Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår visse regler om direkte betalinger og støtte til udvikling af landdistrikterne for årene 2019 og 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0817/kommissionsforslag/1538467/1984488.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 7.12.2018
    COM(2018) 817 final
    2018/0414 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
    om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår
    visse regler om direkte betalinger og støtte til udvikling af landdistrikterne for årene
    2019 og 2020
    Europaudvalget 2018
    KOM (2018) 0817
    Offentligt
    DA 1 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    • Forslagets begrundelse og formål
    Dette forslag har til formål at skabe vished og kontinuitet i tildelingen af støtte til de
    europæiske landbrugere i 2019 og 2020 gennem en tilpasning af to retsakter inden for
    rammerne af den fælles landbrugspolitik.
    Hvad angår udvikling af landdistrikterne, er visse ændringer af forordning (EU) nr. 1305/2013
    (herefter "forordning om udvikling af landdistrikterne") nødvendige for at sikre kontinuiteten
    i politikken i de sidste år af programmeringsperioden og en gnidningsløs overgang til næste
    programmeringsperiode. Disse ændringer vedrører en ny tidsplan for den gradvis udfasning af
    betalinger for andre områder end bjergområder med naturbetingede begrænsninger og
    anvendelse af teknisk bistand inden for rammerne af ELFUL, der er overført på
    Kommissionens initiativ, for foranstaltninger til forberedelse af gennemførelsen af den
    fremtidige fælles landbrugspolitik.
    Hvad angår direkte betalinger, er der visse bestemmelser i forordning (EU) nr. 1307/2013
    (herefter "forordningen om direkte betalinger"), som ikke omfatter kalenderår 2020, eftersom
    udgifter vedrørende kalenderår 2020 gennemføres i regnskabsår 2021, som er det første år i
    den nye flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027. Da forordningen blev vedtaget, var det
    derfor ikke muligt at indgå forpligtelser, som vedrører den fremtidige flerårige finansielle
    ramme. Hvis forordning (EU) nr. 1307/2013 ikke ændres, vil nogle medlemsstater komme til
    at stå over for voldsomme finansielle virkninger med hensyn til direkte betalinger i kalenderår
    2020, som er mere vidtrækkende end dem, der vedrører de nye finansielle rammer (FFR
    2021-2027). Disse medlemsstater vil blive stillet over for betydelige ændringer af deres
    bevillinger for direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne med betydelig indvirkning
    til følge på betalingerne til landbrugerne under begge søjler. Derudover er der tilføjet andre
    tekniske aspekter, som vil lette gennemførelsen af den nuværende retlige ramme.
    • Sammenhæng med de gældende regler på samme område
    De foreslåede ændringer er forenelige med forordningen om udvikling af landdistrikterne og
    forordningen om direkte betalinger, og forslaget er derfor i overensstemmelse med de
    gældende bestemmelser i den fælles landbrugspolitik.
    • Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
    Ikke relevant
    2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
    PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
    • Retsgrundlag
    Artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    (TEUF).
    • Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
    I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det fastsat, at kompetencen med
    hensyn til landbruget er delt mellem Unionen og medlemsstaterne. Unionen udøver sin
    kompetence gennem vedtagelsen af forskellige retsakter, hvormed en fælles landbrugspolitik i
    EU som fastsat i artikel 38-44 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    DA 2 DA
    fastlægges og gennemføres. Ved forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 blev
    der indført et system for støtte til udvikling af landdistrikterne og for direkte betalinger til
    landbrugerne. I henhold til artikel 39 i TEUF er et af den fælles landbrugspolitiks
    traktatfæstede mål bl.a. at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, og det
    foreslåede initiativ er i tråd med dette mål. Den fælles landbrugspolitik finansierer således
    direkte betalinger gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), og
    forordning (EU) nr. 1307/2013 regulerer betalingerne på EU-plan. Støtten til udvikling af
    landdistrikterne er en integreret del af den fælles landbrugspolitik og bidrager til målene for
    den fælles landbrugspolitik, som er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions
    funktionsmåde. Forslagets merværdi består i at sørge for vished og stabilitet vedrørende
    direkte indkomststøtte til EU's landbrugere i 2020 og støtte til udvikling af landdistrikterne i
    de sidste år af den nuværende programmeringsperiode. Disse mål kan kun opfyldes, hvis EU-
    medlovgiverne ændrer forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013.
    • Proportionalitetsprincippet
    Forslaget indebærer ingen nye politiske tiltag i forhold til de retsakter, som det har til formål
    at ændre. Forslaget ændrer de eksisterende forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at
    nå de ovenfor anførte mål.
    • Valg af retsakt
    Eftersom de oprindelige retsakter er Europa-Parlamentets og Rådets forordninger, skal
    ændringerne også indføres i form af en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet efter den
    almindelige lovgivningsprocedure.
    3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
    INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
    Forslaget afviger fra den gængse praksis således som i retningslinjerne for bedre regulering og
    den tilhørende værktøjskasse. En afvigelse fra den gængse praksis er nødvendig af følgende
    grunde:
    - forslaget er meget teknisk, hvad angår anvendelsesområde
    - initiativet er begrænset til de sidste år af den nuværende programmeringsperiode
    - forslaget indeholder ingen nye politiske forpligtelser.
    En konsekvensanalyse, offentlig høring og køreplan der derfor ikke egnet til dette forslag.
    Herudover er en hurtig vedtagelse ved medlovgiverne hastende, da lovgivningen allerede skal
    være i kraft i 2019.
    • Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
    Ikke relevant
    • Høringer af interesserede parter
    Ikke relevant
    • Ekspertbistand
    Ikke relevant
    • Konsekvensanalyse
    Ikke relevant
    DA 3 DA
    • Målrettet regulering og forenkling
    Ikke relevant
    • Grundlæggende rettigheder
    I dette forslag overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den
    Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    Den foreslåede mulighed for medlemsstaterne for at fortsætte med den nuværende fleksibilitet
    mellem direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne i kalenderåret 2020 (regnskabsåret
    2021) og overførslen af det anslåede resultat af nedsættelsen af direkte betalinger til udvikling
    af landdistrikterne i det pågældende år, kan, afhængig af medlemsstaternes beslutninger,
    påvirke fordelingen mellem direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne. Sådanne
    overførsler vil dog være neutrale for så vidt angår de samlede budgetmæssige forpligtelser.
    Nærmere oplysninger om dette forslags finansielle indvirkninger findes i den
    finansieringsoversigt, der er vedføjet som bilag til forslaget.
    5. ANDRE FORHOLD
    • Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
    rapportering
    Ikke relevant
    • Forklarende dokumenter (for direktiver)
    Ikke relevant
    • Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
     Udvikling af landdistrikterne
    Forslaget gør det muligt for medlemsstaterne at ændre tidsplanen for den gradvise
    nedsættelse af betalinger for områder, som havde modtaget sådanne betalinger i den
    foregående programmeringsperiode, mens de i den igangværende periode ikke
    længere klassificeres som andre områder end bjergområder med naturbetingede
    begrænsninger i henhold til artikel 31, stk. 5, i forordningen om udvikling af
    landdistrikterne. Denne ændring følger af forlængelsen af fristen for den nye
    afgrænsning af sådanne områder til 2019, der blev indført ved forordning (EU)
    2017/2393, og som indebærer, at der ved udgangen af den igangværende
    programmeringsperiode er en kortere tilpasningsperiode for landbrugere, der ikke
    længere er berettiget til disse betalinger. Denne ændring vil gøre det muligt at
    beregne overgangsbetalinger for årene 2019 og 2020 på grundlag af
    betalingsniveauet for programmeringsperioden 2014-2020. Derudover bliver den
    gradvise nedsættelse af overgangsbetalinger mindre drastisk, da den skal fastsættes af
    medlemsstaterne, således at den ved slutniveauet stadig udgør halvdelen af
    startniveauet.
    Forslaget forlænger anvendelsen af teknisk bistand på initiativ af Kommissionen, der
    finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
    (ELFUL), til at omfatte foranstaltninger i forbindelse med forberedelsen af den
    DA 4 DA
    fremtidige fælles landbrugspolitik. Forslaget vedrører udelukkende
    anvendelsesområdet for den tekniske bistand og ændrer ikke den finansielle støtte.
     Fleksibilitet mellem søjlerne i år 2020 og overførsel af resultatet af nedsættelsen af
    direkte betalinger til udvikling af landdistrikterne.
    Forslaget indeholder bestemmelser, hvormed medlemsstaterne får mulighed for at
    overføre midler mellem søjlerne i kalenderåret 2020 (som svarer til regnskabsåret
    2021). I perioden 2015-2019 havde medlemsstaterne mulighed for at overføre midler
    fra direkte betalinger til udvikling af landdistrikterne og omvendt. En sådan
    fleksibilitet er ikke fastsat i de gældende bestemmelser for kalenderåret
    2020/regnskabsåret 2021. Denne finansieringsmekanisme er et vigtigt instrument for
    at give medlemsstaterne fleksibilitet ved forvaltningen af deres finansieringsrammer
    og optimere anvendelsen af de disponible midler. Erfaringen viser, at denne
    mekanisme er et effektivt redskab for medlemsstaterne, og visse medlemsstater
    overfører et betydeligt beløb mellem de to søjler. Hvis denne fleksibilitet mellem
    søjlerne ikke er mulig i kalenderåret 2020/regnskabsåret 2021, vil det sandsynligvis
    føre til alvorlige økonomiske problemer for landbrugerne i visse medlemsstater,
    eftersom det vil have en betydelig indvirkning på deres finansieringsrammer.
    Forslaget har derfor til formål at bibeholde muligheden for overførsler mellem
    søjlerne i kalenderår 2020 på samme vilkår, som i øjeblikket gælder, og at det
    anslåede resultat af nedsættelsen fortsat kan overføres fra direkte betalinger til
    udvikling af landdistrikterne.
    DA 5 DA
    2018/0414 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
    om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår
    visse regler om direkte betalinger og støtte til udvikling af landdistrikterne for årene
    2019 og 2020
    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og
    artikel 43, stk. 2,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
    ,
    efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/20132
    er den nuværende
    retlige ramme for støtte til udvikling af landdistrikterne. Den giver mulighed at yde
    støtte til andre områder end bjergområder med naturbetingede begrænsninger. Da
    fristen for den nye afgrænsning af andre områder end bjergområder med
    naturbetingede begrænsninger blev forlænget til 2019 ved forordning Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/23933
    , og da landbrugerne, der ikke
    længere er berettiget til betalinger, har en kortere tilpasningsperiode, skal den gradvise
    nedsættelse af overgangsbetalinger, der først starter i 2019, starte på højst 80 % af de
    gennemsnitlige betalinger, der er fastsat for programmeringsperioden 2014-2020.
    Betalingsniveauet bør fastlægges således, at det ved udgangen af 2020 svarer til
    halvdelen af startniveauet.
    (2) For at yde bistand til medlemsstaterne og interessenterne med henblik på rettidig
    forberedelse af den fremtidige fælles landbrugspolitik og for at sikre en gnidningsløs
    overgang til den næste programmeringsperiode bør det præciseres, at det er muligt at
    1
    EUT C , , s. .
    2
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til
    udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
    (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
    487).
    3
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af
    forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
    Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering,
    forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler
    for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles
    landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr.
    652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden,
    dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale (EUT L 350 af
    29.12.2017, s. 15).
    DA 6 DA
    finansiere aktiviteter i tilknytning til forberedelsen af den fremtidige fælles
    landbrugspolitik gennem teknisk bistand på Kommissionens initiativ.
    (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/20134
    er den nuværende
    retlige ramme for direkte betalinger. Mens de fleste af dens bestemmelser kan finde
    anvendelse, så længe forordningen er i kraft, er der bestemmelser, som udtrykkeligt
    henviser til kalenderårene 2015-2019, som er omfattet af den flerårige finansielle
    ramme 2014-2020. Ved enkelte andre bestemmelser var en anvendelse ud over
    kalenderåret 2019 ikke udtrykkeligt foreskrevet. I juni 2018 forelagde Kommissionen
    et forslag til en ny forordning, der har til formål at erstatte forordning (EU) nr.
    1307/2013, men først fra den 1. januar 2021. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage
    nogle tekniske justeringer af forordning (EU) nr. 1307/2013, således at den kan
    anvendes gnidningsløst i kalenderåret 2020.
    (4) Den forpligtelse, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1307/2013, til at
    nedsætte den del af beløbet af de direkte betalinger, der tildeles en landbruger for et
    givet kalenderår, der overstiger 150 000 EUR, gælder så længe, som nævnte
    forordning er i kraft. For nuværende foreskriver artiklen dog kun en
    underretningsforpligtelse for medlemsstaterne, hvad angår deres beslutninger og det
    anslåede resultat af denne nedsættelse for årene 2015-2019. For at sikre en
    videreførelse af det nuværende system bør det fastsættes i artiklen, at medlemsstaterne
    ligeledes skal meddele deres beslutninger vedrørende året 2020 og det anslåede
    resultat for nævnte år.
    (5) Fleksibilitet mellem søjlerne er en valgfri overførsel af midler mellem direkte
    betalinger og udvikling af landdistrikterne. I henhold til den nuværende artikel 14 i
    forordning (EU) nr. 1307/2013 kan medlemsstaterne gøre brug af denne fleksibilitet
    for kalenderårene 2014-2019. For at sikre at medlemsstaterne kan bibeholde deres
    egen strategi, bør fleksibiliteten også være mulig for kalenderåret 2020, der svarer til
    regnskabsåret 2021.
    (6) Som følge af ændringen af artikel 14 i forordning (EU) nr. 1307/2013 vedrørende
    kalenderåret 2020 bør henvisningerne til nævnte artikel tilpasses med hensyn til
    medlemsstaternes forpligtelse til lineært at nedsætte eller forhøje værdien af
    betalingsrettighederne som følge af variationer i det årlige nationale loft, der er resultat
    af anvendelsen af fleksibilitet mellem søjlerne.
    (7) Forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 bør derfor ændres.
    (8) For omgående at kunne give medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet og sikre
    kontinuiteten i politikken for udvikling af landdistrikterne i de sidste år af
    programmeringsperioden 2014-2020 bør denne forordning anvendes fra den 1. marts
    2019 —
    VEDTAGET DENNE FORORDNING:
    Artikel 1
    Ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013
    I forordning (EU) nr. 1305/2013 foretages følgende ændringer:
    4
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af
    regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles
    landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF)
    nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
    DA 7 DA
    (1) I artikel 31, stk. 5, indsættes som andet afsnit:
    "Uanset første afsnit gælder det, at hvis den gradvise nedsættelse af betalingerne først
    begynder i 2019, starter disse betalinger på højst 80 % af den gennemsnitlige
    betaling, der er fastsat for programmeringsperioden 2014-2020. Betalingsniveauet
    fastsættes således, at slutniveauet i 2020 svarer til halvdelen af startniveauet."
    (2) I artikel 51, stk. 1, indsættes som andet afsnit:
    "ELFUL kan finansiere aktiviteter til forberedelse af gennemførelsen af den fælles
    landbrugspolitik i den efterfølgende programmeringsperiode.".
    Artikel 2
    Ændring af forordning (EU) nr. 1307/2013
    I forordning (EU) nr. 1307/2013 foretages følgende ændringer:
    (1) Artikel 7, stk. 2, affattes således:
    "2. For hver medlemsstat og for hvert kalenderår stilles det anslåede resultat af
    nedsættelsen af betalinger i artikel 11 (som afspejles i forskellen mellem det
    nationale loft, der er anført i bilag II, plus det beløb, der er til rådighed i henhold til
    artikel 58, og det nettoloft, der er fastsat i bilag III) til rådighed som EU-støtte, som
    finansieres med midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
    Landdistrikterne (ELFUL)."
    (2) I artikel 11, stk. 6, tilføjes følgende som tredje afsnit:
    "Hvad angår året 2020, meddeler medlemsstaterne Kommissionen de beslutninger,
    der er truffet i henhold til denne artikel, og det anslåede resultat af nedsættelser
    senest den 31. december 2019."
    (3) I artikel 14 foretages følgende ændringer:
    (a) I stk. 1 tilføjes følgende som sjette afsnit:
    "Medlemsstaterne kan senest den 31. december 2019 beslutte at stille op til 15 % af
    deres årlige nationale lofter for kalenderår 2020, jf. bilag II til denne forordning, til
    rådighed som supplerende støtte, som finansieres med midler fra ELFUL i
    regnskabsår 2021. Som følge heraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed
    for tildeling af direkte betalinger. Denne beslutning meddeles Kommissionen senest
    den 31. december 2019 og angiver den valgte procentsats."
    (b) I stk. 2 tilføjes følgende som sjette afsnit:
    "Senest den 31. december 2019 kan medlemsstaterne beslutte at stille op til 15 % til
    rådighed for direkte betalinger, eller for Bulgariens, Estlands, Spaniens, Letlands,
    Litauens, Polens, Portugals, Rumæniens, Slovakiets, Finlands og Sveriges
    vedkommende op til 25 %, af det beløb, som afsættes til støtte, som finansieres med
    midler fra ELFUL i regnskabsår 2021 i henhold til EU-lovgivning, som vedtages
    efter den forordning, som Rådet har vedtaget i henhold til artikel 312, stk. 2, i
    traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Som følge heraf er det
    tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til støtte, som finansieres med midler fra
    ELFUL. Denne beslutning meddeles Kommissionen senest den 31. december 2019
    og angiver den valgte procentsats."
    (4) Artikel 22, stk. 5, affattes således:
    DA 8 DA
    "5. Hvis det loft for en medlemsstat, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk.
    1, ikke er det samme som det foregående år, som følge af enhver beslutning, som den
    pågældende medlemsstat har truffet i henhold til denne artikels stk. 3, artikel 14, stk.
    1 eller 2, artikel 42, stk. 1, artikel 49, stk. 1, andet afsnit, artikel 51, stk. 1, andet
    afsnit, eller artikel 53, foretager den pågældende medlemsstat en lineær nedsættelse
    eller forhøjelse af værdien af alle betalingsrettighederne for at sikre
    overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.".
    Artikel 3
    Ikrafttræden og anvendelse
    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
    Unions Tidende.
    Det anvendes fra den 1. marts 2019.
    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
    Formand Formand
    DA 9 DA
    FINANSIERINGSOVERSIGT
    FINANSIERINGSOVERSIGT
    FS/18/CS/pl 5249450
    6.15.2018.1
    DATO: 13.9.2018
    1. BUDGETPOST: Den nuværende flerårlige finansielle ramme (FFR):
    Udgiftsområde 2, FFR-forslaget for 2021-2027: udgiftsområde 3
    Budgetforslag for 2019:
    05 03 Direkte betalinger efter finansiel disciplin:
    05 04 60 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
    (ELFUL) (2014-2020)
    BEVILLINGER:
    (i mio. EUR)
    40 981,6
    14 673,6
    2. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE:
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr.
    1307/2013 for så vidt angår visse regler om direkte betalinger og støtte til udvikling af landdistrikterne
    for 2019 og 2020
    3. RETSGRUNDLAG:
    Artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    4. FORANSTALTNINGENS FORMÅL:
    Dette forslag har til formål at skabe kontinuitet i tildelingen af støtte til de europæiske landbrugere i
    årene 2019 og 2020 gennem en tilpasning af to retsakter inden for rammerne af den fælles
    landbrugspolitik: udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 og direkte
    betalinger i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013.
    5. FINANSIELLE VIRKNINGER 12-
    MÅNEDERS
    PERIODE
    (mio. EUR)
    INDEVÆREND
    E
    REGNSKABSÅ
    R
    2018
    (mio. EUR)
    FØLGENDE
    REGNSKABSÅR
    2019
    (mio. EUR)
    5.0 UDGIFTER, SOM AFHOLDES
    - OVER EU-BUDGETTET
    (RESTITUTIONER/INTERVENTIONER)
    - OVER NATIONALE BUDGETTER
    - AF ANDRE
    Ikke relevant Ikke relevant
    5.1 INDTÆGTER
    - EU's EGNE INDTÆGTER
    (AFGIFTER/TOLD)
    - NATIONALE KILDER
    2017 2018 2019 2020
    5.0.1 UDGIFTSOVERSLAG
    5.1.1 INDTÆGTSOVERSLAG
    5.2 BEREGNINGSMÅDE:
    Se bemærkninger
    6.0 ER FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE
    BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL?
    Ikke
    relevant
    6.1 ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ DET
    LØBENDE BUDGET?
    Ikke
    relevant
    6.2 ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? Nej
    6.3 BEVILLINGER TIL OPFØRELSE PÅ KOMMENDE BUDGETTER? Ja (se
    bemærkning
    er)
    BEMÆRKNINGER:
    DA 10 DA
    Hvad angår støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 (ELFUL),
    vedrører forslaget regnskabsårene 2019-2021, og de foreslåede ændringer for direkte betalinger i henhold til
    forordning (EU) nr. 1307/2013 vedrører kalenderåret 2020/regnskabsåret 2021.
    Forslaget har ingen finansielle virkninger i form af øgede udgifter.
    Virkningen af de foreslåede bestemmelser, hvormed medlemsstaterne gives mulighed for at overføre beløb
    mellem tildelinger til direkte betalinger i kalenderåret 2020/regnskabsåret 2021 og ELFUL i regnskabsåret 2021
    samt overførslen af det anslåede resultat af nedsættelsen af direkte betalinger i kalenderår et2020 til ELFUL i
    regnskabsår 2021, vil afhænge af medlemsstaternes gennemførelse og kan på nuværende tidspunkt ikke
    kvantificeres.
    Sådanne overførsler vil under alle omstændigheder være neutrale med hensyn til de samlede
    forpligtelsesbevillinger i den måde, hvorpå ethvert fradrag i de direkte tildelinger til direkte betalinger vil blive
    opvejet af en tilsvarende forhøjelse af ELFUL-bevillinger og omvendt.
    Hvad angår betalingsbevillinger forholder det sig således, at hvis medlemsstaternes gennemførelse af disse
    bestemmelser vil føre til en nettooverførsel til ELFUL, kan det føre til en mindre udskydelse af betalinger fra
    regnskabsåret 2021 til de efterfølgende år, sammenlignet med en situation, hvor medlemsstaternes
    gennemførelse vil indebære en nettooverførsel til tildelinger til direkte betalinger eller overhovedet ingen
    omfordelinger.
    Denne virkning kan imidlertid ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt og forventes under alle
    omstændigheder at være minimal.
    Uden at foregribe medlemmernes valg for kalenderåret 2020/regnskabsåret 2021 indebærer fleksibiliteten i
    regnskabsåret 2018 og 2019 eksempelvis nettooverførsler til ELFUL på henholdsvis 612 mio. EUR og 920 mio.
    EUR. Overførslen til ELFUL af det anslåede resultat af nedsættelsen i samme regnskabsår er henholdsvis 110
    mio. EUR og 111 mio. EUR.
    I lyset af tidligere erfaringer og de foreslåede budgetmæssige rammer for 2021-2027 forekommer en
    nettooverførsel til EGFL ikke sandsynlig, men det kan dog ikke helt udelukkes på nuværende tidspunkt. I så fald
    vil det for at overholde de gældende lofter kunne blive nødvendigt at give lavere prioritet til opdelte udgifter
    som f.eks. betalinger inden for rammerne af ELFUL.