Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. november 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX22132
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L22B/20181_L22B_efter_2behandling.pdf
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. november 2018 Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Skærpet straf-zone og skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i offentlig tjeneste eller hverv) § 1 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 81 b ændres »forhøjes indtil« til: »forhøjes med ind- til«. 2. Efter § 81 b indsættes: »§ 81 c. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 123, 132 a, 132 b, 134 a og 181, § 244, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 266, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 286, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, og §§ 288, 291, 293 og 293 a eller i lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgiv- ningen om våben og eksplosivstoffer eller lovgivningen om knive og blankvåben, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet straf-zone udpeget i medfør af § 6 a i lov om politiets virksomhed. Stk. 2. Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen er be- gået i en skærpet straf-zone udpeget i medfør af § 6 a i lov om politiets virksomhed og er egnet til at skabe utryghed i denne zone.« 3. I § 156 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.« 4. I § 157 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.« § 2 I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1722 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 671 af 8. juni 2017, lov nr. 131 af 27. februar 2018 og § 1 i lov nr. 708 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: 1. Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7: »6 a. Politiet kan for en nærmere bestemt tidsperiode ud- pege et afgrænset geografisk område (skærpet straf-zone), hvor straffelovens § 81 c finder anvendelse. Stk. 2. Udpegning af en skærpet straf-zone efter stk. 1 kan ske, hvis et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågæl- dende område i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en skærpet straf-zone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. Stk. 3. En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af politidi- rektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutnin- gen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af det afgrænsede geografiske område og tidsrum, som beslutningen gælder for.« § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2019. § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds- vis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Til lovforslag nr. L 22 B Folketinget 2018-19 Justitsmin., j.nr. 2018-731-0029 AX022132