Henvendelse af 26/11-18 fra Finans Danmark vedrørende udfordringer for danske investeringsforeningers eksport af investeringsbeviser
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse fra Finans Danmark
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L114/bilag/3/1976093.pdf
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 26. november 2018 FIDA-931287038-4430 Folketingets Skatteudvalg Lovforslag om bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter Skatteministeren har den 20. november 2018 fremsat L114 vedrørende bedre vil- kår for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske in- vesteringsinstitutter. Lovforslaget indeholder implementeringen af initiativerne i er- hvervspakke aftalen fra november 2017. Finans Danmark hilser intentionerne bag forslaget velkommen, og forslaget inde- holder mange gode elementer. Desværre har vi måttet konstatere, at den kon- krete implementering af initiativerne fra erhvervspakken gør, at erhvervspakken kan risikere ikke at få den ønskede effekt for danske investeringsinstitutter, der øn- sker at tiltrække udenlandske investorer. Hertil kommer, at den kan være konkur- renceforvridende for den danske investeringsfondsbranche. Dette skyldes, at udenlandske investeringsinstitutter allerede fra og med 2020 vil få lige vilkår med danske investeringsinstitutter om at tiltrække danske investorer, men som nævnt ovenfor vil danske investeringsinstitutter mulighed for at tiltrække udenlandske in- vestorer fortsat ikke være forbedret i hvert fald i en overgangsperiode. Dette notat beskriver derfor først og fremmest udfordringerne med eksportdelen. Notatet indeholder dog også enkelte andre tekniske bemærkninger, som vi øn- sker Skatteministeriets bemærkninger til. Udfordringer for danske investeringsforeningers eksport af investeringsbeviser Punkt 1 - Fastholdelse af kildeskat med efterfølgende tilbagesøgningsprocedure Finans Danmark har i vores høringssvar påpeget udfordringen med fastholdelse af kildeskatten for udenlandske investorer uagtet, at de ikke er skattepligtige af udbyttet. Vi har konstateret i det fremsatte lovforslag, at Skatteministeriet fastholder denne procedure i en overgangsperiode indtil nettoindeholdelsesmodellen kan hånd- tere en kildeskat på 0 procent til udenlandske investorer. I relation til eksportdelen vil Finans Danmarks notat derfor fokusere på andre ele- menter af eksportdelen. Skatteudvalget 2018-19 L 114 Bilag 3 Offentligt Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2 26. november 2018 FIDA-931287038-4430 Punkt 2 - Krav om, at udenlandske investorer samles i særskilte afdelinger Erhvervspakken lægger op til at forbedre kapitalforvalteres mulighed for at ud- byde deres produkter på det internationale marked. Dette skulle sikres ved, at udenlandske investorer alene skulle betale den underliggende udbyttekildeskat på 15 pct. ved investering i danske aktier via et minimumsbeskattet investerings- institut og ikke udbyttekildeskat af udlodninger fra danske investeringsinstitutter I det fremsatte lovforslag er det i bemærkningerne angivet, at en sikring af uden- landske investorers fritagelse for dansk udbytte forudsætter, at de udenlandske investorer placeres i særlige afdelinger. Det betyder, at hvis der blot er én dansk investor i afdelingen, er skatten på danske aktier 0 procent, og der skal tilbage- holdes udbytteskat med 27 procent ved udlodning til udenlandske investorer uden mulighed for tilbagesøgning. Vi har forstået, at bestemmelsen er indsat med henblik på at sikre, at ingen dan- ske investorer bliver overbeskattet. En hensigt vi principielt bakker op om. Finans Danmark skal dog bemærke, at bestemmelsen giver anledning til nogle konkrete udfordringer. Hvis blot én udenlandsk investor flytter til Danmark vil det få store konse- kvenser for resten af investorerne i afdelingen. En flytning der som oftest vil ske uden foreningens kendskab. En sådan flytning må alt andet lige medføre, at man går fra en situation, hvor afdelingen har betalt 15 pro- cent kildeskat på danske aktier og skattefrihed af udlodninger fra afde- lingen til udenlandske investorer, til en situation, hvor afdelingen skal be- tale 0 procent kildeskat på danske aktier og herefter tilbageholde 27 procent ved udlodning fra afdelingen til alle investorer, inkl. udenlandske investorer. Konsekvenserne af en udenlandsk investors flytning til Dan- mark ses dog ikke beskrevet i lovforslaget. Kendskabet til investorerne ligger i depotbankerne. Investeringsforenin- gen vil være nødt til at pålægge en eventuel udenlandsk distributør for- pligtelsen med at sikre, at danske investorer ikke opkøber beviser i afde- linger forbeholdt udenlandske investorer. Det er derfor ikke muligt for in- vesteringsforeningen at opnå 100 procents sikkerhed. Dette vil skabe en betydelig usikkerhed, da konsekvenserne ved blot én dansk investor vil være for stor for de øvrige investorer. Finans Danmark anbefaler, at bestemmelsen ændres således, at det bliver muligt for den enkelte afdeling at vælge, om man vil anvende en frikortsordning med deraf følgende krav om indeholdelse af 27 procents kildeskat ved udlodning fra afdelingen eller, om man vælger betaling af 15 procents kildeskat af danske ak- Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3 26. november 2018 FIDA-931287038-4430 tier med deraf følgende mulighed for at udenlandske investorer ikke er begræn- sede skattepligtige af udbyttet. Dette vil sikre en langt mere optimal og smidig anvendelse af den forbedrede mulighed for at tilbyde danske investeringsfor- eninger til udenlandske investorer. En sådan løsning vil give mulighed for, at foreningerne kan vælge at betale 15 procents kildeskat på danske aktier i afdelinger f.eks. med europæiske eller glo- bale aktier, hvor danske aktier udgør en forsvindende lille del af den samlede portefølje. Disse afdelinger vil herefter både kunne udbydes til udenlandske inve- storer med skattefrihed af udlodninger, og til danske investorer med 27 procents kildeskat og en meget beskeden overbeskatning af det danske udbytte. I forhold til afdelinger med udelukkende danske aktier, som ønskes målrettet til udenlandske investorer, vil det kunne fremgå af vedtægterne og prospektet, at disse ikke er egnet til danske investorer. Skulle en dansk investor alligevel vælge at investere i denne afdeling, må man acceptere 27 procents kildeskat på ud- lodningen fra instituttet selvom, der allerede er betalt 15 procent i kildeskat på danske aktier. Hvis bestemmelsen ikke ændres, så den giver en valgmulighed i forhold til beta- ling af 15 procents skat på danske aktieudbytter, kan det i kombination med fort- sat indeholdelse af udbytteskat med efterfølgende tilbagesøgning, i værste fald medføre, at erhvervspakken ingen effekt får på eksportdelen. Derimod bliver der tæt på fuld effekt på importdelen, hvilket efter Finans Danmarks opfattelse vil være konkurrenceforvridende for den danske investeringsfondsbranche. Da Skatteministeriet fastholder en tilbagesøgningsprocedure, ser Finans Danmark i relation til robustheden i skattesystemet ingen udfordringer i at tillade en valg- mulighed i forhold til betaling af 15 procents udbytteskat på danske aktieudbyt- ter, da det i forbindelse med tilbagesøgningen vil være Skattestyrelsen som på- ser, at den udenlandske investor opfylder betingelserne for at modtage udbytte fra danske investeringsinstitutter skattefrit. Tekniske bemærkninger Forslagets § 7, nr. 2 – skattepligtsbestemmelse for investeringsinstitutter med mini- mumsbeskatning Skatteministeriet angiver, at hvis et minimumsbeskattet investeringsinstitut investe- rer i et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er instituttets skattefrihed af udlodning fra investeringsselskabet betinget af, at investeringssel- skabet ifølge vedtægterne ikke kan investere i danske aktier eller andele. Investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er altid skattepligtig af danske udbytter, hvorfor der bliver tale om dobbeltbeskatning af udbytte fra danske aktier i det tilfælde, hvor det underliggende investeringsselskab investerer i danske aktier og udlodder til investeringsinstituttet. Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4 26. november 2018 FIDA-931287038-4430 Udbytter fra danske investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 bør derfor altid været undtaget for skattepligt i skattepligtsbestemmel- sen for minimumsbeskattede investorer. Skatteministeriet bedes forklare baggrunden for kravet om, at selskabet ifølge vedtægterne ikke kan investere i danske aktier eller andele, herunder hvilke hen- syn man ønsker at sikre. En sådan bestemmelse vil medføre, at investering i danske investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 vil blive fravalgt til fordel for in- vestering i udenlandske fonde, da udbytterne fra disse fonde ikke er skatteplig- tige jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c Samme problemstilling gør sig i dag gældende ved den nuværende formulering af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at udformningen af skatte- pligtsbestemmelsen for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning svarer til skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 for investerings- selskaber. Finans Danmark undrer sig derfor over, at Skatteministeriet ikke har medtaget, at der ikke er udbytteskat på udbytte fra underliggende minimumsbeskattede inve- steringsinstitutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinst- loven og i afledte finansielle instrumenter. Forslagets § 3, nr. 1 og § 7, nr. 4 Den begrænsede skattepligt bør udelukkende afhænge af, om investeringsinsti- tuttet har betalt 15 procent udbytteskat af udbytte fra danske aktier i henhold til investeringsinstituttets/investeringsselskabets skattepligtsbestemmelse, jf. selskabs- skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c eller Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, jf. vores bemærkninger overfor til forslagets § 7, nr. 2. Bestemmelsen bør således ændres som anført ovenfor under ”Forslagets § 7, nr. 2, da investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 altid er skattepligtige af udbytter fra danske aktier, hvorfor der bliver tale om dobbelt- beskatning af udbytte fra danske aktier i det tilfælde, hvor det underliggende in- vesteringsselskab investerer i danske aktier og udlodder til investeringsinstitut- tet/investeringsselskabet. Investorer i institutter uden udbytte fra danske aktier Udenlandske investorer er ikke begrænsede skattepligtige af udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvis instituttet har betalt 15 pro- cent i kildeskat af modtaget udbytte ved investering i danske aktier. Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 5 26. november 2018 FIDA-931287038-4430 Finans Danmark ønsker bekræftet, at hvis et investeringsinstitut med minimumsbe- skatning ikke har modtaget udbytte fra danske aktier, så er betingelsen for, at udenlandske investorer ikke er begrænsede skattepligtige af udbytter fra institut- tet opfyldt uanset, om der er danske investorer i instituttet. Kan dette bekræftes, betyder det også, at der fortsat ikke er begrænset skatte- pligt på udbytter fra ”rene” obligationsbaserede institutter, og kildeskattelovens § 65, stk. 8, som undtager kildeskat på udbytter fra ”rene” obligationsbaserede in- stitutter, vil harmonere med skattepligtsbestemmelserne i Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 og Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Med venlig hilsen Lene Schønebeck Direkte: 51 31 87 17 Mail: lsc@fida.dk