L 87 - svar på spm. 15 om, at en konsekvens af ministerens ændringsforslag om at gøre tilslutning til udsøgningsordningen obligatorisk for alle pensionsselskaber vil være, at der bliver et endnu større misforhold mellem antallet af cpr-numre, som skal samkøres, og det antal cpr-numre, der udleveres til pensionskasserne, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 15.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L87/spm/15/svar/1536464/1980471.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 3. december 2018 J.nr. 18/17909 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen (EL) finn.s@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 15 (L 87), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 15: ”Kan ministeren bekræfte, at en konsekvens af ministerens ændringsforslag om at gøre tilslutning til udsøgningsordningen obligatorisk for alle pensionsselskaber vil være, at der bliver et endnu større misforhold mellem antallet af cpr-numre som skal samkøres og det antal cpr-numre, der udleveres til pensionskasserne, jf. Data- tilsynets kritik af manglende proportionalitet?” Svar: Dette kan ikke bekræftes, idet pensionsinstitutterne efter udsøgningen alene mod- tager en advis med et af- eller bekræftende svar, der relaterer sig til det oversendte personnummer for kunden i det konkrete pensionsinstitut. Pensionsinstitutterne får dermed ikke udleveret nye cpr-numre, men alene en advis, der relaterer sig til deres egne kunders cpr-numre. Der henvises til svaret på spørgsmål 14 (L 87). Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 87 endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt
Bilag - svar på spm. 14.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L87/spm/15/svar/1536464/1980472.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 3. december 2018 J.nr. 18/17909 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen (EL) finn.s@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 87), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 14: ”Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 6 bekræfte, at Datatilsynets kritik af manglende proportionalitet drejer sig om det forventelige misforhold mel- lem antallet af cpr-numre der skal samkøres, sammenholdt med det forventelige an- tal cpr-numre som pensionskasserne ønsker tilbagemelding om, og mener ministe- ren at hans ændringsforslag adresserer denne problematik, i betragtning af, at mini- steren i svar på spørgsmål 5 erkender, at han ikke kan oplyse omfanget af samkø- ring og udsøgning af cpr-numre?” Svar: Kravet om proportionalitet var efter Datatilsynets opfattelse ikke på det foreliggen- de grundlag opfyldt, da den mulige behandling af personoplysninger om en stor kreds af personer, som ikke er kunder i pensionsinstitutterne, ikke fandtes at stå i et rimeligt forhold til lovforslagets formål. Dette element hænger sammen med Datatilsynets indvending om, at den oprindeli- ge ordning efter lovforslaget var frivillig, idet pensionsinstitutterne selv kunne be- stemme, hvorvidt de ønskede at være tilmeldt udsøgningsordningen. Herved synes det forudsat, at formålet med behandlingen kunne opnås på anden måde. Samlet set vurderer Datatilsynet derfor, at den behandling, som lovforslaget lagde op til var uproportional, selv om det var til et sagligt formål. Det skal bemærkes, at pensionsinstitutterne i overensstemmelse med god skik skal yde en fyldestgørende rådgivning af deres kunder. Finanstilsynet har således påpe- get, at det i praksis forventes at blive særdeles vanskeligt for pensionsinstitutterne at godtgøre, at de på anden vis kan sikre en fyldestgørende rådgivningsindsats af deres kunder og dermed opfylde reglerne om god skik. Da pensionskunder erfaringsmæssigt kun i meget begrænset omfang reagerer, når de modtager generelle opfordringer fra pensionsinstitutterne til f.eks. at rette hen- vendelse med henblik på rådgivning, er det yderst tvivlsomt, om der vil være nogen Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 87 endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt 2 selskaber, der har tilstrækkelig god kontakt til deres kunder til at kunne rådgive til- strækkeligt uden dataudsøgningsmuligheden. På baggrund af Finanstilsynets tilkendegivelser er vurderingen, at det er overvejen- de sandsynligt, at pensionsinstitutter, der som en del af en obligatorisk arbejdsmar- kedspension eller firmapensionsordning vælger at udbyde aldersopsparing i praksis vil være nødt til at benytte sig af udsøgningsordningen med henblik på at kunne op- fylde god skik-reglerne. Det er således den samlede vurdering, at selskaberne ikke har reel adgang til alter- native løsninger af den i lovforslaget omhandlede rådgivningsopgave, og at det der- for vil være nødvendigt for pensionsinstitutterne at anvende løsningen for at kunne yde rådgivning om aldersopsparing. Ved at gøre det obligatorisk for pensionsinstitutterne at være tilmeldt udsøgnings- ordningen, er det dermed også sikret, at det afspejles i lovforslaget, at den foreslåe- de ordning er i overensstemmelse med det databeskyttelsesretlige proportionali- tetsprincip. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen