B 11 - svar på spm. 2 . om forældres mulighed for at beslutte skoleudsættelse for deres barn, der skal starte i en fri- eller privatskole, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse spm.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B11/spm/2/svar/1534488/1976809.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
28. november 2018
Sagsnr.:18/14913
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (B 11) Forslag til folketingsbeslutning
om at give forældre beslutningskompetence til at udsætte et barns skole-
start har udvalget i brev af 12. november 2018 efter ønske fra Annette
Lind (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
”Vil ministeren redegøre for forældres mulighed at beslutte skoleudsæt-
telse for deres barn, der skal starte i en fri- eller privatskole?”
Svar:
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning, jf.
grundlovens § 76, 1. pkt. Forældrene, eller den som sørger for barnet,
har ret til at vælge, hvordan deres børn skal undervises.
Undervisningspligten kan opfyldes ved, at forældrene benytter sig af det
frie skolevalg til f.eks. at vælge en fri grundskole, hvor eleven får en un-
dervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len.
Bestemmelserne om undervisningspligt og undervisningspligtens indhold
findes i folkeskoleloven. Folkeskolelovens bestemmelser om undervis-
ningspligt omfatter også børn, der optages i friskoler og private grund-
skoler.
Efter folkeskolelovens § 32, 1. pkt., er ethvert barn, der bor her i landet,
undervisningspligtigt.
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor bar-
net fylder seks år, jf. § 34, stk. 1, i folkeskoleloven. På dette tidspunkt
skal barnet således som hovedregel begynde i børnehaveklassen i en fol-
keskole, i en friskole eller i en privat grundskole. Aldersgrænsen for un-
dervisningspligten gælder således uanset skoleform.
Undervisningsudvalget 2018-19
B 11 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres
samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter un-
dervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
En afgørelse herom forudsætter en konkret og individuel vurdering.
Forældrene har således efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, mulighed for
at anmode om, at deres barns undervisning udsættes til et år efter under-
visningspligtens indtræden, men de har ikke krav på udsættelse. Reglerne
er de samme, uagtet om barnet starter i en folkeskole eller en fri- eller
privatskole.
I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at udsætte et barns un-
dervisning til et år efter undervisningspligtens indtræden på grund af
barnets manglende modenhed, kan udsættelsen kun ske med forældrenes
samtykke.
Med venlig hilsen
Merete Riisager