Fremsat den 4. december 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL), Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL), Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Fremsat den 4. december 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL), Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL),
Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om totalforbud mod salg af ukrudtsmidler og sprøjtegifte med aktivstoffet
glyfosat
Folketinget pålægger regeringen at indføre et totalforbud mod salg og anvendelse af ukrudtsmidlet Roundup og andre sprøj-
tegifte med aktivstoffet glyfosat fra senest den 1. marts 2019 både for landbrug, private haveejere og offentlige institutioner.
Beslutningsforslag nr. B 57 Folketinget 2018-19
AX022175
Bemærkninger til forslaget
Roundup og andre sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat
bruges i meget stor udstrækning i Danmark. Både i landbru-
get, på offentlige arealer og i private haver.
I landbruget er sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat uden
sammenligning de mest brugte sprøjtemidler i Danmark.
Miljøstyrelsens sprøjtemiddelsstatistik viser, at der i 2016
blev solgt 1.140.700 kg af aktivstoffet glyfosat, hvoraf langt
størstedelen anvendes i landbruget. I dag er der et forbud
mod brug af glyfosat på marker med fødevarer fra 30 dage
inden høsten, men landmænd kan fortsat bruge sprøjtegiften
uden for den 30 dages forbudsperiode, og den bruges i me-
get stort omfang på langt de fleste landbrugsarealer i Dan-
mark.
På offentlige arealer såsom fodboldbaner og fortove og i
skoler og andre institutioner ser vi samlet set et lille fald i
brugen af sprøjtegifte de 3 sidste år, der er data for, men
brugen af stoffet glyfosat på statslige og kommunale arealer
er steget. I kommunerne er glyfosat det aktive stof, der bru-
ges allermest af, og her ses en stigning i forbruget fra 802 kg
i 2013 til 945 kg i 2016. Også i staten er forbruget af glyfo-
sat steget markant de seneste år, fra 594 kg i 2013 til 914 kg
i 2016, dvs. en stigning på 54 pct. (»Undersøgelse af forbru-
get af pesticider på offentlige arealer i 2016«, Miljøstyrel-
sen, oktober 2018).
Roundup og andre glyfosatholdige sprøjtegifte er også de
sprøjtegifte, danske haveejere køber og anvender i størst
omfang. Miljøstyrelsens sprøjtemiddelstatistik viser, at der i
2016 samlet set blev solgt knap 14.280 kg af aktivstoffet
glyfosat til privat havebrug, hvilket udgør over to tredjedele
af det samlede salg af aktivstoffer til brug i private haver
(»Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2015 og
2016«, Miljøstyrelsen, april 2017).
Glyfosat er godkendt som aktivstof i sprøjtegifte på bag-
grund af to grundlæggende antagelser: dels at glyfosat ned-
brydes så hurtigt i miljøet, at giften ikke har mulighed for at
forårsage forurening, dels at glyfosat ikke er farligt for miljø
og sundhed. Der er rejst begrundet tvivl om rigtigheden af
begge disse antagelser. Det er forslagsstillernes opfattelse, at
forsigtighedsprincippet bør tages i anvendelse og der bør
indføres et forbud mod glyfosat, herunder sprøjtemidlet
Roundup.
WHO’s kræftagentur offentliggjorde i marts 2015 en rap-
port, der advarede mod kræftfremkaldende egenskaber i ak-
tivstoffet glyfosat. Organisationen undersøgte fem midler
indeholdende glyfosat, og de blev alle vurderet til at være
enten »sandsynligvis kræftfremkaldende« eller »muligvis
kræftfremkaldende« (»IARC Monographs Volume 112:
evaluation of five organophosphate insecticides and herbici-
des«, marts 2015).
At stoffet sandsynligvis er kræftfremkaldende, er stærkt
bekymrende, da en tysk undersøgelse viser, at hele 99,6 pct.
af tyske borgere har spor af glyfosat i urinen, og 75 pct. har
en koncentration, der er mindst fem gange højere end græn-
seværdien for glyfosat i drikkevand. Der er endvidere under-
søgelser, der tyder på, at Roundup kan gøre sygdomsfrem-
kaldende bakterier resistente over for antibiotika, hvilket
kan have stor betydning for både dyr og menneskers sund-
hed (»Sublethal Exposure to Commercial Formulations of
the Herbicides Dicamba, 2,4-Dichlorophenoxyacetic Acid,
and Glyphosate Cause Changes in Antibiotic Susceptibility
in Escherichia coli and Salmonella enterica serovar Typhi-
murium«, https://mbio.asm.org/, marts 2015).
WHO’s konklusion er også stærkt bekymrende, da man i
fødevareproduktionen ser et stigende forbrug af glyfosat,
samtidig med at der findes et stigende antal af restforekom-
ster i fødevarer. Forskning peger på, at glyfosat ud over at
være kræftfremkaldende har en negativ indvirkning på ner-
vesystemet, reproduktion og østrogenreceptorer og stimule-
rer deling af brystkræftceller. Endvidere er glyfosat mis-
tænkt for at påvirke børns hjerneudvikling og intelligens ne-
gativt (»Glyphosate: Addendum 2012«, Pesticide Action
Network Asia and Pacific).
Ud over glyfosats skadelige virkninger har videnskabelige
undersøgelser vist, at de hjælpestoffer, der bruges sammen
med glyfosat i f.eks. Roundup, også er højst betænkelige i
forhold til vores sundhed (»Forskere: Hjælpestofferne i
Roundup er langt værre end glyphosat«, Ingeniøren, den 8.
marts 2016, og »Co-Formulants in Glyphosate-Based Herbi-
cides Disrupt Aromatase Activity in Human Cells below To-
xic Levels«, International Journal of Environmental Re-
search and Public Health, 2016).
I Danmark er Roundup sat på Arbejdstilsynets liste over
kræftfremkaldende stoffer som en direkte følge af WHO-
eksperternes melding. Det betyder, at ukrudtsmidlet fremo-
ver skal håndteres anderledes og mere forsigtigt end hidtil,
når det anvendes af ansatte hos en gartner eller en land-
mand. Forslagsstillerne mener dog langtfra, at dette tiltag fra
Arbejdstilsynet er tilstrækkeligt, da det ikke imødekommer
problemerne med f.eks. stoffets negative konsekvenser for
natur og miljø og de sundhedsmæssige risici, der er forbun-
det med indtag af fødevarer med glyfosatrester.
Grundvandet trues af glyfosat
Glyfosat er et forholdsvis let nedbrydeligt stof, der gene-
relt bindes let til jorden. Alligevel er det fundet gentagne
gange i grundvandet, selv om eksperter har hævdet, at dette
ikke var muligt. Det har vist sig, at særlig kraftige regnskyl
kan sende rester af Roundup ned i grundvandet (»Eksperter
undsiger Miljøstyrelsen: Roundup kan true drikkevand«, In-
geniøren, den 22. august 2011).
Desuden er den såkaldte cocktaileffekt af forskellige
sprøjtegifte ikke klarlagt, og der testes ikke for cocktailef-
fekter i grundvandsovervågningen. Det vil sige, at selv
2
sprøjtegifte, der betragtes som harmløse, potentielt kan blive
yderst farlige for både mennesker og dyr, når de blandes
med andre sprøjtegifte i vandmiljøet. I forhold til vores
grundvand udgør brugen af glyfosat i private haver også en
trussel. Den seneste rapport om grundvandsovervågning vi-
ser, at der er meget høje koncentrationer af pesticider under
byerne. Selv om de mængder Roundup, der bruges i ha-
verne, kun udgør en brøkdel af forbruget i det professionelle
landbrug, udgør de en forholdsvis større risiko for forure-
ning af grundvandet. Årsagen er, at private ofte overdoserer,
og at sprøjtegiften bliver brugt i indkørsler og på havegange
og flisearealer, hvor den ikke bliver nedbrudt, før den siver
ned i jorden.
Hensynet til mennesker og miljø bør stå over hensynet til
EU
I november 2017 besluttede EU på et møde i EU᾽s appel-
udvalg at forlænge godkendelsen af glyfosat med 5 år. Be-
slutningen kom efter at være blevet udskudt flere gange, for-
di der ikke kunne opnås det kvalificerede flertal, der kræves
blandt EU᾽s medlemslande for at give tilladelsen. Ni lande
stemte imod forlængelsen (»Glyphosat er blevet fornyet i
fem år«, nyhed fra mst.dk, den 27. november 2017).
Miljø- og fødevareministeren har i et svar til Folketinget i
januar 2018 oplyst, at der ifølge EU er påvist sikker anven-
delse af glyfosat i forhold til risiko for menneskers sundhed,
miljø og grundvand (Europaudvalget, alm. del – svar på
spørgsmål 43, folketingsåret 2017-18). Et totalforbud, kræ-
ver således, at man kan argumentere for en åbenbar sand-
synlighed for en risiko. Miljøstyrelsen anser det derfor for
usandsynligt, at Danmark i overensstemmelse med EU-ret-
ten må lave et totalforbud, efter stoffet er blevet godkendt af
EU. Det er helt uacceptabelt, at EU-reglerne forhindrer Dan-
mark i at skride til handling og indføre et totalforbud mod
glyfosat. Det er forslagsstillernes opfattelse, at usikkerheden
omkring de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af
brugen af Roundup og andre glyfosatholdige ukrudtsmidler
bør tages meget alvorligt. Folketinget bør som konsekvens
heraf anvende forsigtighedsprincippet, hvilket betyder, at
der indføres et forbud mod Roundup og andre glyfosatholdi-
ge ukrudtsmidler fra senest den 1. marts 2019. Hensynet til
EU og det indre marked bør ikke stå over hensynet til vores
sundhed og miljø.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om totalforbud mod salg
af ukrudtsmidler og sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat.
(Beslutningsforslag nr. B 57)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4