FÆU alm. del - svar på spm. 10, om udlændinge, der er kommet til landet som børn og har opholdstilladelse som familiesammenført barn, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FÆU alm. del - svar på spm. 11

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/FÆU/spm/10/svar/1538217/1983398.pdf

Ministeren
Side 1/3
27. september 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 15884
Akt-id 519409
Færøudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Færøudvalget har den 29. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (alm. del)
efter ønske fra Magni Arge (T) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
Kan ministeren redegøre for, hvor lang behandlingstid en ansøgning om
opholdstilladelse henholdsvis ansøgning om statsborgerskab tager, når det
handler om en ansøger, som har stiftet familie gennem ægteskab med en borger
bosiddende på Færøerne? Kan ministeren endvidere redegøre for, om der er
forskel på behandlingen af ansøgere alt efter, om de har oprindelse i for eksempel
Europa eller Asien, og hvordan den eventuelle forskel udmønter sig?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet vedrørende ansøgning om opholdstilladelse efter
familiesammenføringsreglerne indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen,
der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen [kan] oplyse, at styrelsens forventede
sagsbehandlingstid ved ansøgning om familiesammenføring med en
ægtefælle eller fast samlever, der er bosiddende på Færøerne, maksimalt er
10 måneder regnet fra ansøgningens indgivelse. Sagsbehandlingstiden på
10 måneder angiver den tid, som der under normale omstændigheder
maksimalt vil gå, fra man indgiver en ansøgning om familiesammenføring,
til man modtager en afgørelse i sagen. Visse sager vil dog kunne afgøres før
den udmeldte sagsbehandlingstid. Det kan fx være tilfældet, hvor alle
oplysninger foreligger fra start, og hvor alle betingelser er opfyldt.
Udlændingestyrelsen kan endvidere oplyse, at der i styrelsen ikke er forskel
på sagsbehandlingen af ansøgninger om familiesammenføring, hvor
ansøgeren er fra henholdsvis Europa eller Asien. Alle ansøgninger
vedrørende familiesammenføring på Færøerne behandles på baggrund af
anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af
udlændingeloven, og der sker således ingen forskelsbehandling i
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/3
Udlændingestyrelsen på baggrund af nationalitet. Det bemærkes dog, at
nordiske statsborgere frit kan indrejse og opholde sig på Færøerne.”
For så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet vedrørende ansøgning om dansk
statsborgerskab, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om dansk indfødsret
(statsborgerskab) ved naturalisation aktuelt er ca. 19 måneder.
Ansøgninger om dansk indfødsret fra ansøgere bosat på Færøerne behandles i
den sammenhæng på lige fod med ansøgninger fra ansøgere bosat andre steder i
Rigsfællesskabet. Ansøgernes oprindelse har ikke betydning for sagens
behandling.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at de gældende
betingelser for at opnå dansk indfødsret ved naturalisation følger af
cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation.
Det er herefter bl.a. en betingelse for at få dansk indfødsret, at en ansøger som
udgangspunkt har haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark. Opholdskravet anvendes
på tilsvarende måde over for ansøgere, som har bopæl på Færøerne.
Der gælder særlige lempeligere betingelser for opholdsperiodens længde for visse
grupper af ansøgere, herunder ægtefæller til danske statsborgere. En person, som
har bopæl på Færøerne, og som er gift med en dansk statsborger, kan således få
dansk indfødsret efter 6-8 års uafbrudt ophold i landet afhængig af ægteskabets
varighed, hvis ægtefællen har været dansk statsborger i mindst 3 år.
Det er endvidere som hovedregel en betingelse for at opnå dansk indfødsret, at
ansøgeren fremsender dokumentation for sine danskkundskaber ved bevis for at
have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i
cirkulæreskrivelsens bilag 3.a angivne prøver samt dokumenterer kendskab til
danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået
Indfødsretsprøven af 2015.
De almindelige krav om dokumentation for danskkundskaber gælder dog ikke for
ansøgere, som er bosat på Færøerne. I disse tilfælde anses det stedlige politis
vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og
med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk
eller færøsk, som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.
Ansøgere med bopæl på Færøerne er desuden undtaget fra kravet om at skulle
bestå Indfødsretsprøven af 2015.
Endelig stilles der krav om, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark eller på Færøerne. Der gælder imidlertid lempeligere betingelser for at
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne i forhold til Danmark. Det
bemærkes herved dog, at der i vidt omfang stilles de samme eller strengere krav
Side 3/3
for at opnå dansk indfødsret, som der stilles for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori