Skriftlig fremsættelse (4. december 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS1816

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/beslutningsforslag/b56/20181_b56_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (4. december 2018)
    Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om danske militære
    bidrag til NATO-landes nationale flådestyrker, herunder til
    fremme af maritim sikkerhed og forsvar af flådestyrkerne
    (Beslutningsforslag nr. B 56)
    Regeringen anmoder om Folketingets samtykke til, at
    danske flådebidrag kan indsættes i NATO-landes nationale
    flådestyrkers aktiviteter i op til tolv måneder ad gangen.
    Danske bidrag vil medvirke til løsning af maritime sikker-
    hedsopgaver og til forsvaret af flådestyrken samt eventuelt
    luftrumskoordination og -kontrol. Opgaverne varetages,
    mens flådestyrkerne er engageret i almindelig sejlads og
    samtræning. Disse opgaver vil også kunne varetages i tilfæl-
    de af, at flådestyrkerne indsættes til støtte for andre indsat-
    ser, herunder offensive operationer, såfremt Folketinget har
    været inddraget på behørig vis. Såfremt flådestyrken indsæt-
    tes til støtte for andre indsatser, som Folketinget ikke har
    været behørigt inddraget i, vil det danske flådebidrag udtræ-
    de af flådestyrken såvel organisatorisk som fysisk i den på-
    gældende periode.
    Det globale sikkerhedspolitiske billede forandres med sti-
    gende hastighed og bliver mere uforudsigeligt. Danmark er i
    vidt omfang afhængig af samarbejdet med andre lande, når
    det gælder vores økonomi og sikkerhed. Det gælder ikke
    mindst den danske maritime sektor. Den forandrede sikker-
    hedssituation med bl.a. et mere dynamisk og bredspektret
    sikkerhedsbillede til søs har øget behovet for multinationalt
    maritimt samarbejde mellem kerneallierede. På den bag-
    grund ønsker regeringen at øge danske bidrag til fremme af
    maritim sikkerhed og yderligere udvikle Danmarks evne til
    at indgå i komplekse multinationale sømilitære operationer
    ved at bidrage til andre NATO-landes nationale flådestyrker,
    herunder hangarskibsgrupper.
    Fra øvrige NATO-allierede er der samtidig en øget efter-
    spørgsel efter maritimt samarbejde med Danmark bl.a. som
    en følge af Søværnets nye kapaciteter, herunder særligt fre-
    gatterne. Det bemærkes, at Folketinget tidligere har samtyk-
    ket til lignende aktiviteter, herunder deltagelse i en ameri-
    kansk hangarskibsgruppe og eskortering af skibe med nød-
    hjælp chartret af FN’s Verdensfødevareprogram.
    Konkret drejer det sig om, at Danmark vil bidrage med
    en fregat til en fransk hangarskibsgruppe i forbindelse med
    dennes udsendelse fra ultimo februar til medio maj 2019.
    Den franske hangarskibsgruppe forventes at omfatte i alt ca.
    otte skibe, herunder selve hangarskibet samt overfladeskibe,
    undervandsbåde og tilhørende fly. Det danske bidrag til den
    franske hangarskibsgruppe vil bestå af en fregat af Iver
    Huitfeldt-klassen med en samlet besætning på op til ca. 160
    personer. Der udsendes ydermere midlertidigt to forbindel-
    sesofficerer til henholdsvis det franske hangarskib og til det
    franske overordnede militære hovedkvarter i Paris.
    Derudover vil Danmark fra 2019, efter behørig inddra-
    gelse af Folketinget, kunne tilbyde NATO-landene følgende
    typer af bidrag til indsættelse i deres flådestyrker i op til tolv
    måneder ad gangen:
    ● Et skibsbidrag bestående af en fregat eller et fleksibelt
    støtteskib med en samlet besætning på op til ca. 160 perso-
    ner.
    ● Et skibsbidrag bestående af et inspektionsskib på op til
    ca. 90 personer.
    ● Stabsofficersbidrag til relevante militære hovedkvarte-
    rer og ombord i flådestyrken.
    Cyberkapaciteter vil endvidere kunne indgå i danske bi-
    drag.
    Under sejladsen med NATO-landes flådestyrker, herun-
    der i forbindelse med indsættelse i den franske hangarskibs-
    gruppe, vil opgaverne for danske flådebidrag bestå af vare-
    tagelse af opgaver for at fremme den maritime sikkerhed, af
    bidrag til det samlede forsvar af flådestyrken samt eventuelt
    luftrumskoordination og -kontrol.
    Det danske bidrag vil være under operativ kontrol af de
    respektive NATO-landes hovedkvarterer, i hvis ansvarsom-
    råde flådestyrken befinder sig på et givent tidspunkt. Den
    danske forsvarschef bevarer fuld kommando i hele perioden.
    Forud for indsættelse af danske bidrag i andre NATO-
    landes flådestyrker som beskrevet i denne folketingsbeslut-
    ning, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske
    Nævn. I den forbindelse vil de konkrete indsatser for flåde-
    styrken blive fremlagt, og som led heri vil det danske bidrag
    og dets opgaver samt operationsområde og relevant trussels-
    vurdering for de konkrete indsatser blive beskrevet.
    Operationsområdet for det danske flådebidrag, mens det
    indgår i den franske hangarskibsgruppe i 2019, vil omfatte
    Middelhavet, Det Røde Hav, Adenbugten, Det Arabiske
    Hav, den nordlige del af Det Indiske Ocean samt Den Persi-
    ske Golf. Fremadrettede danske bidrag til NATO-landes flå-
    Til beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2018-19
    AS001816
    destyrker vil, udover de ovenfor nævnte områder, yderligere
    kunne omfatte Østersøen, Atlanterhavet, Guineabugten og
    Sortehavet.
    I det omfang det danske bidrag er 1) engageret i fremme
    af maritim sikkerhed eller 2) engageret i almindelig sejlads,
    herunder flådestyrkens samtræning, vil det folkeretlige
    grundlag være retten til kollektivt selvforsvar jf. FN-pagtens
    art. 51, samtykke fra de relevante kyst- og flagstater samt
    FN’s havretskonvention. FN’s havretskonvention indeholder
    blandt andet en række generelle bestemmelser om fri sejlads
    og uskadelig passage. I det omfang det danske bidrag er 3)
    engageret i forbindelse med flådestyrkens eventuelle støtte
    til andre indsatser, hvor Folketinget har været inddraget på
    behørig vis, vil det folkeretlige grundlag herudover være det
    folkeretlige grundlag, som måtte fremgå af folketingsbeslut-
    ningen for den pågældende indsats.
    Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, at tjenesten
    ikke har informationer om konkrete trusler mod det danske
    flådebidrag til den franske hangarskibsgruppe, samt at trus-
    selsniveauet pr. oktober 2018 vurderes som LAV eller MID-
    DEL under sejlads.
    Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor
    det ikke kan udelukkes, at der vil blive anvendt militære
    magtmidler i selvforsvar også af den øvrige flådestyrke samt
    eskorterede skibe, og idet det danske bidrag og flådestyrken
    kan risikere at blive et angrebsmål, forelægges sagen for
    Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2,
    med anmodning om, at Folketinget giver sit samtykke til ud-
    sendelse af danske militære bidrag, som beskrevet ovenfor.
    Regeringen vil rådføre sig med Det Udenrigspolitiske
    Nævn forud for indsættelse af yderligere danske bidrag i an-
    dre NATO-landes flådestyrker, som beskrevet ovenfor.
    Under indsættelsen vil regeringen løbende vurdere det dan-
    ske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en ef-
    fektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigts-
    mæssigt at forlænge bidragets udsendelse, justere bidraget
    væsentligt, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring
    i opgavernes karakter eller operationsområdet, vil regerin-
    gen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom el-
    ler på ny forelægge sagen for Folketinget.
    Forsvaret har anslået, at den danske fregats deltagelse
    som et operativt element i den franske hangarskibsgruppe
    vil medføre meromkostninger på op til ca. 22 mio. kr. i
    2019. Meromkostningerne ved bidragene vil efter en kon-
    kret vurdering blive afholdt inden for Forsvarsministeriets
    reserve til internationale operationer eller inden for Forsva-
    rets øvrige samlede ramme.
    2