Spm. om begrebet falsk overskudsvarme, til energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L97/spm/5/1976831.pdf
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Til: Energi-, forsynings- og klimaministeren Dato: 28. november 2018 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 97 Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper m.v.). Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) Spørgsmål 5 I bemærkningerne til lovforslaget introducerer ministeren et nyt begreb om såkaldt falsk overskudsvarme. a) Vil ministeren forklare, hvad dette nye begreb dækker over? b) Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvilke selskaber der producerer falsk over- skudsvarme, og vurdere, hvad de konkrete selskaber har fået ud af det? c) Mener ministeren, at problemet med falsk overskudsvarme er et generelt problem, der kræver generel lovgivning for at imødegå? d) Vil ministeren oplyse, om datacentre er eller kan være omfattet af begrebet falsk over- skudsvarme? e) Vil ministeren oplyse, om der kan være tale om falsk overskudsvarme i de tilfælde, hvor leverandøren af overskudsvarme ønsker at stille overskudsvarmen til rådighed uden betaling for modtageren af overskudsvarmen? f) Mener ministeren, at det nuværende afgiftsniveau på el giver et for lille incitament til at være energieffektiv i de tilfælde, hvor overskudsvarmeleverandøren forærer overskud- svarmen væk? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Bjarne.Laustsen@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Thomas Danielsen formand 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 L 97 Spørgsmål 5 Offentligt