L 73 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 9/11-18 fra Region Midtjylland, Region Nordjylland Vækstforum og Syddansk Vækstforum om behovet for fortsat at sikre gode ramme for vækst i hele landet, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om erhvervsfremme. (Spørgsmål 3)
Aktører:
ERU L 73 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L73/spm/3/svar/1535559/1978562.pdf
ERHVERVSMINISTEREN ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 73 stillet af udvalget den 16. novem- ber 2018. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 9/11-18 fra MIDT Region- jylland, Region Nordjylland Vækstforum og Syddansk Vækstforum, ved- rørende behovet for fortsat at sikre gode ramme for vækst i hele landet, jf. L 73 - bilag 7? Svar: Til brug for at kommentere den del af henvendelsen, som vedrører inve- steringsfremmeindsatser i henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark, er der indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet oplyser: ”Aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet og forslaget til fi- nanslov giver en økonomisk sikkerhed for en fortsat investeringsfremme- indsats både i Østdanmark og i Vestdanmark, så der fortsat kan tiltrækkes udenlandske investeringer til hele Danmark. Med aftalen og forslaget til finanslov afsættes der 9,5 mio. kr. årligt til en investeringsfremmeindsats i Vestdanmark. Det svarer til det forventede budget for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) i 2019 fra- trukket en 10 procents besparelse. Besparelsen skyldes, at det i forbindel- se med reformen blev aftalt, at der skulle frigøres 150 mio. kr. fra 2019 og frem af de erhvervsfremmemidler, der i dag administreres af regionerne. Midlerne anvendes til finansiering af øvrige erhvervsinitiativer, jf. aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, november 2017. Da den politiske aftale forelå, orienterede Invest in Denmark bestyrelses- formanden for FVI, Ulla Astman, om aftaleteksten. Bestyrelsesformanden konkluderede på baggrund af den politiske aftale, at foreningen skulle nedlægges, og at man skulle indlede en dialog med Invest in Denmark om overdragelse. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 73 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2/3 Investeringsfremmemedarbejderne i Jylland og på Fyn virksomhedsover- drages til Invest in Denmark den 1. januar 2019 og vil fortsat være fysisk placeret i vidensmiljøerne i Vestdanmark. Medarbejderne har siden FVIs oprettelse været fuldt integrerede i Invest in Denmarks organisation og indsats, så denne overgang forventes at ske uden større udfordringer. Investeringsmedarbejderne i Jylland og på Fyn samt Invest in Denmarks ledelse vil fortsat være i tæt dialog med kommuner, regioner, vidensmil- jøer og andre lokale aktører – som de nye erhvervshuse – om lokale inve- steringsfremmemuligheder. I lyset af ønsket fra formandskaberne for de tre vækstfora, vil Invest in Denmark gerne sammen med dem se på, om der er behov for en fast me- kanisme til at supplere den gode dialog om investeringsfremmeindsatsen i Jylland og på Fyn, der er.” Som fremhævet i henvendelsen afsættes med den politiske aftale og for- slaget til finanslov et tilskud på 13,5 mio. kr. til Copenhagen Capacity med henblik på at videreføre investeringsfremmeindsatsen i Østdanmark. Ligesom på den vestdanske investeringsfremmeindsats, spares der i for- bindelse med overgangen til statslig finansiering i Copenhagen Capacity, svarende til 10 procent af den budgetterede driftsbevilling fra Region Ho- vedstaden og Region Sjælland. Der er derfor ikke tale om nogen forskelsbehandling mellem øst og vest, da fordelingen af finansieringen forbliver som prioriteret af regionerne. Med aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet gennemføres en forenkling af den offentlige turismefremmeindsats, som jeg mener sikrer gode rammer for den fremtidige udvikling af dansk turisme – både i Øst- og Vestdanmark. Fremover vil den offentlige turismefremmeindsats bliver varetaget på to niveauer: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og et statsligt niveau. Regionernes hidtidige finansiering af turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme, der har en væsentlig del af deres aktiviteter i Vestdanmark, overføres i den forbindelse til Erhvervsministeriet med henblik på at videreføre indsat- serne. Ligeledes overføres basisfinansieringen af Wonderful Copenhagen til Erhvervsministeriet. Wonderful Copenhagen er hovedstadsregionens de- stinationsselskab og har til opgave at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i hovedstadsområdet. Wonderful Copenhagen har gennem 3/3 mange år været en velfungerende ramme om en samlet turismefremme- indsats på tværs af de mange kommuner i hovedstadsområdet, og det har vi med den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet ønsket at bevare. Desuden varetager Wonderful Copenhagen også natio- nale og tværgående opgaver fx ift. Storbyselskabet og ift. krydstogtstu- rismen. Derudover øremærkes under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse også 50 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter, heraf er 40 mio. kr. øremærket en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinati- onsselskaber. Dette i forlængelse af, at det i forhold til den lokale turisme- fremmeindsats er aftalt med KL, at den kommunale turismefremmeind- sats skal konsolideres i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. I forhold til sammensætningen af Det Nationale Turismeforum lægges med lovforslaget op til, at Det Nationale Turismeforum fremover udvides med bestyrelsesformanden for Dansk Kyst- og Naturturisme og bestyrel- sesformanden for Wonderful Copenhagen. Efter Danske Regioner ikke længere skal indstille to medlemmer får Det Nationale Turismeforum yderligere et medlem fra erhvervslivet og et yderligere medlem udpeget efter indstilling fra KL. Den påtænkte udvidelse af Det Nationale Turis- meforum betyder således, at både storbyturismen og kyst- og naturturis- men får en styrket repræsentation, og jeg finder således udvidelsen som udtryk for en balance mellem de forskellige dele af dansk turisme, herun- der Øst- og Vestdanmark. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov