Ændringsforslag fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag til L 79 forslag om lov om firmapensionskasser

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L79/bilag/4/1980094.pdf

1
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Forslag
til
lov om firmapensionskasser (L 79)
Af erhvervsministeren, tiltrådt af [XX]:
Til § 2
1) I stk. 2 ændres »firmapensionskasser« til: »pensionskasser«.
[Sproglig korrektion]
Til § 3
2) I nr. 14 indsættes efter »kæden af underleverandører samt«: »disses«.
[Sproglig korrektion]
Til § 13
3) I stk. 1, nr. 8 og 13, udgår »Regler om«.
[Sproglig korrektion]
4) I stk. 1, nr. 12, ændres »pensionstegnende firmaer« til: »pensionstegnende firma«.
[Sproglig korrektion]
Til § 17
5) I stk. 2, 1. pkt., ændres »for disse,« til: »for disse og for«.
[Sproglig korrektion]
Til § 23
6) I stk. 2, 2. pkt., ændres »hvert« til: »ethvert«.
[Sproglig korrektion]
7) I stk. 4 ændres »Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen og revisorerne« til: »Medlemmer af bestyrelsen og af
direktionen, den ansvarshavende aktuar og revisorerne«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11
Til § 24
8) I stk. 2, nr. 3, indsættes efter »en revisors,«: »den ansvarshavende aktuars,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Til § 25
9) I 2. pkt., indsættes efter »pensionsmodtagere,«: »af den ansvarshavende aktuar,«.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 79 Bilag 4
Offentligt
2
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Til § 31
10) I stk. 2, 2. pkt., ændres »i medfør af stk. 1« til: »i medfør af 1. pkt.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Ny paragraf
11) Efter § 34 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Bestyrelsen skal antage en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funk-
tioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som ansvarshavende aktuar kan ikke forenes med stillingen
som medlem af direktionen eller bestyrelsen i firmapensionskassen.
Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at firmapensionskassen overholder sit tekniske grundlag m.v. Den an-
svarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i firmapensionskassens aktiviteter
og materiale i øvrigt og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 46, til enhver tid er i overensstemmelse med de krav,
der er nævnt i § 47, stk. 1-3.
Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de forhold, der er nævnt i stk.
2, til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen
af hvervet, herunder af bestyrelsen, direktionen og nøglepersoner. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den an-
svarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af firmapensionskassens økonomiske stilling.
Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-4, herunder om de krav, en
person skal opfylde for at kunne blive antaget som ansvarshavende aktuar.«
[Indførelse af ansvarshavende aktuar]
Til § 35
12) I stk. 4 indsættes som 2. pkt.:
»Bestyrelsen kan udpege den ansvarshavende aktuar som nøgleperson for aktuarfunktionen.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Til § 38
13) I stk. 1, 2. pkt., ændres »Et medlem af bestyrelsen, en direktør eller en revisor« til: »Et medlem af bestyrelsen, en
direktør, en revisor eller den ansvarshavende aktuar«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
14) I stk. 1, 3. pkt., ændres »En direktør eller en revisor« til: »En direktør, en revisor eller den ansvarshavende aktu-
ar«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
15) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Et bestyrelsesmedlem,«: »den ansvarshavende aktuar,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Til § 41
3
16) I stk. 1 og 2, udgår »identificeret som«.
[Sproglig korrektion]
Til § 43
17) I stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
[Sproglig korrektion]
Til § 44
18) I stk. 2 ændres »ligebehandlingsloven« til: »lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti-
gelse m.v.«
[Sproglig korrektion]
Til § 47
19) Paragraffen affattes således:
»§ 47. Oplysninger, der anmeldes efter § 46, stk. 1, nr. 1-5, skal være betryggende og rimelige over for det enkelte
medlem, den enkelte pensionsmodtager og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen. Herunder skal firmapensi-
onskassen som generelt princip, hvor det er relevant, tage hensyn til at have en rimelig fordeling af risici og ydelser
mellem generationerne i dens aktiviteter.
Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og
skal føre til en rimelig fordeling.
Stk. 3. De beregningselementer, herunder rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer, der læg-
ges til grund ved beregning af bidrag, udtrædelsesgodtgørelser og hvilende pension, skal vælges med forsigtighed, og
skal være i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af § 46, stk. 2. De beregningselementer, der lægges
til grund ved beregning af de pensionsmæssige hensættelser, skal være i overensstemmelse med de regler, der er udstedt
i medfør af § 50, stk. 5.
Stk. 4. Er kravene i stk. 1-3 eller i regler udstedt i medfør af stk. 5, § 46, stk. 2, og § 50, stk. 5, ikke opfyldt, påbyder
Finanstilsynet firmapensionskassen at foretage de fornødne ændringer. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for firma-
pensionskassens efterlevelse af sådanne påbud.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de krav, der er nævnt i stk. 1-3.«
[Tilføjelse af reglerne om rimelige og betryggende forhold]
Til § 48
20) I stk. 1, 2. pkt. ændres »stk. 1« til: »1. pkt.«
[Sproglig korrektion]
Til § 54
21) I stk. 4, 1. pkt., ændres »Beregning for grundlag« til: »Beregning af grundlaget«.
[Sproglig korrektion]
Til § 81
22) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »direktion«: », den ansvarshavende aktuar«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
4
Til § 86
23) I stk. 1, nr. 1, indsættes efter »bestyrelse«: »eller ansvarshavende aktuar«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Til § 90
24) I stk. 1 ændres »pensionskassens« til: »pensionskasses«.
[Sproglig korrektion]
25) I stk. 3 ændres »afviser« til: »afslår«.
[Sproglig korrektion]
Til § 97
26) I stk. 4 ændres »§ 41, stk. 2« til: »§ 35, stk. 2«.
[Lovteknisk ændring]
27) I stk. 7 ændres »stk. 3, 3. pkt.« til: »stk. 4, 3. pkt.«.
[Lovteknisk ændring]
28) I stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 41, stk. 2« til: »§ 35, stk. 2«.
[Lovteknisk ændring]
29) I stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 98
30) I stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 indsættes efter »direktøren«: », den ansvarshavende aktuar«.
[Materiel korrektion]
Til § 103
31) I stk. 2, nr. 3, indsættes efter »de valgte revisorer«: »eller den ansvarshavende aktuar« og efter »jf. § 72, stk. 1«: »,
samt § 01, stk. 3, 1. pkt.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
32) I stk. 3, indsættes efter »en direktør«: », den ansvarshavende aktuar«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Til § 107
33) I stk. 1 indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 3«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 110
5
34) I stk. 1, 2. pkt., ændres »nogle« til: »nogen«.
[Sproglig korrektion]
Til § 116
35) I stk. 2, indsættes efter »§ 34, stk. 1-5,«: »§ 01,«.
[Materiel korrektion]
36) I stk. 3 ændres »efter« til: »om overholdelse af«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 117
37) I bestemmelsen ændres »Undlader en firmapensionskasses bestyrelse, direktion, en firmapensionskasse som så-
dan, likvidator eller revisor« til: »Undlader en firmapensionskasses bestyrelse, direktion, en firmapensionskasse som
sådan, likvidator, revisor eller ansvarshavende aktuar«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
38) I bestemmelsen ændres »påbyde« til: »pålægge«.
[Sproglig korrektion]
Til § 118
39) I stk. 4 udgår nr. 1.
Nr. 2 til 4 bliver herefter nr. 1 til 3.
[Opretholdelse af bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar i firmapensionskasser]
Til § 119
40) I 2. pkt. ændres »køre videre« til: »kan fortsætte deres virksomhed«.
[Sproglig korrektion]
Til § 126
41) I bestemmelsen ændres »Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger« til: »Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger«.
[Loven skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget til § 2, stk. 2, foreslås en sproglig korrektion, idet »firmapensionskasser« ændres til »pensions-
kasser«. Korrektionen foretages for at tydeliggøre, at der er tale om »pensionskasser« omfattet af lov om finansiel virk-
somhed, som ikke er omfattet af denne lov.
6
Til nr. 2
Med ændringsforslaget til § 3, nr. 14, foreslås, som sproglig korrektion, at »disses« indsættes. Korrektionen foretages
med henblik på at tydeliggøre meningen om, at det er »kæden af underleverandører samt disses eventuelle videre out-
sourcing til andre led«.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget til § 13, stk. 1, nr. 8 og 13, foreslås en sproglig korrektion, idet »Regler om« udgår. Korrektio-
nen foretages, da »Regler om« er overflødigt.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget til § 13, stk. 1, nr. 12, foreslås en sproglig korrektion således, at »pensionstegnende firmaer«
ændres til »pensionstegnende firma«. Korrektionen foretages for at gøre bestemmelsen til entalsform.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget til § 17, stk. 2, 1. pkt., foreslås en sproglig korrektion, idet »for disse,« ændres til »for disse og
for«. Korrektionen foretages for at tydeliggøre, hvem anmeldelsen af firmapensionskassen skal indeholde oplysninger.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget til § 23, stk. 2, 2. pkt., foreslås en sproglig korrektion, hvorefter »hvert« ændres til »ethvert«.
Korrektionen foretages med henblik på at skabe sproglig sammenhæng i bestemmelsen.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget til § 23, stk. 4, foreslås det, at ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen. Ændringen
betyder, at den ansvarshavende aktuar, i lighed med revisorer og medlemmer af bestyrelsen og direktionen, skal have
adgang til at deltage på firmapensionskassens generalforsamling og til at tage ordet dér. Ændringen af § 24, stk. 4, med-
fører, at bestemmelsen bliver identisk med den gældende § 31, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændrin-
gerne foretages med henblik på at videreføre de gældende regler om ansvarshavende aktuar.
Til nr. 8
Med ændringsforslaget til § 24, stk. 2, nr. 3, foreslås det, at ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen. Ændrin-
gen betyder, at der på den ordinære generalforsamling også skal tages stilling til spørgsmål fremsat af den ansvarsha-
vende aktuar. Ændringen medfører, at bestemmelsen bliver identisk med den gældende § 32, stk. 2, nr. 3, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser. Ændringen foretages med henblik på at videreføre de gældende regler om ansvarshavende
aktuar.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget til § 25, 2. pkt., foreslås det, at den ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen. Ændringen
betyder, at den ansvarshavende aktuar, i lighed med en tiendedel af samtlige medlemmer og pensionsmodtagere, revisor
7
eller Finanstilsynet, skriftlig kan forlange, at der med 14 dages varsel afholdes ekstraordinær generalforsamling med
henblik på behandling af et bestemt angivet emne. Ændringen af § 25, 2. pkt., medfører, at bestemmelsen bliver materi-
elt identisk med den gældende § 33, 2. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen foretages med henblik
på at videreføre de gældende regler om ansvarshavende aktuar.
Til nr. 10
Med ændringsforslaget til § 31, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at henvisningen ændres, så der i stedet henvises til bestem-
melsens 1. pkt. Ændringen foretages for at sikre, at der henvises til den korrekte bestemmelse.
Til nr. 11
Det følger af den gældende § 26, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at bestyrelsen i en firmapensionskasse
skal antage en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder bereg-
ninger og undersøgelser.
§ 01 viderefører delvist den gældende § 26 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Den gældende § 26, stk. 2, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, der foreskriver, at bestyrelsen og den tidligere ansvarshavende aktuar senest 1
måned efter skiftet af ansvarshavende aktuar skal sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden for skif-
tet, videreføres ikke. Da hjemlen i stk. 5 vil blive benyttet til at udstede en bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar i
firmapensionskasser, der som i dag vil indeholde krav om en sådan redegørelse i forbindelse med fratrædelse, vurderes
der ikke at være behov for at have et eksplicit krav herom i bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen i en firmapensionskasse skal antage en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de
nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som ansvarshavende
aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen eller bestyrelsen i firmapensionskassen. At bestyrel-
sen skal antage den ansvarshavende aktuar indebærer, at den ansvarshavende aktuar refererer til bestyrelsen, og at kun
bestyrelsen har kompetence til at antage og afskedige den ansvarshavende aktuar.
Det foreslås i stk. 2, at den ansvarshavende aktuar skal påse, at firmapensionskassen overholder sit tekniske grundlag
m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i firmapensionskassens aktiviteter og
materiale i øvrigt, herunder markedsføringsmateriale og bonusprognoser og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 46,
til enhver tid er i overensstemmelse med de krav, der er nævnt i § 47, stk. 1-3. Det »aktuarmæssige indhold« omfatter i
princippet alle vilkår, som har relation til firmapensionskassens beregningsgrundlag, og forhold, som efter § 46 er
omfattet af selskabets anmeldelsespligt.
Det foreslås i stk. 3, at den ansvarshavende aktuar omgående skal indberette enhver tilsidesættelse af de forhold,
der er nævnt i stk. 2, til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af bestyrelsen og direktionen at for-
lange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Den ansvarshavende aktuar har således mu-
lighed for at få information i samme omfang som firmapensionskassens bestyrelse. Den ansvarshavende aktuar
har således også ret til at få forelagt materiale til brug for bestyrelsesmøder. Direktionen i en firmapensionskasse
kan ikke nægte at besvare spørgsmål fra den ansvarshavende aktuar, hvis spørgsmålet efter den ansvarshavende
aktuars skøn er af betydning for en vurdering af firmapensionskassens økonomiske stilling.
Finanstilsynet kan kræve alle de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelsen
af firmapensionskassens økonomiske stilling. Bestemmelsen indebærer, at den ansvarshavende aktuar kan hen-
vende sig til Finanstilsynet uden at underrette firmapensionskassens direktion herom, men bestemmelsen indebæ-
8
rer ikke, at den ansvarshavende aktuar kan tilsidesætte sin loyale oplysningsforpligtelse over for firmapensions-
kassens ledelse.
Det foreslås i stk. 4, at den ansvarshavende aktuar årligt skal indsende en beretning til Finanstilsynet. Finanstilsy-
net har udarbejdet vejledning nr. 10091 af 15. december 2006 om indholdet i den ansvarshavende aktuars beret-
ning for firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-4, herunder
om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive antaget som ansvarshavende aktuar. Bemyndigelsen vil
blive benyttet til at udstede en bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar i firmapensionskasser, hvor der som i
den gældende bekendtgørelse vil blive fastsat krav til den ansvarshavende aktuars uddannelse og erfaring, krav
om redegørelse til Finanstilsynet ved antagelse, afskedigelse og fratrædelse af den ansvarshavende aktuar, kravene
til indholdet af den årlige beretning, samt krav til den ansvarshavende aktuars rapportering til bestyrelsen i firma-
pensionskassen.
Til nr. 12
Med ændringsforslaget til § 35, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at bestyrelsen skal kunne udpege den ansvarshavende aktuar
som nøgleperson for aktuarfunktionen. Ændringen foretages med henblik på at gøre det muligt for den ansvarshavende
aktuar at påtage sig ansvaret for de opgaver, som er tilknyttet aktuarfunktionen, da der i høj grad er sammenfald mellem
de opgaver, som skal udføres af aktuarfunktionen og de opgaver, som skal udføres af den ansvarshavende aktuar. Det
vil bero på en konkret vurdering af firmapensionskassens forhold, om det er hensigtsmæssigt, at nøglepersonen for
aktuarfunktionen er den ansvarshavende aktuar.
Til nr. 13
Med ændringsforslaget til § 38, stk. 1, 2., pkt. foreslås det, at ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen. Ændrin-
gen betyder, at den ansvarshavende aktuar, i lighed med et medlem af bestyrelsen, en direktør eller en revisor, skal
kunne forlange, at bestyrelsen indkaldes til bestyrelsesmøde. Ændringen af § 38, stk. 1, 2. pkt., medfører, at bestemmel-
sen bliver identisk med den gældende § 31, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen foretages med
henblik på at videreføre de gældende regler om den ansvarshavende aktuar.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget til § 38, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at den ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen.
Ændringen betyder, at den ansvarshavende aktuar, i lighed med et medlem af bestyrelsen, en direktør eller en revisor,
skal have ret til at deltage i og udtale sig på bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag beslutter andet.
Ændringen af § 38, stk. 1, 3. pkt., medfører, at bestemmelsen bliver identisk med den gældende § 27, stk. 1, 3. pkt., i
lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen foretages med henblik på at videreføre de gældende regler om den
ansvarshavende aktuar.
Til nr. 15
Med ændringsforslaget til § 38, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at den ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen.
Ændringen betyder, at den ansvarshavende aktuar, i lighed med et bestyrelsesmedlem, en revisor eller en direktør, skal
have ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen, hvis den ansvarshavende aktuar ikke er enig i bestyrelsens
beslutning. Ændringen af § 38, stk. 2, 2. pkt., medfører, at bestemmelsen bliver identisk med den gældende § 27, stk. 2,
9
2. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen foretages med henblik på at videreføre de gældende regler
om den ansvarshavende aktuar.
Til nr. 16
Med ændringsforslaget til § 41, stk. 1 og 2, foreslås en sproglig korrektion, idet »identificeret som« udgår. Korrektionen
foretages med henblik på tydeliggøre indholdet af bestemmelsen.
Til nr. 17
Med ændringsforslaget til § 43, stk. 3, 1. pkt., foreslås en sproglig korrektion, således at der både henvises til »stk. 1 og
2«. Ændringen har ikke materiel betydning.
Til nr. 18
Med ændringsforslaget til § 44, stk. 2, foreslås en sproglig korrektion, i det »ligebehandlingsloven« ændres til »lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.«. Korrektionen foretages med henblik på at sikre,
at der ikke er tvivl om, hvilken lov der henvises til.
Til nr. 19
I den gældende § 17, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser fremgår, at oplysninger der anmeldes efter § 13,
stk. 1, nr. 1-5 skal være betryggende og rimelige over for det enkelte medlem og andre pensionsberettigede efter pensi-
onsaftalen. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at de anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 13, stk.
1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling. Bestemmelsens stk. 3 fastslår at de beregnings-
elementer (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved beregning af
bidrag, udtrædelsesgodtgørelser og hvilende pension, skal vælges med forsigtighed. De beregningselementer, der læg-
ges til grund ved beregning af pensionshensættelser, skal være i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i med-
før af § 44 f. Bestemmelsens stk. 4 fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3
nævnte krav. Endelig fastslår bestemmelsen i stk. 5, at hvis kravene i stk. 1-3 eller i regler udstedt i medfør af stk. 4 og
§ 44 f ikke er opfyldt, påbyder Finanstilsynet pensionskassen at foretage de fornødne ændringer. Finanstilsynet kan
fastsætte en frist for pensionskassens efterkommelse af sådanne påbud.
Den foreslåede § 47 er med visse ændringer og tilføjelser en videreførelse af den gældende § 17. I bestemmelsens stk. 1
er ”den enkelte pensionsmodtager” indsat med henblik på at tilpasse lovgivningen til IORP II-direktivets medlemsbe-
greb. Desuden er der indsat et nyt punktum, som fastslår, at firmapensionskassen bl.a. som generelt princip, hvor det er
relevant, skal tage hensyn til at have en rimelig fordeling af risici og ydelser mellem generationerne i dens aktiviteter.
Bestemmelsen er indsat med henblik på at gennemføre artikel 7, stk. 3, i IORP II-direktivet. Herudover er henvisningen
i stk. 3 ændret, således at beregningselementerne, der lægges til grund ved beregning af bidrag, udtrædelsesgodtgørelser
og hvilende pension, skal være i overensstemmelse med de regler, der udstedes i medfør af § 46, stk. 2, og således at
beregningselementerne, som indgår ved beregning af de pensionsmæssige hensættelser, nu skal være i overensstemmel-
se med de regler, der udstedes om opgørelse af pensionsmæssige hensættelser. I den gældende bestemmelse henvises
der til de regler, der udstedes om årsrapporter. Ændringen foretages med henblik på at udskille opgørelsen af de pensi-
onsmæssige hensættelser fra regnskabsreglerne.
10
Den foreslåede § 47 præciserer de principper, som firmapensionskassens tekniske grundlag m.v. skal udformes efter, og
giver Finanstilsynet hjemmel til at udstede påbud, såfremt anmeldte forhold ikke opfylder lovens krav. Herudover ved-
rører bestemmelsen rimelighed i mere generel forstand.
Det foreslåede stk. 1, 1, pkt., fastsætter, at oplysninger, der anmeldes efter § 46, stk. 1, nr. 1-5, skal være betryggende og
rimelige over for det enkelte medlem, den enkelte pensionsmodtager og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen.
Med bestemmelsen lægges der særlig vægt på, at det anmeldte tekniske grundlag m.v. er betryggende, samt at firma-
pensionskassens eventuelle overskud fordeles rimeligt mellem de enkelte medlemmer og pensionsmodtagere.
I det foreslåede stk. 1, 2. pkt., tilføjes, at firmapensionskassen herunder som generelt princip, hvor det er relevant, skal
tage hensyn til at have en rimelig fordeling af risici og ydelser mellem generationerne i dens aktiviteter.
Bestemmelsen er udtryk for et nyt rimelighedsprincip, som firmapensionskassen skal tage i betragtning i en række for-
skellige sammenhænge. Firmapensionskassen skal i medfør af princippet sikre generationsmæssig balance ved at stræbe
efter at have en rimelig fordeling af risici og ydelser mellem generationerne i pensionsordningerne. Bl.a. vil firmapensi-
onskassen skulle tage rimelighedsprincippet i betragtning i forbindelse med administrationen af ordningerne, herunder
sikre, at der i forbindelse med udbetaling af pensionsydelser og i forbindelse med de valg der træffes, f.eks. i relation til
fordeling af overskud, tages højde for medlemsbestandens generationsmæssige sammensætning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 7, sidste punktum, i IORP II-direktivet.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at de anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, skal
være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.
Bestemmelsen medfører, at reglerne for fordeling af firmapensionskassens overskud skal være formuleret, så det klart
og præcist fremgår, hvordan overskuddet anvendes. Fordelingen af overskuddet skal endvidere være rimelig i forhold til
de berettigede parter. Fordelingen af overskuddet blandt de berettigede parter skal afspejle det forhold, hvorefter der er
bidraget til overskudsdannelsen. Den del af firmapensionskassens overskud, der herefter tilfalder medlemmerne og
pensionsmodtagerne (bonus), skal frigives på rimelig vis under pensionsordningens løbetid. Den beregnede og fordelte
bonus må ikke varigt afvige fra det forhold, hvorefter der er bidraget til overskudsdannelsen, medmindre andet følger af
pensionsaftalernes indhold. Det kan således f.eks. fremgå af aftalerne, at der ikke er ret til bonus. Bonusregler skal være
betryggende i den forstand, at der ikke uddeles et større beløb i bonus, end der er til rådighed.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at de beregningselementer, herunder rentesatser, omkostningssatser og statistiske bereg-
ningselementer, der lægges til grund ved beregning af bidrag, udtrædelsesgodtgørelser og hvilende pension, skal vælges
med forsigtighed, og skal være i overensstemmelse med de regler, der udstedes i medfør af § 46, stk. 2. De beregnings-
elementer, der lægges til grund ved beregning af de pensionsmæssige hensættelser, skal være i overensstemmelse med
de regler, der udstedes i medfør af § 50, stk. 5.
Bestemmelsen indebærer at grundlagsrente, de statistiske beregningselementer og omkostningselementer skal vælges
forsigtigt. Ved bedømmelsen af, om et tegningsgrundlag er betryggende, er det ikke tilstrækkeligt, at forholdet imellem
de enkelte beregningselementer er realistiske, eller at beregningsgrundlaget ud fra en helhedsvurdering er betryggende.
Grundlagsrenten, og risiko- og omkostningselementerne skal hver for sig vælges med forsigtighed.
Firmapensionskasser skal som udgangspunkt finansieres på basis af forsigtigt fastsatte løbende ordinære bidragsbetalin-
ger, og ekstraordinære tilskud bør alene indgå ved konstateret afvigelse fra de forsigtigt fastsatte forudsætninger og i
11
ekstraordinære situationer. Bidragene for et nytegnet medlem skal være tilstrækkelige til, at firmapensionskassen kan
opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af midler. En-
hver pensionsordning vurderet på tegningstidspunktet skal kunne hvile i sig selv, dog således at kontraktmæssige fast-
satte omfordelinger kan finde sted, f.eks. som følge af anvendelse af fælleskøngrundlag og andre kollektive elementer.
En firmapensionskasse kan oprette to typer pensionsordninger, enten bidragsdefinerede eller ydelsesdefinerede pensi-
onsordninger. I dag findes der dog alene firmapensionskassen med ydelsesdefinerede pensionsordninger. I ydelsesdefi-
nerede pensionskasser, hvor der er fastsat et pensionsniveau, der indebærer en garanteret regulering efter et løn- eller
prisniveau eller lignende, må de rentesatser, der lægges til grund ved beregningen af de pensionsmæssige hensættelser,
højst være forskellen mellem det forventede renteniveau og det bedst mulige skøn over reguleringstakten. Ved fastsæt-
telse af rentesatserne kan der tages hensyn til effekten af eventuelle skattefritagelser.
Formålet med tegningsgrundlaget er at fastsætte sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn. Sammenhængen
mellem bidrag og pensionstilsagn fastsættes på tidspunktet for tegning af pensionsordningen henholdsvis senere forhø-
jelse(r) af bidrag eller pensionstilsagn. Det følger af stk. 1, første punktum om, at tegningsgrundlaget skal være rimeligt
og betryggende. Udviklingen kan dog medføre, at tegningsgrundlaget på sigt ikke længere er rimeligt og/eller betryg-
gende. I så fald skal firmapensionskassen anmelde et nyt tegningsgrundlag, som er rimeligt og betryggende, og som
skal anvendes ved fremtidige fastsættelser af sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn, herunder senere forhø-
jelse(r).
Formålet med hensættelsesgrundlaget er at fastsætte størrelsen af de midler, som en firmapensionskasse til enhver tid
skal være i besiddelse af for med stor sikkerhed at kunne opfylde sine pensionsforpligtelser (pensionshensættelserne). I
medfør af § 59, stk. 5, udstedes regler, der fastsætter, at pensionshensættelserne skal beregnes for hvert enkelt medlem
som forskellen mellem nutidsværdien af pensionstilsagn og aktuelle pensioner og nutidsværdien af fremtidige nettobi-
drag. Dog skal pensionshensættelserne opgøres som nutidsværdien af optjente pensionstilsagn i firmapensionskasser
med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der er oprettet den 1. november 2007 eller senere, og for firmapensionskas-
ser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der er oprettet før 1. november 2007, og som har besluttet at anvende
dette grundlag. Nutidsværdien beregnes på det hensættelsesgrundlag, som firmapensionskassen har anmeldt til dette
formål, og under hensyn til de fremtidige stigninger i pensionstilsagn og nettobidrag, der er kendt på beregningstids-
punktet. Pensionshensættelsen for et medlem, der ikke er afskåret fra at udtræde af firmapensionskassen, skal dog
mindst være lig med medlemmets udtrædelsesgodtgørelse. Pensionshensættelserne skal opgøres efter regler, der udste-
des i medfør af § 50, stk. 5, og som understøtter en forsigtig beregning af pensionshensættelserne, som skal sikre, at
firmapensionskassens forpligtelser relateret til medlemsbestandens pensionsydelser kan opfyldes både på kort og lang
sigt.
I henhold til lovforslagets § 46, stk. 1, nr. 2 og 6, skal alle firmapensionskasser anvende et beregningsgrundlag til fast-
sættelse af sammenhængen mellem ydelser og bidrag (tegningsgrundlaget) og et beregningsgrundlag til opgørelse af
pensionshensættelserne (hensættelsesgrundlaget). Bestemmelsen udelukker ikke, at de to beregningsgrundlag kan være
ens.
Tegningsgrundlaget er beskrevet i bemærkningerne til § 46, stk. 1, nr. 2, og skal fastsættes forsigtigt efter regler, der
udstedes i medfør af § 46, stk. 2. Formålet med reglerne er at fastsætte sammenhængen mellem bidrag og pensionstil-
sagn, så der er stor sikkerhed for, at firmapensionskassen ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige
midler til at opfylde pensionsløftet. Herudover skal sammenhængen mellem bidraget og pensionstilsagnet følge ækviva-
lensprincippet. Ækvivalensprincippet indebærer, at nutidsværdien af pensionstilsagnet balancerer med nutidsværdien af
de løbende bidrag, med det formål at sikre en lødig, jævnt opbygget afdækning af pensionstilsagnet.
12
Hensættelsesgrundlaget er beskrevet i bemærkningerne til § 46, stk. 1, nr. 2, og § 50, stk. 1-4, og skal fastsættes forsig-
tigt efter regler, der udstedes i medfør af § 50, stk. 5.
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at hvis kravene i stk. 1-3 eller i regler udstedt i medfør af stk. 5, § 46, stk. 2, og § 50, stk.
5, ikke er opfyldt, påbyder Finanstilsynet firmapensionskassen at foretage de fornødne ændringer. Finanstilsynet kan
fastsætte en frist for firmapensionskassens efterlevelse af sådanne påbud.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde firmapensionskassen at opfylde principperne, som er gæl-
dende for det tekniske grundlag m.v.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de krav, der er nævnt i stk. 1-
3.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel, til at fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1-3. Bestemmelsen vil
blive anvende til at fastsætte nærmere krav i bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og teknisk grundlag m.v. for
firmapensionskasser.
Til nr. 20
Med ændringsforslaget til § 48, stk. 1, 2. pkt., foreslås en sproglig korrektion, idet henvisningen ændres fra »stk. 1« til
»1. pkt.«. Ændringen har ikke materiel betydning.
Til nr. 21
Med ændringsforslaget til § 54, stk. 4, 1. pkt., foreslås en sproglig korrektion, idet formuleringen »Beregning for grund-
lag« ændres til »Beregning af grundlaget«. Korrektionen foretages med henblik på tydeliggøre indholdet af bestemmel-
sen.
Til nr. 22
Med ændringsforslaget til § 81, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at den ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen.
Ændringen betyder, at hvis en firmapensionskasse af Finanstilsynet bliver påbudt at lade udarbejde en redegørelse om
firmapensionskassens økonomiske stilling og fremtidsudsigter, så skal den ansvarshavende aktuar, i lighed med firma-
pensionskassens bestyrelse, direktion og revision, ved underskrift på påbuddet bekræfte over for Finanstilsynet at være
gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. Ændringen af § 81, stk. 1, 2. pkt., medfører, at bestemmelsen bliver iden-
tisk med den gældende § 59, stk. 1, 2. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen foretages med henblik
på at videreføre de gældende regler om den ansvarshavende aktuar.
Til nr. 23
Med ændringsforslaget til § 86, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at den ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen, så det
fremgår, at en firmapensionskasse skal opløses, hvis den ikke har nogen bestyrelse eller ansvarshavende aktuar og dette
ikke afhjælpes inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Ændringen af § 86, stk. 1, nr. 1, medfører, at bestemmelsen
bliver identisk med den gældende § 63, stk. 1, nr. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen foretages med
henblik på at videreføre de gældende regler om den ansvarshavende aktuar.
Til nr. 24
13
Med ændringsforslaget til § 90, stk. 1, foreslås en sproglig korrektion, idet »pensionskassens« ændres til »pensionskas-
ses«. Ændringen har ikke materiel betydning.
Til nr. 25
Med ændringsforslaget til § 90, stk. 3, foreslås en sproglig korrektion, idet »afviser« ændres til »afslår«. Korrektionen
foretages, da det er mere sprogligt korrekt at ”afslå” en tilladelse.
Til nr. 26
Med ændringsforslaget til § 97, stk. 4, foreslås det, at henvisningen ændres fra »§ 41, stk. 2« til »§ 35, stk. 2«. Ændrin-
gen foretages, da lovforslaget pt. henviser til den forkerte bestemmelse.
Til nr. 27
Med ændringsforslaget til § 97, stk. 7, foreslås det, at henvisningen ændres fra »stk. 3, 3. pkt.« til »stk. 4, 3. pkt.«. Æn-
dringen foretages, da lovforslaget pt. henviser til den forkerte bestemmelse.
Til nr. 28
Med ændringsforslaget til § 97, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at henvisningen ændres fra »§ 41, stk. 2« til »§ 35, stk. 2«.
Ændringen foretages, da lovforslaget pt. henviser til den forkerte bestemmelse.
Til nr. 29
Med ændringsforslaget til § 97, stk. 8, 2. pkt., foreslås det, at henvisningen ændres fra »stk. 2 og 3« til »stk. 2 og 4«.
Ændringen foretages, da lovforslaget pt. henviser til den forkerte bestemmelse.
Til nr. 30
Med ændringsforslaget til § 98, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, foreslås det, at den ansvarshavende aktuar indsættes i bestem-
melsen, således at den ansvarshavende aktuar, i lighed med firmapensionskassens bestyrelse, direktør og revisor, skal
deltage på det møde, der afholdes med Finanstilsynet efter en inspektion i firmapensionskassen. Ændringen af § 98, stk.
2, 1. pkt., medfører, at bestemmelsen bliver identisk med den gældende § 65 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser. Ændringen foretages med henblik på at videreføre de gældende regler om den ansvarshavende aktuar.
Til nr. 31
Med ændringsforslaget til § 103, stk. 2, nr. 3, foreslås det, at ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen. Ændrin-
gen betyder, at den ansvarshavende aktuar skal anses som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser, for så vidt angår
de sager, hvor den ansvarshavende aktuar ikke har opfyldt dens oplysningspligt over for Finanstilsynet, jf. § 01, stk. 4,
1. pkt. Ændringen af § 103, stk. 2, nr. 3, medfører, at bestemmelsen bliver identisk med den gældende § 66 b, stk. 2, nr.
3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen foretages med henblik på at videreføre de gældende regler om
ansvarshavende aktuar.
Til nr. 32
14
Med ændringsforslaget til § 103, stk. 3, foreslås det, at ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen. Ændringen
betyder, at ansvarshavende aktuar også skal anses som part, hvis Finanstilsynets påtale eller påbud i medfør af loven
eller dennes forskrifter er rettet direkte mod den pågældende. Ændringen af § 103, stk. 3, medfører, at bestemmelsen
bliver identisk med den gældende § 66 b, stk. 3., i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen foretages med
henblik på at videreføre de gældende regler om ansvarshavende aktuar.
Til nr. 33
Med ændringsforslaget til § 107, stk. 1, foreslås det, at henvisningen udvides, så der både henvises til »stk. 2 og stk. 3«.
Korrektionen foretages, da både bestemmelsens stk. 2 og 3 er undtagelser fra stk. 1, hvorfor der i stk. 1, bør henvises til
begge bestemmelser.
Til nr. 34
Med ændringsforslaget til § 110, stk. 1, 2. pkt., foreslås en sproglig korrektion, idet »nogle« ændres til »nogen«. Der er
med korrektionen ikke tiltænkt nogen materiel ændring.
Til nr. 35
Med ændringsforslaget til § 116, stk. 2, foreslås det, at § 01 indsættes i straffebestemmelsen. Ændringen betyder, at
overtrædelser af ændringsforslagets § 01 om ansvarshavende aktuar kan straffes med bøde. Ændringen foretages med
henblik på at videreføre de gældende regler om ansvarshavende aktuar.
Til nr. 36
Med ændringsforslaget til § 116, stk. 3, foreslås det, at »efter« ændres til »om overholdelse af«. Ændringen, som er af
lovteknisk karakter, foretages for at sikre, at bestemmelsens indhold ikke er misvisende.
Til nr. 37
Med ændringsforslaget til § 117 foreslås det, at ansvarshavende aktuar indsættes i bestemmelsen. Ændringen betyder, at
hvis ansvarshavende aktuar, i lighed med bestyrelsen, direktionen, firmapensionskassen som sådan, likvidator og revi-
sor, undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler
denne over for Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, så kan Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel
påbyde den ansvarshavende aktuar daglige eller ugentlige bøder.
Til nr. 38
Med ændringsforslaget til § 117 foreslås herudover en sproglig korrektion, idet »påbyde« ændres til »pålægge«. Korrek-
tionen foretages, da det er mere sprogligt korrekt at ’pålægge en bøde’ end at ’påbyde en bøde’.
Til nr. 39
15
Med ændringsforslaget til § 118, stk. 4, foreslås det at nr. 1, udgår, hvorefter nr. 2 til 4 bliver til nr. 1 til 3. Ændringen
betyder, at bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar i firmapensionskasser ikke ophæves. Ændringen foretages med
henblik på at videreføre de gældende regler om ansvarshavende aktuar.
Til nr. 40
Med ændringsforslaget til § 119, 2. pkt. foreslås en sproglig korrektion, idet »køre videre« ændres til »kan fortsætte
deres virksomhed«. Korrektionen foretages alene for at gøre formuleringen mere sproglig korrekt.
Til nr. 41
Med ændringsforslaget til § 126 foreslås en ændring af bestemmelsen, så loven ikke gælder for bl.a. Færøerne og heller
ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne. Det foreslåede svarer til, hvad der gælder efter § 73, stk. 5,
i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser.


Oversendelsesbrev

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L79/bilag/4/1980093.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
3. december 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg ændringsforslag til L 79, Forslag til lov om fir-
mapensionskasser.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 79 Bilag 4
Offentligt