makrel bør
efter DPPO’s opfattelse indgå i drøftelserne imellem Færøerne og EU.
Om fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland bemærker DPPO, at aftalen bl.a.
indeholder muligheden for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i
grønlandsk farvand. De seneste år har islandske biologer og islandske
prioriteter domineret den videnskabelige rådgivning for lodde. En
væsentlig del af rådgivningen foretages uafhængigt af ICES-systemet og
flere gange er principperne for kvotefastsættelse blevet ændret uden
forudgående drøftelser med bl.a. EU. De senere år har aftalen været
værdiløs for danske fiskere, idet der ikke har været tilbudt kvote i
sommerhalvåret. EU-Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU, og
det må ifølge DPPO være et krav, at Grønland giver fiskebare ressourcer
til rådighed for EU's fiskere i bytte for det faste økonomiske bidrag. Hvis
man fra grønlandsk side ikke selvstændigt kan fastsætte kvoter for lodde i
egne farvande, så må man tilbyde alternative pelagiske arter i
kompensation. Det kunne være for eksempel være makrel. DPPO mener,
at Danmark bør arbejde ihærdigt for dette.
For konsumbestanden af sild i Nordsøen (A-flåden) anbefaler DPPO, at
man opdeler den foreslåede reduktion på 52 % i overensstemmelse med
MSY-tilgangen i to lige store trin i 2019 og 2020. Dette medfører en
reduktion på næsten 26 % i 2019 og en TAC i 2019 for A-flåden på
445.814 tons i 2019.
For bifangstkvoten for sild i Nordsøen (B-flåden) anbefaler DPPO, at man for
2019 anvender principperne i den foreslåede forvaltningsplan for
nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om, at
fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05 skal
overholdes.
18
For konsumbestanden af sild i Skagerrak/Kattegat (C-flåden) anbefaler
DPPO, at man følger TAC fastsætningsproceduren for område 3a, som
blev aftalt mellem EU og Norge i 2014, hvilket indebærer en TAC på
36.267 tons i 2019.
For bifangstkvoten for sild i Skagerrak/Kattegat (D-flåden) anbefaler DPPO,
at man følger det gældende beregningsgrundlag. Derudover foreslår
DPPO at der indføres fleksibilitet (for eksempel 50%) for bifangstkvoten
mellem 3a og Nordsøen i overensstemmelse med principperne for
konsumsild og med seneste ICES rådgivning vedr. brisling, jf. ovenfor om
sildebifangstkvoterne generelt. Anvendelse af bifangstsildene i Nordsøen
vil kunne understøtte et betydeligt større og mere lønsomt fiskeri på
brisling og sperling end det nuværende meget begrænsede fiskeri i
Skagerrak/Kattegat.
For sperling anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse ICES
rådgivning på 135.459 tons. DPPO anbefaler samtidig, at arbejdet med en
forvaltningsplan videreføres, og at EU har som målsætning, at EU er
berettiget til 75% af ICES rådgivningen. DPPO støtter arbejdet med en
forvaltningsplan for sperling.
For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i
overensstemmelse med ICES rådgivning om at følge ICES Fmsy
approach til 145.237 tons. DPPO understreger, at bestandsvurderingen
opfattes som meget usikker, og derfor bør der være et vist fokus på at
begrænse TAC-udsving i årene fremover. DPPO anbefaler desuden, at der
fra forskningsmæssig side både fokuseres på at forbedre
bestandsvurderingen samt at få en bedre forståelse af
bestandsafgrænsningen, specielt i relation til hestemakrel i Nordsøen.
For hestemakrel i Nordsøen bemærker DPPO, at ICES i sin kvoterådgivning
for 2018 og 2019 forsøger sig, i stil med 2017, med en rådgivning, der
indeholder mulige bifangster i det demersale franske fiskeri. Det skaber et
uklart billede af de faktiske fangstanbefalinger og fordelingen af disse.
DPPO anbefaler en TAC for 2019 på 17.517 tons.
For havgalt anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse ICES
rådgivning for begge årene 2018 og 2019 på 21.830 tons per år.
Marine Ingredients Denmark (MID) støtter DFPO’s og DPPO’s
bemærkning i relation til sildebifangster om, at det er helt nødvendigt, at
der findes acceptable løsninger i forhold til sildebifangster.
19
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) finder, at forslaget om regulering af
det rekreative fiskeri efter havbars er ubalanceret i forhold til det
erhvervsmæssige fiskeri for 2019. DSF foreslår alternativt i forhold til det
rekreative fiskeri i perioden april-oktober (begge måneder inklusive) en
daglig fangstbegrænsning for det rekreative fiskeri på 3 havbars per dag
per fisker. Resten af året skal havbars genudsættes.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2018 fastsættes
på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles
fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.
Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra
1. januar 2019.
Regeringen anerkender ålebestandens dårlige tilstand. Regeringen støtter,
at der med Kommissionens forslag for 2019 er lagt op til en bredere og
mere harmoniseret tilgang end i 2018, men finder imidlertid fortsat, at en
tre-måneders lukkeperiode som den foreslåede for ICES-områder ikke er
en optimal løsning. Regeringen finder, at der i alle dele af EU bør være
mere fleksibilitet i valg af forvaltningstiltag for den enkelte medlemsstat,
og en løsning bør tage højde for de indsatser, som allerede er gennemført.
Regeringen arbejder på grundlag af EU’s flerårige plan for en mindre
reduktion i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak, end der umiddelbart
er lagt op til, idet der bør tages højde for indførelsen af
landingsforpligtelsen.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den
biologiske rådgivning fortsat fastsættes som en bifangstkvote. Af hensyn
til indførelsen af landingsforpligtelsen for denne bestand arbejder
regeringen for, at TAC reduceres mindre end foreslået af Kommissionen.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at der findes praktiske løsninger til
håndteringen af særlige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det
gælder særligt i forhold til bifangster, som er begrænsende for andet fiskeri
(”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for
opretholdelse af relativ stabilitet.
20
Regeringen finder i den sammenhæng, at der må findes en løsning for
lange i Skagerrak-Kattegat, der imødegår at lange kommer til at blive en
”choke-species” i andre fiskerier. Lange indgår som uundgåelige bifangster
i både det blandede fiskeri i Skagerrak og i jomfruhummerfiskeriet i
Kattegat. Den nuværende TAC har siden 2014 har været fastsat uændret,
og er så lav, at man i de senere år har lukket for landinger af lange allerede
i sensommeren. Lange i Skagerrak-Kattegat er en del af den samlede
bestand i Nordsøen, som er vokset markant i en længere årrække.
Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig
rådgivning eller er manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC
fastsættes under hensyn til forsigtighedsprincippet og ud fra en konkret
vurdering, der inddrager øvrige relevante informationer med
udgangspunkt i ICES rådgivning. Dette er især relevant for arter, der
primært er bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er,
og skal ses i sammenhæng med indførelse af landingsforpligtelsen i 2019.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling
kan opretholdes, og at det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende
bifangstmuligheder for sild.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.