Fremsat den 4. december 2018 af udenrigsministeren (Anders Samuelsen)
Tilhører sager:
Aktører:
AS1817
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B56/20181_B56_som_fremsat.pdf
Fremsat den 4. december 2018 af udenrigsministeren (Anders Samuelsen) Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATO-landes nationale flådestyrker, herunder til fremme af maritim sikkerhed og forsvar af flådestyrkerne Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske flådebi- drag kan indsættes i NATO-landes nationale flådestyrkers aktiviteter i op til tolv måneder ad gangen. Danske bidrag vil medvirke til løsning af maritime sikkerhedsopgaver og til forsvaret af flådestyrken samt eventuelt luftrumskoordinati- on og -kontrol. Opgaverne varetages, mens flådestyrkerne er engageret i almindelig sejlads og samtræning. Disse opgaver vil også kunne varetages i tilfælde af, at flådestyrkerne ind- sættes til støtte for andre indsatser, herunder offensive ope- rationer, såfremt Folketinget har været inddraget på behørig vis. Såfremt flådestyrken indsættes til støtte for andre ind- satser, som Folketinget ikke har været behørigt inddraget i, vil det danske flådebidrag udtræde af flådestyrken såvel or- ganisatorisk som fysisk i den pågældende periode. Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2018-19 Udenrigsmin. AS001817 Bemærkninger til forslaget I. Det globale sikkerhedspolitiske billede forandres med stigende hastighed og bliver mere uforudsigeligt. Danmark er i vidt omfang afhængig af samarbejdet med andre lande, når det gælder vores økonomi og sikkerhed. Det gælder ikke mindst den danske maritime sektor. Den forandrede sikker- hedssituation med bl.a. et mere dynamisk og bredspektret sikkerhedsbillede til søs har øget behovet for multinationalt maritimt samarbejde mellem kerneallierede. På den bag- grund ønsker regeringen at øge danske bidrag til fremme af maritim sikkerhed og yderligere udvikle Danmarks evne til at indgå i komplekse multinationale sømilitære operationer ved at bidrage til andre NATO-landes nationale flådestyrker, herunder hangarskibsgrupper. Karakteren af disse aktiviteter indebærer, at det ofte vil være nødvendigt at foretage sam- træning i områder, der geografisk befinder sig langt fra Dan- mark. Fra øvrige NATO-allierede er der samtidig en øget efter- spørgsel efter maritimt samarbejde med Danmark bl.a. som en følge af Søværnets nye kapaciteter, herunder særligt fre- gatterne. Konkret foreligger der en anmodning fra fransk si- de om deltagelse i en fransk hangarskibsgruppe. Det bemær- kes, at Folketinget tidligere har samtykket til lignende akti- viteter, herunder deltagelse i en amerikansk hangarskibs- gruppe (jf. B 56 af 9. februar 2017) og eskortering af skibe med nødhjælp chartret af FN’s Verdensfødevareprogram (jf. B32 af 24. januar 2008). II. Der anmodes om Folketingets samtykke til, at danske flådebidrag kan indsættes i NATO-landes nationale flåde- styrker. Konkret drejer det sig om, at Danmark vil bidrage med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe i forbindelse med dennes udsendelse fra ultimo februar til medio maj 2019. Den franske hangarskibsgruppe forventes at omfatte i alt ca. otte skibe, herunder selve hangarskibet samt overfladeskibe, undervandsbåde og tilhørende fly. Det danske bidrag til den franske hangarskibsgruppe vil bestå af en fregat af Iver Huitfeldt-klassen med en samlet besætning på op til ca. 160 personer. Der udsendes ydermere midlertidigt to forbindel- sesofficerer til henholdsvis det franske hangarskib og til det franske overordnede militære hovedkvarter i Paris. Derudover vil Danmark fra 2019, efter behørig inddragel- se af Folketinget, jf. afsnit VII, kunne tilbyde NATO-lande- ne følgende typer af bidrag til indsættelse i deres flådestyr- ker i op til tolv måneder ad gangen: ● Et skibsbidrag bestående af en fregat af Iver Huitfeldt- klassen eller et fleksibelt støtteskib af Absalon-klassen inklusiv helikopter med en samlet besætning på op til ca. 160 personer. ● Et skibsbidrag bestående af et inspektionsskib af Thetis- klassen inklusiv helikopter på op til ca. 90 personer. ● Stabsofficersbidrag i form af et forbindelsesofficersbidrag til relevante militære hovedkvarterer og ombord i flåde- styrken. Cyberkapaciteter vil endvidere kunne indgå i danske bi- drag. III. Under sejladsen med NATO-landes flådestyrker, her- under i forbindelse med indsættelse i den franske hangar- skibsgruppe, vil opgaverne for danske flådebidrag bestå af varetagelse af opgaver for at fremme den maritime sikker- hed, af bidrag til det samlede forsvar af flådestyrken samt eventuelt luftrumskoordination og -kontrol. Maritim sikkerhed I forbindelse med opgaveløsningen kan det danske bidrag medvirke til at fremme den maritime sikkerhed, eksempelvis ved bidrag til opbygning og vedligeholdelse af et maritimt situations- og trusselsbillede i operationsområdet og sikring af den frie sejlads ved eskorte af skibe i et risikoområde, herunder gennem magtanvendelse til at forsvare de eskorte- rede skibe. Det bemærkes, at det danske bidrag herudover kan vareta- ge anden maritim opgaveløsning i overensstemmelse med andre eksisterende folketingsbeslutninger. Dette kunne ek- sempelvis være den internationale maritime koalitionsstyrke ”Combined Maritime Forces” (CMF) og NATO’s maritime Operation Sea Guardian. Forsvar af flådestyrken Det danske bidrag til forsvaret af flådestyrken indebærer primært, at det danske bidrags radarsystemer og sensorer an- vendes til at indsamle og udveksle radarbilleder og data med de øvrige enheder i flådestyrken. Herigennem bidrages til at opretholde et fælles opdateret situationsbillede, som anven- des til at koordinere det samlede forsvar af flådestyrken. Så- fremt der konstateres en konkret trussel mod styrken, vil det danske bidrag kunne anvende magt til at forsvare den samle- de flådestyrke og relevante støttende forsynings- og over- vågningsenheder. Luftrumskoordination og -kontrol Opgaven relateret til luftrumskoordination og -kontrol vil bestå i at anvende de danske skibes radarsystemer til at bi- drage til løbende opretholdelse af et fælles situationsbillede for flådestyrken. Derudover vil danske bidrag kunne med- virke til at monitorere og koordinere flytrafikken omkring flådestyrken ved bl.a. at dirigere flytrafik til og fra gruppens skibe samt dirigere fly indsat til beskyttelse af flådestyrken. Opgaveløsningen vedrørende kontrol og koordination af fly vil foregå i luftrummet omkring flådestyrken. Støtte til andre indsatser I tilfælde af, at flådestyrkerne indsættes til støtte for andre indsatser, herunder offensive operationer, vil det danske flå- debidrag fortsat kunne varetage ovenstående opgaver, så- fremt Folketinget har været inddraget på behørig vis. Sådan- ne andre indsatser kunne eksempelvis være koalitionens ind- sats mod ISIL i Irak og Syrien, og NATO’s Resolute Sup- 2 port Mission (RSM) i Afghanistan. Det danske flådebidrag vil til enhver tid kunne udtræde af flådestyrkerne. Såfremt flådestyrken indsættes til støtte for indsatser, som Folketin- get ikke har været behørigt inddraget i, vil det danske flåde- bidrag udtræde af flådestyrken såvel organisatorisk som fy- sisk i den pågældende periode. Det danske bidrag vil være under operativ kontrol af de respektive NATO-landes hovedkvarterer, i hvis ansvarsom- råde flådestyrken befinder sig på et givent tidspunkt. Den danske forsvarschef bevarer fuld kommando i hele perioden. Forud for indsættelse af danske bidrag i andre NATO-lan- des flådestyrker som beskrevet i denne folketingsbeslutning, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, jf. afsnit VII. I den forbindelse vil de konkrete indsatser for flådestyrken blive fremlagt, og som led heri vil det danske bidrag og dets opgaver samt operationsområde og relevant trusselsvurdering for de konkrete indsatser blive beskrevet. Operationsområde Operationsområdet for det danske flådebidrag, mens det indgår i den franske hangarskibsgruppe i 2019, vil omfatte Middelhavet, Det Røde Hav, Adenbugten, Det Arabiske Hav, den nordlige del af Det Indiske Ocean samt Den Persi- ske Golf. Fremadrettede danske bidrag til NATO-landes flådestyr- ker vil, udover de ovenfor nævnte områder, yderligere kun- ne omfatte Østersøen, Atlanterhavet, Guineabugten og Sor- tehavet. IV. Det folkeretlige grundlag for danske militære bidrag til andre NATO-landes flådestyrker afhænger af, om opga- verne varetages 1) mens det danske bidrag er engageret i fremme af maritime sikkerhedsopgaver, 2) mens det danske bidrag er engageret i almindelig sejlads, herunder flådestyr- kens samtræning, eller 3) mens det danske bidrag er engage- ret i forbindelse med flådestyrkens eventuelle støtte til andre indsatser, hvor Folketinget har været inddraget på behørig vis. I det omfang det danske bidrag er 1) engageret i fremme af maritim sikkerhed eller 2) engageret i almindelig sejlads, herunder flådestyrkens samtræning, vil det folkeretlige grundlag være retten til kollektivt selvforsvar jf. FN-pagtens art. 51, samtykke fra de relevante kyst- og flagstater samt FN’s havretskonvention. FN’s havretskonvention indeholder blandt andet en række generelle bestemmelser om fri sejlads og uskadelig passage. I det omfang det danske bidrag er 3) engageret i forbindel- se med flådestyrkens eventuelle støtte til andre indsatser, hvor Folketinget har været inddraget på behørig vis, vil det folkeretlige grundlag herudover være det folkeretlige grund- lag, som måtte fremgå af folketingsbeslutningen for den på- gældende indsats. Det danske bidrag vil være undergivet folkeretten, herun- der den humanitære folkeret i relevant omfang. V. Regeringen vil forud for indsættelse af danske flådebi- drag i NATO-landes flådestyrker fremlægge en trusselsvur- dering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for Det Udenrigspolitiske Nævn. Trusselsvurderingen vil beskrive eventuelle konkrete trusler mod det danske bidrag, samt in- deholde en vurdering af trusselsniveauet i det konkrete ope- rationsområde på det givne tidspunkt. Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, at tjenesten ik- ke har informationer om konkrete trusler mod det danske flådebidrag til den franske hangarskibsgruppe, samt at trus- selsniveauet pr. oktober 2018 vurderes som LAV eller MID- DEL under sejlads. Truslen fra cyberspionage og cyberkri- minalitet under sejladsen er MEGET HØJ. Endvidere har FE oplyst, at militante islamistiske grupper har grundlæg- gende vilje til at angribe skibe og fartøjer i Libyens, Ægyp- tens og Yemens kystnære farvande, samt at den igangværen- de væbnede konflikt i Yemen kan føre til utilsigtede angreb mod danske militærfartøjer, der opererer i den sydlige del af Rødehavet. FE vurderer, at truslen for militante eller terror- relaterede angreb er MIDDEL i kystnære farvande ud for Libyen, Ægypten og Yemen. VI. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor det ikke kan udelukkes, at der vil blive anvendt militæ- re magtmidler i selvforsvar også af den øvrige flådestyrke samt eskorterede skibe, og idet det danske bidrag og flåde- styrken kan risikere at blive et angrebsmål, forelægges sag- en for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget giver sit samtykke til udsendelse af danske militære bidrag, som beskrevet ovenfor. VII. Regeringen vil rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for indsættelse af yderligere danske bidrag i an- dre NATO-landes flådestyrker, som beskrevet ovenfor. Under indsættelsen vil regeringen løbende vurdere det dan- ske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en ef- fektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigts- mæssigt at forlænge bidragets udsendelse, justere bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller operationsområdet, vil regerin- gen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom el- ler på ny forelægge sagen for Folketinget. VIII. Forsvaret har anslået, at den danske fregats deltagel- se som et operativt element i den franske hangarskibsgruppe vil medføre meromkostninger på op til ca. 22 mio. kr. i 2019. De opgjorte meromkostninger tager udgangspunkt i operativ indsættelse i hele den angivne periode. Meromkost- ningerne forbundet med udsendelsen afholdes inden for For- svarsministeriets reserve til internationale operationer. Regeringen vil forud for indsættelse af yderligere danske bidrag i andre NATO-landes flådestyrker fremlægge de for- ventede meromkostninger for bidraget. Meromkostningerne ved fremtidige bidrag vil efter en konkret vurdering blive af- holdt inden for Forsvarsministeriets reserve til internationale operationer eller inden for Forsvarets øvrige samlede ram- me. 3