L 101 - svar på spm. 5 om at redegøre for, hvordan lovforslaget håndterer reinvesteringer, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til investorfradragslov. (Spørgsmål 5)
Aktører:
SAU L 101 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L101/spm/5/svar/1535696/1978865.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 101 - Forslag til Investorfradragslov. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 20. november 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 30. november 2018 J.nr. 2018 - 495 Skatteudvalget 2018-19 L 101 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovforslaget håndterer reinvesteringer. Hvor lang tid skal man holde investeringen i samme virksomhed, før man kan få fradraget? Kan man trække pengene ud og reinvestere med nyt fradrag i samme virksomhed? Og kan man få gentagende fradrag ved nye investeringer. Slutteligt, vil disse faktorer påvirke det i lovforslaget vurderede provenu? Svar For at forhindre at reelt samme kapital benyttes til opnåelse af investorfradrag flere gange, skal der efter lovforslaget som udgangspunkt ske genbeskatning af et allerede foretaget fradrag, hvis investor inden for 3 år efter erhvervelsen afstår de aktier i målselskaber eller andele i investorfradragsfonde, der har dannet grundlag for investorfradrag. Hvis en investor uden skattemæssige konsekvenser kunne afstå aktier eller andele i inve- storfradragsfonde, der er erhvervet med investorfradrag, ville vedkommende f.eks. kort efter erhvervelsen kunne afstå aktierne eller andelene og anvende salgsbeløbet til foreta- gelse af nye indskud med investorfradrag. En sådan fremgangsmåde ville ved direkte er- hvervelser desuden kunne anvendes i forbindelse med overdragelse af aktier til fysiske el- ler juridiske personer, der ikke selv ville have kunnet opnå investorfradrag ved den oprin- delige aktietegning. Det foreslås dog samtidig, at der ikke skal ske genbeskatning ved afståelse inden for 3-års perioden, hvis investor afstår samtlige aktier i et målselskab eller samtlige andele i en inve- storfradragsfond, og investeringen – efter hensyntagen til oppebårne udbytter og den skattefordel, der er opnået ved investorfradraget – klart har været tabsgivende. Hvis inve- stor således utvivlsomt har konstateret et tab på erhvervelsen af aktierne eller andelene, vil det være uhensigtsmæssigt, hvis investor undlader at foretage en forretningsmæssigt velbegrundet afståelse blot som følge af risikoen for genbeskatning. Investor vil efter lovforslaget under visse betingelser kunne opnå investorfradrag også for yderligere indskud af kapital, der sker efter den første, fradragsberettigede investering. Det vil således være muligt at opnå investorfradrag for sådanne opfølgende investeringer, hvis de har været forudset i forbindelse med den initiale investering, og hvis muligheden for at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige forretningsplan. Disse faktorer er indregnet i forslagets provenuberegninger og vil ikke påvirke det vurde- rede mindreprovenu.