L 87 - svar på spm. 6 om indhentning af supplerende høringssvar vedr. ændringsforslagene om at gøre aldersopsparing til en obligatorisk del af pensionsopsparingen, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 6 til L 87.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L87/spm/6/svar/1534433/1976699.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. november 2018
J.nr. 2018 - 7432
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (L 87), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen.
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren indhente supplerende høringssvar vedrørende de ændringsforslag
som ministeren har stillet, og som bl.a. indebærer, at det pålægges pensionskasser-
ne at gøre aldersopsparing til en obligatorisk del af pensionsopsparingen?”
Svar:
Der er ikke lagt op til en selvstændig høring af ændringsforslaget. Det skyldes tids-
rammerne for lovforslagets behandling.
Hvis aldersopsparing skal anvendes i arbejdsmarkedspensionerne med virkning for
2018 har pensionsselskaberne behov for medio december 2018 at kunne finde de
relevante pensionskunder, der har behov for en mere målrettet rådgivning om de
nye regler for aldersopsparing.
Regeringen har derfor prioriteret det højt at tilvejebringe den nødvendige dataud-
viklingshjemmel, så Udbetaling Danmark forpligtes til at stille de relevante data
om borgerne til rådighed for pensionsselskabernes individuelle rådgivning til gavn
for den enkelte pensionskunde.
Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at regler, der udstedes i henhold til
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, jf. ændringsforslaget til § 1, nr. 8, vil
skulle være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven og skal i øvrigt ligge inden for lovforslagets rammer.
Sådanne regler, som udstedes i en bekendtgørelse, skal i høring hos Datatilsynet, jf.
databeskyttelseslovens § 28. Tilsynet får således mulighed for at udtale sig om reg-
lerne ved denne lejlighed.
Desuden kan jeg tilføje, at formålet med ændringsforslaget er at gøre udsøgnings-
ordningen obligatorisk for at håndtere Datatilsynets bemærkninger om proportiona-
litet. Udsøgningen foreslås gennemført minimum en gang årligt, så der ikke unød-
vendigt skal samkøres data hver måned for alle selskaber.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Det bagvedliggende hensyn er ikke at pålægge branchen uforholdsmæssige byrder i
forhold til antallet af obligatoriske udsøgninger samt sikre, at der kun samkøres de
nødvendige data.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen