Redegørelse af 30/11 18 om forsknings- og innovationsområdet 2018.

Redegørelse nr. R 6 (30/11 2018) Folketinget 2018-19
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 30/11 18 om forsknings- og innovations-
området 2018.
(Redegørelse nr. R 6).
Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers):
1. FORORD
Det er forskning, vi skal leve af i fremtiden. Derfor investe-
rer Danmark markant i området. I 2018 investerede vi over
22 mia. kr. i offentlig forskning. Det svarer til 1 pct. af BNP.
Vi får meget ud af den store investering. Dansk forskning
klarer sig rigtig godt internationalt. Danmark ligger i top tre
på listen over lande med de mest citerede videnskabelige
publikationer i OECD. Og dansk forskning ligger samtidig
forrest blandt OECD-landene, når det kommer til andelen af
publikationer, som er udarbejdet i samarbejde mellem offent-
lige forskere og erhvervslivet.
I den forsknings- og innovationspolitiske strategi Danmark
– klar til fremtiden sætter regeringen en klar retning for fremti-
dens forskning og innovation. De mange konkrete initiativer
i strategien skal bidrage til, at Danmark får endnu mere ud af
de meget store investeringer i forskning og innovation, og at
vi får spredt mere viden ud i samfundet.
Jeg har været dybt fascineret, når jeg har været ude og
møde nogle af Danmarks topforskere. Deres viden og passion
efter at skabe nyt gør mig optimistisk for fremtiden.
Al den viden skal vi blive bedre til at omsætte til innovati-
on og iværksætteri, så dansk innovation giver endnu bedre
resultater og skaber mere værdi i danske virksomheder.
Derfor nedsætter jeg bl.a. et internationalt ekspertpanel,
der skal se på, hvordan vi kan udvikle den danske indsats for
videnbaseret innovation. Den danske indsats skal løbende
forbedres, så vi også i fremtiden har en fødekæde fra forsk-
ning til innovation, der fungerer godt, og så vi har stærke
broer mellem vores forskningsmiljøer, virksomheder og re-
sten af samfundet. Regeringen har endvidere med den politi-
ske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet fra maj
2018 besluttet at tilrette systemet, så det bliver mere enkelt og
med færre aktører.
Dansk forskning giver et stort potentiale for at skabe flere
nye virksomheder. Derfor har regeringen som led i den politi-
ske aftale om erhvervsfremme bedt Danmarks Innovations-
fond og Vækstfonden om at udvikle nye modeller for økono-
misk støtte til videnbaseret iværksætteri. Uddannelses- og
Forskningsministeriet er også sammen med de danske uni-
versiteter ved at undersøge de barrierer, der kan være, når ny
teknologi og opfindelser fra universiteterne overføres til virk-
somheder. Målet for begge initiativer er, at det skal være
nemmere at starte virksomheder på baggrund af ny viden fra
uddannelses- og forskningsinstitutionerne.
Regeringen har store ambitioner for dansk forskning. Dan-
ske forskere og universiteter skal være blandt de allerbedste i
verden. For at få endnu mere excellent forskning på det aller-
højeste internationale niveau er det min ambition, at vi ska-
ber nogle helt særlige forskningscentre (Pionercentre). De nye
centre får lov at arbejde med en lang tidshorisont, stor frihed
og en ambitiøs økonomisk ramme, og de skal arbejde på fun-
damentale og forandrende nybrud. Centrene skal kunne kon-
kurrere med de allerbedste forskningsmiljøer internationalt.
Og så vil regeringen blandt andet også styrke karrieremu-
lighederne for talentfulde forskere og fordele forskningsmid-
lerne til universiteterne med større fokus på kvalitet.
Med den forsknings- og innovationspolitiske strategi har
regeringen lagt sporene til en fremsynet udvikling af et alle-
rede godt forsknings- og innovationssystem, og jeg glæder
mig til at skabe endnu bedre resultater i et tæt samarbejde
med de mange aktører.
God læselyst!
2. FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION I
DANMARK
Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i
verden. Regeringen har videreført målet om, at det offentlige
forskningsbudget skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. Dertil
kommer markante private investeringer i forskning og ud-
vikling.
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2018 giver
en status for dansk forskning, udvikling og innovation. Kapi-
tel 1 giver en status for samfundets investeringer i forskning
og udvikling, og kapitel 2 præsenterer en række væsentlige
forsknings- og innovationspolitiske indsatser, som bl.a. følger
op på regeringens forsknings- og innovationspolitiske strate-
gi Danmark – klar til fremtiden fra december 2017.
Forskning og udvikling udført i Danmark
Danmark er blandt de højst rangerende lande i internationale
sammenligninger af landes investeringer i udført forskning
og udvikling1, jf. figur 2.1. Samlet set blev der udført forsk-
ning og udvikling for ca. 65 mia. kr. i 20162
. Heraf blev ca. 2/3
udført af erhvervslivet, mens den resterende 1/3 blev udført
af det offentlige3
.
Danmark er ligeledes et af de lande, der udfører mest
forskning og udvikling i den offentlige sektor i forhold til vo-
res størrelse. Danmark ligger i toppen blandt OECD-landene
i 2016 (nyeste tal) i pct. af BNP, jf. figur 2.2.
En stor del af dansk forskning og udvikling sker i er-
hvervslivet. Danmarks investeringer er steget i de seneste år
efter en lang periode med et stabilt niveau. Danmark placerer
sig over gennemsnittet blandt OECD-landene hvad angår in-
vesteringer i forskning og udvikling i erhvervslivet, jf. figur
2.3. Det er mere end lande som Tyskland og Finland, men lidt
under niveauet i Sverige og Schweiz.
2
3
De offentlige og private investeringer i forskning og udvik-
ling er nærmere beskrevet nedenfor.
Offentlige investeringer i forskning og udvikling
De offentlige investeringer omfatter statslige, regionale og in-
ternationale midler. Udviklingen i det offentlige forsknings-
budget er vist nedenfor.
Det bemærkes, at det offentlige forskningsbudget fastlæg-
ges på budgetteringstidspunktet med afsæt i skøn for BNP i
Økonomisk Redegørelse. Forskningsbudgettet for 2016 og
2017 udgjorde på budgetteringstidspunktet henholdsvis
1,01 og 1,03 pct. af BNP. Danmarks Statistik har den 7. no-
vember 2018 justeret det offentlige forskningsbudget for 2017
og revideret BNP-tal for perioden 2015-2017, hvilket er af-
spejlet i figur 2.4. Det offentlige forskningsbudget i 2016 og
2017 udgjorde herefter henholdsvis 0,99 og 0,98 pct. af BNP.
4
I 2018 investerede det offentlige over 22 mia. kr. i forskning
og udvikling. Det svarer til 1 pct. af BNP. Fordelingen af mid-
ler ses i tabel 2.1.
5
Statslige investeringer
Langt størstedelen af de statslige investeringer udmøntes via
basis- og konkurrenceudsatte midler. Den største andel af in-
vesteringerne fordeles som basismidler til uddannelses- og
forskningsinstitutioner, som frit kan disponere midlerne til
forskellige forskningsområder. Basisbevillingerne understøt-
ter bl.a. forskning, kapacitetsopbygning og forskningsbaseret
undervisning.
De konkurrenceudsatte statslige midler udmøntes i regi af
fonde, råd og programmer. Midlerne kan søges af videninsti-
tutioner, forskere og virksomheder, og de understøtter hele
værdikæden fra grundforskning, over anvendelsesorienteret
og eksperimentel forskning til innovation, udvikling og
vækstfremme. Midlerne uddeles til specifikke projekter i åben
konkurrence efter en faglig vurdering af kvalitet og relevans.
En stor del af de konkurrenceudsatte midler udmøntes af
Danmarks Grundforskningsfond4
, Danmarks Frie Forsk-
ningsfond5
og Danmarks Innovationsfond6
. Derudover ud-
møntes midler i regi af udviklings- og demonstrationspro-
grammer7
på energi-, fødevare- og miljøområderne og Mar-
kedsmodningsfonden.
Ud over de aktiviteter, som universiteterne udfører på
baggrund af basismidler, udfører universiteterne forsknings-
baseret myndighedsbetjening for en række ministerier mod
betaling. Myndighedsbetjeningen spænder fra forskning in-
den for et bestemt område til konkrete beredskabs- og råd-
givningsopgaver.
Der eksisterer desuden to selvstændige sektorforsknings-
institutioner8
, der bedriver uafhængig forskning med det for-
mål bl.a. at rådgive inden for den enkelte institutions kerne-
område, udføre myndighedsopgaver og formidle egen forsk-
ning til relevante offentlige og private interessenter. En sek-
torforskningsinstitution får sin basisbevilling fra et fagmini-
sterium, som det betjener med rådgivning og forskningsre-
sultater som grundlag for politiske og administrative beslut-
ninger.
Den statslige finansiering understøtter også udvikling og
innovation gennem de godkendte teknologiske serviceinsti-
6
tutter (GTS-institutterne)9
og innovationsnetværkene10
. Inve-
steringerne fremmer desuden internationalt samarbejde, na-
tional forskningsinfrastruktur11
og giver adgang til interna
tional infrastruktur.
Aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet fra maj
2018 indebærer en række ændringer af den statslige innova-
tionsfremmeindsats fremover. Som følge heraf afvikles Mar-
kedsmodningsfonden fra 2019, og der kan i stedet prioriteres
midler til markedsmodning i Danmarks Innovationsfond.
Med aftalen udfases de statslige midler til innovationsmiljø-
erne i løbet af 2019. Fremadrettet forankres indsatsen for vi-
denbaserede iværksættere i regi af Danmarks Innovations-
fond og Vækstfonden.
Kommunale og regionale investeringer
Danmarks Statistik estimerer, at kommuner og regioner i
2018 investerer samlet set 3,4 mia. kr. i forskning og udvik-
ling. Forskningen udføres hovedsageligt af regionerne, der
forsker og udvikler inden for særligt sundhed via universi-
tetshospitalerne og ofte i samarbejde med universiteter og
virksomheder, særligt i forbindelse med kliniske forsøg.
Aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet fra maj
2018 indebærer ændringer i den decentrale erhvervsfremme-
indsats. Der etableres tværkommunale erhvervshuse, og
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse erstatter de seks regio-
nale Vækstfora og Danmarks Vækstråd. Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse vil ligesom regionerne og de regionale
vækstfora i dag kunne igangsætte og finansiere decentrale
erhvervsfremmeindsatser.
EU-finansiering af forskning og innovation
EU’s Horizon 2020 er et af verdens største forsknings- og in-
novationsrammeprogrammer. Programmet blev påbegyndt i
2014 og har en levetid frem til 2020. Det samlede budget for
hele perioden er ca. 560 mia. kr., der bevilges til forskere,
virksomheder, iværksættere, organisationer, regioner m.fl. Til
og med marts 2018 deltog danske videninstitutioner og virk-
somheder i 1336 forskellige projekter og modtog i den forbin-
delse 2,52 procent af de udmøntede midler12
. Danmark har
en målsætning om at hente 2,5 procent i hele programmets le-
vetid. Danmark ligger på en 10. plads over lande, der modta-
ger flest midler fra Horizon 2020. Beregnes hjemtaget i for-
hold til indbyggertal, ligger Danmark på en 2. plads, kun
overgået af Nederlandene.
Private investeringer i forskning og udvikling
Ud over midlerne på det offentlige forskningsbudget foreta-
ges der også markante private investeringer på forsknings-
området. Private fonde investerer en stor del af deres midler i
forskning udført i det offentlige, og det private erhvervsliv
investerer i egen forskning og udvikling eller køber forskning
hos partnere og leverandører.
Private fondes investeringer
Midlerne fra de private fonde spiller en stadig større rolle i
forhold til finansieringen af offentlig forskning. Danske ud-
dannelses- og forskningsinstitutioner gennemførte i 2016
forskning og udvikling for mere end 2,7 mia. kr. på baggrund
af fondenes finansiering13. Det er en stigning på 150 pct. si-
den 2008, jf. figur 2.5. Omtrent halvdelen går til sundhedsvi-
denskabelig forskning.
Erhvervslivets investeringer
Det er det private erhvervsliv, der står for den største andel af
investeringerne i forskning og udvikling i Danmark. Danske
virksomheder investerede i 2017 lidt under 43 mia. kr. i egen
forskning og eksperimentel udvikling (FoU). Det svarer til ca.
2 pct. af BNP. Derudover køber danske virksomheder forsk-
ning for 12 mia. kr. hos partnere og leverandører i udlandet14.
Siden 2009 har der været et fald i antallet af forskningsak-
tive virksomheder på ca. 25 pct. Faldet er primært sket i årene
2009-2013. Det skal holdes op mod, at der siden 2009 samlet
set har været stabile investeringer i privat FoU og i de seneste
år også en vækst i investeringsniveauet. Det betyder, at der er
sket en koncentration, hvor den gennemsnitlige investering i
forskning og udvikling pr. forskningsaktiv virksomhed er
steget.
7
Det indgår som et initiativ i regeringens forsknings- og inno-
vationspolitiske strategi Danmark – klar til fremtiden, at rege-
ringen vil skabe et bedre videngrundlag om danske virksom-
heders investeringer i forskning og udvikling. En analyse af
de væsentligste årsager til, at der har været en øget koncen-
tration af forsknings- og udviklingsinvesteringer på få større
virksomheder, og hvad det har af mulige konsekvenser, ind-
går i Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse 2018.
3. FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE
INDSATSER
Regeringen udgav i december 2017 sin forsknings- og inno-
vationspolitiske strategi Danmark – klar til fremtiden. Her for-
mulerede regeringen to overordnede mål for fremtidens
forsknings og innovation: 1) Dansk forskning skal være af hø-
jeste internationale kvalitet og 2) Forskningen skal gøre mest
mulig gavn i samfundet.
Regeringen satte samtidig ind med en bred vifte af initiati-
ver, der skulle understøtte målene.
I 2018 har regeringen iværksat mange af de initiativer, som
blev meldt ud i forbindelse med strategien, og arbejdet vil
fortsætte fremadrettet. Flere af initiativerne iværksættes i
samarbejde med de mange aktører i det danske forsknings-
og innovationssystem.
Dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet
Det er regeringens ambition, at hele bredden i dansk forsk-
ning skal være af høj international kvalitet, samt at de bedste
af vores forskere og universiteter skal udføre forskning i en
kvalitet, der kan måle sig med de allerbedste i verden. Blandt
initiativerne til at understøtte ambitionerne er følgende:
Pionercentre
Regeringen har en ambition om at skabe nogle helt særlige
forskningscentre – Pionercentre – der med en lang tidshori-
sont, stor frihed og en ambitiøs økonomisk ramme skal udfø-
re visionær forskning, der kan skabe fundamentale og foran-
drende nybrud. Ambitionen er at give særligt udvalgte forsk-
ningsledere med stor international erfaring mulighed for at
etablere helt ekstraordinære eliteforskningsmiljøer, som skal
kunne måle sig med verdens bedste forskningsmiljøer. Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet er i god dialog med en
Forskning og udvikling
Forskning og udvikling (FoU) omfatter skabende arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksiste-
rende viden samt udnytte denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for alle FoU-aktiviteter er, at de skal in-
deholde et nyhedselement.
I statistikken sondres der mellem tre typer FoU-aktiviteter:
– Grundforskning – Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden
nogen bestemt anvendelse i sigte.
– Anvendt forskning – Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og -forståelse. Arbejdet er
dog primært rettet mod bestemte -anvendelsesområder.
– Eksperimentelt udviklingsarbejde – Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller
praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentlige forbedrede materialer, produkter, processer, systemer
eller tjenesteydelser.
I 2017 blev 71 pct. af erhvervslivets samlede FoU-investeringer anvendt til eksperimentelt udviklingsarbejde, mens 23 pct. gik
til anvendt forskning og 6 pct. til grundforskning.
Kilde: Danmarks Statistik – FUI-statistikken 2017.
8
række private fonde om den konkrete udformning af centre-
ne. Med aftale om fordeling af forskningsreserven samt øvri-
ge forskningsprioriteringer i 201915
investeres 177 mio. kr. i
centrene.
Ny model for fordeling af basismidler til universiteterne
Regeringen vil indføre en ny model for fordelingen af basis-
midler, som i endnu højere grad fremmer kvaliteten i dansk
forskning. Hovedparten af basistilskuddet skal fortsat være
fast, mens en mindre del skal fordeles med større fokus på at
fremme forskningskvalitet. Der er nedsat et ekspertudvalg,
som skal komme med forslag til modeller for det kvalitets-
fremmende element i en ny model. Udvalget skal afrapporte-
re til uddannelses- og forskningsministeren primo 2019.
Talentfulde forskere skal have attraktive karrieremuligheder
Regeringen har udvidet forskertalentprogrammet Sapere
Aude Forskningsleder under Danmarks Frie Forskningsfond
(DFF) for at styrke finansieringsmulighederne for talentfulde
yngre forskere på adjunkt- og lektorniveau samt etableret et
nationalt ERC-støtteprogram, der styrker talentfulde yngre
forskeres muligheder for at få bevillinger fra ERC (European
Research Council). Endvidere vil Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet i samarbejde med universiteterne iværksæt-
te et eftersyn af karrierevejene på de danske universiteter,
som skal understøtte sund karriereudvikling, effektiv talent-
udnyttelse og høj mobilitet. Endelig vil Uddannelses- og
Forskningsministeriet følge udviklingen i kønsbalancen på
de danske universiteter, drøfte udviklingen med universite-
terne og oversende en årlig orientering til Folketingets Ud-
dannelses- og Forskningsudvalg.
Danmark skal være internationalt førende inden for
forskningsinfrastruktur
Regeringen vil etablere fyrtårnsmiljøer i tilknytning til forsk-
ningsfaciliteten European Spallation Source (ESS), som vil
kunne bruges af forskere til at undersøge nye og avancerede
materialer inden for en lang række områder fra biovidenskab
til magnetisme. For at opnå det fulde udbytte af den danske
investering som medvært for ESS, skal der opbygges interna-
tionalt førende forskningsmiljøer på danske universiteter. I
2018 blev der afsat 35 mio. kr. til etablering af det første dan-
ske fyrtårnsmiljø, som forventes startet i januar 2019.
Med aftale om fordeling af forskningsreserven samt øvrige
forskningsprioriteringer i 2019 er aftalepartierne enige om at
afsætte 35 mio. kr. i 2019 til yderligere et fyrtårnsmiljø. Med
aftalen afsættes desuden 12 mio. kr. til dansk medlemskab af
Institut Laue-Langevin (ILL), som er en fælleseuropæisk neu-
tronforskningsinfrastruktur i Grenoble. Adgang til denne fa-
cilitet er afgørende for kapacitetsopbygning af danske neu-
tronforskningsmiljøer. Herigennem kan Danmark bedre ud-
nytte de muligheder, som ESS giver.
En ny strategi for nationalt samarbejde om digital forsk-
ningsinfrastruktur skal understøtte hensigtsmæssig organise-
ring, finansiering og koordination mellem de centrale aktører
på området, således at alle forskere får adgang til nødvendig
digital forskningsinfrastruktur.
Endelig er der i 2018 igangsat analyser af udbytte og ud-
nyttelse af national og international forskningsinfrastruktur
og kortlægning af finansieringslandskabet på området. Ana-
lyserne vil samlet tilvejebringe et videnbaseret grundlag for
udviklingen af en fremtidig model for investeringer i forsk-
ningsinfrastruktur, som forventes at træde i kraft fra og med
2021. I 2018 blev der uddelt 73 mio. kr. fra den nationale pulje
til tre forskningsinfrastrukturer.
Styrket global tilstedeværelse til gavn for dansk forskning og
innovation – nyt innovationscenter i Boston
Uddannelses- og Forskningsministeriet driver sammen med
Udenrigsministeriet syv strategisk placerede innovationscen-
tre, som skal skabe netværk, videnudveksling og nye mulig-
heder for dansk forskning og innovation globalt. I slutningen
af 2018 åbner et nyt innovationscenter i Boston. Det nye cen-
ter skal fokusere på life science-miljøet i regionen og bidrage
til at fastholde den høje internationale kvalitet af dansk life
science-forskning. Samtidig vil det nye center skabe adgang
til innovationsmiljøer og viden på det teknologiske og digita-
le område, som er afgørende for Danmarks evne til at omstil-
le sig til en digital verden.
Europæiske rammer for forskning og innovation i verdensklasse
EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon
2020, bidrager i høj grad til at øge kvaliteten af dansk forsk-
ning. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2018 udar-
bejdet en handlingsplan for at fastholde en høj dansk delta-
gelse i rammeprogrammet. Forhandlingerne om de næste
programmer, Horizon Europe samt Rumprogrammet og mo-
bilitetsprogrammet Erasmus, er iværksat under det østrigske
EU-formandskab for Ministerrådet i 2018. Programmerne
træder i kraft fra 2021.
Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet
Regeringen ønsker at styrke indsatsen for, at forskningen kan
gøre mest mulig gavn i Danmark, så vi får et højt afkast af de
store investeringer på området. Særligt skal Danmark være
bedre til at omsætte forskning til innovation og iværksætteri.
Regeringen vil derfor arbejde for, at dansk videnbaseret inno-
vation skaber endnu bedre resultater og mere værdi i danske
virksomheder. Blandt initiativerne, som skal styrke den sam-
fundsmæssige gavn af forskningen, er følgende:
Internationalt ekspertpanel for videnbaseret innovation i
verdensklasse
Regeringen nedsætter et international ekspertpanel, der skal
komme med anbefalinger til udviklingen af den danske ind-
sats for videnbaseret innovation. Ambitionen er, at Danmark
skal være blandt de førende i verden til at omsætte ny viden
til innovation. Ekspertgruppen skal med afsæt i de bedste
udenlandske eksempler fremsætte anbefalinger til, hvordan
Danmarks samlede indsats for videnbaseret innovation kan
forbedres. Den internationale ekspertgruppe skal se på det
samlede videnbaserede innovationssystem i Danmark og på
fødekæden fra forskning til innovation og iværksætteri. Pa-
nelets anbefalinger skal på den baggrund adressere, hvordan
den offentlige indsats kan styrkes, herunder bl.a. indsatsen
for at skabe 1) videnbaseret teknologisk service til virksom-
heder, 2) samarbejde, netværk og matchmaking og 3) viden-
baseret iværksætteri.
Styrket teknologioverførsel
Fra 2013 til 2017 er der etableret knap 80 nye virksomheder
på baggrund af aftaler med universiteterne om overdragelse
af teknologi og rettigheder, eller i gennemsnit ca. 16 virksom-
heder om året. Det er vigtigt, at universiteterne arbejder for at
understøtte etableringen af flere nye virksomheder. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet har derfor sammen med
Danske Universiteter i gangsat et eftersyn af universiteternes
9
teknologioverførsel. Eftersynet omfatter både universiteter-
nes regelgrundlag og praksis med teknologioverførsel, her-
under mulighederne for at fremme brugen af standardiserede
aftalevilkår. Målet er at skabe lettere adgang for mindre virk-
somheder og iværksættere til at udnytte ny viden og teknolo-
gi fra universiteterne.
Forenkling af erhvervsfremmesystemet
Aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet fra maj
2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indebærer en
række ændringer af den statslige innovationsfremmeindsats
fremover med henblik på at skabe et bedre og mere enkelt sy-
stem med færre aktører.
Som en del af aftalen udfases de statslige midler til innova-
tionsmiljøerne i løbet af 2019. Innovationsmiljøerne har spil-
let en vigtig rolle for videnbaseret iværksætteri, men området
har ændret sig i de senere år, hvorfor der ønskes en tilpasning
af den statslige indsats. Målet er et enklere system for iværk-
sætterne og bedre sammenhæng i virkemidlerne. Fra 2019
etableres derfor en indsats for videnbaseret iværksætteri, der
er forankret i regi af Danmarks Innovationsfond og Vækst-
fonden, og som har en tæt kobling til forskningsmiljøerne.
Den nærmere udformning af indsatserne i Danmarks Innova-
tionsfond udarbejdes i samarbejde med universiteterne. End-
videre afvikles Markedsmodningsfonden fra 2019, og der kan
i stedet prioriteres midler til markedsmodning i Danmarks
Innovationsfond.
Fremover skal Uddannelses- og Forskningsministeriets
midler til klynger og netværk udmøntes på baggrund af
erhvervs- og teknologiområder indstillet af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, og antallet af klynger og net-
værk skal reduceres.
Desuden skal Danmarks Innovationsfond og de tre udvik-
lings- og demonstrationsprogrammer (UDP’er) udvikle en
fælles indgang for virksomhederne. Muligheden for harmo-
nisering af bl.a. information og ansøgningsprocedurer skal
endvidere undersøges.
Grand challenges
Regeringen vil igangsætte Grand Challenges, som er konkur-
rencer, der skal motivere forskere, virksomheder og organisa-
tioner til at udvikle forskningsbaserede, innovative løsninger,
som kan bidrage til at løse nogle af fremtidens store udfor-
dringer. Regeringen vil belønne de bedste løsninger med en
præmie.
Styrket indsats for teknologisk forskning
Regeringen har i 2018 startet et arbejde med at styrke den
teknologiske forskning. Der er med aftalen om fordelingen
af forskningsreserven samt øvrige forskningsprioriteringer
i 2019 prioriteret 291 mio. kr. til strategisk forskning i nye
teknologiske muligheder og digitale teknologier samt
338 mio. kr. til de teknologiske udviklings- og demonstra-
tionsprogrammer (UDP’erne). Det indgår desuden i aftalen,
at der udarbejdes en national strategi for udvikling af robot-
teknologi. Regeringen har endvidere igangsat udviklingen af
en handlingsplan, som skal lede til øget kapacitet til at udføre
teknologisk forskning inden for bl.a. nye digitale teknologier,
sundhedsteknologi og robotteknologi.
Nationalt center for forskning i nye digitale teknologier
Regeringen har som en del af sin forsknings- og innovations-
politiske strategi samt Strategi for Danmarks Digitale Vækst
foreslået, at der etableres et nyt nationalt center for forskning
i digitale teknologier. Med aftale om fordeling af forsknings-
reserven samt øvrige forskningsprioriteringer i 2019 priorite-
rer aftalepartierne 100 mio. kr. til aktiviteter i et nationalt cen-
ter for forskning i digitale teknologier. Centeret, der etableres
på tværs af forskningsinstitutionerne i Danmark, skal under-
støtte udviklingen af det digitale fagområde og bidrage til
tværdisciplinær forskning i bl.a. kunstig intelligens, big data,
Internet-of-Things og it-sikkerhed. Forskningen kan inddra-
ge etiske og moralske aspekter af den nye teknologiske ud-
vikling og brug af kunstig intelligens og big data i en dansk
kontekst.
Energiforskningsstrategi
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Danmarks Innovationsfond og Det
Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram
har iværksat en analyse af den statslige forsknings-, udvik-
lings- og demonstrationsindsats på energiområdet. Analysen
skal danne baggrund for en samlet strategi, som skal fremme
forskning, udvikling og demonstration på energiområdet, og
herunder understøtte grundlaget for vækst og arbejdspladser
i energisektoren og eksport af dansk energiteknologi.
Evaluering af Danmarks Innovationsfond
Regeringen har nedsat et internationalt ekspertpanel, der
skal evaluere Danmarks Innovationsfond. Danmarks Innova-
tionsfond blev etableret i 2014 med det formål at give tilskud
til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiud-
vikling og innovation, blandt andet for at øge andelen af in-
novative virksomheder samt de private virksomheders inve-
steringer i forskning og udvikling. Evalueringen følger af den
politiske aftale om Danmarks Innovationsfond og skal blandt
andet afdække, om fonden lever op til sit lovbestemte formål
og fondens rolle i det samlede forsknings-, udviklings- og in-
novationssystem. Ekspertpanelets rapport med anbefalinger
forventes klar i april 2019.
Etablering af Forum for Forskningsfinansiering
Regeringen har nedsat et Forum for Forskningsfinansiering
med repræsentanter for private og offentlige fonde samt uni-
versiteterne, der skal styrke samarbejde, koordinering og ar-
bejdsdeling mellem aktørerne. Forummet skal overordnet
understøtte, at der skabes mest mulig kvalitet og effekt af de
mange midler, der investeres i forskning og innovation på de
danske universiteter. Forummet skal drøfte tematikker, her-
under udfordringer og forbedringspotentialer, hvor samspil-
let mellem den offentligt finansierede forskning, universite-
terne og de private fondes forskningsfinansiering er af særlig
betydning. En udfordring, som skal drøftes, er spørgsmålet
om de indirekte omkostninger knyttet til eksternt finansiere-
de forskningsprojekter. Forummet skal med afsæt i en inter-
national kortlægning identificere og drøfte modeller til en
bæredygtig håndtering af indirekte omkostninger.
Udvalg for bedre meritering i dansk forskning
Regeringen ønsker, at meritering skal skabe incitament til at
prioritere flere aspekter af forskningskvalitet, og at også f.eks.
undervisning, videndeling, myndighedsbetjening, samarbej-
de samt formidling af forskningen til samfundet i højere grad
meriteres. Derfor er der nedsat et ekspertudvalg, som skal af-
dække den nuværende praksis for meritering af forskere og
komme med forslag til, hvordan der kan etableres en mere ty-
delig og dækkende meritering, der fremmer flere facetter af
forskningskvalitet og forskningens gavn i samfundet.
10
Noter
1. Forskning og udvikling omfatter jf. Danmarks Statistiks
definition »arbejde foretaget på et systematisk grundlag
for at øge den eksisterende viden samt udnyttelse af denne
viden til at udtænke nye anvendelsesområder«. Forskning
og udvikling kan føre til innovation, men Danmarks Stati-
stik opgør ikke investeringer i innovation udført i det of-
fentlige og det private på samme måde som investeringer i
udført forskning og udvikling. Det er derfor ikke muligt at
opgøre samfundets investeringer i forskning, udvikling og
innovation på en sammenlignelig og sammenfattende må-
de. I stedet fokuseres der i nærværende kapitel på investe-
ringer i forskning og udvikling, hvis afledte effekt kan
være innovation. Alle tal er i løbende priser.
2. De senest tilgængelige regnskabstal for forskning og ud-
vikling udført i den offentlige sektor er fra 2016.
3. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FORSK01 og
FOUOFF07. Tallene er regnskabstal og foreløbige.
4. Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond,
der arbejder for at fremme excellent grundforskning inden
for alle fagområder. Fondens primære virkemiddel er
forskningscentre af højeste internationale niveau med op
til 10 års varighed – såkaldte Centers of Excellence.
5. Danmarks Frie Forskningsfonds formål er at støtte og
fremme de mest originale ideer og initiativer i dansk forsk-
ning. Midlerne går til de absolut bedste forskningsprojek-
ter og udbydes i fri national konkurrence uden forskning-
stematiske begrænsninger, såvel som midler inden for sær-
lige politiske indsatsområder. Rådet støtter konkrete tids-
begrænsede forskningsaktiviteter og har videnskabelig
kvalitet som det vigtigste vurderingskriterium ved ud-
møntning af midler.
6. Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til
udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi,
der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger
til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.
7. Udviklings- og demonstrationsprogrammerne (UDP) be-
står af: Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations-
program (EUDP), der har til formål at understøtte de ener-
gipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed, hensyn
til det globale klima og et renere miljø samt omkostnings-
effektivitet. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram
(GUDP), der har til formål at bidrage til en konkurrence-
og bæredygtig fødevare- og nonfood produktion. Miljø-
teknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
(MUDP), der har til formål at fremme udvikling og anven-
delse af miljøeffektive løsninger på prioriterede miljøud-
fordringer og understøtte vækst og beskæftigelse.
8. Sektorforskningsinstitutionerne er: NFA – Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelses-
ministeriet og Statens Serum Institut under Sundheds- og
Ældreministeriet.
9. GTS-institutter er selvejende non-profit institutioner, der
stiller faglig viden, kompetencer og teknologisk infra-
struktur til rådighed for virksomheder i deres arbejde med
innovation, produkt- og produktionsudvikling.
10.Innovationsnetværkene er brobyggere, der giver virksom-
hederne adgang til et netværk af andre virksomheder samt
relevante myndigheder, viden-, forsknings-, og erhvervs-
fremmeaktører inden for samme branche eller fagområde.
11.Forskningsinfrastruktur omfatter bl.a. avanceret udstyr,
databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg samt andre
værktøjer og faciliteter. Forskningsinfrastruktur anvendes
inden for alle videnskabelige hovedområder.
12.Opgjort i maj 2018 af Danmarks Statistik på baggrund EU-
Kommissionens opgørelse. Budgetposten ‘EU’s forsk-
ningsprogrammer’ i tabel 2.1 hviler på et estimat, der er
baseret på størrelsen af Horizon 2020’s programmer samt
Danmarks tidligere hjemtag.
13.Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FOUOFF09. Tal-
lene er regnskabstal og foreløbige.
14.Senest tilgængelige tal er for 2015.
15.Beløbene fra aftalen er anført eksklusiv de 1,5 pct. af mid-
lerne, der anvendes til administration af initiativerne.
Hermed slutter redegørelsen.