B 4 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/11-18 fra Anders Reuss, Hornsyld, om forslag til at udvide eller underbygge beslutningsforslaget, fratil transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om stop for udlejning af ubeboelige ejendomme. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
Svar på ULØ B 4 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B4/spm/1/svar/1536754/1981065.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Udvalget for Landdistrikter og Øer Folketinget 4. december 2018 2018-6201 Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 16. november 2018 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende B 4 – Forslag til folketingsbeslutning om stop for udlejning af ubeboelige ejendomme, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14/11-18 fra Anders Reuss, Hornsyld, om forslag til at udvide eller underbygge B 4, jf. B 4 – bilag 1. Svar: Jeg er enig med Anders Reuss i, at der skal sættes en stopper for boligspekulan- ters udlejning af ubeboelige boliger. Hvordan ordningen skal skrues sammen, vil blive fastlagt i forhandlingerne herom med Folketingets partier. Jeg vil dog lægge vægt på, at ordningen skal give kommunerne nye redskaber til at stoppe boligspekulanter uden, at det medfører unødigt bureaukrati. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at kommunerne allerede har en række muligheder til rådighed, når de skal imødegå udlejning af boliger i meget dårlig stand. Således forpligter byfornyelsesloven kommunerne til at føre tilsyn og nedlægge forbud mod beboelse af boliger, som vurderes sundheds- eller brand- farlige. Byfornyelsesloven giver endvidere kommunerne mulighed for at gennemføre forebyggende indsatser over for udlejning af sundheds- og brandfarlige boliger. Ved hjælp af en opsøgende indsats, kan kommunerne forhindre, at disse boli- ger lejes ud. De fortsatte eksempler på udlejning af boliger i meget dårlig stand tyder dog på, at kommunerne kan have behov for yderligere redskaber. Derfor har jeg tilkendegivet, at jeg vil indkalde partierne til forhandlinger om en løsning, der kan modvirke boligspekulanters udlejning af ubeboelige ejendomme. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 B 4 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt