L 56 - svar på spm. 41 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/11-18 om Den Sociale Investeringsfond, fra ministeren for offentlig innovation

Tilhører sager:

Aktører:


SOU L 56 - svar på spm 41.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L56/spm/41/svar/1535040/1977759.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
28. november 2018
Svar på Social, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 41 (L
56) af 27. november
Spørgsmål
Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27/11-18 om Den
Sociale Investeringsfond, jf. L 56 - samrådsspm. A.
Svar
Som opfølgning på samrådet den 27. november 2018 om Den Sociale Investe-
ringsfond, jf. L 56, oversendes hermed talepapir for samrådsspørgsmål A.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 56 endeligt svar på spørgsmål 41
Offentligt


Samrådstale.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L56/spm/41/svar/1535040/1977760.pdf

Tale 28. november 2018
Samråd om Den Sociale Investeringsfond den 27. november 2018
Samrådsspørgsmål A, stillet af Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Ministeren bedes redegøre for, hvilken økonomisk risiko det forventes, at private
investorer vil skulle løbe ved investeringer via fonden, hvordan et afkast skal
udregnes samt forklare, hvorfor ministeren ikke finder det mere hensigtsmæssigt
at foretage sociale investeringer gennem et statsgaranteret lån til fonden fremfor
gennem private investorer?
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 56 endeligt svar på spørgsmål 41
Offentligt
Side 2 af 17
Det talte ord gælder
[Afsnit 1: Indledning]
 Tak for ordet – og tak til Rasmus Vestergaard Madsen fra
Enhedslisten for samrådsspørgsmålet.
 Og ligeledes tak for de mange (34) udvalgsspørgsmål, som
du har stillet forud for dette samråd.
 Jeg er glad for din interesse og engagement i behandlingen
af lovforslaget, der etablerer Den Sociale Investeringsfond.
Side 3 af 17
 Og som minister synes jeg grundlæggende, det er vigtigt, at
vi kommer til bunds i tingene, inden vi stemmer om et
lovforslags vedtagelse.
 Når det er sagt, vil jeg også gerne starte med at understrege
to ting.
 For det første er der med etableringen af Den Sociale
Investeringsfond tale om at betræde nyt land. Og det er
derfor heller ikke muligt i detaljer at forudsige præcis,
hvordan fonden kommer til at virke. Det skal jeg vende
tilbage til.
Side 4 af 17
 Men vi er enige om i satspuljekredsen – som jo som
bekendt består af alle Folketingets partier på nær
Enhedslisten – at der er behov for at tænke nyt og gå nye
veje i jagten på at give borgerne de mest virksomme
indsatser.
 Og det leder mig over til min anden indledende pointe.
 Nemlig den, at det er sværere som politisk parti at tage
ansvar ved forhandlingsbordet – særligt når det gælder helt
nye konstruktioner, som vi ikke har prøvet før – end at stå
på sidelinjen og lege ”Rasmus modsat”.
Side 5 af 17
 Jeg vil til enhver tid vælge det første også selv om det
betyder, at jeg skal deltage i samråd som disse.
 Lad mig nu gå til selve besvarelsen.
[Afsnit 2: Formålet med Den Sociale Investeringsfond]
 Som sagt er der altså bred politisk enighed blandt alle
Folketingets partier – på nær Enhedslisten – om at etablere
Den Sociale Investeringsfond.
Side 6 af 17
 I sidste års satspuljeaftale afsatte satspuljekredsen derfor
50 mio. kr. til fonden, og i år er vi for nyligt i
satspuljekredsen blevet enige om at afsætte yderligere 30
mio. kr. til fonden.
 Den Sociale Investeringsfond har til formål at udbrede
veldokumenterede indsatser på de store velfærdsområder.
Indsatser, der skaber bedre resultater for borgerne og
samtidig mindsker de offentlige udgifter.
 Udover at udbrede veldokumenterede indsatser, skal
fonden også udvikle og modne nye indsatser, der sidenhen
kan danne grundlag for udbredelse.
Side 7 af 17
 Fonden skal altså understøtte, at der sættes tidligere og
mere forebyggende ind, inden problemerne vokser sig
store for den enkelte borger og for samfundet.
 Eksempler på indsatser kan være at bringe flere udsatte
borgere i beskæftigelse eller forebygge flere borgeres
livsstilssygdomme.
 Det er altså visionen, som jeg har svært ved at se, at nogen
kan være imod – heller ikke Enhedslisten. Og der er jo
også en grund til, at vi på tværs af alle øvrige partier i
Folketinget er blevet enige om at etablere fonden.
Side 8 af 17
 Vi ved nemlig – desværre – at vi i dag ikke altid får hjulpet
de mennesker, som af den ene eller den anden grund har
brug for samfundets hjælp, godt nok.
 Vi ved fx, at vi på socialområdet årligt bruger ca. 45 mia.
kr. Og samtidig er der vel ikke nogen af os, der vil påstå, at
vi ikke kan gøre det bedre.
 I min optik påhviler det enhver ansvarlig politiker og
ethvert ansvarligt politisk parti at forsøge at gøre netop
det, så de borgere, der har brug for vores hjælp, får den
bedst mulige af slagsen.
Side 9 af 17
 Det er netop tanken med fonden. At tænke nyt og få
udbredt virksomme og veldokumenterede indsatser på en
ny måde.
 Det ændrer ikke på, at velfærden i Danmark leveres som vi
kender det i dag – nemlig hovedsageligt af det offentlige.
Fonden er et nyt værktøj i værktøjskassen – og det må vi
altså ikke være bange for at prøve af.
 Etablering af fonden vil derfor forbedre rammerne for
partnerskaber mellem den offentlige, private og frivillige
sektor.
Side 10 af 17
 Og med Den Sociale Investeringsfond prøver vi på en ny
måde at sammentænke finansiering og økonomiske
incitamenter med velfærdsindsatser.
Side 11 af 17
[Afsnit 3: Fonden er ny og af beskeden størrelsesorden]
 Vi er nu ved at behandle lovforslaget, der skal danne
grundlag for fondens arbejde, i Folketinget.
 Og det er en helt ny fond, og derfor skal vi også i gang
med at finde ud af præcis, hvordan der kan arbejdes med
og investeres i sociale investeringsprogrammer i Danmark.
 Med en startkapital på i alt 80 mio. kr., håber jeg, at vi kan
komme godt i gang, men er jo også helt på det rene med,
at beløbet jo er et forholdsvis beskedent sammenlignet
med, hvad vi ellers bruger på tværs af velfærdsområderne i
Danmark.
Side 12 af 17
 Jeg er også meget bevidst om, at vi har at gøre med et helt
nyt investeringssetup, som vi ikke har store erfaringer med
i Danmark.
 Der er derfor også med lovforslaget lagt op til, at fondens
bestyrelse skal fremlægge en status for fondens arbejde
inden udgangen af 2021.
 Og der må vi så forholde os til en konkret evaluering af
fondens virke.
Side 13 af 17
[Afsnit 4: Kan ikke svare på detailspørgsmål mv.]
 Jeg kommer ikke til at kunne svare konkret på alle mulige
detailspørgsmål eller tekniske aspekter af fondens
kommende arbejde i dag. Det er simpelthen ikke muligt.
 Når det kommer til private investorers økonomiske risici
og udregning af afkastprofiler – som angivet i
samrådsspøgsmålet -, så vil det være noget, som
bestyrelsen kommer til at beskæftige sig med. Det vil
nemlig afhænge af den konkrete ”investeringscase”.
Side 14 af 17
 Bestyrelsen får til ansvar – inden for de givne politiske
rammer, som vi i fællesskab beslutter i satspuljekredsen –
at lede fonden og disponerer over fondens midler i
overensstemmelse med loven.
Side 15 af 17
[Afsnit 5: Udbredelse af indsatser på tværs af kom.]
 Her afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at det altid vil
være op til den enkelte offentlige myndighed – fx en
kommune – at træffe beslutning om, om man vil indgå i et
partnerskab om et socialt investeringsprogram.
 Fonden kan tilbyde risikovillige midler og potentielt også
tiltrække investorers risikovillige midler.
 Det kan være en attraktiv måde for en kommune at
finansiere en velfærdsindsats, som er forbundet med en vis
usikkerhed, på.
Side 16 af 17
 Usikkerheden kan fx bunde i, at en given indsats har været
vellykket i nabokommunen, men at kommunen alligevel
ikke vil løbe den økonomiske risiko med at afprøve
indsatsen i egen kommune.
 Det kan være fordi, der er større demografiske forskelle
mellem indbyggerne, eller at kommunerne har en anden
tilgang til den pågældende indsats.
 Her kan fonden blive en hjælp og forhåbentlig være med
at til at få udbredt virksomme indsatser til gavn for
borgerne.
Side 17 af 17
 Men det er altså helt op til kommunen selv at beslutte, om
man vil indgå i partnerskaberne med fonden og private
investorer.
 Tak for ordet.