Svar på spm. nr. S 5: Har ministeren tænkt sig at imødekomme Trængselskommissionens forslag, og hvis ikke, hvad er så regeringens forklaring til borgerne i hovedstaden?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transportministeren
- Minister: transportministeren
- Spørger: Kristian Pihl Lorentzen
- Til: Pia Olsen Dyhr
Svar på spm. nr. S 5
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S5/svar/1079900/1287516.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Lovsekretariatet Folketinget 7. oktober 2013 2013-3592 Folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen (V) har den 1. oktober 2013 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 5: Har ministeren tænkt sig at imødekomme Trængselskommissionens forslag, og hvis ikke, hvad er så regeringens forklaring til borgerne i hovedstaden? Svar: Trængselskommissionens betænkning rummer efter min opfattelse mange interessante tanker, som vil kunne danne baggrund for de fremtidige drøftelser af, hvordan hovedstadsområdets transportsystem skal udvikles i de kommende år. Fra regeringens side har vi tilkendegivet, at vi særligt vil se velvilligt på tiltag, der kan igangsættes hurtigt, og som har en virkning hurtigt. Det gælder f.eks. anbefalinger vedrørende supercykelstier og cykelparkering, fremkommelighed for busser og konkrete tiltag, der kan medvirke til, at trafikken afvikles smarte- re. En lang række andre tiltag er vi også positivt stemt overfor, men de kræver nærmere analyser inden igangsættelse. Jeg har dog også tilkendegivet, at nye motorveje ikke står øverst på regeringens prioritetsliste, ligesom det er regeringens holdning, at der på nuværende tids- punkt ikke skal arbejdes videre med roadpricing. Roadpricing er overordnet baseret på et sundt princip om, at forureneren beta- ler. Med roadpricing vil bilisterne i højere grad selv være med til at betale for de omkostninger, som trafikken fører med sig. Det er grundlæggende sund for- nuft. I regeringen har vi noteret os Trængselskommissionens vurdering af redskabet, men er samtidig betænkelige ved, om omkostningerne og risici ved at gå forrest i indførelsen roadpricing, står mål med de fordele, som en ordning vil føre med sig. Erfaringerne fra både IC4 og rejsekortet viser, at omkostninger og risici ved at udvikle vores egne tekniske løsninger kan være store. 2013-14 S 5 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Omvendt kan der være perspektiver i at afvente resultaterne af den igangvæ- rende udvikling af standarder for GPS-baseret roadpricing for lastbiler, der pt. foregår mellem bl.a. Tyskland, Frankrig og Slovakiet. Dertil kommer, at der også i EU pågår et arbejde med at sikre fælles standarder for GPS-baseret roadpricing for personbiler. Regeringen støtter derfor ikke indførelsen af roadpricing på nuværende tids- punkt og finder heller ikke, at det på nuværende tidspunkt er interessant at gennemføre et storskalaforsøg. Hvis det på et tidspunkt viser sig muligt at ind- føre roadpricing inden for en rimelig økonomisk ramme – f.eks. i lyset af den teknologiske udvikling og erfaringerne fra andre lande – vil det blive genover- vejet. Med venlig hilsen Pia Olsen Dyhr