Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 28. november 2018
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Beretning af almen art (Beretning 4)
- Hovedtilknytning: Beretning af almen art (Beretning 4)
Aktører:
AX22136
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/beretningalmenart/20181_BER_4.pdf
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 28. november 2018 Beretning om udlevering af materiale til Undersøgelseskommissionen om SKAT og om skatteministerens oplysninger til Folketinget herom 1. Baggrund Undersøgelseskommissionen om SKAT blev nedsat af Justitsministeriet ved kommissorium af 3. juli 2017. Undersøgelseskommissionen har den 10. oktober 2018 afgivet en redegørelse til Justitsministeriet om udlevering af materiale og rykkerproceduren, hvilken redegørelse efterføl- gende er oversendt til Skatteudvalget og til Udvalget for Forretningsordenen, jf. UFO alm. del – bilag 15. Endvidere har undersøgelseskommissionen afgivet i alt fire orienterin- ger til offentligheden, senest den 19. september 2018. Af re- degørelsen og orienteringerne fremgår bl.a., at ikke alle un- dersøgelseskommissionens anmodninger om materialeudle- vering fra relevante ministerier og styrelser er blevet imøde- kommet tilfredsstillende. Det fremgår ydermere, at undersø- gelseskommissionen har iværksat en rykkerprocedure i for- hold til de anmodninger om materiale, der ikke er imøde- kommet eller ikke er imødekommet på en fyldestgørende måde. Endvidere har Skatteministeriet den 31. oktober 2018 sendt en redegørelse til Udvalget for Forretningsordenen om forløbet vedrørende referat af statusmødet den 1. oktober 2018 mellem Undersøgelseskommissionen om SKAT og ministeriet, jf. UFO alm. del – bilag 25. Heraf fremgår, at den af kommissionen iværksatte rykkerprocedure også om- fattede Skatteministeriet, idet en møderække blev afviklet i forbindelse med den rykkerprocedure, som omtales i kom- missionens orienteringer. Skatteministeren har i et samråd i Udvalget for Forretningsordenen den 7. november 2018 be- kræftet, at Skatteministeriet er kommet til den forståelse, at den afviklede møderække af undersøgelseskommissionen er blevet opfattet som led i en rykkerprocedure. 2. Politiske bemærkninger På baggrund af Undersøgelseskommissionen om SKATs redegørelser og orienteringer kan Udvalget for Forretnings- ordenen konstatere, at Skatteministeriet var omfattet af den rykkerprocedure, som undersøgelseskommissionen iværk- satte i februar 2018. Udvalget konstaterer derudover, at Skatteministeriet ikke har udleveret materiale i det tempo, som undersøgelseskommissionen har forudsat for sit arbej- de, og at kommissionen på den baggrund har fundet det nød- vendigt at anvende sin iværksatte rykkerprocedure over for ministeriet. Udvalget for Forretningsordenen konstaterer endvidere, at skatteministeren ikke har givet fyldestgørende og korrekte svar til Skatteudvalget og Udvalget for Forretningsordenen under de samråd, der er afholdt vedrørende Undersøgelses- kommissionen om SKAT, idet ministeren på disse samråd har afvist, at Skatteministeriet skulle være omfattet af under- søgelseskommissionens rykkerprocedure. Skatteministeren har oplyst, at han ikke var bekendt med, at kommissionen opfattede den løbende dialog mellem kom- missionen og Skatteministeriet som værende en rykkerpro- cedure, og derfor ikke kunne oplyse om dette på samrådet i Skatteudvalget den 27. september 2018, da han og ministeri- et først blev bekendt med kommissionens opfattelse, da mi- nisteriet modtog Undersøgelseskommissionen om SKATs redegørelse om udlevering af materiale og rykkerproceduren den 10. oktober 2018. Endelig konstaterer Udvalget for Forretningsordenen, at skatteministeren under hensyntagen til undersøgelseskom- missionens ønske om at få udleveret materialet hurtigere har besluttet at tilføre yderligere ressourcer til arbejdet i Skatte- ministeriet. I den forbindelse oplyste skatteministeren under samrådet i Udvalget for Forretningsordenen den 7. novem- ber 2018, at der ses på muligheder for både at ansætte yder- ligere medarbejdere og at tilføre allerede eksisterende inter- ne ressourcer til relevansvurderingen i forbindelse med ma- terialeudleveringen. Udvalget for Forretningsordenen note- rer sig i den forbindelse indholdet af det brev om tilførsel af yderligere ressourcer til Skatteministeriets bistand til under- søgelseskommissionen m.v., som skatteministereren har sendt til udvalget den 27. november 2018, jf. UFO alm. del – bilag 38. Beretning nr. 4 Folketinget 2018-19 AX022136 Udvalget for Forretningsordenen vil med denne beretning indskærpe vigtigheden af, at regeringen som helhed fremad- rettet stiller de nødvendige rammer til rådighed for, at arbej- det i Undersøgelseskommissionen om SKAT kan gennemfø- res i overensstemmelse med kommissoriet. Der henvises bl.a. til kommissoriets punkt 10, hvoraf det fremgår, at un- dersøgelsen bør gennemføres hurtigst muligt. P.u.v. Pia Kjærsgaard 2