Notat om forslag til medfinansiering af passageløsning ved Tangeværket, fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Vingsted, den 6. november 2013
Forslag til medfinansiering af passageløsning ved Tangeværket
samt en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland via Fiskeplejen
Baggrund for forslaget
Gudenaacentralens udnyttelse af Gudenåens vand til el-produktion har siden 1921
hvilet på en koncession, der oprindeligt blev meddelt med baggrund i lov om Udnyt-
telse af Vandkraften i Gudenaa fra 1918, hvori der er fastsat en tidsbegrænsning for
koncessionen på 80 år. Koncessionen udløb dermed første gang den 8. januar
2001, men koncessionsloven er siden blevet forlænget tre gange med henblik på at
få gennemført en passagerløsning, der kan sikre fri op- og nedstrøms passage for
fisk og anden fauna forbi Tangeværkets spærring af Gudenåen og Tange Sø.
I forbindelse med Folketingets behandling af den seneste lov om forlængelse af
Gudenaacentralens koncession i 2007 var det således en klar forudsætning, at der
midtvejs i forlængelsesperioden på 6 år i forbindelse med vandplanerne skulle ta-
ges beslutning om en løsning af passageproblemerne ved Tangeværket og Tange
Sø. Denne klare forudsætning for Folketingets vedtagelse af den seneste forlæn-
gelseslov har hverken de tidligere eller den nuværende miljøminister imidlertid levet
op til.
I forbindelse med vandplanerne, der jo som bekendt fortsat ikke er vedtaget, har
man i stedet politisk valgt at udskyde en stillingtagen til en passageløsning ved
Tangeværket og Tange Sø til næste vandplanperiode med begrundelser, der efter
vores opfattelse ikke er holdbare i forhold til Vandrammedirektivet. Gudenaacentra-
lens koncession udløber således påny den 8. januar 2014, uden at der som forud-
sat er sket den afklaring med hensyn til en løsning af passageproblemerne.
I stedet har miljøministeren nu fremsat et lovforslag om ophævelse af koncessions-
loven, som samtidig pålægger Viborg Kommune at meddele Gudenaacentralen til-
Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 6
Offentligt
2
ladelser efter gældende miljølovgivning til fortsat uændret drift af Tangeværket
uden tidsbegrænsning.
Det foreliggende lovforslag adskiller sig på den måde helt grundlæggende fra de tre
tidligere forlængelser af koncessionsloven fra 1918. Disse forlængelseslove har
således i modsætning til det foreliggende lovforslag taget sigte på, at der skulle til-
vejebringes et grundlag for at få gennemført en faunapassageløsning ved Tange-
værket og Tange Sø.
Med det foreliggende lovforslag lægger miljøministeren reelt op til, at gennemførel-
se af en faunapassageløsning udskydes på ubestemt tid. Dermed vil konsekvensen
være, at de nuværende meget omfattende negative miljø- og naturmæssige konse-
kvenser af Tangeværkets spærring og Tange Sø i forhold til hele Gudenåsystemet
fortsat kommer til at gøre sig gældende fremover så langt øjet rækker.
Af bemærkningerne til lovforslaget og af ministerens tale ved lovforslagets 1. be-
handling fremgår ganske vist, at spørgsmålet om etablering af en faunapassage
ved Tangeværket vil blive aktuelt i forbindelse med gennemførelse af EU's Vand-
rammedirektiv for anden planperiode 2015-2021.
Samtidig har Naturstyrelsen imidlertid i flere sammenhænge givet udtryk for, at det
er Naturstyrelsens opfattelse, at en faunapassageløsning eventuelt kan udskydes til
tredje vandplanperiode 2021-2027. Det efterlader desværre det indtryk, at der alle-
rede nu er planer om, at en passageløsning ved Tangeværket ikke kommer til at
indgå i vandplanerne i anden planperiode.
Derudover indebærer det foreliggende lovforslag en lang række problemstillinger,
som nærmere fremgår af Danmark Sportsfiskerforbunds høringssvar til lovforslaget
af 5. september 2013 samt høringssvarene fra en række andre organisationer og
kommuner.
Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke findes nogen som helst saglig
og faglig begrundelse for en fortsat udskydelse af en beslutning om gennemførelse
af en passageløsning ved Tangeværket. Der er heller ikke nogen som helst saglig
3
eller faglig begrundelse for, at en passageløsning ikke allerede indgår i vandplaner-
ne for første planperiode, der pt fortsat er i høring. Det er udelukkende et spørgs-
mål om politisk vilje til at gennemføre den nødvendige naturgenopretning.
Det er således veldokumenteret, at spærringen ved Tangeværket og Tange Sø har
store negative konsekvenser for naturtilstanden i hele Gudenåsystemet. Det gælder
først og fremmest i forhold til fiskebestandene, hvis livscyklus forudsætter, at de
kan vandre frit i vandløbet. Det drejer sig her ikke alene om ørreder og laks, men
også om en række andre arter som ål, helt, sandart, aborre, stavsild, havlampretter
og flodlampretter, hvoraf flere arter er rødlistede.
Konsekvensen er bl.a., at det under de nuværende forhold ikke vil være muligt at
genetablere selvreproducerende bestande af ørreder og laks i Gudenåen som for-
udsat i Planerne for fiskepleje og i National forvaltningsplan for laks. Endvidere vil
Gudenåen ovenfor Tangeværket ikke kunne leve op til miljømålet om god økologisk
tilstand i de kommende vandplaner, hvor fiskefaunaen skal indgå i miljømålet. Sam-
tidig vil der fortsat være en meget stor dødelighed på 50-60 % for den stærkt truede
ål ved passage af Tange Sø og Tangeværket.
På tilsvarende måde er mulighederne for at løse passeproblemerne ved Tangevær-
ket og Tange Sø ligeledes meget velbelyste i COWI-rapporten ”Gudenåens passa-
ge ved Tangeværket” fra 2002 og i COWI-rapporten ”Supplering af beslutnings-
grundlaget for Gudenåens passage ved Tangeværket” fra 2007.
Det foreliggende lovforslag kan således som anført ikke begrundes i, at det nød-
vendige faglige og saglige grundlag for at gennemføre en naturgenopretning af Gu-
denåen ikke foreligger. Formålet med lovforslaget er derfor åbenbart at skubbe an-
svaret for den nødvendige naturgenopretning af Gudenåen væk fra Folketingets og
miljøministerens bord og over på Viborg Kommune.
Gudenåen er imidlertid som bekendt Danmarks længste vandløb, der gennemløber
et stort naturområde fra Tinnet Krat til Randers Fjord. Hele Gudenåsystemet udgør
dermed selve livsnerven i et naturområde på størrelse med Fyn. En løsning af pro-
4
blemstillingerne vedrørende spærringen af Gudenåen ved Tangeværket og Tange
Sø er derfor ikke et lokalt anliggende. Det er tværtimod et nationalt anliggende og
et nationalt ansvar.
Dette er også helt i overensstemmelse med, at Danmark i henhold til kravene i
Vandrammedirektivet vil være forpligtet til at gennemføre en passageløsning som
led i de kommende vandplaner, der skal vedtages i 2014/15. Indtil en passageløs-
ning er besluttet og gennemført, bør koncessionsloven fra 1918 og dermed det
statslige ansvar derfor fortsat fastholdes som grundlaget for Tangeværkets drift.
Som et konstruktivt alternativ til det foreliggende lovforslag vil vi med baggrund heri
opfordre til, at Folketinget i stedet vedtager en kortvarig forlængelse af den nuvæ-
rende koncessionslov med 2 år med henblik på at vinde tid til at få en holdbar fau-
napassageløsning og finansiering på plads.
Vi vil i den forbindelse gerne kvittere for, at miljøministeren har vist imødekommen-
hed i forhold til høringssvarene ved at indsætte en overgangsbestemmelse i lov-
forslaget, der forlænger Gudenaacentralens nuværende koncession med 2 år. Det
åbner en vis mulighed for, at denne periode kan anvendes til at få en holdbar fau-
napassageløsning og finansiering på plads. Det forudsætter imidlertid, at der igang-
sættes et målrettet arbejde med dette umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse,
hvilket bør fremgå som en klar forudsætning i lovforslagets bemærkninger.
Samtidig bør staten allerede nu sikre sig, at Gudenaacentralen ikke sælges til an-
den side, - enten ved at staten køber Gudenaacentralen på de favorable vilkår, som
man allerede har forhandlet sig frem til eller ved, at man indgår en aftale med ejer-
ne om, at de ikke sælger til anden side.
Vi har i den sammenhæng noteret os, at miljøministeren i sin skriftlige fremsættelse
af lovforslaget har fremhævet, at lovforslaget ingen betydning har for spørgsmålet
om faunapassage, og at det ingen begrænsninger indebærer i mulighederne for at
etablere en faunapassage på grundlag af en relevant finansiering. Vi vil gerne kvit-
tere for denne tilkendegivelse og indgår meget gerne i et konstruktivt samarbejde
5
med henblik på at få både en passageløsning og en finansiering på plads. Neden-
stående forslag til medfinansiering af en holdbar passageløsning via Fiskeplejen er
et helt konkret udtryk for dette.
Vi er samtidig overbeviste om, at også andre gode grønne kræfter og fonde mv. på
samme måde vil bidrage konstruktivt til at få gennemført en naturgenopretning af
Gudenåen, som vil genskabe store naturværdier og øge den biologiske mangfol-
dighed i hele Gudenåsystemet.
Tre mulige løsningsmodeller
Der er som tidligere nævnt foretaget meget omfattende udredninger og beskrivelser
vedrørende forskellige modeller for passageløsninger ved Tangeværket. Disse løs-
ningsmodeller er beskrevet i rapporterne ”Gudenåens passage ved Tangeværket –
sammenfatning af skitseprojekt”, COWI 2002 og ”Supplering af beslutningsgrundlag
for Gudenåens passage ved Tangeværket”, COWI 2007.
Ud af de mange forskellige løsningsmodeller, der er beskrevet i de to COWI-
rapporter, er der reelt kun tre løsningsmodeller, der kan leve op til kravene om, at
en holdbar passageløsning skal sikre fri passage for alle fiskearter ved Tangevær-
ket og Tange Sø både opstrøms og nedstrøms samt skabe et sikkert grundlag for
selvreproducerende ørred- og laksebestande i Gudenåsystemet opstrøms for Tan-
geværket og Tange Sø.
Det drejer sig om model 7 i COWI-rapporten fra 2002 samt model 10 og model 11 i
COWI-rapporten fra 2007.
Model 7
Model 7 omfatter etablering af et nyt 6,9 km langt omløb fra en ny dæmning øst for
Ans og nedstrøms forbi Tangeværket (se bilag 1). Oven for den nye dæmning gen-
skabes ca. 6 km af den oprindelige Gudenå, ved at vandspejlet sænkes. Åen vil her
fremstå som den oprindelige Gudenå. Tange Sø vil i denne model ikke modtage
noget vand fra Gudenåen, og vandføringen i det nye omløb vil svare fuldstændigt til
6
afstrømningen i Gudenåen. Med denne løsning bliver hele Gudenåen således lagt
uden om Tange Sø i et mellemlangt omløb.
Med genskabelsen af den oprindelige Gudenå oven for den nye dæmning reduce-
res søarealet med ca. 30 ha svarende godt 5 pct. af det samlede søareal på 540
ha. Til gengæld vil det blive erstattet af den oprindelige Gudenå med en bredde på
op til 130 m. Reduktionen i det samlede vandækkede areal er således af meget
begrænset omfang.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Tange Sø ovenfor Ansdæmningen er et
langt smalt søområde, der gradvis er fyldt op med store mængder sediment, og
som efterhånden er groet mere og mere til. Den del af Tange Sø, der reelt har vær-
di for lokalbefolkningen, er således hele søområdet nedenfor Ansdæmningen.
Anlægsudgifter model 7
2012-priser*
Entreprenørudgifter (mio. kr.)** 120
Stianlæg m.v. (mio. kr.) 6
Rådgivning og VVM (mio. kr.) 18
Grusindtægter (mio. kr.) -18
Samlede omkostninger (mio. kr.) 126
*COWI’s revurderede overslag over anlægsudgifter i september 2012
**Inklusiv 15% uforudseelige udgifter
Model 10
Model 10 omfatter restaurering af det oprindelige Gudenåløb på strækningen, der i
dag er dækket af Tange Sø’s vandspejl (se bilag 2). Frislusen ombygges, der gen-
nemføres etapevis tømning af søen, og Gudenåen, Tange Å samt øvrige sidetilløb
7
restaureres. Gudenåen føres tilbage til det oprindelige tracé fra Borre Å til Tange.
Åen vil have et gennemsnitligt fald på 0,7‰ (0,7 m pr. km).
Strækninger med gydebanker vil have stejlere fald. Ved Tange føres åen gennem
frislusen til det oprindelige tracé. Gydebanker mellem Borre Å og Ans, der tidligere
var et vigtigt gydeområde for Gudenålaksen, retableres. Ådalen genskabes og
dermed et område med en særegen og værdifuld dansk natur.
Anlægsudgifter model 10
2012-priser*
Entreprenørudgifter (mio. kr)** 118
Stianlæg m.v. (mio. kr) 9
Rådgivning og VVM (mio. kr) 18
Grusindtægter (mio. kr) 0
Samlede omkostninger (mio. kr) 145
**Beregnet på grundlag af COWI’s revurderede overslag over anlægsudgifter i september 2012
**Inklusiv 15% uforudseelige udgifter
Model 11
Model 11 omfatter etablering af et 6,5 km langt omløb fra Ansdæmningen og ned-
strøms forbi Tangeværket (se bilag 3). Oven for Ansdæmningen genskabes ca. 7,5
km af den oprindelige Gudenå, ved at vandspejlet sænkes. Åen vil her fremstå som
den oprindelige Gudenå. Tange Sø vil i denne model ikke modtage noget vand fra
Gudenåen, idet åen ledes til omløbet gennem det eksisterende broslug i Ansdæm-
ningen. Med denne løsning bliver hele Gudenåen således lagt uden om Tange Sø i
et mellemlangt omløb.
Med genskabelsen af den oprindelige Gudenå ovenfor Ansdæmningen reduceres
søarealet med ca. 140 ha svarende ca. 26 pct. af det samlede søareal på 540 ha.
8
Til gengæld vil det som i model 7 blive erstattet af den oprindelige Gudenå med en
bredde på op til 130 m. Reduktionen i det samlede vandækkede areal er således af
begrænset omfang svarende til en reduktion på godt 9 pct.
Anlægsudgifter model 11
2012-priser*
Entreprenørudgifter (mio. kr)** 91
Stianlæg m.v. (mio. kr) 5
Rådgivning og VVM (mio. kr) 15
Grusindtægter (mio. kr) -14
Samlede omkostninger (mio. kr) 97
**Beregnet på grundlag af COWI’s revurderede overslag over anlægsudgifter i september 2012
**Inklusiv 15% uforudseelige udgifter
Grundlæggende har vi det synspunkt, at den optimale løsning ud fra et rent natur-
mæssigt hensyn vil være en fjernelse af Tangeværkets opstemning og Tange Sø,
således at Gudenåens oprindelige naturlige forløb genetableres (Model 10). Det vil
være en autentisk naturgenopretning, der vil tilføre store naturkvaliteter til både lo-
kalområdet og til hele Gudenåsystemet.
Hvis der imidlertid ikke er politisk mod og vilje til at gennemføre en sådan autentisk
naturgenopretning på grund af, at lokalbefolkningen omkring Tange Sø har et
stærkt ønske om at bevare søen, så vil alternativet i givet fald være en politisk
kompromisløsning, hvor Tange Sø bevares, og hvor der samtidig etableres en pas-
sageløsning, hvor Gudenåen med hele åens vandføring ledes udenom Tange Sø
og Tangeværket.
Kravet til en sådan kompromisløsning må i givet fald være, at den skal sikre fri pas-
sage for alle fiskearter ved Tangeværket og Tange Sø både opstrøms og ned-
9
strøms, samt at løsningen skal skabe et sikkert grundlag for selvreproducerende
ørred- og laksebestande i Gudenåsystemet opstrøms for Tangeværket og Tange
Sø.
De eneste to kompromisløsninger, der kan leve op til disse krav, er således hen-
holdsvis model 7 og model 11. I den forbindelse vil model 11 være både den mindst
udgiftskrævende løsning og den løsning, hvor der genskabes mest natur for pen-
gene.
Forslag til medfinansiering af en holdbar passageløsning
Vi har som det er fremgået grundlæggende det synspunkt, at det er en samfunds-
mæssig opgave at sikre, at der etableres en holdbar passageløsning ved Tange-
værket, og at det burde være sket for længst. Det er simpelthen helt uacceptabelt,
at Tangeværkets spærring midt i Danmarks længste vandløb fortsat skal forarme
naturtilstanden og den biologiske mangfoldighed i hele Gudenåsystemet.
Det er samtidig fuldstændig demotiverende for det store frivillige natur- og fiskeple-
jearbejde, som lystfiskere udfører i hele Gudenåsystemet, at samfundet ikke påta-
ger sig sin del af ansvaret for at skabe de nødvendige forudsætninger for bæredyg-
tige selvreproducerende fiskebestande.
Det burde således også være en samfundsmæssig opgave, at finansiere en passa-
geløsning. Vi må imidlertid desværre konstatere, at miljøministeren endnu en gang
ikke har været i stand skaffe de nødvendige midler til finansiering af en holdbar
passageløsning. Konsekvensen er, at en løsning af passageproblemerne nu ud-
skydes på ubestemt tid til stor skade for naturtilstanden i hele Gudenåsystemet.
Samtidig vil det blive betydeligt dyrere og vanskeligere at gennemføre en løsning
på et senere tidspunkt, hvilket som tidligere nævnt allerede vil blive aktuelt i forbin-
delse med de næste vandplaner, der skal udarbejdes i 2014/15. Forudsætningerne
for at få gennemført en holdbar passageløsning ved Tangeværket bliver aldrig mere
gunstige end de er netop nu. Tværtimod. Det er derfor vores vurdering, at der nu
10
må tages helt ekstraordinære initiativer i anvendelse for at tilvejebringe det økono-
miske grundlag for at få gennemført en holdbar passageløsning.
Vi vil således i den situation foreslå, at der via Fiskeplejen skaffes et væsentligt bi-
drag til medfinansiering af en holdbar passageløsning ved en prisstigning mv. på
lystfiskertegnet. Vi er i den forbindelse indstillet på, at dette bidrag til medfinansie-
ring kan udgøre op til 50 mio. kr., der vil svare til en tredjedel af de samlede an-
lægsudgifter for model 10 eller halvdelen af de samlede anlægsudgifter for model
11.
Vi har i givet fald en begrundet formodning om, at en medfinansiering af denne
størrelsesorden vil skabe grundlag for, at finansieringen af den resterende andel af
udgifterne kan findes via andre finansieringsmuligheder, herunder forskellige fonde
mv.
Forslag om særlig fiskeplejeindsats på Sjælland
En holdbar passageløsning ved Tangeværket vil have meget stor positiv betydning
for fiskebestandene i hele Gudenåsystemet og dermed også for grundlaget for det
rekreative fiskeri i den jyske og fynske del af landet. Anvendelsen af ressourcerne i
Fiskeplejen skal imidlertid være bredt afbalancerede, herunder også geografisk. En
medfinansiering af en passageløsning ved Tangeværket forudsætter derfor, at der
samtidig afsættes et betydeligt beløb til en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og
Øerne.
Der er flere gode grunde til at iværksætte en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland
og Øerne. For det første udgør de sjællandske lystfiskere godt en tredjedel af fiske-
tegnsbetalerne. De har derfor naturligvis en velbegrundet forventning om, at en ri-
melig andel af Fiskeplejens ressourcer anvendes i deres geografiske område. For
det andet er de naturmæssige forudsætninger for fiskeplejen på Sjælland og Øerne
generelt dårligere, end de er i resten af landet. En særlig fiskeplejeindsats vil kunne
bidrage til at kompensere for dette.
11
For det tredje vil en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og Øerne samtidig kunne
bidrage væsentligt til at understøtte den videre udvikling af Fishing Zealand. Fishing
Zealand er et ambitiøst udviklingsprojekt, der startet som et samarbejdsprojekt mel-
lem Danmarks Sportsfiskerforbund, Odsherred Kommune og Vordingborg Kommu-
ne, men som nu involverer en lang række samarbejdspartnere, bl.a. flere kommu-
ner de lokale lystfiskere og lystfiskerforeninger, turistorganisationer, lokale virksom-
heder mv.
Den bærende idé i Fishing Zealand projektet handler om at forbedre naturen,
vandmiljøet og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne med henblik på at udvikle
sportsfiskeriets potentiale lokalt og som oplevelseserhverv på et bæredygtigt grund-
lag. Yderligere oplysninger om Fishing Zealand kan ses her
http://fishingzealand.dk/fishing-zealand/fishing-zealand/
Konkret bygger det foreliggende forslag til medfinansiering af en passageløsning
ved Tangeværket via Fiskeplejen således på, at der samtidig af merprovenuet af-
sættes et beløb på 4 mio. kr. årligt, der skal indgå i handlingsplanen for Fiskeplejen
og øremærkes til en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og Øerne. Den konkrete
udmøntning af den særlige fiskeplejeindsats skal ske i et samarbejde mellem Det
rådgivende udvalg for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-
udvalget), Fishing Zealand og de sjællandske lystfiskerforeninger.
Ufravigelige forudsætninger
Det skal understreges, at forslaget til medfinansiering af en passageløsning ved
Tangeværket via Fiskeplejen bygger på følgende afgørende og ufravigelige forud-
sætninger:
· Den passageløsning, der gennemføres, skal være enten model 10, mo-
del 11eller model 7.
· De nuværende aktiviteter i Fiskeplejen skal kunne videreføres på
uændret niveau. Dvs. at provenuet skal tilvejebringes ved regulering af
priser og betalingsregler for lystfiskertegnet.
12
· Indsatserne under Fiskeplejen skal være bredt afbalancerede, - herun-
der også geografisk. Provenuet skal derfor være stort nok til, at det
samtidig kan finansiere en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og Øer-
ne.
· Medfinansieringen af en passageløsning ved Tangeværket tilvejebrin-
ges over en periode på 4 år.
· Når medfinansieringen af en passageløsning ved Tangeværket er op-
fyldt, skal merprovenuet fra prisreguleringerne på lystfiskertegnet ind-
gå i det almindelige økonomiske grundlag for Fiskeplejen
Forudsætningen om at en medfinansiering via Fiskeplejen skal tilvejebringes over
en periode på 4 år skal ses i sammenhæng med, at der vil gå mindst 3 – 4 år fra,
det bliver besluttet at gennemføre et projekt, til projektet er gennemført. Det er så-
ledes et stort anlægsprojekt, hvor der skal laves VVM-vurderinger, detailprojekte-
ring, licitation mv. Herefter kommer et omfattende entreprenørarbejde med selve
gennemførelsen. Det betyder med andre ord, at det vil være realistisk, at medfinan-
sieringsbidraget fra Fiskeplejen kan tilvejebringes over en periode på 3 – 4 år.
Finansieringsmodellen
Medfinansieringsbidraget skal som nævnt tilvejebringes ved en prisstigning mv. på
lystfiskertegnet, hvilket forudsætter, at der i Folketinget er politisk vilje til at gen-
nemføre de nødvendige lovændringer vedrørende lystfiskertegnet i fiskeriloven. Det
skal i den forbindelse for en god ordens skyld understreges, at der ikke skal ske
ændringer i fritidsfiskernes betaling for fritidsfiskerlicensen.
Konkret bygger forslaget om medfinansiering af en passageløsning ved Tangevær-
ket samt en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og Øerne via Fiskeplejen på en
kombination af tre elementer:
1. Ophævelse af folkepensionisters fritagelse for betaling af lystfiskertegn
2. Afskaffelse af ugekortet
13
3. En prisstigning på årskortet
Ad 1. Ophævelse af folkepensionisters fritagelse for betaling af lystfiskertegn
Det skal indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om ophævelse af folkepensioni-
sters fritagelse for betaling af lystfiskerfisketegn flere gange har været drøftet i Det
rådgivende udvalg for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-
udvalget). Senest på §7-udvalgets møde den 4. september 2013, hvor organisati-
onsrepræsentanterne i udvalget vedtog en fællesudtalelse med en opfordring til
fødevareministeren og Folketingets partier om at ophæve denne fritagelsesregel.
En ophævelse af folkepensionisters fritagelse for betaling af lystfiskertegn vil såle-
des ligestille lystfiskere og fritidsfiskere, der ikke har nogen øvre aldersgrænse for
betaling af fritidsfiskerlicens. Tilsvarende er folkepensionister, der dyrker jagt, heller
ikke fritaget for at betale jagttegn, der i øvrigt koster mere end dobbelt så meget
som lystfiskertegnet.
Der er efter vores opfattelse ikke nogen rimelig begrundelse for, at folkepensioni-
ster, der dyrker lystfiskeri, er fritaget for at betale lystfiskertegn i modsætning til fol-
kepensionister, der dyrker fritidsfiskeri, og som skal betale fritidsfiskertegn. Indtæg-
terne fra lystfiskertegnet og fritidsfiskertegnet er således grundlaget for de mange
fiskeplejeindsatser, der bidrager til at opretholde mulighederne for at dyrke lyst- og
fritidsfiskeri. Det kommer alle lyst- og fritidsfiskere til gavn uden hensyn til alder og
pensionsforhold, og derfor bør alle altså også bidrage til fiskeplejen på lige fod.
I takt med ændringerne i befolkningens alderssammensætning vil den gældende
fritagelsesregel endvidere på lidt længere sigt medføre en udhuling af indtægts-
grundlaget for Fiskeplejen. Det er muligvis allerede nu en af årsagerne til, at antal-
let af fisketegnsløsere i de seneste par år har været faldende, således at der aktuelt
er et underskud i budgetgrundlaget for Fiskeplejen i 2013.
Dertil kommer, at den gældende fritagelsesregel kontrolmæssigt bliver administra-
tivt besværlig at håndtere i takt med, at der bliver forskellige aldersgrænser for fol-
kepension. Det skal endelig bemærkes, at prisen på lystfiskertegnet fortsat vil være
14
et meget lille beløb, der kun udgør en meget beskeden andel af de udgifter, der i
øvrigt er forbundet med at dyrke lystfiskeri.
Ad 2. Afskaffelse af ugekortet
For så vidt angår forslaget om afskaffelse af ugekortet så har det sin baggrund i, at
ugekort først og fremmest indløses af turister. For turister er udgiften til lystfisker-
tegn i Danmark i forvejen meget lav i forhold til andre lande, så prisforskellen mel-
lem et ugekort og et årskort vil for turister være helt uden betydning.
I visse lande er prisen for et fisketegn faktisk differentieret, så turister betaler en
pris for et fisketegn, der er 2-3 gange højere end prisen for lokalbefolkningen. Dette
er begrundet i, at lokalbefolkningen på anden måde bidrager til at opretholde grund-
laget for fiskeriet, eksempelvis gennem frivilligt arbejde. Der er derfor ingen grund til
at opretholde et ugekort, der giver prisrabat til turister. Afskaffelse af ugekortet vil
samtidig medføre en administrativ lettelse i administrationen af lystfiskertegnet.
Ad 3. En prisstigning på årskortet
Det tredje element er en prisstigning på årskortet med 65 kr. fra 185 kr. om året til
250 kr. om året.
Beregning af merprovenu
Beregningen af merprovenuet tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:
Antallet af fisketegnsløsere fremgår af følgende tabel:
Fisketegn - alle beta-
lingsformer:
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Fritidsfiskertegn
årstegn
33.521 34.432 34.234 35.398 34.165 33.734 33.911 33.535
Lystfiskertegn -
årstegn
161.195 156.866 161.523 160.610 156.114 152.723 157.762 149.711
Lystfiskertegn –
ugetegn
16.261 17.109 19.369 18.741 17.761 17.305 17.352 17.334
Lystfiskertegn –
dagtegn
15.001 15.723 18.912 21.295 22.135 23.716 26.578 27.802
15
Ved vurdering af det potentielle antal fisketegnsløsere over 65 år er der taget ud-
gangspunkt i, at aldersfordelingen blandt lystfiskere svarer til aldersfordelingen i
befolkningen for mænd i alderen 18 – 75 år. Heraf udgør aldersgruppen 65 – 75 år
godt 15 pct. Det potentielle antal fisketegnsløsere i denne aldersgruppe er således
beregnet til 26.500.
I forhold til afskaffelse af ugekortet forudsættes det, at stort set samtlige ugekort vil
blive konverteret til årskort.
Det årlige merprovenu vil herefter udgøre:
145.000 årstegn x 65 kr. 9.425.000 kr.
26.500 årstegn 65 – 75 årige x 250 kr. 6.625.000 kr.
17.000 årstegn (235 kr. – 130 kr.) x 120 kr. 2.040.000 kr.
I alt 18.090.000 kr.
Der er ved beregningerne anvendt et konservativt skøn med hensyn til antallet af
fisketegnsløsere, men der vil i sagens natur altid være en vis usikkerhed forbundet
med et sådant skøn. Det beregnede merprovenu tager imidlertid højde for dette,
idet der udover et årligt bidrag på 12.5 mio. kr. i 4 år til medfinansiering af en pas-
sageløsning ved Tangeværket samt 4 mio. kr. om året til en særlig fiskeplejeindsats
på Sjælland og Øerne vil være en buffer på knap 1.6 mio. kr. om året.
I det lidt længere perspektiv når medfinansieringen af en passageløsning ved Tan-
geværket er på plads, vil merprovenuet fra fisketegnet eventuelt også kunne bidra-
ge til gennemførelsen af andre større naturgenopretningsprojekter som eksempel-
vis genskabelse af den frie passage i Storåen ved Holstebro Vandkraftværk og lig-
nende projekter.
Endvidere har Natur- og Landbrugskommissionen i sin anbefaling om etablering af
en national naturfond bl.a. peget på, at indtægter fra fisketegnet kan være medfi-
nansierende til naturfondens basisfinansiering. Med det foreliggende forslag vil der
således allerede være skabt grundlag for, at indtægter fra lystfiskertegnet senere
kan bidrage til denne basisfinansiering.
16
Det rådgivende udvalg for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje
Følgende organisationer, der er repræsenteret i Det rådgivende udvalg for Rekrea-
tivt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7 - udvalget), står bag dette forslag:
Danmarks Sportsfiskerforbund
Dansk Fritidsfiskerforbund
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Kystfiskerforening
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Naturfredningsforening


Bilag 1
Model 7
Kilde: ”Gudenåens passage ved Tangeværket – sammenfatning af skitseprojekt”, COWI 2002
Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 6
Offentligt


Bilag 2
Model 10
Kilde: ”Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket”, COWI 2007
Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 6
Offentligt


Bilag 2
Model 11
Kilde: ”Supplering af beslutningsgrundlaget for Gudenåens passage ved Tangeværket”, COWI 2007
Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 6
Offentligt