Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 28. november 2018

Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 28. november 2018
Betænkning og indstilling
om
ændring af forretningsorden for Folketinget
(Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager)
1. Indledning
Folketingets Præsidium var den 23. og 24. januar 2017
vært for en konference for folketingsmedlemmer, ministre
og andre indbudte deltagere om Folketingets arbejdsformer
m.v. i Bymose Hegn, Helsinge. Emnerne for konferencen
faldt inden for fire temaer: Et tema om den politiske debat
og politikudviklingen i dag og i fremtiden og om dettes be-
tydning for folketingsmedlemmernes arbejde, arbejdsformer
og indflydelse, et tema om samspillet mellem regeringen og
Folketinget, herunder om Folketingets kapacitet til at føre
kontrol med regeringen, et tema om omgangsformer, ar-
bejdsstil og arbejdsgange i Folketinget og et tema om parla-
mentariske undersøgelser.
Udvalget for Forretningsordenen nedsatte efterfølgende en
arbejdsgruppe bestående af 1 medlem fra hvert parti i udval-
get med Christine Antorini (S) som formand og Peter Skaa-
rup (DF) som næstformand til at følge op på konferencen,
særlig med hensyn til de første to af de ovennævnte temaer.
Denne såkaldte Antorini-Skaarup-arbejdsgruppe udarbejde-
de inden for en række mere specifikke emner, der havde væ-
ret rejst på konferencen, et antal forslag og punkter til videre
overvejelse og afleverede disse til Udvalget for Forretnings-
ordenen i juni 2017.
Til at arbejde videre med de forslag og overvejelser fra
Antorini-Skaarup-arbejdsgruppen, som vedrørte brugen af
samråd i Folketingets stående udvalg, nedsatte Udvalget for
Forretningsordenen i oktober 2017 en særlig arbejdsgruppe,
ligeledes med deltagelse fra alle partierne i udvalget. Denne
arbejdsgruppe afleverede sine anbefalinger med hensyn til
samråd til Udvalget for Forretningsordenen i februar 2018.
Overvejelserne og forslagene fra Antorini-Skaarup-ar-
bejdsgruppen og samrådsarbejdsgruppen indgik i den be-
tænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for
Folketinget, som Udvalget for Forretningsordenen afgav den
23. maj 2018 (beslutningsforslag nr. B 147, folketingsåret
2017-18). Folketinget vedtog det deri indeholdte forslag om
ændring af forretningsordenen – og tiltrådte samtidig de deri
foreslåede ændringer af praksis – den 4. juni 2018 med hen-
blik på ikrafttræden ved begyndelsen af folketingsåret
2018-19.
Af opfølgning på konferencen i januar 2017 udestår fort-
sat den nærmere stillingtagen til forskellige spørgsmål ved-
rørende Folketingets behandling af EU-sager. Som led i op-
følgningen på konferencen, for så vidt angår disse spørgs-
mål, nedsatte Europaudvalget efter opfordring fra Udvalget
for Forretningsordenen i december 2017 en særlig arbejds-
gruppe med følgende medlemmer: Erik Christensen (S) (for-
mand), Peter Skaarup (DF) (næstformand), Jan E. Jørgensen
(V), Søren Søndergaard (EL), Christina Egelund (LA), Ras-
mus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV), Holger K.
Nielsen (SF) og Rasmus Jarlov (KF). Rasmus Jarlov blev
senere erstattet af Mette Abildgaard.
Arbejdsgruppen om Folketingets behandling af EU-sager
– i det følgende betegnet EU-arbejdsgruppen – har i septem-
ber 2018 afleveret sine forslag med hensyn til Folketingets
behandling af EU-sager til Udvalget for Forretningsordenen.
Forslagene forudsætter på visse punkter ændring af Folke-
tingets forretningsorden, på visse punkter ændring af praksis
for behandlingen af EU-sager i Folketinget som helhed og
på visse punkter ændring af den praksis for Europaudvalgets
behandling af EU-sager i samspil med regeringen, som bl.a.
finder udtryk i de beretninger om procedurer for udvalgets
arbejde, som Europaudvalget har afgivet med visse mellem-
rum i tiden siden Danmarks tiltræden af det daværende EF.
På baggrund af EU-arbejdsgruppens forslag og Udvalget
for Forretningsordenens egne drøftelser fremsættes i det føl-
gende visse forslag til ændringer af Folketingets forretnings-
ordenen og visse ændringer af praksis, som ikke kræver æn-
dring af forretningsordenen.
Beslutningsforslag nr. B 53 Folketinget 2018-19
AX022142
2. Ændringer med hensyn til behandlingen af EU-sager i
Europaudvalget og i Folketingssalen, som indebærer æn-
dring af forretningsordenen
2.1. Indbydelse af fagordførere til at deltage i Europaud-
valgets behandling af forhandlingsoplæg
2.1.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og
praksis
EU-arbejdsgruppen har foreslået, at det gøres muligt, at
partiernes fagordførere på de sager, der behandles i Europa-
udvalget, kan deltage i Europaudvalgets møder under be-
handlingen af forhandlingsoplæg m.v., uden at der behøver
foretages en egentlig udskiftning af et medlem i Europaud-
valget. Arbejdsgruppen har lagt op til, at dette praktisk kan
ske, ved at folketingsgrupperne orienterer Europaudvalgets
sekretariat forud for møder i udvalget, hvis grupperne øn-
sker, at fagordførere deltager. Arbejdsgruppen har i den for-
bindelse henvist til den gældende mulighed efter forret-
ningsordenens § 8, stk. 12, for at forslagsstilleren eller ord-
føreren for forslagsstillerne kan deltage i et udvalgs forhand-
ling om et forslag, også selv om vedkommende ikke selv er
medlem af udvalget, dog uden stemmeret og uden ret til at
fremsætte nogen udtalelse i betænkningen. Arbejdsgruppen
har anført, at formålet med forslaget er at opnå en grundig
faglig og politisk behandling af sager forud for og ved man-
datgivning i Europaudvalget, samtidig med at man undgår at
skulle bruge det eksisterende indskiftningssystem. Arbejds-
gruppen har i den forbindelse påpeget, at der ellers vil være
behov for så mange indskiftninger – navnlig ved mere end
én ministers deltagelse i et møde i Europaudvalget – at det
praktisk vil være umuligt at indskifte det nødvendige antal
ordførere.
Efter gældende regler findes der ingen særlig adgang til, at
fagordførere i de sager, som Europaudvalget behandler, kan
deltage i udvalgets møder, ud over, hvad der følger af den
almindelige adgang til at foretage udvalgsudskiftninger. Øn-
sker en fagordfører at deltage i et møde i Europaudvalget,
hvor der behandles forhandlingsoplæg til regeringen, er det
således nødvendigt, at det pågældende medlem indskiftes
som medlem af Europaudvalget midlertidigt.
Med vedtagelsen af Udvalget for Forretningsordenens be-
tænkning og indstilling af 23. maj 2018 om ændring af for-
retningsorden for Folketinget blev der åbnet mulighed for, at
der kan ske udvalgsudskiftninger af kortere varighed end en
dag. Det synes dog forudsat, jf. punkt 2.5.2.2. i betænknin-
gen og indstillingen, at udskiftning fortsat må ske mindst for
varigheden af et møde, og at der således ikke f.eks. kan ske
udskiftning af udvalgsmedlemmer for et enkelt punkt på en
dagsorden for et udvalgsmøde.
2.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig forslaget
fra EU-arbejdsgruppen og indstiller på den baggrund, at for-
retningsordenen ændres ved tilføjelse af en bestemmelse,
der udtrykkeligt giver adgang til, at partiernes fagordførere
for de enkelte sager, der behandles på et møde i Europaud-
valget, kan deltage i mødet under behandlingen af den på-
gældende sag. I lighed med den ret, der tilkommer forslags-
stillere og ordførere for forslagsstillere samt grønlandske og
færøske folketingsmedlemmer efter forretningsordenens § 8,
stk. 12 og 13, finder Udvalget for Forretningsordenen, at det
bør præciseres, at de pågældende fagordførere deltager uden
stemmeret og uden ret til at fremkomme med udtalelser i
Europaudvalgets betænkninger m.v., medmindre de tillige er
medlemmer af Europaudvalget.
Udvalget for Forretningsordenen anser det for afgørende,
at det principielt fastholdes, at den såkaldte mandatgivning
til regeringen om forhandling på Danmarks vegne i EU’s in-
stitutioner – hvorved i almindelighed forstås det forhold, at
Europaudvalgets formand konstaterer, at der ikke er flertal i
udvalget imod regeringens forhandlingsoplæg – sker i Euro-
paudvalget og alene med deltagelse af Europaudvalgets
medlemmer. Udvalget for Forretningsordenen finder derfor
at burde præcisere, at der med den foreslåede adgang for
fagordførere til at deltage i Europaudvalgets møder alene
sigtes til en adgang til at være til stede og deltage i drøftel-
sen. Når det konstateres, om der er flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, medregnes alene Europaudvalgets med-
lemmer. Er der i en folketingsgruppe ønske om, at en
fagordfører skal indgå i denne konstatering, må der således
foretages en indskiftning af den pågældende i stedet for et
medlem af Europaudvalget, hvorved den pågældende natur-
ligvis vil få de fulde beføjelser, der tilkommer et medlem af
Europaudvalget, så længe indskiftningen varer.
Med hensyn til den praktiske gennemførelse af ordningen
finder Udvalget for Forretningsordenen, at det bør påhvile
de enkelte folketingsgrupper at danne sig det fornødne over-
blik over de sager, der er til behandling på et givet møde i
Europaudvalget, og vurdere, hvorvidt de ønsker at lade
vedkommende fagordfører deltage. Grupperne bør i givet
fald give besked herom til Europaudvalgets sekretariat se-
nest ved mødets begyndelse, med henblik på at sekretariatet
kan bistå Europaudvalgets formand med at sikre en hen-
sigtsmæssig mødeafvikling.
2.2. Forenkling af procedurer for at få EU-sager til be-
handling i Folketingssalen.
2.2.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og
praksis
EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der arbejdes med en
forenklet model for at få EU-sager til behandling i Folke-
tingssalen. Konkret har arbejdsgruppen lagt op til, at der
overvejes en model, hvorefter medlemmerne af Europaud-
valget kan stille forslag om at få en EU-sag til behandling i
2
Folketingssalen, hvorefter det vil være op til udvalget even-
tuelt at anmode om drøftelsen. Hermed vil folketingsgrup-
perne på forhånd kunne være bekendt med eventuelle ønsker
fra andre folketingsgruppers medlemmer om at stille forslag
om at få en EU-sag til behandling i Folketingssalen.
Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at der overvejes
et nyt format for behandlingen af EU-sager i Folketingssalen
med fokus på præsentation for regeringen og drøftelse af
indhold. Formatet bør ifølge arbejdsgruppens forslag have
fokus på muligheden for at stille spørgsmål, herunder opføl-
gende spørgsmål til regeringen, uden afsluttende afstem-
ning.
Det har siden 1980’erne været muligt for et udvalg at få
også andre sager end lov- eller beslutningsforslag inden for
udvalgets arbejdsområde behandlet i Folketingssalen som
led i udvalgsbehandlingen. Efter behandlingen i salen fort-
sætter udvalgsbehandlingen. Bestemmelsen var oprindelig
afgrænset til Europaudvalget, men blev siden udvidet til alle
udvalg.
Den nuværende mulighed for at få en sag, der behandles i
et udvalg, til forhandling i salen fremgår af forretningsorde-
nens § 19, stk. 6-8. Heraf følger, at forhandlingen sker efter
anmodning fra udvalget til Folketingets formand og
vedkommende minister. Forhandlingen finder herefter sted
på grundlag af en redegørelse fra regeringen. Redegørelsen
kan være givet skriftligt inden behandlingen i salen eller
mundtligt, dvs. som indledning til behandlingen. I hidtidig
praksis er redegørelserne givet forudgående skriftligt. Selve
forhandlingen følger de regler om taletider, der gælder for 1.
behandling af et lovforslag, og Tinget kan ikke træffe be-
slutning i forbindelse med forhandlingen.
Af forretningsordenen § 19, stk. 9, følger, at de nævnte
regler finder tilsvarende anvendelse, hvis den danske dele-
gation til en interparlamentarisk forsamling ønsker en sag
debatteret.
2.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig forslaget
fra EU-arbejdsgruppen og indstiller på den baggrund, at der
indføres en ordning særlig for Europaudvalgets
vedkommende, som giver mulighed for at få en sag, der be-
handles i dette udvalg, til forhandling i Folketingssalen. Ud-
valget for Forretningsordenen finder i lighed med EU-ar-
bejdsgruppen, at fokus for en sådan debat bør være på mu-
ligheden for at få oplysninger fra regeringen, både i form af
en indledende redegørelse og i form af en mulighed for at
stille opfølgende spørgsmål til ministeren eller ministrene,
og at der ikke bør kunne træffes beslutning i forbindelse
med behandlingen.
Den væsentligste forskel mellem det gældende og det af
EU-arbejdsgruppen foreslåede vil efter Udvalget for Forret-
ningsordenens opfattelse være,
– at der internt i Europaudvalget vil skulle ske en grundi-
gere overvejelse om ønsket om at drøfte sagen i salen,
– at forhandlingen i salen i højere grad skal give mulighed
for at stille spørgsmål, og
– at der efter omstændighederne vil kunne være tale om,
at enten vedkommende ressortminister, udenrigsministeren
eller begge ministre deltager i forhandlingen.
En hensigtsmæssig form for afviklingen af forhandlingen
vil efter Udvalget for Forretningsordenens opfattelse kunne
være, at der – efter en eventuel mundtlig redegørelse fra mi-
nisteren eller ministrene og en ganske kort ordførerrunde –
gives mulighed for spørgsmål til ministeren eller ministrene,
eventuelt således, at der tillige holdes en efterfølgende ord-
førerrunde, hvorunder der også vil kunne stilles spørgsmål
til ordførerne. Udvalget finder dog, at der bør gives en for-
holdsvis vid adgang til at tilpasse afviklingsformen til de en-
kelte ønsker og behov i hver enkelt situation.
For bedst muligt at tilgodese dette hensyn indstiller Ud-
valget for Forretningsordenen, at det overlades til Folketin-
gets formand at fastsætte formen, herunder taletider, for så-
danne forhandlinger fra gang til gang. Det forudsættes imid-
lertid samtidig, at Europaudvalget selv i forbindelse med si-
ne overvejelser om at anmode om en behandling i salen
overvejer formen – og herunder selv inddrager ministeren
eller ministrene – og samtidig med anmodningen giver ind-
stilling til Folketingets formand herom.
3. Ændringer med hensyn til behandlingen af EU-sager i
Europaudvalget og Folketingets fagudvalg, som ikke in-
debærer ændring af forretningsordenen
3.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget i to trin
(præsentation og indledende drøftelse samt efterfølgende
drøftelse og mandatgivning)
3.1.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og
praksis
EU-arbejdsgruppen har foreslået, at orienteringen fra re-
geringen til Europaudvalget forud for mandatgivning styr-
kes, så der – når regeringen har udarbejdet sit grund- og
nærhedsnotat – sker en behandling af de enkelte forslag, der
i proces ligner Folketingets fagudvalgs behandling af lov-
og beslutningsforslag, således at der på den baggrund kan
gives mandat på et mere gennemarbejdet grundlag.
Som led i Folketingets behandling af EU-sager forelægger
regeringen en række forhandlingsoplæg i sager af større
rækkevidde. I folketingsåret 2017-18 forelagde regeringen
70 forhandlingsoplæg. Af dem blev 20 sager forelagt til for-
handlingsoplæg uden tidligere at have været forelagt mundt-
ligt i Europaudvalget.
Efter gældende regler og praksis, således som de finder
udtryk i Europaudvalgets beretninger om procedure, skal re-
3
geringen løbende og så tidligt som muligt mundtligt fore-
lægge sager af større rækkevidde for Europaudvalget, hvil-
ket under alle omstændigheder skal ske, inden den danske
holdning fastlægges. Imidlertid gælder der ikke noget ud-
trykkeligt krav om, at regeringen forinden skal have forelagt
sådanne sager til orientering på et tidligere møde i Europa-
udvalget.
3.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen kan overordnet tilslutte
sig, at det vil være ønskeligt at have anledning til at drøfte
vigtige EU-sager i Europaudvalget på et tidligere tidspunkt
end det seneste tidspunkt, hvor regeringen efter nuværende
regler og praksis skal forelægge dem til forhandlingsoplæg,
for at sikre Folketingets indflydelse i sagerne på et stadium
af deres behandling, hvor der er bedst mulighed for at påvir-
ke deres udfald. Udvalget kan endvidere tilslutte sig, at dette
mål kan fremmes ved at opstille en retningslinje om, at rege-
ringen som klar hovedregel bør forelægge vigtige EU-sager
mundtligt til drøftelse i Europaudvalget mindst én gang, før
de forelægges til forhandlingsoplæg.
Udvalget for Forretningsordenen bemærker i samme for-
bindelse, at en minister naturligvis ikke bør afholde sig fra
et forelægge en sag mere end to gange, hvis ministeren vur-
derer, at sagens udvikling fører til, at Europaudvalget vil
kunne drage fordel af en ny orientering. Udvalget for Forret-
ningsordenen kan i den forbindelse henvise til de generelle
synspunkter, som kom til udtryk i udvalgets beretning af 26.
februar 2015 om ministres ansvar over for Folketinget (be-
retning nr. 6, folketingsåret 2014-15, 1. samling).
Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa-
udvalget og regeringen når til en fælles forståelse om, hvor-
dan det nævnte nærmere kan gennemføres, og at Europaud-
valget i fornødent omfang lader dette finde udtryk i en kom-
mende beretning om sine procedurer.
3.2. Grundigere behandling af EU-sager i Europaudvalget
og fagudvalg, herunder med inddragelse af eksterne eks-
perter og embedsmænd
3.2.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og
praksis
EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der gives mulighed
for, at embedsmænd selvstændigt kan give præsentationer af
EU-sager i Europaudvalget, eventuelt dog med ministerens
tilstedeværelse, når der alene er tale om orientering eller tek-
nisk gennemgang uden politisk drøftelse. Arbejdsgruppen
har i den forbindelse henvist til Antorini-Skaarup-arbejds-
gruppens forslag om embedsmænds deltagelse i høringer
m.v. i Folketingets regi og til Udvalget for Forretningsorde-
nens overvejelser i forbindelse med afgivelsen af betænk-
ningen og indstillingen af 23. maj 2018.
Såvel Europaudvalget som de enkelte fagudvalg har efter
gældende praksis mulighed for at drøfte EU-sager – på
samme måde som principielt alle andre sager – uden tilste-
deværelse af ministre. På grund af Europaudvalgets særlige
arbejdsformer drøfter dette udvalg dog overvejende sager
under vedkommende ministers tilstedeværelse.
Som Udvalget for Forretningsordenen anførte i sin be-
tænkning og indstilling af 23. maj 2018 i forbindelse med si-
ne overvejelser om embedsmænds og andre offentligt ansat-
tes deltagelse i høringer m.v. i Folketinget generelt, gælder
der ingen lovregler m.v., som generelt forhindrer, at em-
bedsmænd eller andre offentligt ansatte kan deltage i hørin-
ger eller andre møder i Folketingets regi og her udtale sig
om forhold, som de har opnået viden om i kraft af deres stil-
ling, eller om egne synspunkter. Omvendt kan det heller ik-
ke antages, at Folketinget eller dets medlemmer og udvalg
retligt kan stille krav om, at embedsmænd eller andre offent-
ligt ansatte skal stille sig til rådighed for høringer m.v. eller
besvare spørgsmål fra Folketinget.
3.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der er et
udbredt ønske – skønt så vidt ses ikke enighed – om, at em-
bedsmænd i forholdsvis vidt omfang på egen hånd skal kun-
ne orientere såvel Europaudvalget som Folketingets fagud-
valg om EU-sager. Udvalget noterer sig endvidere, at der
bag EU-arbejdsgruppens forslag ligger en klar hensigt om,
at embedsmænds selvstændige deltagelse i møder m.v. om
EU-sager i Folketingets regi skal være af orienterende og
teknisk afklarende karakter, og at det ikke er meningen, at
embedsmænd skal kunne inddrages i politiske diskussioner.
Udvalget noterer sig ydermere, at EU-arbejdsgruppen har
stillet sig åben for den mulighed, at sådan deltagelse af em-
bedsmænd i møder m.v. i Folketinget kan ske under ministe-
rens tilstedeværelse.
Udvalget for Forretningsordenen anser spørgsmålet som
parallelt med den bredere diskussion om embedsmænds og
andre offentligt ansattes deltagelse i høringer m.v. i Folke-
tinget, som fandt sted som led i opfølgningen på Antorini-
Skaarup-arbejdsgruppens arbejde. Herom henvises til gengi-
velsen af udvalgets overvejelser under punkt 2.2.1.2. i ud-
valgets betænkning og indstilling af 23. maj 2018.
Udvalget noterede sig ved den lejlighed, at statsministeren
tidligere havde givet tilsagn om at overveje den hidtil fulgte
praksis – hvor hovedlinjen havde været, at embedsmænd
kun havde måttet deltage, når ministeren havde været til ste-
de – alternativt at henstille til ministrene, at de på baggrund
af konsekvenserne for de sagkyndiges deltagelse prioritere-
de deres deltagelse i Folketingets høringer m.v. højt. Udval-
get noterede sig dog samtidig, at statsministeren i en senere
besvarelse af et spørgsmål fra udvalget havde fastholdt som
4
regeringens principielle holdning, at embedsmænd ikke bør
deltage i høringer og møder m.v. i regi af Folketinget uden
ministerens samtidige tilstedeværelse.
Udvalget for Forretningsordenen finder fortsat – som ud-
valget også gav udtryk for i den nævnte betænkning og ind-
stilling – at eventuelle ændringer af praksis, i retning af at
embedsmænd i højere grad end nu skal kunne deltage i Fol-
ketingets møder, høringer m.v., uden at ministeren nødven-
digvis samtidig skal være til stede, bør ske i en fælles forstå-
else med regeringen.
Som udvalget også gav udtryk for, finder udvalget det
imidlertid fortsat ønskeligt, hvis regeringen og ministrene
udviser fleksibilitet og imødekommenhed over for et ud-
valgs ønsker om, at relevante embedsmænd med stor faglig
indsigt deltager i høringer m.v. og holder oplæg og svarer på
spørgsmål af faktuel karakter, også uden at den pågældende
minister nødvendigvis er til stede.
Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa-
udvalget og regeringen indgår i en nærmere dialog for at nå
til en fælles forståelse om, hvordan hensynet til fyldestgø-
rende orientering af Europaudvalget og fagudvalgene om
EU-sager bedst kan varetages under fornøden hensyntagen
til, at embedsmænd ikke bør inddrages i politiske diskussio-
ner med folketingsmedlemmer. Udvalget for Forretnings-
ordenen finder, at de generelle retningslinjer, som er anført i
betænkningen og indstillingen af 23. maj 2018, med fordel
kan danne udgangspunkt for eventuelle mere specifikke ret-
ningslinjer for EU-sager.
Udvalget opfordrer til, at Europaudvalget og regeringen
som led i den nævnte dialog overvejer, om der bør vises en
særlig imødekommenhed fra regeringens side i tilknytning
til bestemte sager af større rækkevidde, eksempelvis således,
at der konsekvent tilbydes en teknisk gennemgang el.lign.
ved relevante embedsmænd af Europaudvalgets fem til ti så-
kaldt prioriterede sager hvert år og af større, samlede lovgiv-
ningspakker i EU-systemet.
I lyset af konklusionerne i betænkningen og indstillingen
af 23. maj 2018 finder Udvalget for Forretningsordenen det
ikke formålstjenligt selv at forfølge spørgsmålet videre nu.
Udvalget for Forretningsordenen opfordrer endelig til, at
sådanne specifikke retningslinjer, som Europaudvalget og
regeringen måtte nå frem til, gives udtryk i en kommende
beretning om Europaudvalgets procedurer, i det omfang det
findes formålstjenligt.
3.3. Behandling af EU-komitésager
3.3.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og
praksis
EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der i samarbejde med
regeringen findes et tilfredsstillende niveau for forelæggelse
af komitésager for Miljø- og Fødevareudvalget, der på
samme tid tilgodeser udvalgets ønske om at blive orienteret
om sager af politisk væsentlighed og sikrer, at denne orien-
tering bliver grundigere. Forslaget udspringer af, at Miljø-
og Fødevareudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal
tage stilling til, hvorvidt detaljeringsgraden i visse sagstyper
befinder sig på et hensigtsmæssigt niveau, og om visse sags-
typer eventuelt har en utilstrækkelig politisk tyngde til at
blive forelagt for udvalget.
Efter gældende praksis forelægger regeringen hvert år et
stort antal EU-komitésager i såvel Europaudvalget som Fol-
ketingets øvrige udvalg. Forelæggelsen af sager til oriente-
ring sker efter fast praksis skriftligt ved fremsendelsen af et
grundnotat om komitéforslaget. Regeringen og Folketinget
kan dog aftale, at regeringen forhandler på baggrund af så-
kaldte standardmandater inden for grupper af relaterede ko-
mitésager, så sagerne ikke skal forelægges enkeltvis efter de
almindelige procedurer. Hvor regeringen ønsker at benytte
sig af standardmandater, orienterer regeringen Europaudval-
get om dette og giver en faglig begrundelse herfor. Komité-
sager af større rækkevidde forelægges Europaudvalget
mundtligt til forhandlingsoplæg.
3.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen kan tilslutte sig, at der
bør findes et tilfredsstillende niveau for forelæggelsen af ko-
mitésager for Folketingets udvalg, som både tilgodeser ud-
valgenes behov for at kunne fokusere på sager af politisk
væsentlighed og sikrer, at orienteringen indeholder alle nød-
vendige informationer, så Folketinget sikres den størst muli-
ge indflydelse i disse sager. Dette gælder efter udvalgets op-
fattelse generelt, selv om spørgsmålet konkret er opstået i
relation til Miljø- og Fødevareudvalget, som på grund af sit
ansvarsområde får forelagt et stort antal komitésager.
Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa-
udvalget indgår i en drøftelse med regeringen om at nå til en
fælles forståelse om, hvordan det nævnte nærmere kan gen-
nemføres.
Udvalget for Forretningsordenen finder, at drøftelserne
med fordel kan tage udgangspunkt i en model, hvor regerin-
gen forhandler på baggrund af »standardmandater« inden
for grupper af relaterede komitésager, så sagerne ikke skal
forelægges enkeltvis efter de almindelige procedurer. Hvor
regeringen ønsker at benytte sig af standardmandater, bør
regeringen orientere Europaudvalget om dette og give en
faglig begrundelse herfor. Komitésager af større rækkevidde
bør fortsat forelægges Europaudvalget mundtligt til forhand-
lingsoplæg.
Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der allere-
de har været drøftelser mellem Miljø- og Fødevareudvalget
og Europaudvalget om en nærmere afgrænsning og opera-
tionalisering af en mulig kommende praksis for brug af stan-
dardmandater.
5
Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa-
udvalget i fornødent omfang lader den fælles forståelse, ud-
valget måtte nå til med regeringen, finde udtryk i en kom-
mende beretning om udvalgets procedurer.
3.4. Procedure for opfølgning på gennemførelse af forord-
ninger og implementering af direktiver i dansk ret
3.4.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og
praksis
EU-arbejdsgruppen har foreslået, at Europaudvalget ind-
går en aftale med regeringen om, at alle udkast til lovforslag
og bekendtgørelser, der udspringer af EU-lovgivning, frem-
sendes til Europaudvalget, når de sendes i høring, på samme
måde som det sker til fagudvalg med lovforslag i alminde-
lighed.
Der gælder i dag ingen udtrykkelige regler eller entydig
praksis for, at regeringen oversender udkast til love og be-
kendtgørelser, der gennemfører EU-lovgivning, til Europa-
udvalget.
Folketinget vedtog den 7. maj 2015 en folketingsbeslut-
ning om information til Folketinget vedrørende implemente-
ring af EU-direktiver, forordninger og administrative for-
skrifter (beslutningsforslag nr. B 52, folketingsåret 2014-15,
1. samling). Folketingsbeslutningen indeholder bl.a. følgen-
de pålæg til regeringen:
»Regeringen pålægges at informere Folketinget, når der
implementeres EU-direktiver og forordninger, både for så
vidt angår forskrifter, der er implementeret i Danmark gen-
nem lovgivning, og administrative forskrifter. Dette kan væ-
re bekendtgørelser, cirkulærer m.v.«
3.4.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der om
spørgsmålet – ud over den nævnte folketingsbeslutning fra
2015 – foreligger en beretning af 27. september 1996 fra
Europaudvalget om Folketingets behandling af EU-sager, af
hvis afsnit VI bl.a. følgende fremgår:
»På EU-området, hvor fagudvalgene i stigende omfang
inddrages i drøftelserne, inden direktiverne vedtages, og
hvor Europaudvalget som regel har fået forelagt forhand-
lingsoplæg i forbindelse med deres vedtagelse, er der imid-
lertid behov for, at de nævnte udvalg bliver orienteret om,
hvorledes de vedtagne direktiver bliver udmøntet i danske
regler.
Derfor vil den pågældende minister fremtidig orientere
Europaudvalget og parallelt det relevante fagudvalg om,
hvordan vedtagne direktiver m.v., som har været forelagt
Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet imple-
menteret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat,
som udarbejdes snarest muligt, efter at en bekendtgørelse
el.lign. er blevet udstedt. I notatet redegøres for, hvilket di-
rektiv der er baggrund for bekendtgørelsen. I den forbindel-
se henvises ikke alene til direktivets nummer i EF-Tidende,
men også til det KOM-nummer, der blev anvendt ved Euro-
paudvalgets behandling af det pågældende direktiv.«
Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at Europa-
udvalget og regeringen på det grundlag snarest når til en for-
ståelse om effektuering af hidtil trufne beslutninger om re-
geringens orientering af Folketinget på området og eventuelt
lader den fælles forståelse finde udtryk i en kommende be-
retning om udvalgets procedurer.
3.5. Opdateret liste over forhandlingsmandater efter ny-
valg til Folketinget
3.5.1. EU-arbejdsgruppens forslag og gældende regler og
praksis
EU-arbejdsgruppen har foreslået, at der føres en fortsat di-
alog med regeringen om spørgsmålet om, hvorvidt et for-
handlingsmandat givet af Europaudvalget kan blive »for
gammelt«, og om, i hvilke situationer regeringen bør fore-
lægge sager til nyt forhandlingsoplæg. Arbejdsgruppen har
lagt op til, at det i den forbindelse understreges over for re-
geringen, at en ny regerings vurdering af, hvorvidt en sag
bør forelægges for Europaudvalget til et nyt forhandlingsop-
læg, skal ske med respekt af Folketingets flertal. Endelig har
arbejdsgruppen foreslået, at regeringen efter et folketings-
valg bør forelægge Europaudvalget en oversigt med status
for behandlingen af alle verserende sager af større rækkevid-
de, hvor Rådet fortsat ikke har vedtaget en generel indstil-
ling.
Når Europaudvalget giver et forhandlingsmandat til rege-
ringen, er der efter gældende praksis ikke nogen »udløbsda-
to« på. Mandatet gælder i princippet, indtil forhandlingerne i
EU’s institutioner er afsluttede, eller i sjældne tilfælde, til
regeringen forelægger sagen for udvalget til et nyt forhand-
lingsmandat, fordi situationen er markant forandret. I visse
sager – eksempelvis sager om indgåelse af handelsaftaler
med tredjelande – kan forhandlingerne i EU strække sig
over adskillige år. Det er regeringens ansvar at vurdere, om
der er grund til at søge et nyt forhandlingsmandat fra Euro-
paudvalget.
Europaudvalget og regeringen har gennem årene ført drøf-
telser om, hvorvidt et forhandlingsoplæg kan blive »for
gammelt«. Regeringen har som princip fastholdt, at hvis re-
geringen har forelagt en sag til forhandlingsoplæg i Europa-
udvalget og ikke fået konstateret et flertal imod sig, gælder
forhandlingsmandatet, indtil forhandlingerne i EU er afslut-
tet, eller indtil regeringen i sjældne tilfælde forelægger sag-
en til et nyt forhandlingsoplæg, fordi der under forhandlin-
gerne i EU’s institutioner er sket grundlæggende ændringer
af forslaget eller der har vist sig mulighed for en løsning,
6
som afviger væsentligt fra eller ikke fremgik af det oprinde-
lige forhandlingsoplæg.
3.5.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejds-
gruppens forslag og opfordrer derfor til, at Europaudvalget
fortsat fører en dialog med regeringen om spørgsmålet om
forhandlingsmandaters rækkevidde, herunder om, i hvilke
tilfælde en sag bør forelægges udvalget til et nyt forhand-
lingsmandat. Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig
samtidig som generelt princip, at det er regeringen, der har
ansvaret for at påse udviklingen i de enkelte sager, der for-
handles i EU’s institutioner, og vurdere, hvorvidt og hvornår
en sag bør forelægges igen. Denne vurdering bør, som ar-
bejdsgruppen også har anført, ske med respekt for flertallet i
Folketinget, hvilket en regering naturligvis navnlig bør have
sig for øje, når der har været holdt et folketingsvalg, efter at
det relevante forhandlingsmandat er givet.
Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig endvidere,
at det vil være gavnligt, at regeringen efter et folketingsvalg
udarbejder en liste over verserende sager i EU’s institutioner
som foreslået af EU-arbejdsgruppen, og henstiller til rege-
ringen, at dette sker. Listen bør omfatte alle ikke færdigfor-
handlede sager af større rækkevidde, som regeringen har
forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg, således at
både udvalget og regeringen får et overblik over sagerne og
mulighed for at vurdere, om mandaterne fortsat er dækken-
de.
4. Øvrige overvejelser fra EU-arbejdsgruppen, der ikke
giver anledning til ændringer af Folketingets forret-
ningsorden eller praksis
4.1. Behandling af EU-sager i folketingsgrupperne
4.1.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser
EU-arbejdsgruppen har drøftet det ønskelige i, at folke-
tingsgrupperne sætter EU-sager på dagsordenen til deres
gruppemøder på samme måde som de sager, der behandles i
Folketingssalen.
4.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen kan principielt tilslutte
sig, at det vil være en positiv udvikling, hvis behandlingen
af EU-sager gives en mere udførlig politisk behandling i de
enkelte folketingsgrupper – dette især under hensyn til den
store betydning for retstilstanden i Danmark, som EU’s rets-
akter har, enten direkte eller indirekte.
Udvalget opfordrer derfor til, at folketingsgrupperne over-
vejer at gøre det, som EU-arbejdsgruppen har drøftet, og
mere konsekvent sætte i det mindste større EU-sager, der
behandles i Europaudvalget, på dagsordenen for deres regel-
mæssige gruppemøder. Udvalget anerkender naturligvis
samtidig, at udvalget ikke har nogen myndighed over folke-
tingsgruppernes tilrettelæggelse af deres indre arbejdsfor-
mer, hvorfor udvalget understreger, at dette kun skal betrag-
tes som en opfordring.
Udvalget henviser i øvrigt til det brev om samme spørgs-
mål, som Folketingets formand den 28. november 2018 har
sendt til alle folketingsgrupperne.
4.2. Tidlig drøftelse af EU-sager i fagudvalgene
4.2.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler
og praksis
EU-arbejdsgruppen har overvejet mulighederne for at
fremme, at der sker en drøftelse af EU-sager i fagudvalgene
på et tidligt stadium i sagernes behandling.
Der sker i dag ofte en tidlig drøftelse af EU-sager, som
Europaudvalget og fagudvalg på forhånd har udvalgt som
prioriterede sager (ca. ti sager årligt), eller af andre vigtige
sager, som ikke fremgår af Europa-Kommissionens arbejds-
program. Fagudvalgene kan allerede efter nuværende regler
og praksis bede deres sekretariater om præsentationer af
sager eller indbyde eksterne eksperter, medlemmer af Euro-
pa-Parlamentet eller andre interessenter til at fremlægge de-
res viden eller synspunkter om en sag, før regeringen har
fremlagt den for Europaudvalget eller fagudvalget. Endvide-
re kan Europaudvalget henvise forslag til behandling i fag-
udvalgene efter reglerne i forretningsordenens § 8, stk. 11.
Endelig kan Folketingets Internationale Sekretariats EU-
konsulenter bistå et fagudvalg med udarbejdelse af en plan
for behandlingen af en EU-sag, herunder f.eks. organisere
besøg hos EU’s institutioner og organisationer og andre in-
teressenter.
EU-arbejdsgruppen har samlet vurderet, at der ikke er an-
ledning til at foretage ændringer på dette punkt, og indstillet,
at Det Internationale Sekretariat i samarbejde med Udvalgs-
sekretariatet overvåger udviklingen.
4.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejds-
gruppens indstilling.
7
4.3. Udvælgelse af sager til behandling i Folketingssalen
på grundlag af de »ti prioriterede sager«.
4.3.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler
og praksis
EU-arbejdsgruppen har overvejet den praksis, hvorefter de
såkaldte ti prioriterede sager, som Europaudvalget og Folke-
tingets fagudvalg i fællesskab udvælger på baggrund af Eu-
ropa-Kommissionens årlige arbejdsprogram – som præsen-
teres i forbindelse med kommissionsformandens årlige tale
om unionens tilstand – danner grundlag for, hvilke EU-sager
der skal behandles i Folketingssalen.
Arbejdsgruppen har indstillet, at det fortsat skal være de
pågældende ti sager, der danner grundlag for behandlingen
af EU-sager i Folketingssalen, men at der fortsat skal være
mulighed for at få en sag til behandling i Folketingssalen,
hvis et flertal i Europaudvalget ønsker det.
Europaudvalget har i dag – på samme måde som Folketin-
gets øvrige udvalg – mulighed for at få en sag drøftet ved en
forhandling i Folketingssalen, jf. forretningsordenens § 19,
stk. 6-8. Der gælder ingen særlig afgrænsning af, hvilke el-
ler hvor mange sager der efter reglerne kan optages til drøf-
telse ved en forhandling i Folketinget.
4.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejds-
gruppens indstilling.
4.4. Temadebatter om EU-sager i Folketingssalen
4.4.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler
og praksis
EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at holde
større temadebatter om EU-sager i Folketingssalen om visse
større lovgivningsinitiativer i EU-systemet.
Gældende regler og praksis åbner allerede mulighed for
sådanne debatter. Som arbejdsgruppen også har påpeget,
kan det imidlertid være vanskeligt at planlægge sådanne de-
batter på længere sigt, idet det ikke altid er muligt ud fra Eu-
ropa-Kommissionens arbejdsprogram og kommissionsfor-
mandens årlige tale om unionens tilstand, hvor arbejdspro-
grammet præsenteres, at danne sig det fulde overblik over
de forskellige lovgivningsinitiativers konkrete omfang og
vigtighed, før forslagene er fremsat.
EU-arbejdsgruppen har indstillet, at den praksis, der blev
fastlagt i 2017, og hvorefter der holdes en samlet årlig rede-
gørelsesdebat om EU-samarbejdet, fastholdes. Arbejdsgrup-
pen har herudover henvist til sine forslag med hensyn til for-
enkling af proceduren for at få EU-sager til behandling i
Folketingssalen, jf. ovenfor under punkt 2.2.1.
4.4.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig EU-arbejds-
gruppens indstilling.
5. Øvrige overvejelser fra EU-arbejdsgruppen om æn-
dringer, for hvilke der ikke er opnået enighed eller fler-
tal
5.1. Ændring af modellen for behandling af forhandlings-
oplæg
5.1.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler
og praksis
EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for en ændret
model for Europaudvalgets behandling af regeringens for-
handlingsoplæg.
I dag behandles regeringens forhandlingsoplæg således, at
Europaudvalgets formand efter regeringens forelæggelse af
forhandlingsoplægget konstaterer, hvorvidt der er et flertal i
udvalget imod oplægget. Konkluderer formanden, at det ik-
ke er tilfældet, betragtes Europaudvalgets forhandlings-
mandat som givet svarende til forhandlingsoplægget.
EU-arbejdsgruppen har overvejet, om ordningen bør æn-
dres, således at der skal være et positivt flertal i Europaud-
valget for forhandlingsoplægget, for at mandatet kan gives.
Arbejdsgruppen har overvejet, om dette kan kombineres
med en regel om, at »stolene tæller«, dvs. at medlemmer,
der ikke er til stede, regnes for at have stemt for. En lignen-
de ordning kendes fra Finansudvalgets behandling af akt-
stykker.
Arbejdsgruppen har anført, at det i givet fald må vurderes,
hvorvidt det nævnte vil kunne gennemføres ved en ændring
af Europaudvalgets beretninger om procedure eller kræver
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Den Europæiske
Union.
5.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at der ikke
synes at være enighed eller flertal i udvalget om det foreslå-
ede, og forfølger derfor ikke spørgsmålet nærmere.
8
5.2. Forsøgsordning med behandling af behandlingsoplæg
i fagudvalgene
5.2.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser
EU-arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at iværk-
sætte en forsøgsordning med behandling af forhandlingsop-
læg i fagudvalgene, i forsøgsperioden afgrænset til nogle en-
kelte, bestemte udvalg.
Den ordning, der har været overvejet, ville indebære, at
der skulle ske en behandling af regeringens forhandlingsop-
læg såvel i Europaudvalget som i vedkommende fagudvalg.
Det ville herunder blive fastholdt, at Europaudvalget også
på de berørte fagudvalgs områder skulle give forhandlings-
mandat, men tillige krævet, at fagudvalget særskilt skulle gi-
ve et forhandlingsmandat. Arbejdsgruppen har lagt op til, at
der ville skulle fastsættes visse nærmere retningslinjer for
forsøgsordningen, med henblik på at den ville kunne sættes i
værk efter det kommende folketingsvalg.
5.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at der ikke
synes at være enighed eller flertal i udvalget om det foreslå-
ede, og forfølger derfor ikke spørgsmålet nærmere.
5.3. Behandling af udvalgte sager i salen med henblik på
mandatgivning
5.3.1. EU-arbejdsgruppens overvejelser og gældende regler
og praksis
EU-arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt der burde
etableres en særskilt mulighed for, at mandatgivningen i vis-
se udvalgte EU-sager kan gives som led i en forhandling i
Folketingssalen.
Europaudvalget har i dag – på samme måde som Folketin-
gets øvrige udvalg – mulighed for at få en sag drøftet ved en
forhandling i Folketingssalen, jf. forretningsordenens § 19,
stk. 6-8. Efter gældende praksis, således som den er beskre-
vet i udvalgets beretninger om procedure, sker mandatgiv-
ning til regeringen dog altid i Europaudvalget.
EU-arbejdsgruppen konstaterede som led i sit arbejde, at
der ikke syntes at være bred opbakning til eller flertal for en
ændring, således at mandatgivning i visse sager skulle ske
som led i en forhandling i Folketingssalen.
5.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser og
indstilling
Udvalget for Forretningsordenen konstaterer i lighed med
EU-arbejdsgruppen, at der ikke synes at være enighed eller
flertal i udvalget om en ændring som den nævnte, og forføl-
ger derfor ikke spørgsmålet nærmere.
6. Mindretalsudtalelser
6.1. Udtalelse fra Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker i til-
læg til ovenstående, at Dansk Folkeparti kunne have ønsket
sig, at EU-arbejdsgruppen og efterfølgende Udvalget for
Forretningsordenen havde taget stilling til og tilsluttet sig
visse yderligere forslag fra Dansk Folkeparti. Det drejer sig
konkret om følgende tiltag:
– Forslag om en ændring af modellen for behandling af
forhandlingsoplæg
Dansk Folkeparti støtter fortsat forslaget om positiv stem-
meafgivelse. Den nugældende situation, hvor tomme stole
tæller som et positivt tilsagn til regeringens forhandlings-
mandat, virker ikke umiddelbart logisk. Det er principielt
mere hensigtsmæssigt at have fremmøde som krav for at
kunne stemme.
– Mandatgivning i salen
Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at selv om man-
datgivningen bør ligge i Europaudvalget, vil det være hen-
sigtsmæssigt, at EU-forslag kommer til debat i Folketingssa-
len.
– Præsentation af alle EU-lovforslag, der fremsættes, i
Folketingssalen i form af beslutningsforslag
Dansk Folkeparti mener, at hvis EU-lovforslag blev præ-
senteret som beslutningsforslag, ville det sikre, at der kom
fokus på EU-sagers formål og indhold, og dermed sikre, at
der er en debat om den danske holdning til et EU-lovforslag
i Folketingssalen. Sagsbehandlingen i Europaudvalget/
fagudvalg kan herefter bygge på den indledende debat i sa-
len.
– Embedsmænds forelæggelse af sager i udvalgene
Dansk Folkeparti er enig i, at det vil være frugtbart for ud-
valget at høre embedsmænd fremlægge EU-sager, uden at
ministeren behøver være til stede. Det vil dels sikre, at Euro-
paudvalget er vidende om en sag tidligt i forløbet og dermed
kan give mandat på et oplyst grundlag, selv om selve for-
handlingsmandatet forelægges meget sent i beslutningspro-
cessen, hvilket er tilfældet for flere og flere EU-sager, dels
sikre, at Europaudvalget vil få indsigt i andre landes positio-
ner og argumenter, fordi embedsmænd er med tidligt i pro-
cessen med et EU-forslag. Overordnet set vil det styrke fag-
ligheden i Europaudvalget at få embedsmændenes indblik i
de overvejelser og drøftelser, der er i EU-regi, inden udval-
get selv skal afgive mandat.
Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde for at få gennemført
de ovenfor nævnte tiltag og andre ændringer, der måtte være
nødvendige. Dansk Folkeparti noterer sig, at en stadigt tilta-
9
gende mængde lovgivning dikteres af EU. Derfor er det vig-
tigt, at Europaudvalget får mulighed for at få belyst, hvilke
konsekvenser EU-lovgivningen har i en dansk kontekst.
Ifølge Dansk Folkeparti sikres dette bedst gennem en mere
systematisk og grundigere behandling af EU-sager, f.eks.
ved at embedsmænd forelægger sager i udvalget. Derudover
har Dansk Folkeparti længe ønsket mere åbenhed omkring
mandatgivningen, da befolkningen har et krav på at vide,
hvad partierne har stemt. Dansk Folkeparti vil derfor fortsat
arbejde for, at flere EU-sager kommer til debat i Folketings-
salen.
6.2. Udtalelse fra Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker i tillæg
til ovenstående, at Enhedslisten kunne have ønsket sig, at
EU-arbejdsgruppen og efterfølgende Udvalget for Forret-
ningsordenen havde taget stilling til og tilsluttet sig visse
yderligere forslag fra Enhedslisten. Det drejer det sig kon-
kret om følgende tiltag:
– Mulighed for, at folketingsgruppernes fagordførere kan
deltage i Europaudvalgets møder, og at dette i alle tilfælde
skal kunne ske uden forudgående meddelelse til Europaud-
valgets sekretariat.
– At alle relevante fagordførere modtager en invitation fra
Europaudvalgets sekretariat, når der er sager til forhand-
lingsoplæg på deres område.
– At det fast tilkendegives i regeringens samlenotater til
Europaudvalget om retsakter om harmonisering, hvorvidt
der er tale om minimumsharmonisering eller totalharmoni-
sering.
– At regeringen i forbindelse med indsamling af hørings-
svar om EU-sager skal præcisere over for høringsparterne,
hvilke standardformuleringer regeringen anvender i formu-
leringen af sin forhandlingsposition, såsom at »lægge vægt
på« , »afgørende vægt«, at »arbejde for« osv., og herunder
præcisere, hvilken betydning formuleringerne har.
Endvidere bemærkes, at Enhedslisten fortsat støtter en æn-
dring af modellen for behandling af regeringens forhand-
lingsoplæg i Europaudvalget, således at der skal konstateres
et positivt flertal i udvalget for et forhandlingsoplæg, for at
mandatet kan gives. Enhedslisten kan i den forbindelse ikke
støtte en ordning, hvor »stolene tæller«, idet Enhedslisten
finder, at det enkelte medlem aktivt bør skulle tilkendegive
en positiv stemme – enten på mødet eller skriftligt i tilfælde
af fravær – for at tælle med i et eventuelt flertal for et for-
handlingsoplæg.
Enhedslisten agter fortsat at arbejde for disse og andre æn-
dringer af regler og praksis, som kan bidrage til en dybere,
grundigere og for folketingsgrupperne mere fleksibel og
operationel behandling af EU-sager i Folketinget.
Indstilling
Herefter indstiller udvalget de ovenfor anførte ændringer
af regler af hidtidig praksis, som kan gennemføres uden æn-
dringer af Folketingets forretningsorden, og de i nedenståen-
de forslag til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af
forretningsordenen til vedtagelse.
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af forretningsorden for Folketinget
(Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager)
§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17.
december 1953 og ændret senest den 4. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Et medlem, som har en særlig interesse i en sag
under behandling i Europaudvalget, og som udses hertil af
sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i Europaudvalgets
forhandling om den pågældende sag. Stemmeret og ret til at
fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. udøver medlemmet
dog kun, hvis medlemmet tillige er medlem af Europaudval-
get. Der kan kun deltage ét medlem for hver folketingsgrup-
pe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter denne
bestemmelse.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
2. I § 19, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »skriftligt«: », jf. dog
stk. 7, 3. pkt.«
3. I § 19, stk. 7, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaud-
valget fastsættes taletider m.v. dog af Folketingets formand
efter indstilling fra udvalget. Formanden kan herunder be-
stemme, at forhandlingen skal finde sted på grundlag af en
mundtlig redegørelse fra ministeren.«
§ 2
Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. januar 2019.
Bemærkninger til forslaget
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås indført en bestemmelse i forretningsordenen,
hvorefter et folketingsmedlem, som har en særlig interesse i
en sag under behandling i Europaudvalget, og som udses
hertil af sin folketingsgruppe, har ret til at deltage i Europa-
udvalgets forhandling om den pågældende sag. Formålet
hermed er at indføre en adgang til, at fagordførere kan delta-
ge i Europaudvalgets behandling af sager inden for deres
fagområder, jf. punkt 2.1.2. ovenfor.
10
Da forretningsordenen ikke opererer med begrebet ordfø-
rere i forstanden faste ordførere for folketingsgrupperne in-
den for bestemte fagområder, men alene i relation til for-
handlingen af bestemte sager, er det vurderet mest hensigts-
mæssigt at formulere bestemmelsen således, at adgangen
gælder medlemmer, som har en særlig interesse i en sag, og
som udses af deres folketingsgrupper til at deltage i forhand-
lingen i Europaudvalget. Det forudsættes imidlertid at ville
være den klare praktiske hovedregel, at de pågældende er
deres folketingsgruppers faste ordfører på det relevante
fagområde. Det foreslås af samme grund udtrykkeligt be-
stemt, at der kun kan deltage ét medlem for hver folketings-
gruppe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter den
nye bestemmelse.
Det vil rent praktisk være op til de enkelte folketingsgrup-
per selv at danne sig det fornødne overblik over de sager,
der er til behandling på et givet møde i Europaudvalget, og
vurdere, hvorvidt de ønsker at lade vedkommende fagordfø-
rer deltage. Grupperne bør i givet fald give besked herom til
Europaudvalgets sekretariat senest ved mødets begyndelse,
med henblik på at sekretariatet kan bistå Europaudvalgets
formand med at sikre en hensigtsmæssig mødeafvikling.
Manglende forhåndsorientering af sekretariatet bør dog ikke
føre til, at en ordfører afvises fra at deltage.
Det forudsættes, at Europaudvalgets sekretariat og Folke-
tingets Administration i øvrigt ikke fører nogen fast kontrol
med, om et folketingsmedlem, som ønsker at deltage i Euro-
paudvalgets forhandlinger efter den nye bestemmelse, fak-
tisk er sin folketingsgruppes ordfører på det pågældende
område eller i øvrigt har noget særligt mandat fra folketings-
gruppen til at deltage. Det forventes i almindelighed kon-
trolleret, at der kun deltager ét medlem fra hver enkelt folke-
tingsgruppe ad gangen i forhandlingen efter bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse kan anskues som en forlæn-
gelse af de gældende regler i forretningsordenens § 8, stk.
12 og 13, om adgang for henholdsvis forslagsstillere eller
ordførere for forslagsstillere og folketingsmedlemmer valgt
på Færøerne eller i Grønland til at deltage i forhandlingerne
om visse sager i Folketingets udvalg uden at være medlem
af det pågældende udvalg.
I lighed med, hvad der gælder efter de nævnte eksisteren-
de bestemmelser, foreslås det, at fagordførere, som deltager
i Europaudvalgets forhandlinger efter den foreslåede nye be-
stemmelse, ikke kan udøve stemmeret og ret til at fremsætte
udtalelser i betænkninger m.v. i Europaudvalget, medmindre
naturligvis de også er medlemmer af Europaudvalget. Den
foreslåede adgang til at deltage i Europaudvalgets møder er
således alene en adgang til at være til stede og deltage i
drøftelsen.
Dette indebærer også, at det kun er Europaudvalgets med-
lemmer, der medregnes, når det konstateres i udvalget, om
der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Ønsker
en folketingsgruppe, at en fagordfører skal indgå i denne
konstatering, må der i stedet foretages en egentlig indskift-
ning af den pågældende i Europaudvalget efter de almindeli-
ge regler herfor.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
get under § 1, nr. 3. Med den foreslåede tilføjelse markeres,
at der fra den gældende bestemmelse om, at forhandlinger i
Folketingssalen som led i udvalgsbehandlingen af en sag
kan ske på grundlag af enten en skriftlig eller en mundtlig
redegørelse fra regeringen, skal gælde den undtagelse – for
så vidt angår forhandlinger på grundlag af et ønske fra Euro-
paudvalget – at Folketingets formand kan bestemme, at for-
handlingen skal ske på grundlag af en mundtlig redegørelse.
Der henvises herunder nærmere til § 1, nr. 3, og bemærknin-
gerne hertil nedenfor.
Til nr. 3
Der foreslås indsat bestemmelser i forretningsordenen,
hvorefter det overlades til Folketingets formand at fastsætte
taletider m.v. for forhandlinger i Folketingssalen om sager,
der er til behandling i Europaudvalget på grundlag af et øns-
ke fra det udvalg. Endvidere foreslås det, at formanden skal
kunne bestemme, at sådanne forhandlinger skal finde sted
på grundlag af en mundtlig redegørelse fra regeringen.
Det nævnte vil udgøre en undtagelse fra det, der i almin-
delighed gælder for forhandlinger i Folketingssalen som led
i et udvalgs behandling af en sag på grundlag af et ønske fra
udvalget, jf. forretningsordenens § 19, stk. 6-8. Efter disse
bestemmelser gælder der for de nævnte forhandlinger de
samme taletider som ved 1. behandling af et lovforslag, og
den redegørelse fra regeringen, på grundlag af hvilken for-
handlingen finder sted, kan gives enten mundtligt eller
skriftligt.
Formålet med den foreslåede bemyndigelse til Folketin-
gets formand er at nå til en enklere form for, hvordan sager,
der er under behandling i Europaudvalget, kan tages op til
en forhandling i Folketingssalen, jf. overvejelserne herom
ovenfor under punkt 2.2.2.
Udvalget for Forretningsordenen har fundet, at en særlig,
ny ordning for Europaudvalgets vedkommende, som giver
mulighed for at få en sag, der behandles i dette udvalg, til
forhandling i Folketingssalen, bør have fokus på muligheden
for at få oplysninger fra regeringen i form af en indledende
redegørelse og en mulighed for at stille opfølgende spørgs-
mål til ministeren eller ministrene, og at der ikke bør kunne
træffes beslutning i forbindelse med behandlingen.
Den væsentligste forskel mellem det, som allerede gælder
efter forretningsordenens § 19, stk. 6-8, og det, som EU-ar-
bejdsgruppen har foreslået og Udvalget for Forretningsorde-
nen har tilsluttet sig, vil efter udvalgets opfattelse være, at
der internt i Europaudvalget vil skulle ske en grundigere
overvejelse af ønsket om at drøfte sagen i salen, at forhand-
lingen i salen i højere grad skal give mulighed for, at der
kan stilles spørgsmål, og at der efter omstændighederne vil
kunne være tale om, at enten vedkommende ressortminister,
11
udenrigsministeren eller begge ministre deltager i forhand-
lingen.
For bedst muligt at tilgodese disse hensyn har Udvalget
for Forretningsordenen fundet det mest hensigtsmæssigt, at
det overlades til Folketingets formand at fastsætte formen,
herunder taletider, for sådanne forhandlinger fra gang til
gang, når der er tale om sager fra Europaudvalget.
Rent praktisk forventer Udvalget for Forretningsordenen,
at en nærliggende form for afvikling af forhandlingen vil
kunne være, at der – efter en eventuel mundtlig redegørelse
fra ministeren eller ministrene og en ganske kort ordfører-
runde – gives mulighed for spørgsmål til ministeren eller
ministrene, eventuelt således, at der tillige holdes en efter-
følgende ordførerrunde, hvorunder der også vil kunne stilles
spørgsmål til ordførerne. Udvalget finder dog, at der bør gi-
ves en forholdsvis vid adgang til at tilpasse afviklingsfor-
men til de enkelte ønsker og behov i hver enkelt situation.
Udvalget for Forretningsordenen forudsætter samtidig, at
Europaudvalget selv i forbindelse med sine overvejelser om
at anmode om en behandling i salen overvejer formen – og
herunder selv inddrager ministeren eller ministrene – og
samtidig med anmodningen giver indstilling til Folketingets
formand om formen.
Til § 2
Det foreslås, at folketingsbeslutningen træder i kraft den
1. januar 2019.
Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL)
Leif Mikkelsen (LA) Peter Kofod (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Karen Ellemann (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Christina Egelund (LA) Anders Johansson (KF) Benny Engelbrecht (S)
Dan Jørgensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL) René Gade (ALT)
Anne Marie Geisler Andersen (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
12