Fremsat den 7. december 2018 af Karsten Hønge (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 7. december 2018 af Karsten Hønge (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændret statslig refusion af kommunernes udgifter til offentlige ydelser
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
tingsåret 2018-19 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at
kommunerne ikke eller kun i begrænset omfang har en øko-
nomisk fordel ved at tildele borgerne en lav offentlig ydelse,
herunder ved at
– ændre den statslige refusion af kommunernes udgifter til
offentlige ydelser, således at staten refunderer kommu-
nerne i kroner og øre fremfor i procentdel af ydelsesud-
giften, og
– justere udligningssystemet sådan, at kommunerne ikke
har en stærk økonomisk interesse i at fastholde borgerne
på en lav ydelse.
Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2018-19
AX022215
Bemærkninger til forslaget
Efter refusionsreformen fra 2015 (lov nr. 994 af 30. au-
gust 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne) får kommunen refunderet 20 pct. af
borgerens ydelse, når en borger har modtaget offentlige
ydelser i 1 år. Et af argumenterne for reformen var, at den
skulle medføre, at kommunerne traf et økonomisk neutralt
valg i forhold til at visitere borgeren til en offentlig ydelse.
Men det sikrer reformen ikke. 80 pct. af en høj ydelse er
naturligvis mere end 80 pct. af en lavere ydelse, og kommu-
nerne har således en økonomisk tilskyndelse til at tildele og
fastholde borgeren på den lavere ydelse.
Hertil kommer, at tildeling af en lav ydelse i visse tilfælde
kan give kommunen en betydelig økonomisk gevinst i den
mellemkommunale udligning, fordi borgeren kan tælle med
under kriteriet »Personer med lav indkomst i 3 år«. Det vil
f.eks. være tilfældet, hvis personen er en ikkeforsørger på
ressourceforløbsydelse, men ikke hvis personen er på før-
tidspension. Der bør rettes op på det system på følgende må-
der:
1) refusionssystemet
Da forsørgere i dag modtager højere ydelser end ikkefor-
sørgere, foreslås det, at kommunen betaler knap 15.000 kr.
pr. forsørgrer og ca. 11.300 kr. pr. ikkeforsørger – medmin-
dre ydelsen er lavere end dette, i hvilket tilfælde kommunen
betaler det hele. Derved opnås – stort set – neutralitet, i for-
hold til hvilken ordning borgeren indplaceres på.
For borgere, der har modtaget sociale ydelser i mindre end
1 år, refunderer staten i dag 80 pct., 40 pct. eller 30 pct., af-
hængigt af hvor lang tid borgeren har modtaget en ydelse.
Denne mekanisme kan bevares ved at reducere kommunens
betaling forholdsmæssigt det første år (f.eks. betyder en re-
fusionsprocent på 40 pct., at kommunen betaler 60 pct. af
udgifterne mod 80 pct. ved en refusionsprocent på 20 pct. –
dette svarer til en forholdsmæssig reduktion på 25 pct.)
2) udligningssystemet
Problemet er, at kommuner især i hovedstadsområdet får
et stort beløb i udligningsordningen efter udgiftsbehov for
hver borger med lav indkomst i 3 år. Dette er i strid med
grundprincippet i den kommunale udligningsordning om
brug af objektive kriterier, og når det gælder offentlige ydel-
ser, er der endda tale om et kriterium, som kommunen ikke
alene kan påvirke, men har hovedindflydelse på. Omvendt
er det svært altid at pege på objektive kriterier i den del af
udligningen, der vedrører sociale kriterier. Det er af disse
grunde ikke helt let at løse problemet. Blandt mulighederne
ville være at flytte skæringspunktet for, hvornår man har lav
indkomst, op, så også førtidspensionister var omfattet, eller
at lave en mere glidende skala for, hvornår en person tæller
med under kriteriet (så man rent beregningsteknisk kunne
indgå med f.eks. halv eller kvart vægt). Skæringspunktet er i
dag 50 pct. af medianindkomsten, hvorfor kun meget få før-
tidspensionister tæller som personer med lavindkomst, og
kommunen risikerer derfor at miste midler, hvis de flytter
personer fra ressourceforløb til førtidspension.
2
Skriftlig fremsættelse
Karsten Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændret statslig
refusion af kommunernes udgifter til offentlige ydelser.
(Beslutningsforslag nr. B 61)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3