ULØ alm. del - svar på spm. 6 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/10-13 om Sportsefterskolen SINEs muligheder for at oprette en højskoleafdeling, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. B, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ØLU alm del spm 6, svar.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L21/bilag/3/1300642.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1950065
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
12. november 2013
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 23. oktober 2013 stillet mig
følgende spørgsmål, nr. 6 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir til samrådet 22/10-13 om
Sportsefterskolen SINEs muligheder for at oprette en højskoleafdeling.
Svar:
Jeg vedlægger en kopi af det papir, jeg anvendte i samrådet om Sportsefterskolen SINE
den 22. oktober 2013.
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
L 21 Bilag 3
Offentligt


Tale for ULØ den 22 oktober 2013.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L21/bilag/3/1300643.pdf

Dok. nr. 1950863
Kulturministerens tale ved samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer
den 22. oktober 2013
Samrådsspørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Sportsefterskolen SINE om
oprettelse af en højskoleafdeling i Løgumkloster og de udfordringer, det giver i
forhold til gældende lovgivning.
Tale:
Udvalget har bedt mig kommentere henvendelsen fra Sportsefterskolen SINE om
oprettelse af en højskoleafdeling i Løgumkloster og de udfordringer, det giver i
forhold til gældende lovgivning.
Sportsefterskolen SINE's planer om at oprette en højskoleafdeling har ikke været
forelagt Kulturministeriet, så jeg kender kun planerne fra den skriftlige
henvendelse, som udvalget har modtaget fra efterskolen.
Ud fra dette materiale er der først og fremmest en udfordring i forhold til de
geografiske forhold.
Jeg vil dog lige nævne, at der også kan være andre forhold i skolens projekt, som
vil vise sig at være problematiske i forhold til loven.
Efterskoler og højskoler er omfattet af lov om frie kostskoler. Heraf fremgår, at det
er en grundlæggende tilskudsbetingelse, at skolen hovedsagelig skal udgøre en
geografisk og bygningsmæssig enhed.
Det skyldes, at fri kostskole danner ramme om samvær mellem elever, lærere,
forstander og øvrige ansatte, også uden for undervisningstiden.
Med kravet om en geografisk og bygningsmæssig enhed har der været praksis for,
at skolens skulle udgøre et sammenhængende område med sammenhængende
matrikler.
Det støttes af lovbemærkningerne, hvoraf der fremgår følgende undtagelse - og jeg
citerer:
"Den geografiske og bygningsmæssige enhed kan i visse tilfælde adskilles
matrikulært af en mindre vej. Dette forudsætter, at kostskolemiljøet fortsat kan
fastholdes. Om kostskolemiljøet kan fastholdes vil bl.a. afhænge af de trafikale
forhold. Det skal være enkelt, trygt og sikkert at færdes inden for den geografiske
og bygningsmæssige enhed."
Kulturudvalget 2013-14
L 21 Bilag 3
Offentligt
Side 2
Undtagelsen betyder, at en fri kostskole kan erhverve sig fx elevværelser der ligger
på den anden side af en mindre vej, som eleverne derfor skal krydse, når de
bevæger sig rundt på skolen.
Men bortset fra den undtagelse skal skolen ifølge bemærkningerne altså være
matrikulært sammenhængende.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at en mindre del af skolens
undervisningsfaciliteter kan ligge uden for den geografiske og bygningsmæssige
enhed.
Skolens elevværelser, spisesal og køkken, opholdsarealer, egnede og tilstrækkelige
undervisningsfaciliteter samt forstander- og lærerbolig kan dog ikke ligge uden for
den geografiske og bygningsmæssige enhed.
Bestemmelserne gælder også for såkaldt kombinerede institutioner.
En kombineret institution er en fri kostskole, der varetager flere former for
undervisningsvirksomhed. Det kan fx være en efterskole, der også varetager skole-
og undervisningsvirksomhed som højskole.
Det fremgår af loven, at godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at
institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan
virksomhed.
Af lovbemærkningerne fremgår, at de fælles lovkrav til skolerne, som f.eks.
uafhængighedskravet, krav vedrørende geografisk og bygningsmæssig
sammenhæng og krav om anbringelse af midler ligeledes gælder for den samlede
institution.
Det betyder, at også en kombineret efter- og højskole skal udgøre en geografisk og
bygningsmæssig enhed.
Når kravet også gælder for en kombineret institution, skyldes det, at en
kombineret institution kan anvende sine faciliteter til de forskellige afdelinger,
som skolen består af.
En kombineret institution kan således nøjes med en enkelt spisesal, som alle elever
anvender, ligesom musiklokaler og idrætshal kan deles af afdelingerne.
For at sikre et trygt og sikkert kostskolemiljø skal den samlede kombinerede
institution derfor udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.
Af det materiale, som Sportsefterskolen SINE har sendt til udvalget, fremgår, at
efterskolen ligger nogle hundrede meter fra det sted, hvor den planlægger at
oprette en højskole. Det fremgår, at der bl.a. vil være en plantage mellem
efterskolen og den planlagte højskole.
Side 3
Ud fra det tilsendte må det umiddelbart skønnes, at der er tale om en større
afstand end det, der gives mulighed for i lovbemærkningerne, som alene giver
mulighed for, at den geografiske og bygningsmæssige enhed i visse tilfælde kan
adskilles matrikulært af en mindre vej.
Det betyder, at den samlede kombinerede institution, som Sportsefterskolen SINE
ønsker at oprette, efter det oplyste ikke vil kunne opfylde den grundlægende
betingelse om at udgøre en geografisk- og bygningsmæssig enhed.
Loven indeholder ikke mulighed for, at hverken undervisningsministeren eller jeg
kan fravige bestemmelsen.
Der har også tidligere været eksempler på frie kostskoler, der har ønsket at udvide
ved at erhverve arealer og bygninger, hvor skolen ikke kan overholde kravet om
geografisk og bygningsmæssig enhed. Disse skoler har ikke fået tilladelse til
udvidelsen, heller ikke selvom deres projekter har virket gennemtænkte og
økonomisk bæredygtige.
Jeg er bekendt med, at andre frie kostskoler har opfyldt betingelsen ved at
erhverve sig mellemliggende arealer, så den oprindelige skole forbindes med
udvidelsen og således, at skolen derved samlet set overholder kravet. Om det er
muligt i den aktuelle sag, ved jeg ikke.
Initiativtagene bag SINE har jo også den mulighed at starte en ny og
organisatorisk uafhængig højskole med de nødvendige faciliteter.
Regeringen har stillet forslag om en ny lov for folkehøjskoler. Den indeholder en
række lettelser vedrørende kravene til en højskoles bygninger. Bl.a. skal det være
muligt, at en ny højskole kan leje sine bygninger i de første 10 år. Lovforslaget
indeholder ikke ændringer i kravet om, at skolen skal udgøre en geografisk og
bygningsmæssig enhed.
Det kan synes mærkeligt, at lovgivningen bremser for et tilsyneladende spændende
skoleinitiativ.
Men jeg vil gøre opmærksom på, at med kravet om geografisk og bygningsmæssig
enhed sikrer vi de frie kostskolers særlige læringsmiljø.
Det er et læringsmiljø, der er karakteriseret ved, at undervisning veksler naturligt
med samvær mellem elever og lærere. Det skal være enkelt, trygt og sikkert at
bevæge sig rundt på skolen.
Det risikerer vi at sætte over styr, hvis loven giver mulighed for, at der godkendes
frie kostskoler, hvor eleverne skal gå rundt i byen eller gennem en plantage for at
bevæge sig mellem deres værelser, spisesalen opholdsarealerne og
undervisningslokalerne.