L 73 - svar på spm. 17, om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 5/12-18 om L 73, jf. L 73 - samrådsspm. A og B, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 73 - svar på spm. 17.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L73/spm/17/svar/1537760/1982768.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
6. december 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 73 stillet af udvalget den 5. december
2018
Spørgsmål:
Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 5/12-18
om L 73 (om erhvervsfremme), jf. L 73 - samrådsspm. A og B?
Svar:
Vedlagt fremsender jeg min samrådstale fra det åbne samråd onsdag den
5. december 2018, jf. L 73 - samrådsspm. A og B.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 73 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt


Samrådstale.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L73/spm/17/svar/1537760/1982769.pdf

INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 5. december
2018 – Spørgsmål A og B stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S)
[Indledning]
 Tak for interessen for den nye hjemmeside, som vi skal
lave som del af vores erhvervsfremmesystem.
 Jeg er blevet bedt mig om at besvare to spørgsmål, og så
har jeg afgivet skriftlige besvarelser på fem spørgsmål i
alt fra udvalget om den digitale platform.
 Jeg vil indlede med at besvare spørgsmål A og derefter
spørgsmål B.
Ad spørgsmål A
Et centralt element i forenkling af erhvervsfremmesystemet er ifølge afta-
len mellem regeringen og Dansk Folkeparti ”Forenkling af erhvervs-
fremmesystemet”, 24. maj 2018, at der skal etableres en ambitiøs, data-
drevet digital erhvervsfremmeplatform, der skal videreudvikles ud fra
virk.dk. Ministeren bedes derfor redegøre for fremdriften af arbejdet med
at iværksætte den digitale platform, om tidsfristerne overholdes, om den
digitale platform forventes at kunne blive idriftsat med 1. fase i somme-
ren 2019 som først forventet, og hvilke konsekvenser det vil få for det
nye erhvervsfremmesystem, der skal træde i kraft den 1. januar 2019,
såfremt arbejdet med idriftsættelsen af det digitale system er forsinket.
[Indledende om platformen]
 Thomas Jensen (S) har spurgt til fremdriften i arbejdet
med at iværksætte den digitale erhvervsfremmeplatform,
herunder om tidsfristerne overholdes, om den digitale
platform forventes at kunne blive sat i drift med 1. fase i
5. december 2018
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 73 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
sommeren 2019, og hvilke konsekvenser det vil få for
det nye erhvervsfremmesystem, der skal træde i kraft
den 1. januar 2019, såfremt arbejdet med idriftsættelsen
af det digitale system måtte blive forsinket.
 Først og fremmest vil jeg bekræfte, at den digitale er-
hvervsfremmeplatform er et væsentligt element i lov-
forslaget.
 For regeringen er det åbenlyst, at erhvervsfremmesyste-
met skal møde virksomhederne i den virkelighed, de be-
finder sig i. Og den virkelighed bliver mere og mere di-
gital.
 Platformen skal sikre, at erhvervsfremmesystemet i hø-
jere grad end i dag imødekommer virksomhedernes be-
hov, ved at give virksomhederne nem adgang til ydelser
og information af høj kvalitet uanset, hvor og hvornår de
efterspørger det.
 Det er både regeringens og kommunernes ønske, at der
bliver en tæt sammenhæng mellem den fysiske og den
digitale vejledning til virksomhederne.
[Status og fremdrift i arbejdet]
 Erhvervsstyrelsen har oplyst, at arbejdet med at udvikle
den digitale platform skrider planmæssigt frem.
3
 Der er ikke ændret ved planen for lancering af platfor-
men, som vil være tilgængelig fra medio 2019. Her vil
virksomhederne såvel som kommunale erhvervsfrem-
meaktører få nem og brugervenlig adgang til informati-
on og vejledning om grundlæggende erhvervsservice.
 Erhvervsstyrelsen er i gang med at afdække og analysere
virksomhedernes specifikke behov og prioritering af,
hvad den digitale erhvervsfremmeplatform skal kunne.
[Igangsættelse af IT-udviklingen og risiko for forsinkelse]
 Med udgangspunkt i erfaringerne fra den igangværende
analysefase vil Erhvervsstyrelsen igangsætte den egent-
lige IT-udvikling af platformen i starten af næste år.
 Erhvervsstyrelsen og IT-leverandørerne på styrelsens
rammeaftale har stor erfaring med agil IT-udvikling, og
metoden har været anvendt i forbindelse med flere andre
IT-udviklingsprojekter i styrelsen, blandt andet i regi af
virk.dk.
[Konsekvenser ved forsinket lancering]
 Thomas Jensen spørger desuden til konsekvenserne ved,
at den digitale platform skulle blive forsinket. Det er der
ikke umiddelbart nogen grund til at forvente vil ske.
4
 Erhvervsfremmeplatform bliver etableret med udgangs-
punkt i den i forvejen velfungerende platform virk.dk.
Det mener vi er med til at reducere de risici, der selvsagt
altid er forbundet med nye IT-projekter.
 Men det er værd at bemærke, at der ikke kun sker en
forbedring på den digitale front med forenklingen af
erhvervsfremmeystemet.
 De ny erhvervshuse vil tilbyde specialiseret vejledning
til alle virksomheder. Alle virksomheder vil derfor
kunne få hjælp i erhvervshusene, der etableres fra 1.
januar 2019.
 Kommunerne vil også fra 1. januar 2019 fortsat være
den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for
mange virksomheder.
 De kommunale virksomhedsrettede myndighedsopgaver
inden for blandt andet beskæftigelse, fysisk planlægning,
miljø og byggetilladelser forbliver uændrede.
[Overgang til samrådsspørgsmål B]
 Så vil jeg besvare spørgsmål B, hvor udvalget har bedt
mig om at redegøre for, om man i forbindelse med
udviklingen af erhvervsfremmeportalen virk.dk har
forholdt sig til en række konkrete spørgsmål, som jeg vil
5
nævne undervejs i besvarelsen.
Ad spørgsmål B
Ministeren bedes redegøre for, om man i forbindelse med udviklingen af
erhvervsfremmeportalen virk.dk har:
a. Identificeret virksomhedernes erhvervsfremmebehov på en fremtidig
platform?
b. Beskrevet de kravsspecifikationer, der dækker virksomhedernes er-
hvervsfremmebehov?
c. Gjort sig overvejelser om brugergrænseflader for virk.dk, når erhvervs-
fremmedelen skal tages i brug medio 2019?
d. Forberedt sig på, hvilke udfordringer der vil være, når forskellige it-
systemer skal integreres?
[a. Identificeret virksomhedernes erhvervsfremmebehov]
 Jeg er blevet bedt om at forholde mig til, om man har
identificeret virksomhedernes behov for indhold og
funktioner på platformen.
 Det er Erhvervsstyrelsen, der skal udvikle og drive den
digitale erhvervsfremmeplatform.
 Erhvervsstyrelsen har oplyst, at der som led i udviklin-
gen af platformen aktuelt gennemføres en større analyse,
som har til formål at konkretisere brugernes behov, kort-
lægge hvilket indhold, der skal være på platformen, og
afklare hvordan det bedst formidles. Det er helt alminde-
lig praksis i forbindelse med IT-udvikling.
6
 Det sker dels gennem kvantitative og kvalitative under-
søgelser af målgruppens behov, dels gennem inddragelse
af centrale interessenter i udvælgelse og prioritering af
indhold og funktioner på platformen.
 Der er blandt andet gennemført en større spørgeskema-
undersøgelse med mere end 1.000 respondenter og en
række længerevarende interviews med de fremtidige
brugere, med fokus på særligt iværksætteres og mindre
virksomheders behov.
 Der er også gennemført workshops om digitalisering af
erhvervsserviceydelser med konsulenter fra den kom-
munale erhvervsservice og væksthusene.
[b. Beskrevet kravspecifikationer, der dækker virksomhedernes er-
hvervsfremmebehov]
 Jeg er også spurgt, om der er beskrevet kravspecifikatio-
ner, der dækker virksomhedernes behov.
 Udviklingen af platformen vil ske ved anvendelse af en
såkaldt agil udviklingsmetode, som Erhvervsstyrelsen
har god erfaring med og er bredt anvendt i forbindelse
med IT-udvikling.
 Den anvendte metode betyder, at specifikke krav til plat-
formens indhold og funktioner, som udspringer af bru-
7
gernes behov, opdeles i en række mindre udviklingsfor-
løb. Frem for at lave egentlige kravspecifikationer be-
skrives hvert forløb i takt med at udviklingen skrider
frem.
 Udviklingsforløbene fastlægges med udgangspunkt i en
række brugerportrætter, der beskriver forskellige bru-
gergruppers behov for hjælp til at starte og drive virk-
somhed.
 Der vil for eksempel være forskellige behov hos de bru-
gere af den digitale platform, som endnu ikke har startet
virksomhed, og de brugere, som leder efter helt specielle
ydelser i erhvervsfremmesystemet til brug for videreud-
vikling af deres virksomhed.
 Sideløbende med arbejdet med at konkretisere brugernes
behov har Erhvervsstyrelsen haft en række bilaterale
drøftelser med erhvervsorganisationer, erhvervsfremme-
operatører og KL om platformen.
 Erhvervsstyrelsen har modtaget gode input, og det er
indtil videre Erhvervsstyrelsens opfattelse, at de involve-
rede aktører har taget godt imod styrelsens koncept for
platformen og prioritering af indsatsområder frem mod
lanceringen medio 2019.
8
 Erhvervsstyrelsen vil naturligvis fortsætte dialogen med
interessenterne, og platformens brugere vil fortsat blive
inddraget i prioritering og test af konkrete løsninger.
[c. Gjort sig overvejelser om brugergrænseflader for virk.dk, når
erhvervsfremmedelen skal tages i brug medio 2019]
 Så er jeg er også blevet spurgt til, om der er gjort over-
vejelser om brugergrænseflader for platformen medio
2019.
 Erhvervsfremmeplatformen bliver etableret med ud-
gangspunkt i virk.dk. Det betyder, at udviklingen af plat-
formen vil tage udgangspunkt i it-arkitektur og en række
it-komponenter, der også allerede anvendes på virk.dk.
 Erhvervsstyrelsen har oplyst, at den er meget opmærk-
som på, at platformen får en brugergrænseflade, som er
brugervenlig og giver det ønskede overblik og den ind-
sigt, som brugerne efterspørger.
 Erhvervsstyrelsen har oplyst, at den brugerrettede
grænseflade vil blive testet af brugere inden lancering af
platformen.
 Udgangspunktet for arbejdet med at fastlægge
platformens brugergrænsefalde er at give
virksomhederne en sammenhængende brugeroplevelser.
9
 Virksomhederne skal for eksempel let kunne bevæge sig
mellem information og vejledning om valg af
virksomhedsform i forbindelse med opstart af
virksomhed og den konkrete virksomhedsoprettelse, som
skal ske i de relevante indberetningsløsninger på virk.dk.
[d: Forberedt på, hvilke udfordringer der vil være, når forskellige it-
systemer skal integreres]
 I forhold til eventuelle udfordringer i forbindelse med
integration af forskellige it-systemer har Erhvervsstyrel-
sen oplyst, at udviklingen af den digitale
erhvervsfremmeplatform sker adskilt fra driften af
eksisterende it-systemer i Erhvervsstyrelsen.
 Derfor vil der som udgangspunkt ikke ske nogen
integration med eksisterende systemer i udviklingsfasen.
 Erhvervsstyrelsen oplyser, at de inden lancering af den
digitalte erhvervsfremmeplatform vil foretage en såkaldt
”stress-performance-test” af systemet, hvor det testes om
det samlede system kan håndtere den forventede
mængde af brugere.
[Afrunding]
 Jeg vil gerne runde af med at påpege, at den nye digitale
erhvervsfremmeplatform udvikles med udgangspunkt i
it-arkitektur og it-komponenter, der også anvendes på
10
virk.dk.
 Når vi udvikler en ny digital platform, er en stor del af
de tekniske forudsætninger for platformen derfor
allerede på plads.
 Jeg håber, at jeg har skabt klarhed over arbejdet med at
udvikle den digitale erhvervsfremmeplatform, og ser
selvfølgelig frem til jeres spørgsmål.
 Tak for ordet.