Fremsat den 4. december 2018 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22178

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B55/20181_B55_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 4. december 2018 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
    Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF),
    Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om økonomisk kompensation ved medhold i klagesager
    Folketinget pålægger regeringen inden juni 2019 at fremsætte de fornødne lovforslag og/eller foretage de nødvendige æn-
    dringer af administrative forskrifter med det formål, at der kan udbetales kompensation til borgere i tilfælde, hvor Ankestyrel-
    sen giver borgeren medhold i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse efter serviceloven.
    Beslutningsforslag nr. B 55 Folketinget 2018-19
    AX022178
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 35 (om økonomisk kompensation i
    forbindelse med klagesager), folketingsåret 2015-16. Der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2015-16, sektion A, B 35 som fremsat, sektion B, betænk-
    ning over B 35, og sektion F, møde 40 kl. 19.07 og møde
    108 kl. 10.48.
    Baggrund for forslaget
    Forslagsstillerne mener, det er rimeligt, at borgere, der
    ved Ankestyrelsen får medhold i en klagesag mod kommu-
    nen, kan tilkendes en økonomisk kompensation.
    Hver dag træffer kommuner afgørelser efter lov om social
    service om forhold vedrørende ældre og udsatte borgere.
    Det kan f.eks. være i sager om hjemmehjælp, personlig pleje
    og lign. I en række tilfælde indebærer afgørelsen, at borge-
    ren mister et gode helt eller delvis, som borgeren hidtil har
    haft. Det kan f.eks. være, at borgeren har fået tildelt hjem-
    mehjælp i 6 timer om ugen, men at kommunen nu træffer af-
    gørelse om at nedsætte hjemmehjælpen.
    Kommunen træffer afgørelser ud fra en konkret og indivi-
    duel vurdering af borgerens forhold på baggrund af den gæl-
    dende lovgivning. Men virkeligheden er også, at kommu-
    nens økonomi kan være en faktor, der påvirker afgørelsen,
    når kommunen skal have økonomien til at hænge sammen. I
    mange kommuner træffes afgørelser, som kommunen godt
    ved er på kant med loven, og kommunen kan også have en
    interesse i at prøve lovens rammer af. Der er herved nogle
    uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter i den nuværen-
    de struktur til fordel for den kommunale myndighed.
    Er borgeren ikke enig i eller tilfreds med den kommunale
    afgørelse, kan borgeren klage over afgørelsen til kommu-
    nen, hvor sagen revurderes, og hvis kommunen fastholder
    sin afgørelse, sender kommunen klagen og sagens akter vi-
    dere til Ankestyrelsen, der herefter behandler sagen.
    Kompensation
    Forslagsstillerne mener, det er rimeligt, at borgeren tilken-
    des en kompensation i de tilfælde, hvor Ankestyrelsen giver
    borgeren medhold i vedkommendes klagesag, idet borgeren
    i en periode har måttet lide under kommunens forkerte afgø-
    relse og har måttet undvære hjælp fra kommunen. Hvis bor-
    gerens klage eksempelvis omhandlede nedsat hjemmehjælp
    med 4 timer om ugen, har borgeren tålt denne forringelse,
    mens klagesagen har kørt. Hvis hele klageforløbet har strakt
    sig over eksempelvis 10 måneder, har borgeren lidt under 4
    timers ugentlig manglende hjemmehjælp gennem 10 måne-
    der, hvilket efter forslagsstillernes opfattelse skal udløse en
    kontant kompensation.
    Den myndighed, der har truffet den forkerte beslutning,
    skal afholde udgifter til kompensationen. Kompensationen
    skal tjene to formål: For det første skal den være et plaster
    på såret til borgeren over det manglende gode, borgeren ikke
    har haft adgang til i klageperioden. For det andet skal den
    være et signal til kommunen om at være mere omhyggelig
    med at træffe de rigtige afgørelser første gang. En kompen-
    sationsordning vil dermed skabe et økonomisk incitament,
    så kommunen træffer den rigtige afgørelse første gang.
    Kompensationen må ikke erstatte eller træde i stedet for
    en eventuel højere erstatning, der ellers ville være blevet til-
    kendt klageren.
    Kompensationens størrelse skal stå i et rimeligt forhold til
    borgerens manglende gode og den tid, borgeren har manglet
    godet, og skal udmåles af Ankestyrelsen, når der træffes en-
    delig afgørelse i sagen.
    I forhold til økonomien i dette forslag skal det bemærkes,
    at kommunerne finansieres over bloktilskuddet til at yde en
    konkret, individuel og korrekt vurdering af borgernes hjæl-
    pebehov. Såfremt en kommune ikke har leveret efter lovens
    forskrifter, har kommunen opnået en besparelse, som vil
    kunne anvendes til kompensation over for borgeren.
    Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal regeringens
    forslag til udmøntning af beslutningsforslaget, herunder af-
    grænsning af målgruppen og de konkrete kompensationstak-
    ster, drøftes med de partier, som stemmer for beslutningsfor-
    slaget.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Adsbøl (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk
    kompensation ved medhold i klagesager.
    (Beslutningsforslag nr. B 55)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3