L 73 - svar på spm. 15 om ministeren kan bekræfte, at der ansættes såkaldte VEU-tovholdere i forlængelse af Trepartsaftale III i de regionale arbejdsmarkedskontorer (AMK), fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 73 - svar på spm. 15.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L73/spm/15/svar/1536342/1980060.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
3. december 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L73 stillet af udvalget den 22. novem-
ber 2018
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren kan bekræfte, at der ansæt-
tes såkaldte VEU-tovholdere i forlængelse af Trepartsaftale III i de regio-
nale arbejdsmarkedskontorer (AMK’er) til at udbrede viden om mulighe-
derne i efter- og videreuddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet og
til koordinering af det virksomhedsopsøgende arbejde mellem aktørerne,
herunder på erhvervsfremmeområdet.
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra beskæftigelsesministeren, som oplyser:
”Det kan bekræftes, at der er ansat voksen- og efteruddannelse (VEU)-
tovholdere i de regionale arbejdsmarkedskontorer (AMK’er) i forlængel-
se af Trepartsaftale III.
De otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) har i perioden 2018-2021
fået til opgave at indsamle oplysninger om virksomhedernes kompetence-
behov og samtidig koordinere jobcentrenes indkøb af kurser hos uddan-
nelsesinstitutioner på tværs af kommuner. Det skal sikre et bedre match
mellem udbud og efterspørgsel af VEU-kurser indenfor områder med
mangel på arbejdskraft. Som led i den styrkede VEU-indsats har Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering ansat omkring 30 VEU-tovholdere i
AMK, der skal hjælpe RAR med opgaven.
VEU-tovholderne skal igangsætte konkrete regionale samarbejder om
opkvalificering og tværkommunale kursuskøb. Til det formål er der etab-
leret et meldesystem, hvor jobcentre, arbejdsgivere, a-kasser mv. kan gøre
opmærksom på udækkede kompetencebehov og behov for koordinering
af kursusindkøb. De oplysninger viderebringer tovholderne herefter til
uddannelsesinstitutioner og hjælper med at koordinere kurserne på tværs
af kommuner. Hertil bliver der udviklet et nyt kompetenceværktøj, som
skal understøtte indsatsen og være et centralt opslagsværk over virksom-
hedernes kompetencebehov inden for forskellige stillingsbetegnelser.
Samlet skal det være med til at styrke overvågningen af arbejdsmarkedet
og forbedre samarbejdet om VEU-indsatsen mellem aktørerne bl.a. mel-
lem virksomheder, rekrutteringsfællesskaber, jobcentre, a-kasser, uddan-
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 73 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2/2
nelsesinstitutioner, erhvervsservice og arbejdsmarkedets parter, og herun-
der også på erhvervsfremmeområdet. Det skal være med til at højne kvali-
teten af henvendelser til virksomhederne og skabe en bedre koordineret
service.
Formålet med den styrkede VEU-indsats er at skabe bedre vilkår for mål-
rettet opkvalificering af medarbejdere og ledige inden for områder med
behov for arbejdskraft samt at gøre det lettere for virksomhederne at få
opkvalificeret medarbejdere og gøre det lettere for jobcentrene at få ledige
på kurser.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov