Om integration af muslimer.
Tilhører sager:
Aktører:
V 23
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/forslag/V23/20181_V23.pdf
Til forespørgsel nr. F 19 Forslag til vedtagelse nr. V 23 Folketinget 2018-19 Fremsat den 5. december 2018 Forslag til vedtagelse Af Marie Krarup (DF), Mads Fuglede (V), Joachim B. Olsen (LA) og Naser Khader (KF): Folketinget konstaterer, at Danmark siden 1980'erne har modtaget et stort antal indvandrere fra ikke- vestlige lande, herunder lande, hvor en stor andel af befolkningen er muslimer. Tilknytningen til arbejds- markedet for denne gruppe ligger markant under personer med dansk baggrund, og desuden lever for mange i de samme boligområder isoleret fra det omkringliggende samfund. Det har dannet grobund for parallelsamfund, hvor islamiske skikke forsøges håndhævet på bekostning af danske værdier, regler og normer. Udlændinge skal acceptere og respektere danske værdier. Folketinget noterer sig, at der er vedtaget en plan om at bekæmpe ghettoer i Danmark frem mod 2030. Folketinget konstaterer, at en stærk sammenhængskraft er en forudsætning for et frit, dansk og demo- kratisk samfund, og at der derfor vedblivende skal sættes ind imod parallelsamfund, samtidig med at asyl- tilstrømningen til Danmark skal begrænses mest muligt.