3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. november 2018
3. udkast
(Politiske bemærkninger)
Betænkning
over
Forslag til lov om Den Sociale Investeringsfond
[af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli‐
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1-4. Ministeren for offentlig innovation har stillet ændrings‐
forslag nr. 5.
2. Udtalelse fra ministeren for offentlig innovation
Ministeren for offentlig innovation har over for udvalget
tilkendegivet følgende med henblik på at præcisere lovfor‐
slagets bemærkninger og intentionen bag lovforslaget:
»Som det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, har Den
Sociale Investeringsfond to formål. Intentionen bag lovfor‐
slaget er, at fonden skal investere i og udvikle sociale inve‐
steringsprogrammer for at fremme fondens formål. Den So‐
ciale Investeringsfond består således af to fonde. For det
første består den af en »investeringsfond«, der skal udbrede
indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre re‐
sultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter (Den
Sociale Investeringsfonds første formål). For det andet be‐
står den af en »udviklingsfond«, der skal udvikle og modne
nye indsatser på de større velfærdsområder og danne grund‐
lag for nye offentlige og private investeringer (Den Sociale
Investeringsfonds andet formål).
Betegnelserne »investeringsfond« og »udviklingsfond«
fremgår ikke af lovforslaget, men anvendes i det følgende.
Der er afsat 30 mio. kr. til investeringsfonden og 18 mio. kr.
til udviklingsfonden, jf. pkt. 6 i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Den Sociale Investeringsfond får med lovforslaget hjem‐
mel til at anvende en række forretningsdispositioner og fi‐
nansieringsformer for at opnå og fremme sine formål, jf.
lovforslagets § 4. Sociale investeringsprogrammer er be‐
skrevet i lovforslagets bemærkninger pkt. 2 og nedenfor.
Sociale investeringsprogrammer
Sociale investeringsprogrammer er en ny måde at finan‐
siere velfærdsindsatser på med henblik på at skabe bedre re‐
sultater for borgerne samtidig med, at de offentlige udgifter
sænkes, jf. lovforslagets pkt. 2. Velfærdsindsatserne kan
f.eks. være inden for social-, sundheds- eller arbejdsmar‐
kedsområdet.
I et socialt investeringsprogram finansieres velfærdsind‐
satsen af en eller flere investorer. Hvis den finansierede vel‐
færdsindsats opfylder en række aftalte mål betaler den of‐
fentlige aktør, eksempelvis en statslig, kommunal eller re‐
gional myndighed, for indsatsen. Investorerne kan således
alene opnå et afkast, hvis indsatsen viser sig at opnå de af‐
talte mål. Dette afkast deles mellem investorerne.
Velfærdsindsatsen kan eksempelvis leveres af en privat
virksomhed, en civilsamfundsorganisation eller en offentlig
myndighed. Et socialt investeringsprogram er således en ny
måde at finansiere velfærdsindsatser på igennem et partner‐
skab, der er baseret på en resultatbaseret kontrakt og med
inddragelse af én eller flere investorer.
Der henvises i lovforslaget generelt til »offentligt-private
partnerskaber« og ikke sociale investeringsprogrammer. Det
skal dog præciseres, at partnerskabet som beskrevet ovenfor
ligeledes kan gennemføres alene med offentlige aktører. Det
kan eksempelvis være en offentlig investor, som Den Socia‐
le Investeringsfond, der indgår i et partnerskab med en kom‐
mune om at finansiere en kommunalt leveret velfærdsind‐
sats.
Offentligt-privat partnerskab er således ikke i alle tilfæl‐
de en retvisende betegnelse, da det ikke er et krav, at der
skal være en privat aktør (investor eller leverandør) med i de
partnerskaber, som Den Sociale Investeringsfond indgår i. I
nærværende udtalelse anvendes betegnelsen sociale investe‐
Til lovforslag nr. L 56 Folketinget 2018-19
Journalnummer
DokumentId
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 56 Bilag 8
Offentligt
ringsprogrammer og nedenstående fortolkning vil herefter
skulle lægges til grund ved administrationen af lovteksten.
Investeringsfonden
Investeringsfonden skal udbrede indsatser på de større
velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig
mindsker de offentlige udgifter, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.
Med andre ord skal investeringsfonden kunne agere som in‐
vestor i sociale investeringsprogrammer.
Fonden skal investere i sociale investeringsprogrammer,
der er baseret på allerede kendte indsatser med kendte og ef‐
terprøvede afledte effekter dokumenteret i fx den Socialøko‐
nomiske Investeringsmodel (SØM). Således er de aktører,
der leverer indsatsen, kendte aktører. Det er eksempelvis en
statslig, kommunal eller regional myndighed, som i dag står
for størstedelen af velfærdsydelserne i Danmark. I andre til‐
fælde, hvor velfærdsindsatsen i forvejen drives i et samar‐
bejde mellem eksempelvis en kommune, en civilsamfunds‐
organisation eller en privat virksomhed, vil disse være ud‐
gangspunktet for det sociale investeringsprogram.
Fonden kan til det formål anvende en række forretnings‐
dispositioner og finansieringsformer, jf. lovforslagets § 4.
Fonden kan således bl.a. foretage kapitalindskud og tildele
tilskud. Dermed kan fonden understøtte, at private investo‐
rer kan investere i de velfærdsindsatser, som fonden investe‐
rer i. Der er i den forbindelse bl.a. taget højde for, at Den
Sociale Investeringsfond gives nogenlunde ens dispositions‐
muligheder som tilsvarende fonde, der er etableret ved lov,
f.eks. Vækstfonden og Markedsmodningsfonden.
Politiske prioriteter
Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.2., at det årligt
aftales i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvilke
indsatser – eller temaer for indsatser – investeringsfonden
skal investere i. Herved sikres det, at det er folkevalgte poli‐
tikere, og ikke private investorer, der fastsætter rammerne
for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i.
Ministeren for offentlig innovation inviterer til de politi‐
ske forhandlinger. I de politiske forhandlinger skal der poli‐
tisk prioriteres, hvilke indsatser investeringsfonden skal in‐
vestere i. Eksempelvis kan det politisk prioriteres, at udbre‐
de en kommunal indsats på børneområdet, der har medført
færre anbringelser i en kommune til andre kommuner. Be‐
styrelsen kan på baggrund af den politiske prioritering inve‐
stere i, at indsatsen bliver udbredt til andre kommuner. Kon‐
kret kan bestyrelsen træffe beslutning om, hvilke kommuner
der skal investeres i på baggrund af en ansøgningsrunde, jf.
lovforslagets § 6.
Fonden kan i form af et tilskud investere i at indsatsen le‐
veres i den udvalgte kommune og som vilkår for tildeling af
tilskud fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en
risikopræmie, hvis den kommune, der har modtaget tilskud,
viser sig at opnå et eller flere aftalte mål, jf. lovforslagets § 6
stk. 2. Den foreslåede bestemmelse medfører, at fonden i
form af et tilskud kan investere i indsatser, der leveres af
statslige, kommunale eller regionale myndigheder, og at
fonden kan kræve investeringen tilbagebetalt med en risiko‐
præmie. Gevinsterne ved succesfulde indsatser kan fonden
således efterfølgende geninvestere i nye indsatser.
Andre investorer
Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.1., at såfremt
der er ønske om at foretage private investeringer i de sociale
investeringsprogrammer, som fonden investerer i, skal fon‐
den sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser, som
fonden investerer i inden for det givne år. Herved sikres det,
at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de overordne‐
de rammer for og prioriteringer af, hvilke velfærdsindsatser
der skal investeres i. Eventuelle investorer har således fuld
gennemsigtighed i forhold til indholdet af investeringen. In‐
vestorerne har dog ikke indflydelse på indholdet i de sociale
investeringsprogrammer,
Der skal således ved fondens finansiering stilles krav om,
at den enkelte ansøger om støtte fra investeringsfonden ikke
kan indgå supplerende delaftale om finansiering, partner‐
skab m.v. med en privat investor om samme indsats, og at
en privat investor ikke samtidigt kan udføre opgaven. Der er
således adskillelse af private investorer og udførerleddet.
Samme adskillelse gør sig ikke gældende i udviklingsfon‐
den.
Udviklingsfonden
Udviklingsfonden skal udvikle og modne nye indsatser
på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for
nye offentlige og private investeringer, jf. lovforslagets § 1
stk. 2. Med andre ord skal udviklingsfonden udvikle og
modne sociale investeringsprogrammer. Fonden kan derfor
yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndighe‐
der m.v., der ønsker at udvikle og modne sociale investe‐
ringsprogrammer, jf. §4 og §6.
Det fremgår af pkt. 3.3.2.2.2., at tildelingen af tilskudde‐
ne til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kom‐
munale og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte.
De tildelte midler kan eksempelvis anvendes til:
- Finansiering af en indsats, der kan finansieres via et so‐
cialt investeringsprogram
- Indkøb af rådgivning med henblik på at igangsætte et
socialt investeringsprogram
- Resultatbetaling til en investor eller serviceleverandør i
forbindelse med etableringen af et socialt investeringsprog‐
ram.
Politiske prioriteter
Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.2., at der som
led i de politiske drøftelser, jf. ovenfor, i forbindelse med
etableringen af fonden besluttes minimum tre områder, som
fonden skal udvikle og modne indsatser inden for. Alle de
områder, som prioriteres politisk, skal finansieres. I tilfælde
af at fonden senere tilføres yderligere midler, kan det poli‐
tisk besluttes at prioritere andre områder.«
3. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
2
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget deler ønsket om, at
der afsættes flere midler til tidlige indsatser og forebyggen‐
de arbejde på de større velfærdsområder, men EL kan ikke
støtte lovforslaget, da vi grundlæggende set er uenige i for‐
målsbeskrivelsen. EL mener, at tidlige indsatser og forebyg‐
gende arbejde først og fremmest skal have som formål at
skabe bedre livskvalitet, og ikke som lovforslaget indebæ‐
rer, kræve offentlige besparelser. Konsekvensen af et enøjet
fokus på offentlige besparelser vil efter ELs mening fjerne
fokus fra den helhedsorienterede indsats og i stedet have fo‐
kus på det målbare og rentable.
Derudover mener EL, at en modning af markedet for pri‐
vate investeringer i dansk velfærds- og socialpolitik er en
glidebane, som stiller en række store demokratiske, etiske
og økonomiske spørgsmål.
EL stiller sig samtidig uforstående over for, hvorfor fi‐
nansieringen skal findes ved dyre private investorer. EL har
derfor gentagende gange anvist en billigere finansiering af
Den Sociale Investeringsfonds arbejde i form af statsgaran‐
terede lån, som bl.a. bruges som finansiering af Den Grønne
Investeringsfond, eller gennem udstedelse af statsobligatio‐
ner. Ligeledes har EL opfordret til at droppe budgetloven og
sikre kommuner og regioner mulighed for at investere lang‐
sigtet i tidlige indsatser og forebyggende arbejde.
EL har efter behandlingen af lovforslaget fortsat en ræk‐
ke yderligere stærkt problematiske og uopklarede spørgs‐
mål:
– Hvor konkrete vil de politisk bestemte rammer for Den
Sociale Investeringsfonds arbejde være?
– Hvilken risikodeling er der mellem det offentlige og en
privat investor?
– Hvordan udregnes risikopræmien for projekter, som Den
Sociale Investeringsfond og en privat investor investerer
i?
– Hvordan aflønnes en privat investor?
– Hvem har det økonomiske ansvar, hvis et givent projekt
forværrer borgernes situation, under eller efter et pro‐
jekts forløb?
– På hvilket fagligt grundlag skal projekter vurderes ud
fra, og hvilke konsekvenser kan det have for pædago‐
gisk, didaktisk og social- og sundhedsfaglig praksis?
– Hvor attraktiv en forretning vil det være for en privat in‐
vestor at investere i dansk velfærds- og socialpolitik?
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er positi‐
ve over for de intentioner, der ligger i Den Sociale Investe‐
ringsfond, om at fonden skal være med til at udbrede indsat‐
ser på de større velfærdsområder, og at fonden skal medvir‐
ke til at udvikle og modne nye indsatser på de større vel‐
færdsområder. Det er positivt, at Den Sociale Investerings‐
fond kan bidrage til, at der anlægges en længere tidshorisont
for projekter på det sociale område, og at de positive lang‐
sigtede effekter af sociale indsatser anerkendes.
SF finder det samtidig afgørende at sikre, at der er en ba‐
lance i de indsatser, som prioriteres, så det ikke kun er de
umiddelbart mest rentable eller økonomisk sikre indsatser,
der investeres i. Investeringerne skal altså ikke ske på be‐
kostning af investeringer i indsatser for grupper af socialt
udsatte personer, hvor de økonomiske fordele ved en sådan
investering ikke på forhånd kan fastlægges med sikkerhed.
For SF er det samtidig centralt, at der er en reel parla‐
mentarisk kontrol med prioriteringerne af indsatser under
Den Sociale Investeringsfond. Hvis omfanget af fondens in‐
vesteringer på et senere tidspunkt øges, kan der blive behov
for at styrke den parlamentariske involvering i udvælgelsen
af projekterne yderligere.
Som det fremgår af ministeren for offentlig innovations
svar på spørgsmål nr. 6, skal der foretages en evaluering af
Den Sociale Investeringsfond med udgangspunkt i de erfa‐
ringer, der vil være i de første år af fondens etablering. Eva‐
lueringen skal drøftes i aftalekredsen. SF mener, at det er
vigtigt, at det som led i denne evaluering også undersøges,
hvilke vilkår for finansiering og afkast fonden har kunnet
opnå ift. eventuelle private investorer. Det er nødvendigt, at
der er et tilstrækkeligt vidensgrundlag om fondens virke,
særligt hvis der i aftalekredsen skal kunne tages stilling til
eventuelle forslag om at tilføre yderligere midler til fonden.
<Parti/partier>
<>
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
Til § 1
1) I stk. 2, nr. 1, ændres »mindsker de offentlige udgifter«
til: »leder til øget livskvalitet for målgruppen«.
[Ændring af Den Sociale Investeringsfonds formål]
2) I stk. 2, nr. 2, ændres »offentlige og private investerin‐
ger« til: »offentlige investeringer, som sikrer forebyggelse
og tidlige indsatser«.
[Ændring af Den Sociale Investeringsfonds formål]
Ny paragraf
3) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Fonden må ikke yde tilskud eller anvende andre
forretningsdispositioner, jf. § 4, til partnerskaber eller sam‐
arbejder med private aktører, der kræver afkast af deres in‐
vestering i partnerskabet eller fondens arbejde.«
[Ændring af Den Social Investeringsfonds dispositioner]
3
Til § 9
4) I stk. 3 indsættes som 2. pkt.:
»Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne skal besidde so‐
cialfaglig, pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund.«
[Ændring af kriterier for udpegning af bestyrelsesmedlem‐
merne]
Af ministeren for offentlig innovation, tiltrådt af <udval‐
get>:
Til § 17
5) I stk. 1 ændres »1. december 2018« til: »15. december
2018«.
[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at Den Sociale Investe‐
ringsfonds formål ændres således, at indsatserne skal skabe
bedre resultater og lede til øget livskvalitet for målgruppen, i
stedet for at indsatserne mindsker de offentlige udgifter.
Hensigten er, at fondens formål først og fremmest skal være
at skabe øget livskvalitet. At mindske de offentlige udgifter
skal være en positiv sideeffekt og ikke et mål i selv. Det skal
derfor heller ikke fremgå som et krav i formålsbeskrivelsen
for at kunne skabe bedre resultater på de store velfærdsom‐
råder.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at fonden ikke skal danne
grundlag for nye private investeringer, men i stedet skal ud‐
vikle og modne nye indsatser på de store velfærdsområder,
som sikrer forebyggelse og tidlige indsatser. Hensigten er, at
udviklingen og modningen af nye indsatser skal have fokus
på, hvad der skaber de bedste forudsætninger for mennesker
i udsatte positioner, og sikre forebyggelse og tidlige indsat‐
ser som skaber livskvalitet, fremfor indsatser som kan passe
ind i en snæver markedsorienteret finansieringsmodel.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at Den Social Investerings‐
fond ikke skal kunne yde tilskud eller anvende andre forret‐
ningsdispositioner, jf. § 4, til partnerskaber eller samarbej‐
der med private aktører, der kræver afkast af deres investe‐
ring i fondens arbejde. Hensigten er, at fonden ikke skal væ‐
re en glidebane for private investeringer i den offentlige vel‐
færd, hvor private investorer kan trække et afkast ud gen‐
nem partnerskaber og samarbejder med fonden. Overskud
fra vellykkede indsatser skal i stedet reinvesteres i nye ind‐
satser.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af stk. 3 indebærer, at et flertal af
bestyrelsesmedlemmerne skal besidde socialfaglig, pædago‐
gisk eller sundhedsfaglig baggrund. Hensigten er at sikre, at
der i bestyrelsens sammensætning er et overvejende fokus
på sociale indsatser, forbyggende arbejde og livskvalitet
fremfor et snævert fokus på indsatsers investeringspotentiale
for private investorer.
Til nr. 5
Da det ikke vurderes muligt at færdigbehandle lovforsla‐
get i Folketinget inden den 1. december 2018, foreslås det at
udskyde lovens ikrafttrædelsestidspunkt, således at loven
træder i kraft den 15. december 2018.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2018 og var til
1. behandling den 23. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for offentlig innovation sendte
den 29. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret
2017-18 SOU alm. del – bilag 295. Den 5. oktober 2018
sendte ministeren for offentlig innovation høringssvarene og
et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐
get.
Samrådsspørgsmål
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til ministeren for
offentlig innovation, som denne har besvaret i et åbent sam‐
råd med udvalget den 27. november 2018. [Ministeren for
offentlig innovation har efterfølgende sendt udvalget det ta‐
lepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af
spørgsmålet. ]
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 41 spørgsmål
til ministeren for offentlig innovation til skriftlig besvarelse,
[som ministeren har besvaret. ]
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
4
Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Finn Sørensen (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
5