L 67- svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 9/11-18 fra Region Midtjylland, Region Nordjylland Vækstforum og Syddansk Vækstforum om behovet for fortsat at sikre gode rammer for vækst i hele landet, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 67 - svar på spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L67/spm/1/svar/1537133/1981600.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Lovsekretariat Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 67 stillet af udvalget den 20. novem-
ber 2018.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 9/11-18 fra Region Midtjyl-
land, Region Nordjylland Vækstforum og Syddansk Vækstforum om be-
hovet for fortsat at sikre gode rammer for vækst i hele landet for så vidt
angår de elementer, der vedrører L 67, jf. L 67 - bilag 3?
Svar:
Med aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj, som
indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti, gennemføres en forenkling af den
offentlige turismefremmeindsats, som jeg mener sikrer gode rammer for
den fremtidige udvikling af dansk turisme – både i Øst- og Vestdanmark.
Fremover vil den offentlige turismefremmeindsats bliver varetaget på to
niveauer: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og et
statsligt niveau.
Regionernes hidtidige finansiering af turismeudviklingsselskaberne
Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme, der
har en væsentlig del af deres aktiviteter i Vestdanmark, overføres i den
forbindelse til Erhvervsministeriet med henblik på at videreføre indsat-
serne.
Ligeledes overføres basisfinansieringen af Wonderful Copenhagen til
Erhvervsministeriet. Wonderful Copenhagen er hovedstadsregionens de-
stinationsselskab og har til opgave at fremme og udvikle erhvervs- og
ferieturismen i hovedstadsområdet. Wonderful Copenhagen har gennem
mange år været en velfungerende ramme om en samlet turismefremme-
indsats på tværs af de mange kommuner i hovedstadsområdet, og det har
vi med den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet
ønsket at bevare. Desuden varetager Wonderful Copenhagen også natio-
nale og tværgående opgaver fx ift. Storbyselskabet og ift. krydstogtstu-
rismen.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 67 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2/2
Derudover øremærkes under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse også
50 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter, heraf er 40 mio. kr.
øremærket en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinati-
onsselskaber. Dette i forlængelse af, at det i forhold til den lokale turisme-
fremmeindsats er aftalt med KL, at den kommunale turismefremmeind-
sats skal konsolideres i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den
lokale indsats.
I forhold til sammensætningen af Det Nationale Turismeforum lægges
med lovforslaget op til, at Det Nationale Turismeforum fremover udvides
med bestyrelsesformanden for Dansk Kyst- og Naturturisme og bestyrel-
sesformanden for Wonderful Copenhagen. Efter Danske Regioner ikke
længere skal indstille to medlemmer får Det Nationale Turismeforum
yderligere et medlem fra erhvervslivet og et yderligere medlem udpeget
efter indstilling fra KL. Den påtænkte udvidelse af Det Nationale Turis-
meforum betyder, at både storbyturismen og kyst- og naturturismen får en
styrket repræsentation, og jeg finder således udvidelsen som udtryk for en
balance mellem de forskellige dele af dansk turisme, herunder Øst- og
Vestdanmark.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov