Henvendelse af 5/12-18 fra Danske Døves Ungdomsforbund

Tilhører sager:

Aktører:


    Brev til Undervisningsministeriet

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L105/bilag/5/1982058.pdf

    www.ddu.dk
    ddu@ddu.dk
    Brohusgade 17, 4. sal
    2200 København N
    København, 5. december 2018
    Undervisningsministeriet
    Frederiksholms Kanal 21
    1220 København K
    Att. Undervisningsminister Merete Riisager
    Vedr. Lovforslag L 105
    Kære Merete Riisager
    Den 21. november 2018 havde vi glæde af at kunne se lovforslag L 105 blive diskuteret i
    folketingssalen. Vi havde, via. Dansk Ungdoms Fællesråd, sendt et høringssvar i forbindelse med
    lovforslaget og det glæder os at lovforslaget er blevet fremlagt.
    Her vil vi, Danske Døves Ungdomsforbund, DDU, gerne komme med yderligere kommentarer til
    lovforslaget.
    Mange af vores medlemmer er studerende og derfor har vi stor erfaring på tegnsprogstolkeområdet
    indenfor uddannelsessektoren. Som døv studerende er man dybt afhængig af dygtige
    tegnsprogstolke, der kan tolke på et højt fagligt niveau.
    Desværre er der dukket problemer op i de seneste par år, hvor især to ting er tydeligst. Det første er
    at den studerende risikerer at blive tvunget til at skifte tolkeleverandør midt under
    uddannelsesforløbet, hvilket langtfra er optimalt. Den viden og erfaring, der er blevet opbygget med
    den første leverandør, går tabt.
    Det andet problem er at der ikke er frit tolkevalg på uddannelsesområdet. Det har længe været et
    stort problem at den studerende ikke har mulighed for at selv vælge hvilke tolke (og firmaer) der skal
    tolke for vedkommende.
    Tolkemarkedet er i pres. Der er pres på priserne, som følge af udbudsstrukturen, hvilket har medføret
    at kvaliteten er dalet.
    Undervisningsudvalget 2018-19
    L 105 Bilag 5
    Offentligt
    www.ddu.dk
    ddu@ddu.dk
    Brohusgade 17, 4. sal
    2200 København N
    Derfor gælder det os meget at lovforslag L 105 har fokus på netop de to udfordringer. Det er vores
    håb at lovforslaget vil blive godkendt hurtigst muligt, så unge studerende kan få større indflydelse på
    valget af tolkeleverandør. Det vil højne kvaliteten og dermed den studerendes motivation.
    Samtidigt vil vi påpege at det nuværende system med et begrænset antal tolkeleverandører langtfra
    fungerer optimalt. Det indsnævrer mulighederne for at vælge mellem tolkeleverandører af høj
    kvalitet, da pris og kvalitet hænger sammen.
    DDU bakker i øvrigt også op på de andre områder, hvor der arbejdes for at forbedre kvaliteten
    omkring tegnsprogstolkeområdet hos Børne- og Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
    Vi håber at I vil lytte til vores kommentarer og sikre at unge døve får de bedst mulige forudsætninger
    for at gennemføre uddannelsesforløb, hvor den studerende både har indflydelse på valg af
    leverandører og har mulighed for at vælge mellem leverandører fra højeste hylde.
    Dette brev er også sendt til Undervisningsudvalget i Folketinget.
    Med venlig hilsen
    MICHAEL WEBER STEENBERG
    Sekretariatsleder