B 5 - svar på spm. 4 om, hvad der er den faglige begrundelse for, at forskerne har valgt afstanden på op til 500 meter til landbrug i deres undersøgelser, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
MOF B 5 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B5/spm/4/svar/1536335/1980043.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 3. december 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 5, forslag til folketingsbeslutning om indførelse af straksforbud mod salg og anvendelse af sprøjtegifte med aktivstofferne pendimethalin, bromoxynil og fluroxypyr stillet den 21. november 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 4 til B 5 ”Vil ministeren oplyse, hvad der er den faglige begrundelse for, at forskerne har valgt afstanden på op til 500 meter til landbrug i deres undersøgelser?” Svar Forskerne har oplyst, at de har anvendt en række forskellige afstande fra bopæl til marker i undersøgelsen, som alle vil blive præsenteret i deres artikel, der beskriver undersøgelsen. Afstandene fra 100 meter til 1.000 meter repræsenterer en række afstande, hvortil pesticiderne kan formodes at være spredt som følge af afdrift, både under og efter udbringningen af pesticiderne. I deres præsentation ved konferencen i Canada, da de præsenterede de foreløbige resultater, refererede de til undersøgelser, der viser: - en øget udsættelse for pesticider af beboere nær marker med afgrøder - en øget pesticidkoncentration i husstøv fra hjem med en øget afgrødetæthed inden for en afstand af 500-750 meter - en øget koncentration af nedbrydningsprodukter af pesticider i urinen hos børn og voksne, der bor på landet. Jakob Ellemann-Jensen / Lea Frimann Hansen Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 B 5 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt