L 97 - svar på spm. 1 om kommentarer til materiale fra Dansk Fjernvarme i forbindelse med foretræde den 15/11-18, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/4
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, forsynings- og klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, forsynings- og klimaudvalget har i brev af 15. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål 1 til L 97, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
”Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra
Dansk Fjernvarme i forbindelse med foretræde den 15. november 2018, jf. L 97 -
bilag 1 og 4.”
Svar
Materialet omfatter dels høringssvar fra Dansk Fjernvarme, KL og Kommunekredit i
forbindelse med L97 Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (ophævelse af adgangen til at pålægge nye tilslutningspligt, indregning
af overskud for varmepumper mv.) (bilag 1). Dels præsentation for EFK-udvalget i
forbindelse med Dansk Fjernvarmes foretræde den 15. november 2018 (bilag 4).
Der henvises til tidligere fremsendte høringsnotat for en kommentering af bilag 1. I
det følgende vil de centrale punkter i Dansk Fjernvarmes præsentation blive kom-
menteret.
Lovforslaget går længere end det var hensigten i Energiaftalen og giver ministeren
hjemmel til at udstede nye regler der afløser de eksisterende
Det fremgår af energiaftale 2018, at ”Parterne er endvidere enige om at sætte et
stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar
2019”. Lovforslaget implementerer netop dette, idet muligheden for at pålægge ny
tilslutnings- og forblivelsespligt ophæves i medfør af varmeforsyningsloven og plan-
loven.
Den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget kan ikke anvendes til en senere admi-
nistrativ ophævelse af allerede pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt. Energi-, For-
synings- og Klimaministeriet har dog taget bekymringen til efterretning og mere
eksplicit i bemærkningerne præciseret, hvad bestemmelsen kan og ikke kan an-
vendes til.
Ministeren
Dato
29. november 2018
J nr. 2018-2447
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/4
Bemyndigelsen har til formål at danne lovmæssigt ophæng for de bestemmelser i
tilslutningsbekendtgørelsen, som fortsat skal finde anvendelse efter ophævelsen af
§§ 11-13.
Markant færre forbrugere har højere priser
Af Dansk Fjernvarmes præsentation fremgår det, at færre selskaber har fjernvar-
mepriser over 20.000 kr. i 2018 sammenlignet med 2013. Ligeledes fremgår det, at
flere selskaber har fjernvarmepriser under 10.000 kr. for et standardhus i 2018
sammenlignet med 2013.
Udviklingen med faldende varmepriser er glædelig, og jeg mener, at det understøt-
ter, at der ikke er et behov for at tvinge forbrugerne til at være tilsluttet fjernvarme-
nettet. Vi må antage, at værker uden bindinger kan fastholde de frie forbrugere,
hvis de fortsat kan levere en pris og kvalitet, der er konkurrencedygtig med alterna-
tive opvarmningsløsninger.
Supplerende kan det oplyses, at Forsyningstilsynets prisstatistisk fra januar 2018
peger på, at prisfaldet hovedsageligt kan tilskrives, at omkostninger til brændsels-
køb og varmekøb er reduceret betydeligt i løbet i løbet af de sidste tre år. Forsy-
ningstilsynets fjernvarmestatistik viser endvidere, at den dyreste fjernvarmeforsy-
ning har en pris på ca. 25.100 kr. for opvarmning af et standardhus, mens den bil-
ligste varmeforsyning har en pris på 5.600 kr.
Forskellene kan formentlig delvist forklares med forskelle i produktionsbindinger,
hvilket regeringen har foreslået at arbejde for at udfase, hvorved den kollektive
fjernvarme bliver endnu mere konkurrencedygtig.
Usikkerhed om fremtidige investeringer kan imødekommes gennem en frivillig
abonnementsordning
Med energiaftalen blev parterne enige om at arbejde for en moderniseret varme-
sektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres
egne beslutninger om fremtidige investeringer. Et ønske om at binde varmeforbru-
gerne ved abonnementsordning eller andre lignende ordninger, går i den modsatte
retning af, hvad der er den politiske hensigt bag energiaftalen, og hvad jeg som
minister for også varmeforbrugerne ønsker.
Tilslutning til varmeforsyning indebærer, at den nye varmeforbruger skal betale et
tilslutningsbidrag som en engangsbetaling og herefter løbende bidrag til at dække
forsyningens omkostninger. Derudover kan varmeforbrugere, som ønsker at ud-
træde af varmeforsyningen – inden anlægsomkostningerne i virksomheden er af-
skrevet – i nogle tilfælde pålægges at betale udtrædelsesgodtgørelse. Varmeforsy-
ningerne har således allerede i dag mulighed for at finansiere en del af tilslutnings-
omkostningerne, hvilket der ikke vil blive lavet om på med ophævelsen af forbru-
gerbindingerne.
Side 3/4
Det er i dag i henhold til de forbrugerretlige regler ikke muligt at indgå løbende afta-
ler i en længere periode end 5 måneder, hvorefter der skal kunne opsiges med 1
måneds varsel, jf. forbrugeraftaleloven. For så vidt angår forsyningspligtige ydelser,
som fx varmeforsyning, kan der dog fastsættes særlige regler om opsigelsesvarsel
og bindingsperiode. Det vil dog ske på bekostning af varmekundernes mulighed for
at vælge anden opvarmning eller fravælge en fx uforholdsmæssig dyr fjernvarme-
ydelse.
Jeg vil dog gerne understrege, at jeg som minister ikke ønsker med den ene hånd
at ophæve muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger, mens jeg samtidig
med den anden hånd pålægger de samme forbrugere en ny type forbrugerbinding.
For en abonnementsordning er jo, uanset hvordan man ser på det, en ny form for
forbrugerbinding. Samtidig vil jeg også gøre opmærksom på, at jeg synes, at fjern-
varmeselskaberne bør overveje, om de med indførsel af en bindingsperiode ikke
løber en risiko for, at flere forbrugere fravælger fjernvarme. Fjernvarmesektoren
leverer i langt de fleste tilfælde et godt og konkurrencedygtigt produkt og har ikke
brug for at tvinge kunderne ind i butikken.
Ikke fri konkurrence mellem opvarmningsformerne
Dansk Fjernvarme henviser i sin præsentation til, at lovforslaget er første skridt i
retningen af fri konkurrence mellem opvarmningsformerne, mens der ikke er taget
stilling til, hvilken betydning en fri konkurrence mellem opvarmningsformerne får for
behovet for den økonomiske regulering.
Jeg er enig i Dansk Fjernvarmes pointe om, at fjernvarme og individuelle opvarm-
ningsformer i dag ikke er reguleret på samme vis, og at det kan have betydning for
konkurrencen. Når vi indledningsvis starter med at udfase muligheden for at på-
lægge nye forbrugerbindinger, er det også fordi vi har blik for, at konkurrencevilkå-
rene i sektoren skal forbedres, før vi kan se på at ophæve de øvrige forbrugerbin-
dinger. Vi skal blandt andet først have set nærmere på udfasning af brændselsbin-
dingerne.
Med energiaftalen har vi netop lagt en plan for at udvikle en moderniseret varme-
sektor med frie forbrugere og værker uden bindinger. Moderniseringen af varme-
sektoren vil dermed gradvis understøtte en forbedring af konkurrencevilkårene i
varmesektoren.
Da udviklingen af individuelle varmeløsninger går hurtigt, kan det også blive rele-
vant, at se på om nogle fjernvarmevirksomheder skal sættes fri fra den økonomiske
regulering. En sådan undtagelse fra reguleringen vil understøtte, at kollektive og
individuelle varmeleverandører kan konkurrere på friere vilkår. I ministeriet arbejder
vi i øjeblikket på en opfølgning på konkurrenceanalysen og udviklingen af undta-
Side 4/4
gelsesmodeller som alternativ til den økonomiske regulering. Når udviklingsarbej-
det er færdigt, vil jeg drøfte modellerne med stemmeaftalekredsen.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at det fremgår af energiaftalen, at der først vil
blive taget politisk stilling til en ophævelse af eksisterende bindinger efter en analy-
se heraf. Arbejdet følges af en gruppe af interessenter, herunder Dansk Fjernvar-
me, og interessenterne har således mulighed for at få deres synspunkter hørt.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Side 1/13
Kontor/afdeling
Energistyrelsen, Center for
Forsyning
Dato
30. oktober 2018
J nr. 2018-17017
/lobje/acm
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
og lov om planloven (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutnings-
pligt, indregning af overskud for varmepumper m.v.)[ L XXX]
Lovforslaget har været udsendt i ekstern høring fra den 18. september til den 10.
oktober 2018.
Ved fristens udløb var der indkommet 46 høringssvar, heraf har 35 haft selvstæn-
dige bemærkninger.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises til de
fremsendte høringssvar. Høringsnotatet behandler de alene de emner, som lov-
forslaget vedrører. Flere høringsparter berører emner, som ikke er indeholdt i lov-
forslaget, herunder stiller Dansk Fjernvarme en række konkrete spørgsmål til regu-
leringen af varmeforsyning generelt. Disse emner bliver ikke behandlet i høringsno-
tatet, men kan blive drøftet bilateralt med bl.a. Dansk Fjernvarme.
A) Ophævelse af muligheden for at pålægge tilslutningspligt
a. Generelle bemærkninger
Dansk Gas Distribution (DGD) bemærker, at det er overordentligt positivt, at kom-
munernes muligheder for at pålægge varmeforbrugerne tilslutnings- og forblivel-
sespligt til fjernvarme eller naturgas forsvinder og ser gerne, at alle forbrugerbin-
dinger ophæves snarest muligt, således at varmeforbrugerne får frihed til at vælge
varmeforsyning. DGD anbefaler, at også tilslutnings- og forblivelsespligt i områder,
hvor der pr. 1. januar 2019 ikke er foretaget investeringer, ophæves.
Ørsted er principielt positivt indstillet til lovforslaget om at ophæve kommunernes
adgang til at pålægge tilslutnings-og forblivelsespligt, idet det efter Ørsteds opfat-
telse vil fremme konkurrencen og dermed effektivisering af
fjernvarmesektoren.
Dansk Industri (DI) anfører, at tiden er inde til at indføre frit valg af varmeforsyning.
DI mener fortsat, at det er vigtigt at få udbredt fjernvarmen, men kun hvor det er
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/13
rentabelt, således at forbrugere og virksomheder ikke bindes til en varmeforsyning,
der er dyrere end eventuelle alternativer. DI mener principielt også, at de eksiste-
rende forbrugerbindinger bør ophæves, dog med forbehold for uhensigtsmæssige
konsekvenser herved, ligesom DI imødeser ophævelsen af fjernvarmeproducenter-
nes produktionsbindinger.
Dansk Fjernvarme (DFV) bemærker, at det vil være en historisk fejl at fjerne for-
brugerbindingerne på fjernvarmeområdet. DFV mener, at konkurrencen med lov-
forslaget forringes, da man næppe vil se udlægning af nye fjernvarmeområder.
DFV bemærker videre, at projektbekendtgørelsens bestemmelser sætter begræns-
ninger for fjernvarmeselskabernes muligheder for at udvide forsyningen.
DFV bemærker videre, at der så vidt muligt bør skabes klarhed over, hvilke mulig-
heder selskaberne har for at sikre finansieringen ved abonnementsbindinger, ud-
trædelsesvilkår eller andet.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det overordnet positivt, at forbru-
gerbindingerne ophæves. FRI anbefaler dog, at kommunerne i særlige tilfælde bør
have mulighed for at kræve tilslutningspligt, for eksempel ved forsyning af en ny
udstykning med overskudsvarme fra en nærliggende virksomhed. FRI anbefaler, at
forblivelsespligten ikke ophæves, før der er udviklet en kompensationsmodel ved
en kundes udtræden, principper for hvilke oplysninger, der sikrer kunderne et oplyst
grundlag for konsekvenserne for skift af varmekilde fra fjernvarme, og foretaget en
undersøgelse af, hvilke rammer private aktører ønsker for at være interesseret i at
etablere VE-kilder til fjernvarmen.
Københavns Kommune anbefaler, at tilslutnings- og forblivelsespligten bibeholdes i
de store centrale kollektive forsyningsområder, hvor der samlet er en samfunds-
økonomisk fordel ved en kollektiv forsyning.
3F er imod at ophæve tilslutnings- og forblivelsespligten til kollektiv forsyning, idet
3F ikke mener, at det er til samlet samfundsmæssig fordel i f.eks. fjernvarmesekto-
ren. Ophævelsen vil svække kommunernes muligheder for energiplanlægning. Hvis
der er usikkerhed omkring et varmenetværk, vil finansieringsomkostningerne sand-
synligvis stige. Omkostningerne til varme udgør en stor del af en 3F’ers budget. 3F
anfører, at fjernvarmen er langt det billigste og bedste mange steder i landet, og et
friere varmevalg vil være samfundsøkonomisk dårligere.
CTR og VEKS anfører, at udfasning af tilslutnings- og forblivelsespligten bør ske
parallelt med en afvikling af de store kraftvarmeværker, således at fjernvarmesel-
skaberne har mulighed for at vælge producenttype, samtidig med at brændslet
gives fri. De centrale rammevilkår skal være ens for alle og skal respektere det
lokale selvstyre.
Side 3/13
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at muligheden for at pålægge tilslut-
nings- og forblivelsespligt er et centralt styringsmiddel, der giver kommunerne mu-
lighed for at arbejde proaktivt og omkostningseffektivt for en helhedsorienteret stra-
tegisk energi- og varmeplanlægning med fjernvarmen som et helt centralt element.
En afskaffelse vil efter KL’s klare opfattelse i væsentlig grad vanskeliggøre kom-
munernes arbejde med den grønne omstilling og muligheden for fremover at kunne
tilbyde varmekunder billig, grøn energi. KL bemærker desuden, at kommunerne
ikke ukritisk pålægger tilslutnings- og forblivelsespligt, og den er KL bekendt kun
anvendt i omkring halvdelen af områderne. Det er KL’s opfattelse, at redskabet
bruges med omtanke, og der savnes solid dokumentation for, at det ikke er tilfæl-
det.
Dansk Erhverv imødeser, at der indføres mere konkurrence i varmeforsyningen ved
at give varmeforbrugerene mulighed for at vælge den opvarmningsform, de ønsker.
Fravær af forbrugerbindinger styrker det frie valg og skaber mere konkurrence mel-
lem opvarmningsformer til glæde for varmeforbrugernes varmeregning.
Dansk Energi bakker op om forslaget om at ophæve muligheden for at bruge til-
slutningspligt for nye fjernvarme- og naturgasprojekter. Udvidelse af fjernvarmenet
kan fortsat være relevant i mange områder fremadrettet, men det er et sundt prin-
cip, at udvidelserne sker ad frivillighedens vej uden brug af tilslutningspligt. Mange
fjernvarmeselskaber udbygger allerede i dag uden at bruge muligheden for tilslut-
ningspligt, hvilket sikrer, at det kun er projekter, som både selskaber og kunder kan
se fornuften i, der realiseres. Dansk Energi ser også frem til at følge analyserne af
de eksisterende forbrugerbindinger.
Energi- Forsynings- og Klimaministeriet bemærker indledningsvist, at de forbruger-
bindinger, der er pålagt inden lovens ikrafttræden forbliver i kraft. Der ændres såle-
des ikke ved de allerede pålagte bindinger.
Energi- Forsynings- og Klimaministeriet bemærker videre, at der samtidig med
lovforslaget foretages ændringer af projektbekendtgørelsen, hvorved kraftvarme-
kravet og brændselsbindingen til naturgas ophæves for mindre fjernvarmeområder.
Samtidig ændres der på kravet om, at det skal være de på godkendelsestidspunk-
tet senest opdaterede beregningsforudsætninger, der er anvendt i projektgrundla-
get, hvilket vil medvirke til at formindske omkostningerne til projektudarbejdelsen.
Energi- Forsynings- og Klimaministeriet bemærker videre, at der pågår en analyse
af konsekvenserne ved at ophæve eksisterende tilslutnings-, forblivelses- og afta-
gepligt. Analysen vil danne grundlag for en vurdering af den mest hensigtsmæssige
fremgangsmåde for en eventuel ophævelse af disse bindinger. Høringsparternes
bemærkninger og spørgsmål vil blive inddraget i analysen i det omfang, det findes
relevant.
Side 4/13
b. Administrativ adgang til at ophæve eksisterende forbruger-
bindinger
Flere høringsparter har adresseret den foreslåede bemyndigelse til ministeren til at
udstede nye regler om tilslutnings- og forblivelsespligt.
Dansk Fjernvarme (DFV) bemærker, at lovforslaget, stik imod den energipolitiske
aftale af 29. juni, åbner mulighed for at ophæve eksisterende forbrugerbindinger
rent administrativt uden forudgående lovbehandling i Folketinget. DFV anbefaler, at
fremsættelsen af lovforslaget udskydes, indtil der er lavet tilbundsgående konse-
kvensanalyser af en så markant ændring af forbrugernes sikkerhed, selskabernes
økonomiske risiko og kommunernes muligheder for planlægning af den grønne
omstilling.
Kommunernes Landsforening (KL) tolker forslaget om en ny § 10 i varmeforsy-
ningsloven som en mulighed for ministeren til at ophæve allerede meddelt tilslut-
nings- og forblivelsespligt. KL bemærker, at konsekvenserne af lovforslaget vil væ-
re så omfattende for forbrugerne, fjernvarmen og de øvrige former for kollektiv
varmeforsyning, at KL opfordrer til, at det videre arbejde med lovforslaget stilles i
bero, indtil de fulde konsekvenser er klarlagt. KL finder det principielt betænkeligt at
en ændring med så potentielt vidtgående konsekvenser foreslås henlagt til en mini-
sterbemyndigelse.
Kommune Kredit (KK) bemærker, at ministeren ved bemyndigelsen senere admini-
strativt kan ophæve eksisterende forbrugerbinding, altså uden fornyet lovbehand-
ling. KK finder det uheldigt, hvis sådanne ændringer kan gennemføres administra-
tivt og ikke bliver underkastet en ny lovbehandling i folketinget.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at den foreslåede bemyndigel-
se ikke kan anvendes til en senere administrativ ophævelse af allerede pålagt til-
slutnings- og forblivelsespligt. Bemyndigelsen har, som også beskrevet i lovforsla-
gets bemærkninger, til formål at kunne danne lovmæssigt ophæng for en viderefø-
relse af de bestemmelser i tilslutningsbekendtgørelsen, som måtte finde fortsat
anvendelse efter ophævelsen af §§ 11-13, hvor bekendtgørelsen aktuelt har hjem-
mel. Det er formålet med den foreslåedes § 10, at de relevante bestemmelser vide-
reføres, med de eventuelle tilpasninger, der måtte være nødvendige.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har dog taget bekymringen til efterretning
og mere eksplicit beskrevet, hvad bestemmelsen kan og ikke kan anvendes til.
c. Finansiering af fjernvarmeprojekter
Flere høringsparter har adresseret spørgsmålet om investeringer i kollektive var-
meprojekter.
Side 5/13
AffaldVarme Aarhus tvivler på, at markedet alene kan sikre, at den grønne omstil-
ling sker på den samfundsøkonomiske og energimæssige mest fordelagtige måde,
og at det ved ophævelse af tilslutningspligten i høj grad bliver selskabsøkonomien,
der bliver drivende for udviklingen i fjernvarmeselskaber, og at der er stor sandsyn-
lighed for, at der bliver områder, hvor fjernvarmen ikke vil blive en valgmulighed,
selvom det samfundsøkonomisk er den mest hensigtsmæssige opvarmningsform.
CTR og VEKS vurderer, at det fremlagte forslag efter deres vurdering vil stoppe al
udbygning med fjernvarme, da risikoen for investeringer bliver for høj. Det nytter
ikke, at kunderne bare kan hoppe fra projektet få år efter det er gennemført. Indivi-
duelle løsninger kan med ét findes attraktive grundet udsving i energipriserne i
enkelte år. CTR og VEKS læser lovforslaget som et udspil til afvikling af dansk
fjernvarme, hvilket er særligt ærgerligt, når netop Danmark har en eksisterende
fjernvarmeinfrastruktur, der er klar til at dække vores fremtidige varmebehov med
varme fra geotermi, datacentre, varmepumper og meget mere.
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at en afskaffelse af tilslutnings- og
forblivelsespligten vil medføre stor økonomisk usikkerhed for investeringer i udbyg-
ning af fjernvarmenettet, idet kundegrundlaget vil blive højst usikkert. KL finder det
sandsynligt, at kommunerne vil være tilbageholdende med at yde garanti for inve-
steringerne.
Dansk Fjernvarme (DFV) anfører i deres høringssvar, at konsekvenserne ved ikke
at kunne pålægge forbrugerbindinger er, at fjernvarmeselskaberne ikke på forhånd
kan sikre et kundegrundlag, når der skal træffes nye beslutninger om investeringer i
nye distributionsnet. En ophævelse af muligheden for at anvende forbrugerbindin-
ger forøger selskabernes risiko for ikke at kunne finansiere nye tilslutninger og be-
grænser derfor selskabernes incitamenter til at etablere nye fjernvarmenet.
DFV anfører videre, at det kan være en mulig konsekvens ved at ændre i regule-
ringen af kollektiv varmeforsyning, at KommuneKredit må stoppe nyudlån og kræve
udestående lån indfriet, hvilket der ikke er taget stilling til med lovforslaget.
Det Økologiske Råd kan ikke anbefale en ophævelse af adgangen til at pålægge
tilslutnings- og forblivelsespligt. Ophævelsen af disse, samt på sigt en fjernelse af
eksisterende bindinger, vil skabe barrierer for nyinvesteringer i transmissions- og
fordelingsnet. Hvis investorerne ikke kan være sikre på økonomien i et nyt fjern-
varmenet gennem en sikring af, at der er et forholdsvist forudsigeligt afsæt for en
god billig kollektiv fjernvarme, vil de ikke investere, og eksempelvis datacentrenes
store mængder af spildvarme vil ikke blive udnyttet.
Kommune Kredit (KK) bemærker, at en politisk beslutning om at ændre regulerin-
gen af kollektiv varmeforsyning kan få den vidtgående konsekvens, at KK som føl-
ge af EU's statsstøtteregler ikke længere kan yde lån til dette område. KK må der-
ved stoppe nyudlån og vil se sig nødsaget til at kræve udestående lån indfriet, med
Side 6/13
mindre der indføres klar hjemmel til videreførelse af de eksisterende lån. KK me-
ner, at det er helt afgørende, at der ved udmøntningen af energiaftalen i forhold til
kollektiv varmeforsyning bliver foretaget en grundig og samlet analyse af betydnin-
gen for sektorens finansieringsmuligheder, og at der bliver truffet politisk beslutning
på det grundlag.
I forhold til det konkrete lovforslag, anfører KK imidlertid at ophævelse af adgangen
til at pålægge nye forbrugerbindinger ikke i sig selv ændrer på, at investeringer i
kollektive varmeforsyningsanlæg udgør en offentlig opgave, som KommuneKredit
kan yde finansiering til.
KommuneKredit lægger på den baggrund op til, at det bør præciseres i lovforsla-
get, at lovforslaget ikke ændrer på, at investeringer i kollektive varmeforsyningsan-
læg er en offentlig opgave og et kommunalt formål, som KommuneKredit kan yde
finansiering til.
Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at KommuneKredit allerede i
dag yder lån til bl.a. forsyningsselskaber, hvis en kommune stiller garanti for lånet.
KommuneKredit er reguleret i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark (KommuneKreditloven). Det fremgår af lovens § 2, at KommuneKredit
kan yde lån til bl.a. forsyningsselskaber under betingelse af, at det er til kommunale
formål, og en eller flere kommuner stiller garanti for lånet.
Det bemærkes desuden, at Kommunernes adgang til at stille garanti for lån til kol-
lektiv varmeforsyning er reguleret i varmeforsyningslovens § 2 d, hvor det fremgår,
at kommuner kan stille garanti for lån, hvis det er i overensstemmelse med EU's
statsstøtteregler. Såvel KommuneKredit som kommunen, der stiller garanti for lå-
net, skal ligeledes foretage en konkret statsstøtteretlig vurdering af det enkelte
lån/garantistillelse, herunder af konkurrencesituationen på det marked, som lånta-
ger opererer på.
Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet bemærker desuden, at KommuneKredit
har ydet lån til varmeforsyninger, hvor der ikke har været pålagt tilslutnings- og
forblivelsespligt. Tilslutnings- og forblivelsespligt kan således ikke have været en
afgørende forudsætning for KommuneKredits vurdering af KommuneKredits ad-
gang til at yde lån inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.
Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at KommuneKredit i sit hø-
ringssvar anfører, at lovforslaget om ophævelse af adgangen til at pålægge nye
forbrugerbindinger ikke i sig selv ændrer på, at investeringer i kollektive varmefor-
syningsanlæg udgør en offentlig opgave, som KommuneKredit kan yde finansiering
til.
På den baggrund er det Energi,- Forsynings- og Klimaministeriets forventning, at
lovforslaget om ophævelse af kommunernes adgang til at pålægge tilslutnings- og
Side 7/13
forblivelsespligt til kollektiv varmeforsyning i områder, som i dag ikke er pålagt så-
danne forpligtelser, ikke i sig selv vil ændre på KommuneKredits praksis for at yde
lån til kollektiv varmeforsyning. Det skyldes bl.a., at lovforslaget alene ophæver
kommunernes adgang til at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt i områder, der
i dag ikke er omfattet af disse pligter. Lovforslaget har således alene et fremadrettet
sigte, mens eksisterende forpligtelser ikke ophæves, hvorfor eksisterende investe-
ringer ikke berøres. Hvorvidt KommuneKredits praksis er i overensstemmelse med
EU´s statsstøtteregler, kan dog i sidste ende alene vurderes af EU-Kommissionen
og EU-Domstolen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker ligeledes, at lovforslaget heller
ikke ændrer på kommunernes adgang til at stille garanti for lån, uanset om det er
lån i KommuneKredit eller i den private sektor. Varmeforsyningsloven indeholder
regler, som regulerer kommunernes involvering i kollektiv varmeforsyning, herunder
kommunernes adgang til at stille kommunal garanti for lån, og lovforslaget ændrer
ikke på disse regler. Varmeforsyningsloven regulerer derimod ikke hverken selve
låntagningen, hvor lånene kan optages eller KommuneKredit. KommuneKreditloven
indeholder reglerne for KommuneKredits udlånsvirksomhed.
Desuden skal KommuneKredit som nævnt foretage en statsstøtteretlig vurdering i
forbindelse med hvert enkelt udlån. Så selvom det er vurderingen, at lovforslaget
ikke i sig selv ændrer på KommuneKredits praksis, kan det ikke beskrives i be-
mærkningerne, at KommuneKredit fortsat kan låne ud til fjernvarmeinvesteringer,
da der kan være særlige forhold, som gør sig gældende i forbindelse med det en-
kelte lån.
Endeligt bemærkes det, at der som led i regeringens forsyningsstrategi fra 2016
pågår et arbejde med at foretage en mere eksplicit afgrænsning af konkurrenceud-
satte og kommercielle aktiviteter, så det tydeliggøres, at der ikke kan stilles subsi-
dierede kommunegarantier eller gives mulighed for kommunal låneoptagelse for
sådanne aktiviteter på vilkår, der er bedre end de vilkår, som en kommerciel inve-
stor ville acceptere på markedsvilkår. KL og KommuneKredit bliver løbende på
møder inddraget i dette arbejde og er blevet orienteret om status.
Når der forelægger nærmere afklaring af Udvalgets arbejde på fjernvarmeområdet,
vil dette desuden indgå i den igangværende analyse om bl.a. ophævelse af eksiste-
rende forbrugerbindinger, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har igang-
sat som opfølgning på energiaftalen.
d. Forsyningspligt
Flere høringsparter har adresseret forholdet til forsyningspligten.
Side 8/13
AffaldVarme Aarhus bemærker, at hvis fjernvarmesektoren skal konkurrere efter
almindelige markedsmæssige principper, kan tilslutningspligten ikke ensidigt op-
hæves, men bør følges op med en afskaffelse af fjernvarmeselskabernes forsy-
ningspligt.
Foreningen af Danske Kraftvarmeværker bemærker, at konsekvensen af fremad-
rettet at afskaffe tilslutnings- og forblivelsespligt må være, at det pågældende værk
får ret til at afskære forsyninger, der ikke er rentable ud fra betragtningen af, at det
ellers vil være med til at give en merpris for de resterende forbrugere.
HOFOR bemærker, at lovgivning om forblivelsespligt bør vurderes i sammenhæng
med forsyningspligt. Forsyningspligt kan alene ophæves, hvis det påvises, at sam-
fundsøkonomien taler til fordel for en alternativ varmeløsning. På grund af den
manglende sammenhæng mellem samfunds- og selskabsøkonomi medfører det i
praksis ofte, at investeringer i nye fjernvarmeprojekter skal gennemføres på trods
af, at de ikke er selskabsøkonomisk rentable. Forsyningspligten medfører herigen-
nem, at fjernvarmeselskaberne ikke kan agere på markedsmæssige vilkår. En mu-
lig løsning er at udfase forsyningspligten over en periode, som er tilpasset til af-
skrivningsperiode for de lokale værker. Alternativt kan den udfases over en periode
på 9 år, så vilkår for indtrædelse via tilslutningspligten er tilsvarende ved udtrædel-
se.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at når et område udlægges til
kollektiv forsyning uden tilslutningspligt i form af et godkendt projekt for et distributi-
onsnet, afgøres spørgsmål om forsyningspligt af reglerne i projektbekendtgørelsen.
Det fremgår af disse regler, at en varme- eller naturgasdistributionsvirksomheds ret
til at forsyne et område som følge af en projektgodkendelse medfører forsynings-
pligt over for de ejendomme, der er beliggende i området på tidspunktet for god-
kendelse. Fastlæggelse af forsyningsområdet indgår altså som et element i projekt-
forslag for kollektive varmeforslag, jf. projektbekendtgørelsen.
En distributionsvirksomhed kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsy-
ningsområde, når bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det.
Hvis fjernvarmeforsyningsvirksomheden eller naturgasdistributionsselskabet ikke
mener at kunne dække området inden for de 5 år, skal der udarbejdes et projekt-
forslag til ændring af områdeafgrænsningen. Godkendes projektet, overgår områ-
det til individuel forsyning.
Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet er enig i, at spørgsmålet om forsynings-
pligt bør analyseres i sammenhæng med tilslutningspligt og en eventuel ophævelse
af denne. Spørgsmålet vil derfor også indgå i den i lovforslaget nævnte analyse af
ophævelse af de eksisterende forbrugerbindinger.
e. Øvrige bemærkninger
Side 9/13
HOFOR bemærker, at ophævelse af forbrugerbindinger særligt i eksisterende
fjernvarmeområder kan medføre, at der etableres flere individuelle varmeløsninger,
og at konkurrencen på varmemarkedet øges. Dette kan have negative konsekven-
ser både selskabs- og samfundsøkonomisk. Derudover kan elforsyningssikkerhe-
den blive sat under pres. HOFOR anerkender imidlertid, at lovforslaget vil sikre et
mere frit forbrugervalg, og at det derfor er et vigtigt element i overgangen til et de-
reguleret og konkurrenceudsat varmemarked. Det er centralt, at lovforslaget analy-
seres i sammenhæng med den øvrige lovgivning på varmeområdet og den planlag-
te regulering af fjernvarmesektoren, og HOFOR opfordrer til, at der tages fornyet
politisk stilling til, hvordan reguleringen af sektoren grundlæggende skal indrettes
på både kort og lang sigt.
Rebild Kommune bemærker, at beslutningen om pålægning af tilslutningspligt er
lagt ud til kommunerne, da det ikke er en statslig interesse, og at lovforslaget vil
mindske den kommunale selvbestemmelse.
Dansk Fjernvarme bemærker, at blokvarmecentraler ofte vil være store aftagere,
der bidrager til en væsentlig udnyttelse af energien i fjernvarmesystemet. Ved en
ophævelse af aftagepligten vil der skulle være et helt andet aftalegrundlag, der
højst sandsynlig vil betyde, at blokvarmecentraler vil skulle betale meget store til-
slutningsomkostninger for at blive tilsluttet. I modsat fald har fjernvarmeselskabet
ingen sikkerhed for investeringen og derfor ingen mulighed for at levere til blokvar-
mecentraler.
Danske Energiforbrugere (DENFO) bemærker i deres høringssvar, at reglerne om
tilslutningspligt skal være i overensstemmelse med EU’s regler, hvilket betyder, at
der ikke kan indføres tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, da det vil være i
strid med EU’s Forbrugerbeskyttelsesdirektiv.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at det fremgår af energiaftalen,
som er indgået af et enigt Folketing, at det er hensigten, at varmeforsyninger og
forbrugere skal have et mere frit valg til at træffe investeringsbeslutninger om var-
meforsyningen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget alene
handler om ophævelse af kommunernes mulighed for at pålægge tilslutnings- og
forblivelsepligt i nye områder. Lovforslaget handler derimod ikke om ophævelse af
de eksisterende tilslutnings- og forblivelsespligter. Det samme gælder for ophævel-
sen af aftagepligten for blokvarmecentraler. Det vil således alene være blokvarme-
centraler i nye varmeforsyningsområder, som ikke vil være omfattet af aftagepligt.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker afslutningsvist, at Justitsmini-
steriet i forbindelse med implementeringen af forbrugerbeskyttelsesdirektivet, som
skete i 2014 ved forbrugeraftaleloven, bemærkede at samspillet med den forsy-
Side 10/13
ningspligt, der gælder for aftaler om blandt andet fjernvarme, og den forbrugerbe-
skyttelse, der søges varetaget gennem reguleringen tilsiger, at leveringer foretaget
i henhold til en lovreguleret forsyningsforpligtelse ikke er omfattet af direktivet og
dermed heller ikke af forbrugeraftaleloven. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
bemærker, at forsyningspligten ikke ophæves ved den foreslåede lovændring.
B) Indregning af overskud for varmepumper
a. Generelle bemærkninger
Ørsted er tilfreds med lovforslagets indhold om, at producenter, der leverer varme
til et kollektivt varmeforsyningsanlæg ved brug af eldrevne varmepumper, skal kun-
ne indregne et overskud i prisen. Dette vil efter Ørsteds opfattelse bidrage til at
fremme udbredelsen af varmepumper til fjernvarmeproduktion til konkurrencedygti-
ge priser og dermed til effektivisering af fjernvarmesektoren.
Dansk Industri støtter op om en ligestilling af varmepumper med andre VE-
varmekilder i relation til muligheden for at indregne et overskud i varmeprisen.
Dansk Erhverv er positiv for forslaget om, at varmeproducenter, der leverer varme
til et kollektivt varmeforsyningsanlæg ved brug af en eldrevet varmepumpe, skal
have mulighed for at indregne overskud i prisen på varmen.
HOFOR bemærker, at det er positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at var-
mepumper kan indregne et overskud i prisen. Det er dog HOFORs vurdering, at de
miljø- og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forslaget ikke er tilstrækkeligt
belyst. Det er vigtigt at indregne CO2-udledning og den negative effekt på elforsy-
ningssikkerheden af flere elvarmepumper, som f.eks. gør det nødvendigt at gen-
nemføre ekstrainvesteringer i opgradering af elnettet til at matche det øgede effekt-
behov.
Dansk Fjernvarme (DFV) kan generelt tilslutte sig en regeludformning, der øger
investeringslysten i eldrevne varmepumper til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Det er DFV’s holdning, at lovforslaget skal sikre fleksibilitet, så fjernvarmeselskaber
enten kan etablere anlæg under hvile-i-sig-selv eller i samarbejde med private ak-
tører, hvor der indregnes et overskud.
Dansk Energi finder det positivt, at muligheden for at indregne et overskud i prisen
også konkretiseres for eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet, men mener
dog, at det bør overvejes at udvide muligheden for forhandlet varmepris for varme-
pumper yderligere, så det bliver en slags nettofordelsmodel, som det kendes fra
biomassekonverteringer.
Side 11/13
3F er imod indregning af overskud for varmepumper. Det er en stor fejl at lægge
varmepumper i et parallelt system, hvor man kan tage profit. Incitamenterne bør
sikres gennem langsigtet tilslutning til fælles systemer og fordelagtig finansiering.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet konstaterer, at der generelt er opbakning
til forslaget om, at eldrevne varmepumper på lige fod med øvrige VE-anlæg og -
teknologier får mulighed for at indregne et overskud i varmeprisen. Den valgte mo-
del ligestiller eldrevne varmepumper med øvrige teknologier, som kan indregne et
overskud i varmeprisen, hvis varmen leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Formålet med ændringen er således at håndtere en uensartethed for VE-
teknologier. Eldrevne varmepumper anses nu på grund af den teknologiske udvik-
ling for at være en VE-teknologi på lige fod med de i § 20 b nævnte teknologier.
Som ved de øvrige teknologier og anlæg omfattet af § 20 b, vil varmeprisen for
eldrevne varmepumper, som leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg,
fortsat være underlagt de øvrige prisbestemmelser i varmeforsyningsloven, herun-
der substitutionsprisprincippet og princippet om rimelige priser. Det samme gælder
for varmeprisen i det kollektive varmeforsyningsanlæg, som aftager varmen fra en
eldreven varmepumpe.
Som følge af stemmeaftalerne fra 7. april 2016 og 2. juni 2017 vil der fra 2021 blive
indført indtægtsrammeregulering af fjernvarmesektoren, som lægger et loft over
indtægterne. Det er forventningen, at reguleringen vil videreføre muligheden for at
generere overskud, hvis varmeforsyningsvirksomheden skaber ekstraordinære
effektiviseringer.
På baggrund af enkelte af høringsparternes bemærkninger om, at konsekvenserne
af forslaget ikke er tilstrækkeligt belyst, har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
uddybet beskrivelserne af konsekvenserne ved forslaget.
b. Omfattede anlæg og virksomheder
AffaldVarme Aarhus finder det hensigtsmæssigt, at også producenter, der leverer
varme til kollektivt varmeforsyningsanlæg fra eldrevne varmepumper, kan indregne
et overskud i prisen. Dette bør også gælde for varmeforsyningsvirksomheder, der
etablerer eldrevne varmepumper.
DANVA bemærker, at man finder det positivt, at man ved en ændring af varmefor-
syningsloven vil gøre det muligt at indregne et overskud i prisen på salg af varme
produceret på eldrevne varmepumper for at fremme vedvarende energi og miljø-
mæssig fordelagtig varme, herunder også eldrevne varmepumper i vandforsyninger
og spildevandsselskaber. DANVA opfordrer samtidig til, at man også fjerner krave-
ne i varmeforsyningsloven om vandselskabers selskabsmæssige og regnskabs-
mæssige adskillelse mellem varme- og vandaktiviteter.
Side 12/13
Dansk Fjernvarme (DFV) mener, at det bør overvejes at tillade indregning af over-
skud fra VE-drevne varmepumper, f.eks. når den er drevet af varme fra biomasse
eller biogas, fordi der skal sikres ens vilkår og teknologineutralitet for alle VE-
løsninger, herunder VE-fyrede absorptionsvarmepumper.
Dansk Erhverv ser ikke nogen grund til, at muligheden er forbeholdt industrivirk-
somheder og overskudsvarme fra vedvarende energikilder og havde gerne set en
fuldstændig ligestilling på området, så alle virksomheder, der sælger overskuds-
varme, gives mulighed for at indregne overskud i prisen.
Dansk Gasdistribution anbefaler, at der gives ens muligheder for både eldrevne
varmepumper og gasdrevne varmepumper, idet gasdrevne absorptionsvarmepum-
per kan udnytte røggassen fra gasmotorer, og dermed hjælpe til højere totale virk-
ningsgrader, lavere elpris og lavere varmepris.
Forsyningstilsynet bemærker, at der ved lovændringen sker en udvidelse af kred-
sen af omfattede anlæg, der kan indregne et overskud i prisen, og finder at det af
ligestillingshensyn bør overvejes at udvide kredsen yderligere, så muligheden om-
fatter alle overskudsvarmeleverandører. Det kan desuden overvejes, at industri-
virksomheder afskæres fra at indregne overskud, hvis der ved siden af overskuds-
varme også produceres varme på brændsel.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at en række af høringsparterne
foreslår, at andre/flere teknologier end eldrevne varmepumper gives mulighed for at
indregne et overskud i varmeprisen. Den gældende § 20 b har til formål at skabe
incitament til varmeproduktion ved hjælp af de konkret nævnte VE-teknologier.
Som følge af den teknologiske udvikling samt en stigende andel af VE i el-
leverancen anses eldrevne varmepumper nu for at være VE-anlæg. Derfor bør de
sidstilles med de allerede konkret nævnte VE-teknologier.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet anerkender, at også andre teknologier,
herunder gasdrevne varmepumper, har en betydelig og stigende andel af VE, og
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil derfor se på, om andre VE-teknologier
ligeledes skal have mulighed for at indregne et overskud i varmeprisen. Det skal
være med til at sikre princippet om teknologineutral regulering.
Den foreslåede ændring af varmeforsyningslovens § 20 b har alene til hensigt at
sidestille eldrevne varmepumper med de allerede omfattede VE-teknologier. Æn-
dringen har derimod ikke til hensigt i øvrigt at ændre på reguleringen af forsynings-
selskabernes, herunder vandselskabernes, rammevilkår eller reguleringen af over-
skudsvarme. Det ligger ikke i ændringen, at der ændres på kravene om f.eks. sel-
skabs- og regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige forsyningsopgaver eller
varmeforsyningsvirksomheders mulighed for at udtage et overskud (hvile i sig selv-
princippet).
Side 13/13
Det fremgår af Energiaftalen fra juni 2018, at reglerne for overskudsvarme vil blive
forhandlet og omlagt. En begrænsning af overskudsmuligheden for overskudsvar-
me baseret på fossile brændsler og el vil blive håndteret samtidig med denne om-
læggelse. Den foreslåede ændring af § 20 b tilføjer alene eldrevne varmepumper,
herunder også varmepumper til udnyttelse af overskudsvarme, men har ikke til
hensigt i øvrigt at omlægge reglerne for overskudsvarme.
C) Digitaliseringshjemmel
Ældre Sagen henleder opmærksomheden på, at det i forhold til pligtmæssig digital
kommunikation altid skal tilstræbes, at der skabes brugervenlige løsninger, som
tager udgangspunkt i borgernes behov, herunder at der tages de nødvendige hen-
syn til den gruppe af borgere, som ikke er i stand til at anvende digitale løsninger
overhovedet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at det fremgår af bemærknin-
gerne til bestemmelsen, at der vil blive taget hensyn til borgere, som ikke kan an-
vende digitale løsninger, når hjemlen til pligtmæssig digital kommunikation anven-
des. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har dog på baggrund af bemærknin-
gerne uddybet, hvordan muligheden for at fritage borgere for kravet om digital
kommunikation vil blive anvendt. Det fremgår nu, at der ved udmøntningen vil blive
fastsat regler om, at borgere, som har udfordringer med at anvende digitale løsnin-
ger, kan ansøge den konkrete myndighed om fritagelse for kravet om digitale
kommunikation.