KOM (2018) 0238 - svar på spm. 1 om, hvorvidt Danmark i fremtiden kan vedtage mere vidtgående regulering af onlineplatforme, hvis forslaget bliver vedtaget, fra erhvervsministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 27. november 2018
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onli-
neformidlingstjenester
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2018) 0238 af 23. oktober
2018 vedrørende fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for bru-
gere af onlineformidlingstjenester.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0238 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Europaudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2018) 0238 stillet af udvalget den
23. oktober 2018 efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
I forlængelse af drøftelsen af forslaget om P2B-forordningen om fairness
og transparens mellem virksomheder og online formidlingstjenester (KOM
(2018) 0238) på Europaudvalgsmødet den 21. september 2018 bedes mini-
steren oplyse, om Danmark – hvis forslaget bliver vedtaget – i fremtiden
kan vedtage mere vidtgående regulering af online platforme.
Svar:
Forslaget til forordning om fremme af fairness og transparens mellem virk-
somhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget) har til for-
mål at styrke det digitale indre marked ved at skabe mere gennemsigtighed
og bedre klageadgang for de virksomheder, der sælger deres varer og ydel-
ser på digitale platforme.
Forslaget opstiller derfor en række krav til gennemsigtighed i de handels-
betingelser, som online platforme stiller over for de virksomheder, der bru-
ger dem. Forordningen kræver bl.a., at:
 Handelsbetingelser skal være klare og let tilgængelige for virksomheds-
brugerne.
 Online platforme skal oplyse de centrale parametre for rangordning, og
såfremt rangordning kan påvirkes som følge af direkte eller indirekte be-
taling fra virksomhedsbrugere til platformen, skal dette også fremgå af
handelsbetingelserne. Leverandører af søgemaskiner skal endvidere gøre
informationen offentligt tilgængelig.
 Online platforme skal anføre i deres handelsbetingelser, hvis der sker eller
kan ske forskelsbehandling mellem varer eller tjenesteydelser tilbudt af
platformen selv eller af virksomhedsbrugere, som platformen kontrolle-
rer, og varer eller tjenesteydelser, som andre virksomhedsbrugere tilby-
der. Leverandører af søgemaskiner skal endvidere gøre informationen of-
fentligt tilgængelig.
 Handelsbetingelserne skal indeholde en beskrivelse af virksomhedsbru-
geres adgang til data, som erhvervsbrugere eller forbrugere leverer til le-
verandøren, eller som genereres gennem platformen.
 Online platforme skal være åbne om de begrænsninger, der indgår i de-
res handelsbetingelser. Det kan for eksempel være krav om, at virksom-
hederne ikke må tilbyde billigere varer på egen hjemmeside, end de gør
via en online platform.
 Online platforme skal have et internt klagesystem til at håndtere virksom-
hedsbrugernes klager over platformens manglende efterlevelse af forord-
ningen.
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0238 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2/2
 Organisationer og udvalgte offentlige instanser har ret til at indbringe
platformes adfærd for nationale domstole, hvis adfærden vurderes at
stride mod forordningen.
Da der er tale om en forordning med base i artikel 114 TFEU, der regulerer
gennemsigtighedskrav og klageadgangen for platforme og deres virksom-
hedsbrugere, kan Danmark ikke vedtage nationale regler, der omfatter ind-
holdet i forordningen. Det skyldes, at en forordning er direkte gældende i
alle medlemslande og at der derfor ikke efterlader rum til, at medlemslan-
dene kan bestemme form og midler for gennemførelsen.
Men det afskærer ikke medlemsstaterne fra at indføre national lovgivning
indenfor selve området, så længe det ikke vedrører de emner, der reguleret
ved de harmoniserede bestemmelser. Danmark kan derfor godt vedtage na-
tionale regler, der omhandler platforme, i tillæg til P2B-forordningen, men
som ikke vedrører de områder, som forordningen regulerer.
I helt særlige tilfælde er det muligt for medlemsstater at opretholde eller
lave nationale områder, selvom området er dækket af artikel 114 TFEU.
Det gælder bl.a. hvis der er videnskabeligt belæg for at indføre miljøbe-
skyttelse eller opretholdelse af den offentlige orden, som er angivet i artikel
36 TFEU. Det er i sidste ende Kommissionen som afgør, om den nationale
regel er proportional og dermed til eksempel ikke skader det indre marked
eller er et udtryk for forskelsbehandling.
Udgangspunktet fra dansk side er dog, at de enkelte medlemslande ikke bør
gennemføre særregler. Når medlemsstaterne laver særregler, så udfordres
det indre marked. Det betyder, at det bliver svært for fx danske virksomhe-
der at skulle ekspandere til flere europæiske lande, hvis de skal sætte sig
ind i 27 forskellige regelsæt. Hertil kommer, at en fælles europæisk tilgang
til især de store platforme sikrer reglerne mest mulig gennemslagskraft.
Både virksomheder og forbrugere drager nytte af det indre marked og digi-
taliseringen. Det gælder ikke mindst i forhold til platforme, der i sin natur
er grænseoverskridende. Virksomhederne kan via platforme få mulighed
for at nå ud til et langt større marked end det danske, og forbrugerne får
langt flere valgmuligheder. Derfor er det meningsfuldt med fælles og tilpas
stramme regler på dette område.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov