Fremsat den 30. november 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL), Eva Flyvholm (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL)

Fremsat den 30. november 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL), Eva Flyvholm (EL), Christian Juhl (EL),
Søren Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om stop for støtte til atomkraft
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at stoppe støtten til atomkraft i EU og arbejde for, at Euratom-traktaten ophæ-
ves.
Beslutningsforslag nr. B 54 Folketinget 2018-19
AX022140
Bemærkninger til forslaget
Danmark har for længst sagt nej tak til atomkraft. Allige-
vel har vi i mange år betalt millioner af kroner til EU’s
atomforskningsprogram. Atomkraften har i årevis via EU
modtaget langt større forskningstilskud, end vedvarende
energi har.
14 af EU’s 28 lande har ikke atomkraft, men betaler alli-
gevel til det fælles Euratom-program. En række europæiske
lande er begyndt at argumentere for en revision af Euratom-
traktaten og dermed Europas fremtidige energipolitik.
»Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind«.
Og sådan blev det. Men selv om ekkoet fra demonstrationer-
ne mod atomkraft og det svenske atomkraftværk 22 km fra
København for længst er døet hen, mangler der noget. Hvor-
for i alverden skal Danmark år efter år betale millioner af
kroner til det europæiske atomforskningsprogram, når vi al-
drig har haft – og aldrig skal have – atomkraft?
Den 29. marts 1985 blev det i Folketinget besluttet, at
Danmark ikke skal have atomkraft. Forud for beslutningen
havde der været afholdt en 11 år lang folkelig kampagne
imod at indføre atomkraft. Før kampagnen, der blev orke-
streret af Organisationen til Oplysning om Atomkraft
(OOA), var kendskabet til atomkraft og dens følgevirknin-
ger nærmest ikkeeksisterende. Således måtte OOA oplyse
om en bred vifte af emner fra teknik til politik.
Der er ikke mange, der ved, at Danmark, fra vi i 1973
kom med i EF, har betalt til forskning og udvikling af atom-
kraft gennem EU’s atomenergiorganisation, Euratom. Det er
en organisation, der skriver om sig selv, at den har som sit
fornemste mål »at udvikle en kraftfuld nuklear industri«.
Ifølge Euratom skal nuklear energi – ikke vedvarende energi
– føre Europa ind i en fossilfri æra.
Der er heller ikke mange, der ved, at Euratom ikke er un-
derlagt den samme demokratiske kontrol som alle andre gre-
ne af EU. Europa-Parlamentet har ikke medbestemmelse
ved beslutninger i Euratom.
Euratom har eksisteret siden 1957. Det europæiske fælles-
skab bestod oprindelig af Det Europæiske Økonomiske Fæl-
lesskab, Kul- og Stålunionen og Euratom. Dengang bestod
EF af Belgien, Luxembourg, Holland, Tyskland, Frankrig
og Italien. Nu består EU af 28 lande, hvoraf de 14 ikke har
atomkraft, og flere lande er i færd med at afvikle atomkraft.
Det er således det demokratiske grundlag – at atomkraften
har sin egen traktat – der er til debat.
I den debat tog Østrig førertrøjen på. Sammen med Sveri-
ge, Irland, Ungarn og Tyskland har Østrig foreslået en revi-
sion af Euratom-traktaten. Atomkraften skal ikke have sær-
behandling. Euratom skal ikke svæve over vandene i det,
der hedder Euratom-traktaten. EU-retligt er en traktat på det
nærmeste hellig. Det bør der laves om på.
Det bliver ikke nemt at få en revision eller nedlæggelse af
Euratom-traktaten igennem. Men man kan knytte en vis op-
timisme til, at Tyskland for nylig har skrevet en reform af
Euratom-traktaten ind i sit regeringsgrundlag. Et andet ele-
ment, der kan understøtte et krav om en revision af Eura-
tom-traktaten, er, at der sker markant konkurrenceforvrid-
ning, i og med at atomkraft understøttes af EU-midler. Såle-
des var det udslagsgivende for igangsættelsen af det britiske
atomkraftværk Hinkley Point, at Europa-Kommissionen i
2014 gav grønt lys for en lånebevilling til det 320 mia. kr.
dyre atomkraftværk.
Vedvarende energi
De penge, der bliver brugt til atomkraftforskning og atom-
kraftværker m.v., kan selvsagt ikke bruges til tilsvarende til-
tag med udvikling af vedvarende energianlæg. Derfor er det
forslag, Østrig har forelagt, interessant. Forslaget foreligger
i form af en såkaldt energiomstillingsprotokol. Det vil sige,
at det er et forslag om en samlet plan for omstillingen af
EU’s energiplaner og energipolitik til vedvarende energi,
herunder et forslag om, at Euratom-traktaten ophæves.
Samtidig kædes det østrigske forslag om nedlæggelsen af
Euratom-traktaten sammen med, at de derved sparede mid-
ler overføres til morgendagens vedvarende energikilder. Et
utvetydigt signal til atomkraftindustrien om, at den ikke ind-
går i fremtidens energiforsyning af Europa.
Det var nøjagtig disse tanker, der blev sat fokus på til kon-
ferencen Energy Transition in Europe: Options for Constitu-
tional Reform på Christiansborg den 8. juni 2018. Arrangø-
rerne var syv danske og udenlandske miljøorganisationer.
Debatten kører videre i en række europæiske lande, og
Danmark bør også aktivt deltage for at afvikle atomkraften i
Europa.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om stop for støtte til
atomkraft.
(Beslutningsforslag nr. B 54)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3