Betænkning afgivet den 29. november 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 17

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L17/bilag/5/1979584.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. november 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven
    (Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.)
    [af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
    dringsforslag til lovforslaget om deling af lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA) vil
    stemme for ændringsforslaget om deling af lovforslaget.
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller det
    under A nævnte lovforslag og det under B nævnte lovforslag
    til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller det
    under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling
    og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
    Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin
    stilling til det under A nævnte lovforslag ved 3. behandling
    og indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse
    uændret.
    Et tredje mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling
    stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag
    og vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lov-
    forslaget.
    Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde
    ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
    dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller po-
    litiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg
    med undtagelse af IA).
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Tilfældig-
    hedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening)«
    omfattende §§ 1, 3 og 4.
    B. »Forslag til lov om ændring af straffeloven (Bødestraf for
    besiddelse eller anvendelse af en forbudt eller opløst for-
    enings kendetegn)« omfattende §§ 2-4.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås at dele lovforslaget op i to forslag. Det ene
    lovforslag (A) vedrører muligheden for at anvende materia-
    le, som politiet i medfør af retsplejeloven har indsamlet ved
    en ransagning eller et indgreb i meddelelseshemmeligheden
    som led i efterforskningen af et strafbart forhold, som bevis
    i retten under en sag om opløsning af en forening. Det andet
    lovforslag (B) vedrører en korrektion af strafferammen i
    straffelovens § 132 a, stk. 2, om besiddelse og anvendelse af
    en foreløbig forbudt eller opløst forenings kendetegn.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til
    1. behandling den 1. november 2018. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Til lovforslag nr. L 17 Folketinget 2018-19
    AX022163
    Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2018-19
    L 17 Bilag 5, L 17 A Bilag 5, L 17 B Bilag 5
    Offentligt
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 17. august
    2018 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 383
    (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte justits-
    ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V)
    Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S)
    Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Trine Bramsen (S) Rasmus Prehn (S)
    Morten Bødskov (S) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) René Gade (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV)
    Karsten Hønge (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2