L 29 - svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 22/11-18 fra Dansk Affaldsforening vedrørende kommentar til afskaffelsen af pvc-afgiften, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af pvc-afgiftsloven og lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler. (Ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-folier, indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregisteret, undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.). (Spørgsmål 8)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler. (Indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregisteret, undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.). (Spørgsmål 8)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven og opkrævningsloven og om ophævelse af pvc-afgiftsloven. (Ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-folier). (Spørgsmål 8)
Aktører:
SAU L 29 - svar på spørgsmål 8 og L 29 - bilag 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L29/spm/8/svar/1533968/1975981.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 29 - Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registre- ring af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af pvc-afgiftsloven og lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler. (Ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-folier, indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbe- stemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregistret, undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 23. november 2018. Karsten Lauritzen / Mette Kildegaard Graversen 26. november 2018 J.nr. 2018 - 2759 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 29 , L 29 A , L 29 B Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2018 fra Dansk Affaldsfor- ening, jf. L 29 - bilag 11. Svar Dansk Affaldsforening fremfører i deres henvendelse en række argumenter for ikke at af- skaffe PVC-afgiften. Dansk Affaldsforening anfører bl.a., at PVC-afgiften er et godt mil- jøredskab, der bidrager til at fremme den cirkulære økonomi. Endvidere anføres det, at PVC er et af de eneste produkter, hvor man allerede på produktionstidspunktet ved, at det efter endt levetid skal deponeres. Dansk Affaldsforening anfører også, at PVC er no- get af det dyreste affald at behandle, og at energiudnyttelse af PVC-affald giver problemer i affaldsforbrændingen, da der dannes saltsyre, når den bløde PVC brændes. Dansk Af- faldsforening anfører yderligere, at årsagen til den manglende effekt af afgiften er, at den er for lav, fordi den ikke er blevet indeksreguleret. Hertil bemærkes, at forslaget om at ophæve afgiften på PVC blev analyseret i sanerings- udvalgets rapport fra 2017. Det blev i den forbindelse konkluderet, at de miljømæssige konsekvenser ved at ophæve afgiften er begrænset. Det skyldes bl.a., at afgiften alene omfatter visse udvalgte produkter, hvor afgiften er fast- sat efter et gennemsnitligt indhold af PVC og ftalater i den pågældende vare. Det er af ad- ministrative årsager ikke muligt at afgiftspålægge alle produkter, der indeholder PVC og ftalater, da PVC og ftalater indgår i mange produkter og ofte i en ganske lille mængde. De administrative omkostninger ved en opgørelse af indholdet af PVC og ftalater kan således være betragtelig sammenlignet med varens værdi og afgiftens størrelse. Afgiften blev der- for begrænset til varer, hvor det blev vurderet, at PVC- og ftalatmængden kunne opgøres som en standardsats efter varens gennemsnitlige PCV- og ftalatindhold, og hvor afgiften skønnedes at ville få den ønskede effekt. Der er således en række produkter, der indehol- der PVC og ftalater, som ikke kan omfattes af afgiften. For så vidt angår mængden af ftalater giver afgiften ikke incitament til at mindske indhol- det af ftalater i et afgiftspligtigt produkt eller til at skifte til mindre problematiske ftalater, da afgiften er den samme uanset koncentrationen af ftalater i produktet og typen af ftala- ter. Dertil kommer, at brugen af fire særligt problematiske ftalater er faldet med årene. Det skyldes blandt andet, at flere af ftalaterne er blevet klassificeret af EU som farlige for reproduktionen samt anden EU-regulering. Det er korrekt, at en afskaffelse af PVC-afgiften alt andet lige vil føre til et øget forbrug af blød PVC, da afgiften giver incitament til at substituere PVC som materiale med andre ikke-afgiftspligtige materialer, og at dette kan medføre problemer i affaldshåndteringen, da PVC indeholder store mængder klor, der ved forbrænding udvikler saltsyre. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er affaldshåndtering af PVC dog afgiftsbelagt via afgiften på deponering af affald og forbrænding af affald. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en særskilt afgift på PVC på grund af problemer i affaldshåndteringen. Jeg mener derfor ikke, at en afgift på PVC er den rette måde at løse de problemer, der er vedrørende håndtering af PVC i affaldssystemet.
L 29 - bilag 11.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L29/spm/8/svar/1533968/1975982.pdf
Dansk Affaldsforening har 54 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne. Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere. Side 1 af 4 Dansk Affaldsforening Vester Farimagsgade 1, 5. 1606 København V Tlf.: 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk Skatteudvalget 22-11-2018 Afgift på blød PVC styrker den cirkulære økonomi J.nr. 11.2.21 Dansk Affaldsforening nåede desværre ikke at afgive høringssvar på lovforslaget om afskaffelse af PVC-afgiften, der var i høring hen over sommerferien. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget, kan vi dog se, at PVC-Informati- onsrådet har haft foretræde for udvalget. Vi har kun set materialet og ved ikke, hvad der er blevet sagt mundtligt, men det er vigtigt for os at understrege, at blød PVC går til deponering i Danmark. Se følgende eksempel på vejledning til bor- gerne: Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 29 , L 29 A , L 29 B Offentligt Side 2 af 4 J.nr. 11.2.21 PVC-afgiften er et godt miljøredskab At Danmark er det eneste EU-land, der har afgift på PVC, er ikke et problem, men et udtryk for, at Danmark historisk har været progressive ift. brugen af miljø- afgifter som adfærdsregulerende redskab. I dag arbejder vi på mange fronter med at fremme den cirkulære økonomi. Det gælder også i affaldssektoren. At fjerne afgiften på PVC trækker i den modsatte retning. Samtidig er det i modstrid med linjen i EU’s affaldsdirektiv, hvor med- lemsstaterne eksplicit anmodes om at bruge økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger til at skabe incitamenter til bedre ressourceudnyttelse i tråd med affaldshierarkiet. Blød PVC er os bekendt et af de meget få produkter, hvor vi allerede på produkti- onstidspunktet ved, at det efter endt levetid skal deponeres (nederst i affaldshie- rarkiet) – en behandlingsform, vi gør alt for at undgå og derfor primært bruges til fortidens synder (som fx asbest). Dertil kommer, at PVC er noget af det dyreste affald at behandle. Hvis blød PVC fejlsorteres og energiudnyttes, opstår der også problemer. Her dannes der saltsyre, når den bløde PVC brændes. Saltsyren skal neutraliseres, og det danner ca. to kg restprodukter fra rensningen for hvert kg PVC, der kom- mer i ovnene. Det fremgår bl.a. af en PVC-rapport fra Miljøstyrelsen. Restproduk- tet skal behandles som farligt affald. Det fremgår direkte af affaldsbekendtgørelsen, at kommunerne skal anvise ikke- genanvendeligt PVC (dvs. blød PVC) til deponering: Det er blevet fremført, at afgiften ikke længere har nogen nævneværdig adfærds- regulerende effekt på sundhed og miljø. Baggrunden skulle være, at afgiften ikke giver incitament til at mindske indholdet af ftalater i et afgiftspligtigt produkt eller til at anvende mindre skadelige ftalater, da afgiftsniveauet er det samme uanset koncentrationen og typen af ftalater, der anvendes i et produkt. Side 3 af 4 J.nr. 11.2.21 Hertil må det siges, at afgifter på ftalaterne ikke bør stå alene, da affaldsproble- merne med blød PVC også bør adresseres i reguleringen. På de kommunale genbrugspladser indsamles mange badebassiner og badedyr, mens vi ved min- dre om ende-destinationen på de meget omtalte gummistøvler og regnjakker (restaffald, tøjindsamling eller plastbeholderen). Til gengæld ved vi med sikker- hed, at der findes alternativer til PVC i disse produkter. At fjerne afgiften vil gøre PVC komparativt billigere. Vi får dermed ikke udfaset PVC og fremmet produkter, som er relativt mindre problematiske at genanvende. Udfordringerne med blød PVC kommer til syne hver sommer, hvor arrangørerne af de store musikfestivaler står tilbage med store affaldsproblemer, når gæsterne efterlader luftmadrasser i titusindvis, regntøj, gummistøvler, presenninger og ba- dedyr mv. Afgifterne bør indeksreguleres, så de ikke udhules over tid Når det fremføres, at effekten af afgifterne er faldet, skyldes det, at de er for lave, fordi de ikke har været indeksreguleret. De er derfor blevet udhulet over mange år. Miljøafgifterne bør i det lys have et servicetjek og indeksreguleres, som vi kender det fra energiafgifterne. Kun på den måde kan de beholde deres effekt over tid. At der bliver betalt deponeringsafgift eller afgift for energiudnyttelse for blød PVC har efter vores vurdering ikke den store adfærdsregulerende effekt. Forbrugerne vil ved anskaffelsestidspunktet næppe kunne forholde sig til en afgift, de skal be- tale efter endt brug – og almindelige borgere vil slet ikke møde den fulde afgift, da den finansieres af alle borgere i kommunen via affaldsgebyret. Her er det igen værd at bemærke, at blød PVC er en af de affaldsfraktioner, der er dyrest at be- handle. Det er primært producenterne, der kan ændre adfærd, og derfor også disse, der bør have stærke incitamenter til at udfase blød PVC og i stedet bruge genanvendelige materialer. Det ser ud til, at der på europæisk niveau sker en eller anden form for genanven- delse også af blød PVC, men hvorvidt disse processer også er gearet til post- consumer blød PVC, synes vi, at PVC-industrien mangler at svare på. Et samlet tal for genanvendelse af PVC, som det fremgår af PVC-Informationsrådet materi- ale, mener vi ikke er helt brugbart, når vi drøfter afgifter kun på den bløde PVC. Samlet set trækker en fjernelse af afgiften efter vores vurdering i den forkerte ret- ning i forhold til god miljømæssig affaldsbehandling og udvikling af den cirkulære økonomi. Side 4 af 4 J.nr. 11.2.21 Med venlig hilsen Charlotte Fischer Direktør Dansk Affaldsforening.