Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38

Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) Folketinget 2013-14 (Uddrag af Folketingstidende 2013-14)
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(mundtlig del)
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
For 70 år siden – natten mellem den 1. og den 2. oktober –
blev tusindvis af danskere drevet på flugt. Familier måtte i
hast forlade alt, hvad de ejede. De måtte skjule sig hos ven-
ner, naboer eller fremmede. Omkring 8.000 mennesker måtte
flygte fra grusomme racelove. Hundredvis blev arresteret og
deporteret. Mange døde under flugten, andre bukkede under
i kz-lejre. Men for langt de fleste danske jøder lykkedes flug-
ten til Sverige. De reddede livet med hjælp fra de landsmænd
og -kvinder, der som noget helt naturligt hjalp en anden dan-
sker i nød, og derfor er de danske jøders flugt til Sverige –
trods alvoren – blevet et lyspunkt i holocausts historie.
Vores fælles historie har mange facetter og er bundet til sin
tid, og man skal være varsom med at bruge en historisk begi-
venhed til at sige noget direkte om vores samtid. Men vores
fælles historie er netop fælles. Den viser, hvad vi er rundet af,
og det er værd at huske i dag, for det siger noget om, hvad
Danmark er for et land. Vi er et stærkt fællesskab. Vi passer
på hinanden.
Da regeringen trådte til for 2 år siden, stillede vi os den op-
gave at komme igennem krisen med et solidarisk Danmark i
behold. Det er en ambitiøs opgave. Den løser ikke sig selv. Vi
må vælge, om vi vil drive udviklingen, eller om vi vil drives
af den. Jeg tror på, at vi selv skal forme vores fremtid. Rege-
ringen har truffet vanskelige beslutninger, men vi har også
vist en ny vej i dansk politik baseret på balance – og se, hvad
det har gjort muligt:
Som et af de få lande i Europa retter vi på samme tid op på
økonomien og gennemfører klare sociale forbedringer for
mange mennesker. Vi sikrer, at budgetterne ikke skrider, og
på samme tid holder vi hånden under beskæftigelsen. Det er
udtryk for balance. Vi finder pengene til at udvikle velfærden
og hjælper dem, der har brug for det: de syge, de hjemløse, de
børn, der har en far, der drikker, eller hvis mor er psykisk
syg. På samme tid giver vi virksomhederne bedre forhold til
at skabe arbejdspladser. Det er også udtryk for balance.
I dag står Danmark både stærkere og tryggere end for 2 år
siden. Stemningen er ved at skifte – fra utryghed og krise til
forsigtig optimisme. Danmark er tilbage på sporet, og der
skal vi blive. I 00'erne så vi, hvad der sker, hvis man ikke
handler i tide. I 2010'erne skal vi blive ved med at træffe be-
slutninger, også de svære, så vi får alle med gennem krisen.
Hvad er den sikreste vej til solidaritet, fremgang og lige
muligheder? Det er at give mange chancen for at blive dygti-
gere. Uddannelse har givet mere frihed, mere lighed og mere
ligestilling mellem kønnene. Danmark har f.eks. de bedst ud-
dannede ufaglærte i hele Europa – rørlæggere, industriarbej-
dere og rengøringsassistenter er flittige på skolebænken. Nu
har vi sat det mål, at vores børn og unge skal blive den bedst
uddannede generation i danmarkshistorien. Vi er den rege-
ring, der har investeret allermest i vores børn og unge. Det, vi
bruger på uddannelse og forskning, svarer til at bygge tre
broer over Storebælt – hvert år. Og vi bruger ikke bare flere
penge, vi bruger også pengene bedre.
Næste år til august får Danmark en ny folkeskole. Når
Emil eller alle de andre børn starter efter næste sommerferie,
kommer de til at lære mere, fordi de får en længere og mere
afvekslende skoledag.
Kl. 12:08
Nu skal vi et trin videre. Til næste år går Emil i 9. klasse.
Han skal til at tænke på sin fremtid. Emil er god til mange
praktiske ting. Han har hjulpet sin far med at bygge et udhus
hjemme i haven, han var med til at måle op og vælge materi-
aler, og han har lagt tagpap på taget.
Emil klarer sig godt i skolen, og hvis han vil, kan han gå i
gymnasiet. Mange tænker nok, at så skal han da det, men
hvad tænker Emil? Han er i tvivl. Han ved ikke helt, hvad der
interesserer ham mest. Vil han være tømrer, teknisk designer
eller ingeniør? Og så er der jo det med kammeraterne. I gym-
nasiet ved han, at han kommer til at gå i klasse med andre på
sin egen alder.
I dag har erhvervsuddannelserne nogle svagheder, der
skygger for de gode grunde til at vælge dem. Danmark har
stolte traditioner for dygtige faglærte. Vi har en tradition for
uddannelser med solid forankring i praktisk arbejde, men er-
hvervsskolerne har været forsømt i mange år. Færre og færre
unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og halvdelen fal-
der fra. Hvis hver anden elev i gymnasiet faldt fra, ville vi
ikke tale om andet. Det er, som om det ikke er lige så fint med
en faglig uddannelse som med en boglig uddannelse. Den
udvikling skal vi vende.
I dag er det kun 19 pct. af de unge, som søger ind på en er-
hvervsuddannelse lige efter skolen. Regeringen har sat det
mål, at andelen i de kommende år skal øges, så det i 2020 er
25 pct. af de unge og 30 pct. i 2025. Det kræver, at det bliver et
attraktivt førstevalg for Emil og hans klassekammerater.
Derfor vil regeringen følge op på folkeskolereformen med
en lige så stor reform af erhvervsuddannelserne. Vi vil først
og fremmest sætte ind fire steder.
For det første kan det være overvældende for en 16-årig at
vælge, om han vil være murer eller bygningsmaler. Vi vil give
de unge 1 år til at lære de forskellige områder at kende, før de
vælger. Og de 12 indgange til erhvervsuddannelserne, der nu
er, skærer vi ned til 4. Så bliver det mere overskueligt for en
16-17-årig.
For det andet er det ikke sjovt at komme ind et sted, hvor
man ikke kan følge med. Vi vil stille krav om mindst 2 i gen-
nemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i
folkeskolen eller om, at man har en aftale om en praktik-
plads. De unge, der ikke opfylder karakterkravet, skal have
tilbud om et nyt forberedende 10. klassesforløb, der er mål-
rettet erhvervsuddannelserne.
For det tredje er 20 timer om ugen ikke nok, hvis man skal
være dygtig faglært. Eleverne på erhvervsskolerne skal have
flere timer og et fast timetal, ligesom man har i gymnasiet. De
unge skal have mindst 26 timer om ugen på deres grundud-
dannelse.
2 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Uddrag af Folketingstidende 2013-14)
For det fjerde vil vi ikke længere sætte de helt unge sam-
men med de mange ældre elever. Mere af undervisningen
skal være på hold. Det giver et bedre uddannelsesmiljø for de
unge. Vi vil flytte erhvervsuddannelserne derop, hvor de hø-
rer til: som et attraktivt valg for de unge.
Det er også afgørende, at de unge kan få en praktikplads.
Vi har givet de unge en uddannelsesgaranti, som sikrer, at
elever, der starter på en erhvervsuddannelse, kan gøre den
færdig. Nu vil vi gøre endnu mere, for at flere kan få en prak-
tikplads. Der er også unge i dag, som begynder på uddannel-
ser, som de ikke kan magte, som risikerer aldrig at kunne få et
rigtigt arbejde, som hænger fast i kontanthjælp.
Kl. 12:13
Regeringen vil oprette en 2-årig fleksuddannelse, som er
rettet mod de unge. Det skal være en fuld ungdomsuddan-
nelse, hvor målet er arbejde bagefter. Vi vil oprette en særlig
erhvervsuddannelse for dem, der er over 25 år. Det kan f.eks.
være den specialarbejder, der har arbejdet med sprøjtestøb-
ning af både i årevis. Nu vil han lære mere, og han vil også
have et svendebrev på det, han allerede kan. Derfor tager han
en uddannelse som plastmager. I den nye erhvervsuddannel-
se vil han hurtigere og bedre kunne supplere med netop det,
han mangler.
Vi ændrer erhvervsuddannelserne, så vi får bedre uddan-
nelser for både de unge og for de voksne, for Danmark har
brug for dem. Danmark har brug for dygtige elektrikere, in-
dustrioperatører og social- og sundhedsassistenter.
Bedre uddannelser giver muligheder til flere, men det er
ikke alle, der har ressourcerne til at bruge mulighederne.
Børn, der har haft en barsk opvækst, som har været anbragt
uden for hjemmet, eller hvis forældrene er misbrugere, har
problemer med at tage en uddannelse, og det er med til at
fastholde dem i en svær situation hele livet igennem. Det er
en del af virkeligheden i vores frie Danmark. Det er ikke godt
nok. Vi må kræve mere af os selv som samfund.
Vi har i mange år haft mål for vores økonomi. Vi har haft
mål for vores uddannelser. Det er vigtigt. Men vi har aldrig
haft klare mål for de mennesker, der har det sværest. Det har
vi nu. Regeringen har sat sociale 2020-mål for de borgere,
som ikke selv kan råbe op, men som har allermest brug for at
blive hørt. Vi har f.eks. sat det mål, at hvert andet udsatte
barn skal tage en ungdomsuddannelse i 2020. I dag er det
kun hvert tredje. Og vi har sat det mål, at færre skal være
hjemløse, og at færre voldsramte kvinder skal blive gengan-
gere på krisecentrene.
Nogle mener, at det ikke er godt nok, at det ikke er ambi-
tiøst nok, men når vi sætter mål, forpligter det til at følge op,
så har vi en retning, så er vi i gang. Og det er ikke ligegyldigt
for de mennesker, det drejer sig om. Det handler ikke om at
sende flere penge. Det handler om at finde ud af, om det, vi
gør, virker. Det er hele det store arbejde, der allerede sker i
kommuner, blandt frivillige, på institutioner og i tilbud
rundtom i landet, sådan at vi kan sætte ind der, hvor det rent
faktisk når ud til børnene, til de hjemløse, til dem, der har det
svært.
Vi skal hjælpe de mest sårbare mennesker i vores samfund.
Mere end hver tiende dansker får en psykisk lidelse. Det tal
kommer måske bag på nogen, for det er mindre synligt, når
sindet lider, end når kroppen er fysisk syg, men det er ikke
mindre smertefuldt, heller ikke for de pårørende. Derfor un-
drer det mig, at psykiatrien i mange år har fået mindre bevå-
genhed end resten af sundhedsområdet. Det er på tide, at et
menneske med depression eller skizofreni bliver taget lige så
alvorligt som en patient med et brækket ben eller KOL.
Regeringen har afsat penge til flere sengepladser, flere kan
få tilskud til psykolog, vi giver hurtigere hjælp til børn og
unge med psykiske sygdomme, og vi har styrket samarbejdet
mellem familielægen og psykiatrien. Næste skridt er, at psy-
kisk syge patienter skal have samme rettigheder som fysisk
syge. Selvfølgelig skal de det. Regeringen vil indfase de nye
patientrettigheder over de næste 2 år. Ingen, der har brug for
behandling, skal vente længere end 1 måned, og heldigvis
kan langt de fleste komme sig helt eller delvist efter selv al-
vorlige psykiske lidelser, hvis de får den rette behandling i
rette tid.
Vi vil også tage fat på et stort problem, som der bliver talt
meget om, hvor der er mange gode viljer, men hvor det går
den forkerte vej. Sidste år blev psykiatriske patienter bundet
fast med bælte eller remme imod deres vilje 5.657 gange. Det
er mere end 15 tvangsfikseringer hver dag; antallet af tvangs-
fikserede har aldrig været højere.
Kl. 12:18
Jeg synes, det er trist. Jeg ved godt, at tvang kan være nød-
vendig for at beskytte patienten mod sig selv eller andre, men
tvang er et stort indgreb i et menneskes frihed, og derfor bør
det altid være sidste udvej. Derfor vil vi nu lave forsøg med
bæltefri afdelinger. Afdelingerne vil få penge til at hjælpe pa-
tienterne på andre måder. Det kan være i mindre afsnit, hvor
der er mere ro og omsorg. Og erfaringerne fra de bæltefri af-
delinger skal så vise nye veje i psykiatrien.
Alle kan komme i en situation, hvor de får brug for hjælp.
Under krisen mistede mange tusinde danskere deres arbej-
de. Det er hårdt for den enkelte. Det er også et problem for
Danmark, når menneskers evner går til spilde. Danmarks 94
jobcentre har en meget vigtig opgave, men beskæftigelsessy-
stemet er blevet for meget system og for lidt beskæftigelse.
Det er ikke, fordi der mangler penge. Det er jeg helt overbe-
vist om. Og medarbejderne brænder for opgaven. Jeg mødte
nogle af dem i sidste uge i Horsens. Her arbejder de tæt sam-
men med a-kasser, skoler og lokale virksomheder. Og der
kom lys i deres øjne, når de fortalte om de ledige, de havde
hjulpet i arbejde eller i den rette uddannelse.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at medarbejderne på alle
landets jobcentre knokler så godt, de kan, inden for den ram-
me, de har. Problemet er, at rammen er bygget af for mange
skemaer og papirbøvl, og det spænder ben for den her vigti-
ge samfundsopgave, der skal løses. Det er en opgave, som be-
står af to ting:
For det første at få den arbejdsløse i varig beskæftigelse så
hurtigt som muligt – med udgangspunkt i den enkeltes be-
hov.
For det andet at give virksomhederne adgang til den ar-
bejdskraft, som de nu har brug for.
Det bliver sigtelinjerne i den reform af beskæftigelsesind-
satsen, som regeringen vil præsentere i det nye år. De ledige
skal have rimelige forhold. Det skal de mennesker, der er i ar-
bejde, også.
Jeg forstår godt den danske tømrer, der føler sig magtesløs,
når illegal arbejdskraft tager over, når der sjuskes med sikker-
heden på byggepladsen, eller når sjakket bliver underbudt af
et hold med meget lave lønninger. I 00’erne lod man stå til.
Det gør vi ikke i 2010’erne. Vi har skærpet sanktionerne, øget
kontrollen på arbejdspladserne og styrket samarbejdet mel-
lem politi, SKAT og Arbejdstilsynet. Og det virker. De tre
myndigheder har sammen været ude på 1.500 kontrolbesøg.
Nu går vi videre. Bl.a. forhøjer vi bøderne for ulovlig gods-
transport her i Danmark.
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Uddrag af Folketingstidende 2013-14) 3
Jeg ønsker et Danmark, hvor man kan forsørge sin familie
ved et ganske almindeligt arbejde. Det handler om, hvad
Danmark er for et land.
Vi skal også have et land, hvor vi kan komme let og hurtigt
rundt. Et bredt flertal her i Folketinget har i flere år haft en
drøm: Drømmen om en topmoderne jernbane, hvor togturen
kun tager en time mellem Esbjerg og Odense, Aalborg og
Aarhus, Aarhus og Odense og Odense og København, og
hvor turen mellem Aalborg og København bliver 1 time og 20
minutter kortere end i dag. Nu opretter vi en togfond, som
skal finansiere de afgørende investeringer. Pengene skal
komme fra vores fælles undergrund i Nordsøen.
I dag er det sådan, at selskaber med gamle tilladelser til at
bore efter olie og gas betaler mindre i skat end selskaber med
nye tilladelser. Nu vil vi stille alle lige.
Kl. 12:23
Det er svært at forstå, at partier herinde mener, at pengene
gør mere gavn hos olieselskaberne end i form af den største
forbedring for togpassagererne siden Storebæltsbroen. Med
Togfondens 28 mia. kr. – ja, den er god nok: 28 mia. kr.! – vil
vi investere massivt i nye skinner og hurtigere forbindelser.
Og vi vil elektrificere lange strækninger.
Vi opnår to ting: Danskerne sparer tid – ikke kun de passa-
gerer, som rejser mellem de største byer, nej, det spreder sig jo
til alle, der benytter de nye hurtige forbindelser. Passagerne
kommer også hurtigere fra Sønderborg til Odense og fra Thi-
sted eller Hjørring til København. Vi binder Danmark bedre
sammen. De hurtigere togforbindelser vil også få flere til at
vælge toget og lade bilen stå. Og de eldrevne tog er jo også til
gavn for miljøet og klimaet. Vi får et grønnere Danmark.
Det Danmark, vi efterlader til vores børn og børnebørn,
skal være i en bedre stand end det, vi selv fik i arv. Det er re-
geringens princip, når det gælder økonomi, når det gælder
vores solidariske fællesskab og naturligvis også, når det gæl-
der natur og miljø. Derfor skifter vi sort kul ud med grønne
vindmøller, derfor begrænser vi brugen af sprøjtemidler, så vi
fortsat har rent drikkevand direkte fra hanen, og derfor bru-
ger vi affald til at producere el til vores virksomheder og var-
me til vores huse.
Gennem de sidste 20-30 år er Danmark blevet blandt de
bedste i verden til at brænde affald og få energi ud af det.
Men måske er vi blevet for dygtige til at brænde det hele af.
Hver dansker – barn som voksen – smider hver uge omkring
8 kg affald ud. Og ud af de 8 kg brænder vi næsten 6,5 kg.
Kun 1,5 kg bliver brugt igen på en ny måde. Det er en god idé
at brænde det affald, der brænder let, og hvor der ikke er op-
lagte muligheder for genanvendelse: mælkekartoner og køk-
kenruller f.eks. Men det er mindre oplagt, at vi skal brænde
kartoffelskræller og salatrester, som ikke er særlig brændbare,
og som kan udnyttes bedre, hvis de bliver puttet i biogasan-
læg sammen med gylle fra svin og kvæg.
Vi skal i endnu højere grad tænke på affald som en res-
source, der skal bruges, og ikke bare som et problem, der skal
fjernes. Hvert år smider vi 670.000 t madaffald ud, og det bli-
ver brændt. Hvis vi i stedet for putter det i biogasanlæg, får
vi el til tusindvis af boliger. Vi får et renere miljø, og vi er be-
redt til en fremtid, hvor busser og biler kører på biogas.
Regeringen vil sætte et ambitiøst mål for, at vi skal genan-
vende langt mere af husholdningernes affald, end vi gør i
dag. Det kan blive lidt bøvlet derhjemme i køkkenet og nede
ved skraldespandene. Vi skal lige have det lært. Vi skal væn-
ne os til det, ligesom vi efterhånden har vænnet os til at smi-
de aviser i en container for sig, glas og flasker for sig og batte-
rier for sig. Men det er snusfornuft. Vi finder praktiske og
jordnære løsninger på højtflyvende udfordringer. Er det ikke
sådan et Danmark, vi gerne vil have?
Grønne mål giver vores virksomheder en platform for at
skabe nye job. Vi forbedrer også mere direkte erhvervslivets
forhold. Med »Vækstplan DK« har vi sat i alt 90 mia. kr. af til
at styrke konkurrenceevnen og danske arbejdspladser. Som
en del af vækstplanen har vi sat selskabsskatten ned; vi har
sat afgifter ned. Det er vigtigt for virksomhedernes konkur-
renceevne. Men vi kan ikke løse samtlige af erhvervslivets
problemer ved at sætte skatterne ned. Og det, vi får for skat-
teindtægterne, er jo også vigtigt for virksomhederne: gode
uddannelser til alle, nyskabende forskning og et trygt sam-
fund.
Kl. 12:28
Når dansk erhvervsliv skal ud af krisens skygge, skal der
mere til end lavere skatter. Mange af vores virksomheder le-
ver af at sælge deres varer ude i verden. De blev hårdt ramt af
krisen.
Langt over 100.000 specialarbejdere, metalarbejdere, hånd-
værkere, ingeniører og mange andre har mistet deres arbejde,
og det er alvorligt. For produktionsarbejdspladser er vigtige,
ikke kun i sig selv, nej, også fordi de er omdrejningspunktet
for endnu flere job inden for handel, design, udvikling og
forskning.
Vi vil gennemgå virksomhedernes rammevilkår, og vi vil
sætte ind for at forbedre dem. Vi vil arbejde med bedre regu-
lering, enklere regler og skarpere konkurrence, og det vil vi
også gøre, når vi følger op på Produktivitetskommissionens
arbejde. Danske virksomheder skal have gode vilkår for at
skabe arbejdspladser og udvikle nye idéer.
Legoklodsen, højtaleren, isterningeposen – listen over dan-
ske opfindelser er lang. En af de nyeste idéer på listen er
biplasteret. Det er et plaster, der trækker giften ud af bi- og
hvepsestik. Opfinderen Martin Wenckens fik idéen fra et
gammelt husråd om, at man skal lægge en sukkerknald på et
insektbid.
Martin Wenckens vidste godt, at det var hårdt at starte sin
egen virksomhed, men han havde ikke regnet med, at han
skulle bruge så mange penge og så meget tid på at tage pa-
tenter i udlandet. Som det er nu, skal en virksomhed, som vil
beskytte sin opfindelse i Europa, søge patent i hvert enkelt
land, betale for at få sin ansøgning oversat til det lokale sprog
og betale gebyr i hvert land. Det er dyrt, og det er besværligt
– især for de mindre virksomheder, som vi jo har mange her
af i Danmark.
Men i fremtiden kan det blive nemmere; med det fælles
EU-patent kan en virksomhed indgive én ansøgning på ét
sprog og betale ét gebyr. Så vil flere tage patent, og flere idéer
blive til virksomheder og til arbejdspladser.
Regeringen arbejder for, at vi kan oprette en regional afde-
ling af den fælles patentdomstol sammen med nordiske og
baltiske lande. Så kan danske virksomheder få nem adgang
til at beskytte deres idéer. Det ønsker dansk erhvervsliv.
Det kan vi kun gøre, hvis Danmark deltager i patentdom-
stolen. Det er endda helt frivilligt for en virksomhed, om den
vil bruge det fælles patent. En dansk virksomhed, der kun er
på det skandinaviske og det tyske marked, kan fortsat nøjes
med at tage nationale patenter i Danmark, Norge, Sverige og
Tyskland, hvis den vurderer, at det er det smarteste. Justits-
ministeriet har tidligere vurderet, at en dansk tilslutning til
det fælles europæiske patentsystem vil betyde, at Danmark i
teknisk forstand afgiver suverænitet. Grundlovens bestem-
melser er både kloge og klare: Et fem sjettedeles flertal her i
Folketinget kan af egen kraft træffe beslutningen.
4 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Uddrag af Folketingstidende 2013-14)
Hvorfor i alverden ikke give virksomhederne en mulig-
hed, som de selv ønsker? Hvordan kan partier her i Folketin-
get være imod en indlysende god idé – en idé, som vil give
flere danske arbejdspladser? Det er meget svært at forstå.
Derfor har Folketinget også tre gange tidligere afgivet suve-
rænitet på patentområdet, så danske virksomheder bedre kan
forsvare deres ideer i Europa. Vi skylder danske virksomhe-
der og danske lønmodtagere, at det også bliver muligt denne
gang.
Hvis der ikke kan opnås et fem sjettedeles flertal ved lov-
forslagets tredjebehandling, siger grundloven, at vi skal have
en folkeafstemning. Grundlovens krav til den afstemning er
klare. Skal forslaget forkastes, kræves der to ting: For det før-
ste skal der være et flertal, der stemmer imod. For det andet
skal det flertal udgøres af mindst 30 pct. af samtlige stemme-
berettigede.
Kl. 12:33
Regeringen ønsker at vedtage denne sag her i Folketinget,
men såfremt der ikke er opbakning til det fælles patentsy-
stem fra fem sjettedele af Folketinget, vil der blive afholdt en
folkeafstemning den 25. maj 2014. Det vil blive gjort i forbin-
delse med valget til Europa-Parlamentet.
Hvis vi skal have en folkeafstemning, vil regeringen arbej-
de for et ja. Vi er overbevist om, at et fælles europæisk patent-
system er godt for dansk økonomi, for virksomhederne, for
lønmodtagerne. Og jeg vil opfordre alle partier her i Folketin-
get til at bakke op om, at danske virksomheder kan få fuld
adgang til den nemmere og billigere patentbeskyttelse. Det
gælder danske arbejdspladser.
Et fælles patent er et godt eksempel på, at det europæiske
samarbejde fungerer. Netop ved at erstatte nationale løsnin-
ger med fælles løsninger kan vi gøre livet lettere for vores
virksomheder. Den evne til at finde fælles løsninger har EU
haft stærkt brug for under den økonomiske krise – til at rette
op på de offentlige budgetter, rydde op i bankerne, kæmpe
mod skatteunddragelse og skattely, træffe målrettede beslut-
ninger for at skabe vækst og arbejdspladser.
Væksten i Europa er stadig for lav, og arbejdsløsheden er
stadig for høj, især blandt de unge. Men det går langsomt i
den rigtige retning. Samarbejdet nytter for Europa, og samar-
bejdet nytter for Danmark.
Ved at være et af de lande, der går forrest, sætter vi vores
aftryk på landkortet. Ved at tage ansvar i verden får Danmark
indflydelse. Vi skaber resultater. Danmark er et lille land,
men vi er også et privilegeret land, der kan gøre en forskel.
Regeringen fører en aktiv og engageret udenrigs- og sik-
kerhedspolitik. Det betyder helt konkret, at vi er parate til at
bakke vores ord op med svære beslutninger, når det kræves
af os, og at vi engagerer os gennem udviklingsbistand og hu-
manitært arbejde. Det betyder, at vi handler, selv om der er
en risiko. Risikoen ved ikke at gøre noget, vil ofte være større.
Og det betyder, at vi tør tage ansvar, også i de dele af verden,
hvor de helt grundlæggende værdier om frihed, demokrati
og menneskerettigheder ikke har samme plads, som de har
her hos os.
Vi får indflydelse, når vi er et af de fem lande i verden, der
giver mest til udvikling i de fattigste lande – sammen med
Luxembourg, Norge, Sverige og Storbritannien.
Vi gjorde en forskel, da Danmark gik tidligt ud med poli-
tisk støtte til vores allierede i forhold til Syrien. Den troværdi-
ge og klart formulerede vilje til at handle, også selv om FN-
sporet var kørt fast, har skabt en forandring. Det skal vi hu-
ske.
Andre lytter til os, fordi de ved, at vi taler med vægt, uan-
set om det gælder fattigdom, demokrati, menneskerettighe-
der eller sikkerhed – at vi sætter handling bag ordene. Det
sikrer vores dygtige soldater, politifolk, diplomater, læger, sy-
geplejersker og nødhjælpsarbejdere.
Her i efteråret sender vi danske instruktører og rådgivere
til den afghanske hærs officersskole i Kabul. Og med 530 mio.
kr. om året bliver Afghanistan den største modtager af dansk
bistand.
Danske piloter og besætningsmedlemmer har bragt vand,
mad og andre forsyninger frem til nogle af de mest ufrem-
kommelige egne i Mali. Vores mission mod pirateri ved Afri-
kas Horn har betydet markant færre kaprede skibe og besæt-
ningsmedlemmer. Nu sender vi et nyt flådefartøj og et fly af
sted for at fortsætte det arbejde.
Det, vi gør, nytter ude i verden. Og det er også vigtigt her-
hjemme.
Kl. 12:38
Hver dag tvinges tusindvis af mennesker på flugt fra bor-
gerkrigen i Syrien. Danmark har en ledende rolle med at
hjælpe de syriske familier. Vi er blandt de lande, der giver
flest penge til de syriske flygtninge i krise. Danmark støtter i
nærområderne, så Syriens nabolande kan klare de mange
flygtninge, og så mange mennesker undgår at blive tvunget
ud på en lang og farefuld rejse mod lande længere væk, ek-
sempelvis Europa eller Danmark. Vi handler, vi når resulta-
ter.
Det gælder også i vores rigsfællesskab. Jeg tror, det er læn-
ge siden, at rigsfællesskabet har stået med så store sager, som
vi skal løse sammen, men jeg er overbevist om, at det, vi kan i
fællesskab, er bedre end det, vi kunne hver for sig, også når
vi ikke ser helt ens på tingene.
Grønland er udfordret af, at der kommer flere ældre og
færre yngre. Landet har brug for at kunne udvikle sine er-
hverv og skabe nye indtægter. Og hvis Grønlands rige res-
sourcer kan udnyttes endnu mere i fremtiden, kan det få stor
betydning for den grønlandske befolkning. Det bakker rege-
ringen fuldt og helt op om. Og vi samarbejder med landssty-
ret om at skabe bedre muligheder for erhverv og investerin-
ger.
Grønland har overtaget ansvaret for sine egne råstoffer,
men ikke for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.
Det er ukompliceret, hvis man udvinder jern eller olie, men
ikke, hvis man skal udvinde og eksportere uran. Jeg er meget
tilfreds med, at det netop er lykkedes at nå til enighed om en
fælles dansk-grønlandsk rapport, der bl.a. kulegraver alle in-
ternationale regler og standarder på området og andre landes
erfaringer. Det er vigtigt, at vi har en fælles rapport på bordet,
når Grønland her i efteråret går videre med overvejelserne
om uran. Rapporten bekræfter, at Grønland og Danmark er
indstillet på at gå frem i et nært samarbejde.
Regeringen og landsstyret ser ikke ens på de retlige ram-
mer for Grønlands aktiviteter på det her område, og det vil
også fremgå af rapporten. Men vi er enige om, at vi i fælles-
skab skal finde et praktisk og konstruktivt samarbejde, og na-
turligvis et samarbejde, der respekterer grundloven og selv-
styreloven.
Vi samarbejder også om sagen om fiskekvoter til Færøerne
og EU's sanktioner. Det er en ulykkelig sag. Den er alvorlig
for Færøerne, og vi forsøger at få parterne tilbage til forhand-
lingsbordet og få ophævet sanktionerne.
Klimaet i Arktis ændrer sig. Nu kan man sejle i områder,
som før var helt utilgængelige. Det giver nye udfordringer
bl.a. med eftersøgning, redning og beskyttelse af havmiljøet.
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 5
Derfor har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at vi skal
være bedre rustet til fremtidens opgaver i de arktiske områ-
der, og det er et arbejde, som regeringen prioriterer meget
højt.
Vi har nok at tage fat på, og jeg vil invitere til et fortsat
samarbejde, også om de sager, hvor vi ikke har helt ens opfat-
telser; samarbejdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland
og et samarbejde her i Folketinget.
Jeg vil i det hele taget invitere til et bredt samarbejde her i
Folketinget. Vi skylder danskerne, at der står brede og stabile
flertal bag vores beslutninger, sådan at beslutningerne holder
i lang tid. Om lønmodtagernes rettigheder bliver respekteret,
om virksomhederne kan konkurrere, om de unge får en god
uddannelse, om de syge får en god behandling, og om de le-
dige får hjælp til et arbejde, det betyder noget for den enkelte.
Det kan mærkes i hverdagen.
Kl. 12:42
Borgernes hverdag er også omdrejningspunktet for kom-
munalbestyrelser og regionsråd. Valget den 19. november er
vigtigt.
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at finde over-
skud til at stemme ved kommunalvalget, hvis man er narko-
man, hjemløs eller alvorligt syg. Men alle stemmer er vigtige.
Derfor er jeg også glad for det arbejde, som bliver gjort, for at
få alle til at stemme – også de mennesker, der har det svært.
Da vi skulle stemme for 4 år siden, blev mange unge hjem-
me. Og det er vanskeligere at forstå. Jeg ser ellers de unge
som dybt engagerede i det danske samfund. Rundtom på
professionshøjskoler, gymnasier, erhvervsskoler og universi-
teter er de jo i fuld gang med at blive den bedst uddannede
generation nogen sinde.
Jeg vil slutte min tale i dag med en opfordring til netop de
unge:
I er en værdifuld del af et Danmark, hvor vi alle sammen
får chancen for at vise, hvad vi kan, og hvem vi er. Det er det
Danmark, jeg tror på, og det er et Danmark, der har brug for
jer. I skal sørge for, at I bliver hørt – også den 19. november.
Lad os indlede det nye folketingsår med at udbringe et
leve for Danmark.
Danmark leve!
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(skriftlig del)
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)
Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38
afgives i en mundtlig og en skriftlig del.
I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet
omtale af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning,
som regeringen ved begyndelsen af det nye folketingsår for-
venter at fremsætte i løbet af folketingsåret. Denne del af re-
degørelsen indeholder endvidere oplysninger om ministerre-
degørelser til Folketinget.
Det kommende års lovgivningsarbejde omfatter blandt an-
det udmøntningen af de politiske aftaler om et fagligt løft af
folkeskolen samt regeringens kommende udspil til en reform
af erhvervsuddannelserne.
Der er også omfattende og væsentlig lovgivning på blandt
andet beskæftigelses-, erhvervs-, rets- og transportområdet.
Herudover følger lovprogrammet op på en række af de
initiativer, der er omtalt i regeringsgrundlaget
»Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011. Jeg ser frem
til et godt samarbejde med Folketingets partier om det kom-
mende folketingsårs lovgivning.
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse, målretning af danskuddannelses-
tilbud, syge- og barseldagpenge mv.) (Okt I)
Lovforslaget vedrører især en ny og bedre indfasning af dag-
pengereformen og udmønter regeringens aftale med EL »Af-
tale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse« fra maj 2013. For-
slaget indebærer en ny midlertidig ydelse for personer, som
opbruger dagpengeretten. Forslaget vedrører også mindre ju-
steringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. bl.a. om varsling og digitalise-
ring.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (Beregning
af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) (Okt I)
Forslaget vedrører en mindre justering af reglerne om skatte-
fri efterlønspræmie på et punkt, hvor reglerne har en virk-
ning, som ikke har været tilsigtet. Forslaget indebærer, at per-
soner, der har været fuldtidsbeskæftiget i hele den treårige
optjeningsperiode, optjener fuld skattefri præmie.
Ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusions-
bestemmelse ved manglende opfølgning) (Nov I)
Lovforslaget indebærer, at § 62, stk. 7 i sygedagpengeloven,
hvorefter der ikke kan ydes refusion, så længe kommunen
ikke opfylder sin pligt til at følge op efter kapitel 6, ophæves.
Bestemmelsen har været suspenderet siden 1. januar 2010,
idet kommunerne i forbindelse med et større afbureaukrati-
seringsprojekt pegede på, at bestemmelsen har medført, at fo-
kus i opfølgningen blev rettet mere imod rettidighed end på
fastholdelse af sygemeldte.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om indretning mv. af
visse produkter (Obligatorisk digital kommunikation)
(Nov II)
Forslaget vedrører digital kommunikation i forbindelse med
lov om arbejdsmiljø mv. Forslaget skal ses i sammenhæng
med regeringens målsætning om, at al kommunikation mel-
lem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digi-
talt inden udgangen af 2015.
Lov om erstatning mv. til veteraner med psykiske skader
(Dec I)
Lovforslaget vedrører erstatninger for psykiske sygdomme
hos veteraner. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med et
udredningsarbejde på området samt V 57 fra 2012/13.
6 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
Lovgivning vedrørende barselsbonus (Dec II)
Formålet med forslaget er at understøtte en mere lige benyt-
telse af forældreorloven mellem mænd og kvinder. Forslaget
indfører en barselsbonus til de familier, hvor begge forældre
tager mindst 4 ugers forældreorlov. Bonussen udgør 100 kr.
skattefrit for én dag, hver gang begge forældre hver holder en
orlovsdag udover 4 uger.
Ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt
lønstatistik) (Dec II)
Formålet med forslaget er at tilvejebringe information om
eventuelle lønforskelle inden for sammenlignelige arbejds-
funktioner og dermed bidrage til mindre lønforskelle på dis-
se områder. Forslaget indebærer, at flere virksomheder end i
dag omfattes af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Der er
gennemført en analyse af forslagets administrative konse-
kvenser for virksomhederne, der viser, at forslaget ikke vil få
væsentlige byrder for virksomhederne. Lovforslaget følger
op på regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«
fra oktober 2011.
Lovgivning vedrørende en ny sygedagpengemodel (Dec II)
Lovforslaget vedrører en forventet kommende politisk aftale
om en ny sygedagpengemodel. Lovforslaget følger op på re-
geringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra okto-
ber 2011.
Ændring af udlændingeloven m.fl. love (International rekrut-
tering mv.) (Feb II)
Lovforslaget vedrører en række initiativer med henblik på at
forbedre vilkårene for at tiltrække højt kvalificeret arbejds-
kraft fra udlandet. Regeringen har nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe som grundlag for udarbejdelsen af lovforsla-
get. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget »Et Danmark,
der står sammen« fra oktober 2011.
Lovgivning vedrørende den samlede beskæftigelsesindsats
(Opfølgning på Carsten Koch-udvalget) (Mar II)
Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med anbe-
falinger til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats. For-
målet er at skabe en beskæftigelsesindsats, som er jobnær og
tager udgangspunkt i den enkelte ledige. Der vil på denne
baggrund blive tale om at fremsætte lovgivning på området.
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN
Lov om en fælles patentdomstol mv. (Okt I)
Det overordnede formål med den europæiske patentreform
er at gøre det enklere og billigere at opnå og håndhæve pa-
tenter bredt i Europa. Lovforslaget har til formål at tilveje-
bringe grundlaget for Danmarks ratifikation af Aftale om en
fælles patentdomstol. Med lovforslaget bliver den europæi-
ske patentreform implementeret i dansk ret. Den europæiske
patentreform består af en mellemstatslig aftale om en fælles
patentdomstol og en forordning om enhedspatentbeskyttelse.
Til sidstnævnte er der knyttet en forordning om oversættel-
sesordninger.
Ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige
andre love (Årsrapporter på engelsk og regler om den køns-
mæssige sammensætning af ledelsen) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at lette de administrative byr-
der ved at give danske virksomheder mulighed for at aflæg-
ge årsrapport alene på engelsk. Derudover foretages visse
præciseringer i reglerne om kvinder i ledelse. Forslaget følger
op på anbefalinger fra Virksomhedsforum.
Ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæ-
iske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (Tilpasning
af reglerne for administration af strukturfondsforordninger-
ne) (Okt I)
Lovforslagets formål er at fastlægge rammerne for admini-
strationen af tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regio-
nalfond (Regionalfonden) og Den Europæiske Socialfond
(Socialfonden) i overensstemmelse med EU-reguleringen
vedrørende disse strukturfonde samt medfinansiering heraf.
Ændring af lov om administration af forordning om oprettel-
se af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)
(Tilpasning af reglerne for administration af EGTS-forordnin-
gen) (Okt I)
Lovforslagets baggrund er en ændring af forordning nr.
1082/2006/EF fra juli 2006 om oprettelse af en europæisk
gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), som er under for-
handling i EU. Formålet med en EGTS er at lette og fremme
et grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt sam-
arbejde mellem dens medlemmer. Gruppens medlemmer er
medlemsstater, regionale og lokale myndigheder og/eller et
offentligretligt organ efter eget valg. Forslaget vedrører især
registrering af EGTS, godkendelsesprocedurerne samt frister
for medlemsstaternes godkendelse af aftaler.
Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakin-
stallationsområdet (Okt I)
Forslaget moderniserer autorisationsordningerne på el-, vvs-
og kloakområderne ved at indføre en ny fælles autorisations-
ordning med mindre detailregulering af virksomhederne.
Samtidig indfører forslaget mulighed for, at virksomheder
kan opnå delautorisation inden for en afgrænset del af el- og
vvs-autorisationsområderne. Formålet er at skabe nye marke-
der, øget konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede er-
hverv og en lettelse af de administrative byrder for virksom-
hederne. Forslaget følger op på regeringens konkurrencepoli-
tiske udspil »Styrket konkurrence til gavn for Danmark« fra
oktober 2012.
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 7
Lov om erhvervsdrivende fonde og ændring af årsregnskabs-
loven (Modernisering af fondslovgivningen) (Okt II)
Lovforslaget medfører en modernisering af lovgivningen for
de erhvervsdrivende fonde svarende til den modernisering af
selskabsloven, der blev gennemført i 2009. Lovforslaget inde-
bærer, at erhvervsdrivende fonde fremover undergives en
moderniseret og opdateret lovgivning med bl.a. øgede krav
til ledelsen af fondene, gennemsigtighed og åbenhed, herun-
der om fondenes uddelinger. Lovforslaget indebærer også, at
fondsmyndigheden gives beføjelser til et skærpet tilsyn med
de erhvervsdrivende fonde. Lovforslaget følger op på Er-
hvervsfondsudvalgets rapport fra december 2012.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel mv. og forskellige andre love (Styrkelse af markedet
for erhvervsobligationer via indførelse af regler om repræ-
sentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og mulig-
hed for at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre
mv.) (Okt II)
Forslaget har bl.a. til formål at styrke markedet for er-
hvervsobligationer ved at indføre regler om anvendelse af re-
præsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse samt
ved at give pengeinstitutter mulighed for at oprette refinan-
sieringsregistre bl.a. med henblik på udstedelse af obligatio-
ner med sikkerhed i puljer af erhvervslån. Forslagene om er-
hvervsobligationer følger op på aftalerne om »Vækstplan
DK« fra april 2013.
Lov om internetdomæner (Administration af ».dk« og andre
nye topdomæner) (Nov I)
Forslaget vedrører en fremtidssikring af lovgivningen om in-
ternetdomæner i Danmark i lyset af den internationale ud-
vikling og erfaringerne med den gældende lov. Der er et sær-
ligt behov for at revidere bestemmelserne om udbud af admi-
nistratorrettigheden for topdomænet »dk«.
Ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love
(Nov II)
Lovforslaget har især til formål at styrke sammenhængen og
gennemslagskraften i den regionale erhvervsindsats. Æn-
dringerne vedrører bl.a. regionsrådets og de regionale vækst-
foras opgaver herunder etableringen af en ny regional vækst-
og udviklingsstrategi samt nye opgaver for Danmarks Væk-
stråd. Forslaget indebærer endvidere, at regionerne får sam-
me muligheder som kommunerne for at udføre opgaver for
andre offentlige myndigheder. Forslaget følger op på evalue-
ringen af kommunalreformen fra 2013.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel mv., lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.fl. love (Gennemførelse af CRD IV-direktivet og ændringer
som følge af CRR-forordningen samt lovgivning vedrørende
SIFI) (Nov II)
Lovforslagets formål er at gøre den finansielle sektor bedre
polstret og dermed mere modstandsdygtig i lyset af erfarin-
gerne fra den finansielle krise. Lovforslaget indebærer højere
krav til kapital og likviditet og fastsættelse af kontracyklisk
kapitalbuffer mv. Endvidere fastsættes regler om begræns-
ninger på bestyrelsesposter og, krav om nominerings- og risi-
koudvalg samt om whistleblowerordninger i finansielle virk-
somheder. Lovforslaget implementerer 4. udgave af kapital-
kravdirektivet (CRD IV). Der foretages tillige en række kon-
sekvensrettelser i dansk lovgivning som følge af kapital-
kravsforordningen (CRR). Endelig forventes forslaget at ved-
røre fastlæggelse af regler om identifikation og krav for Sy-
stemisk Vigtige Finansielle Institutter (SIFI) i Danmark.
Ændring af lov om fyrværkeri (Begrænsning af perioden for
anvendelse af fyrværkeri mv.) (Jan II)
Lovforslaget vedrører en forkortelse af salgs- og anvendelses-
perioden for fyrværkeri. Lovforslaget foretager også tilpas-
ninger i forhold til et kommende pyroteknisk direktiv, bl.a.
ændres definitionen af fyrværkeri. Endelig ændres den nu-
værende måde, hvorpå omkostninger for test og undersøgel-
ser af fyrværkeri opkræves.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, revisorloven, lov
om forvaltere af alternative investeringsfornde mv. og lov om
betalingstjenester og elektroniske penge mv. (Evaluering af
FAIF og ændring i tilsynet med kontantreglen mv.) (Jan II)
Lovforslaget skaber hjemmel til, at Finanstilsynet kan fast-
sætte nærmere regler for udregning af gebyrer for en beta-
lingskonto. Forslaget indeholder derudover visse tilpasnin-
ger af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde fra
maj 2013 på baggrund af de praktiske erfaringer med loven.
Endelig præciserer lovforslaget arbejdsdelingen mellem For-
brugerombudsmanden og Finanstilsynet med hensyn til
virksomheders overholdelse af kontantreglen.
Ændring af lodsloven og forskellige andre love (Effektivise-
ring af lodsområdet, skærpet strafniveau ved forvoldelse af
søulykke og undersøgelse af dykkerulykker) (Feb II)
Formålet med forslaget er at skabe et mere effektivt lodsmar-
ked med skarpere priser. Moderniseringen af lodsloven vil
følge op på en kommende analyse af lodsmarkedet og rege-
ringens konkurrencepolitiske udspil »Styrket konkurrence til
gavn for Danmark« fra oktober 2012. Forslaget skal endvide-
re styrke sikkerheden til søs ved en skærpelse af strafniveau-
et for forvoldelse af søulykke samt ved sikring af, at dykker-
ulykker kan undersøges af Den Maritime Havarikommission.
Ændring af lov om omsætning af fast ejendom (Enklere og
mere gennemsigtige regler for ejendomsmæglere) (Feb II)
Formålet med forslaget er at øge konkurrencen på ejendoms-
mæglermarkedet via øget gennemsigtighed og enklere regler
samtidig med, at den højre forbrugerbeskyttelse fastholdes.
Forslaget følger op på regeringens konkurrencepolitiske ud-
spil »Styrket konkurrence til gavn for Danmark« fra oktober
2012.
8 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
Lov om industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse af
forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser (Feb II)
Forslaget ændrer de danske regler, således at disse er i over-
ensstemmelse med EU-reglerne på området. Forslaget sikrer,
at der kan fastsættes vilkår om, at udenlandske leverandører
af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser skal indgå i in-
dustrisamarbejde med danske virksomheder om at oprethol-
de og udvikle industrielle kompetencer og kapaciteter på for-
svarsområdet, hvis dette vurderes at være nødvendigt for va-
retagelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser.
Erhvervs- og vækstministeren vil give Folketinget redegørel-
se om:
– Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen (Mar II)
– Redegørelse om erhvervsfremme og støtte (Mar II)
– Redegørelse om Danmarks digitale vækst (Maj II)
FINANSMINISTEREN
Finanslov for finansåret 2014 (Okt I)
Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2014 (Okt II)
Forslaget vedrører fastsættelsen af statens tilskud til Færøer-
nes hjemmestyre for 2014.
Folketingsbeslutning om EU’s egne indtægter (Dec I)
Der er indgået aftale om EU’s flerårige finansielle ramme for
2014-2020. Som led heri ændres også systemet for opkræv-
ning af midler til finansieringen af EU’s udgifter. Efter ende-
lig vedtagelse i Rådet skal retsgrundlaget ratificeres i med-
lemslandene.
Ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer (Jan I)
Forslaget vedrører et kommende EU-ændringsdirektiv om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
Lovforslaget udvider bl.a. lovens anvendelsesområde til at
omfatte museer, arkiver og biblioteker. Derudover begrænses
myndighedernes adgang til at tage gebyrer, ligesom der ind-
føres en generel regel om, at tilgængelige data kan genbruges
i anden sammenhæng.
Lov om tillægsbevilling for finansåret 2013 (Jan II)
Ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, an-
meldelser og anmodninger til offentlige myndigheder (Over-
gang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge
3) (Feb II)
Forslaget vedrører 3. del af lovgivningen om obligatorisk di-
gital selvbetjening, når borgere henvender sig til det offentli-
ge. Forslaget følger op på den fællesoffentlige digitaliserings-
strategi 2011-2015 fra august 2011, aftalerne om kommuner-
nes og regionernes økonomi for 2014 samt på regerings-
grundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011.
Finanslov for finansåret 2015 (Aug II)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2018 (Aug II)
Der fremsættes samtidig med fremsættelsen af finanslovfor-
slaget lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2018, jf. budgetlovens
§ 6, stk. 1.
FORSV
ARSMINISTEREN
Ændring af beredskabsloven (Dec I)
Forslaget vedrører en række ændringer af beredskabsloven
bl.a. en præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige
myndigheder, hjemmel til fastsættelse af regler for uddannel-
se af medlemmer af ungdomsbrandkorps samt forslag om, at
redningsberedskabet også skal kunne indsættes i udlandet i
forbindelse med væbnede konflikter. Forslaget følger op på
den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 fra
november 2012 mellem regeringen, V, DF, LA og KF.
Lov om Center for Cybersikkerhed (Feb II)
Forslaget vedrører en regulering af Center for Cybersikker-
heds virksomhed. Centret er etableret som en del af Forsva-
rets Efterretningstjeneste, og lovforslaget fastsætter bl.a. reg-
ler for behandling af personoplysninger i centret og rammer-
ne for centrets netsikkerhedstjeneste.
HANDELS- OG EUROPAMINISTEREN
Ændring af lov om visse aspekter af Danmarks Eksportråd
(Dec II)
Forslaget vedrører justeringer af Danmarks Eksportråds be-
styrelse med henblik på at styrke den strategiske rådgivning
af regeringens udenrigskommercielle indsats.
JUSTITSMINISTEREN
Ændring af medieansvarsloven (Forlængelse af klagefrist og
opbevaringsperiode) (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at de klagefrister, der i dag følger af
medieansvarsloven, forlænges fra fire uger til 12 uger. Det
foreslås endvidere – som konsekvens af ændringerne af kla-
gefristerne – at redaktørens pligt til at opbevare kopi af ud-
sendelser i tre måneder forlænges til seks måneder. Forslaget
skal ses i lyset af, at Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg
har ønsket at forlænge de klagefrister, der følger af mediean-
svarsloven.
Ændring af retsplejeloven, retsafgiftsloven og forskellige an-
dre love (Adgangen til appel i civile sager og sagstilgangen til
Højesteret mv.) (Okt I)
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 9
Forslaget har navnlig til formål at gennemføre forskellige æn-
dringer af reglerne om betingelserne for appel i civile sager
og om sagstilgangen til Højesteret mv. Med lovforslaget hæ-
ves bl.a. appelgrænsen, så anke og kære i sager om krav på
op til 50.000 kr. (mod i dag 10.000 kr.) kun kan ske med Pro-
cesbevillingsnævnets tilladelse. Forslaget bygger på anbefa-
linger fra Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af
civile sager ved domstolene.
Lov om forbrugeraftaler (Okt I)
Formålet med forslaget er at gennemføre EU-direktiv
2011/83/EU om forbrugerrettigheder. Forslaget vedrører
især reglerne om forbrugerbeskyttelse i fjernsalgsaftaler samt
aftaler indgået uden for fast forretningssted.
Ændring af købeloven og forskellige andre love (Ændringer
som følge af forslag til ny forbrugeraftalelov) (Okt I)
Lovforslaget indeholder dels de nødvendige konsekvensæn-
dringer som følge af forslag til ny forbrugeraftalelov dels en
række ændringer af købeloven og betalingstjenesteloven som
foretages med henblik på at gennemføre EU-direktiv
2011/83/EU om forbrugerrettigheder.
Ændring af forældelsesloven (Forældelse af udestående sel-
skabsindskud) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at ændre forældelsesloven, såle-
des at begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen for krav
på indbetaling af udestående selskabsindskud kan udskydes
i op til 10 år regnet fra forfaldstidspunktet, så længe der ikke
er truffet beslutning om at indkalde det udestående selskab-
sindskud.
Ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (Udvidet
adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital an-
søgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virk-
ning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familie-
mæssigt netværk, overførsel af klagesager fra Justitsministe-
riet til Udlændingenævnet mv.) (Okt I)
Lovforslaget vil indeholde forslag til forskellige ændringer af
udlændingeloven, herunder om udvidet adgang til at samkø-
re udlændingemyndighedernes registre med CPR, BBR og
indkomstregistret og om obligatorisk anvendelse af ansøg-
ningsskemaer og digital selvbetjeningsløsning i forbindelse
med forskellige ansøgninger på udlændingeområdet. Lovfor-
slaget vil også indeholde forslag om, at en ansøgning om hu-
manitær opholdstilladelse ikke skal tillægges opsættende
virkning, alene fordi ansøgningen indgives inden et bestemt
tidspunkt. Endvidere foreslås det bl.a. at overføre visse klage-
sager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet og at æn-
dre Udlændingestyrelsens pligt til at iværksætte eftersøgning
af uledsagede mindreårige udlændinges familie, således at
styrelsen i stedet skal bistå med at iværksætte en eftersøg-
ning.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den revide-
rede Dublinforordning af 26. juni 2013) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af
Dublin-reglerne, som følger af Dublin III-forordningen af 26.
juni 2013. Ændringerne indebærer bl.a., at en asylansøger
fremover skal kunne indbringe sager om overførsel efter
Dublin-forordningen for en domstol eller et domstolslignen-
de organ, og at sådanne klager skal kunne tillægges opsæt-
tende virkning.
Ændring af udlændingeloven (Revision af visumreglerne
mv.) (Okt I)
Regeringen nedsatte i marts 2012 en arbejdsgruppe med del-
tagelse af repræsentanter for erhvervslivet, som skulle over-
veje mulighederne for at ændre de danske visumregler med
henblik på at styrke danske virksomheders forretningsmulig-
heder over for udenlandske samarbejdspartnere og styrke
det danske turisterhverv. Lovforslaget følger op på dette ar-
bejde og vil bl.a. indeholde forslag om ændring af kompeten-
cefordelingen mellem myndighederne på visumområdet, de-
finitionen af 3 måneders visumophold og karens i visumsa-
ger.
Lov om statsborgerskabsprøve (Okt I)
Lovforslaget vil indeholde bemyndigelse til, at justitsministe-
ren efter forhandling med undervisningsministeren kan etab-
lere en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det
hverdagsliv og aktive politiske liv, som møder borgerne i et
moderne samfund. Samtidig ophæves lov om indfødsrets-
prøve. Forslaget følger op på den politiske aftale om indføds-
ret, som blev indgået i maj 2013 mellem regeringspartierne og
EL. Forslaget følger også op på regeringsgrundlaget »Et Dan-
mark, der står sammen« fra oktober 2011.
Ændring af straffeloven (Forhøjet strafferamme for grov do-
pingkriminalitet) (Okt I)
Forslaget indebærer, at der i straffeloven indføres en forhøjet
strafferamme på 6 års fængsel for dopingkriminalitet i tilfæl-
de, hvor der foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der vil således være tale om en overbygningsbestemmelse til
straffebestemmelsen i lov om forbud mod visse dopingmid-
ler, som har en strafferamme på 2 års fængsel.
Ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretnings-
tjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
(Krav om identifikation mv. i afgørelsessager mv.) (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse i
forvaltningsloven om kravene til underskrift i afgørelsessa-
ger, som skal gælde for breve, der sendes fra forvaltnings-
myndigheder til borgere, virksomheder, mv. Forslaget skal
ses i lyset af den øgede digitalisering af den offentlige sagsbe-
handling.
10 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Sanktion for
overtrædelse af forordning om markedsføring og brug af ud-
gangsstoffer til eksplosivstoffer, bemyndigelsesbestemmel-
ser vedrørende sådanne stoffer samt militærets og politiets
udførsel af våben mv.) (Okt I)
Lovforslaget har især til formål at bringe dansk ret i overens-
stemmelse med forordning 98/2013/EU om markedsføring
og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer bl.a. ved, at der
fastsættes regler om sanktioner for overtrædelse af forordnin-
gen.
Lov om indsamlinger (Okt II)
Lovforslaget indfører en række nye principper og ordninger
for indsamlingsområdet bl.a. i lyset af den teknologiske ud-
vikling. Forslaget indebærer også oprettelsen af et nyt uaf-
hængigt offentligt nævn (Indsamlingsnævnet) med kompe-
tence på indsamlingsområdet. Med lovforslaget ophæves
den gældende indsamlingslov fra 1972. Forslaget bygger på
betænkning nr. 1532/2012 om indsamlinger.
Ændring af retsplejeloven (Sikkerhed i retssale) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at højne sikkerheden ved de dan-
ske domstole, herunder særligt i forbindelse med afvikling af
retsmøder og hovedforhandling i visse straffesager. Forslaget
følger bl.a. op på aftalen om Kriminalforsorgens økonomi
2013-2016.
Ændring af færdselsloven (Bedre forbrugerbeskyttelse på
parkeringsområdet og forhøjelse af afgiften ved ulovlig par-
kering til særlig gene for personer med handicap mv.) (Okt II)
Lovforslaget tager sigte på at skabe klarere og mere tidssva-
rende regler for parkering. Lovforslaget indebærer bl.a. en
begrænsning af adgangen til at udstede kommunale bekendt-
gørelser om parkering, ændringer i rækkevidden af parke-
ringsforbud samt en hjemmel til transportministeren og ju-
stitsministeren til at fastsætte nærmere regler om afmærk-
ning og udstedelse af kontrolafgifter på private parkerings-
pladser. Denne del af forslaget bygger på anbefalinger fra ar-
bejdsgruppen om bedre forbrugerbeskyttelse på parkerings-
området. Med lovforslaget foreslås det endvidere at forhøje
afgiften ved ulovlig parkering til særlig gene for personer
med handicap mv.
Lov om indfødsrets meddelelse (Okt II)
Lovforslaget indebærer, at et antal udlændinge får dansk ind-
fødsret.
Ændring af lov om fonde og visse foreninger (Konsekvens-
ændringer som følge af ændringer i lov om erhvervsdrivende
fonde og om justering af beløbsgrænsen for små fonde)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål – i lyset af erhvervs- og vækstmi-
nisterens forslag om ændring af lov om erhvervsdrivende
fonde – at foretage ændringer i fondsloven med henblik på at
opretholde paralleliteten i den samlede fondslovgivning.
Lovforslaget indeholder bl.a. nye regler, der skærper kravene
til fondsledelsens uafhængighed, regler om bestyrelsens ud-
delinger og reglerne om afsættelse af bestyrelsesmedlemmer.
Ændring af færdselsloven (Skærpede sanktioner for hastig-
hedsovertrædelser ved vejarbejder mv. og indførelse af betin-
get objektivt ansvar for ejer (bruger) af et motorkøretøj for
visse hastighedsovertrædelser) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er dels at skærpe sanktionerne for
hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv., dels at indføre
en særlig form for betinget objektivt strafansvar for ejeren
(brugeren) af et motorkøretøj ved ikke-klipudløsende hastig-
hedsforseelser konstateret med Automatisk Trafik Kontrol
(ATK).
Ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod spiritus- og
narkokørsel) (Nov I)
Lovforslaget indebærer en skærpet indsats mod spiritus- og
narkokørsel ved bl.a. udvidet adgang til obligatorisk konfi-
skation af motorkøretøj og straks-inddragelse af kørekort
som følge af spiritus- eller narkokørsel.
Ændring af færdselsloven (Ændring af kørelæreruddan-
nelsen mv.) (Nov II)
Lovforslagets hovedformål er at højne færdselssikkerheden
og fastlægge rammerne for en forbedring af kørelæreruddan-
nelsen med særlig fokus på kørelærernes pædagogiske evner
og holdningsbearbejdelse af de nye bilister. Lovforslaget vil
følge op på anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Justits-
ministeriet.
Ændring af straffeloven (Gennemførelse af Europarådets
konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de lovændringer,
som er nødvendige, for at Danmark kan ratificere Europarå-
dets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet. Ved en vedtagelse af lovforslaget
vil Folketinget give samtykke, jf. grundlovens § 19, til ratifi-
kation af konventionen.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af udsend-
elsesdirektivet) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at justere udlændingeloven på
baggrund af bemærkninger fra EU-Kommissionen om imple-
menteringen af udsendelsesdirektivet.
Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Fastsættelse af
regler om klageadgang mv.) (Dec I)
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 11
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række æn-
dringer af straffuldbyrdelsesloven som følge af en reorganise-
ring af Kriminalforsorgen, herunder i forbindelse med at Di-
rektoratet for Kriminalforsorgens adgang til direkte referat til
justitsministeren afskaffes.
Ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om fuldbyrdel-
se af straf mv. (Styrket indsats over for bandekriminalitet)
(Dec I)
Justitsministeriet har med inddragelse af Rigsadvokaten,
Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen igangsat et
arbejde med henblik på at vurdere behovet for eventuelle
yderligere initiativer inden for rocker- og bandeområdet. Ini-
tiativerne vil navnlig kunne omfatte strafskærpelser, krimi-
nalpræventive tiltag samt ændring af reglerne for straffuld-
byrdelse. Initiativerne tager sigte på at styrke indsatsen over
for rocker- og bandekriminalitet, herunder ved at sikre, at alle
involverede myndigheder er bedst muligt rustet til at håndte-
re udfordringerne på området.
Ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til
unge født og opvokset i Danmark mv.) (Dec I)
Lovforslaget indebærer, at der skabes en lettere adgang til
statsborgerskab for unge, som er født og opvokset i Dan-
mark. Lovforslaget indebærer også, at et barn født i udlandet
– uafhængigt af om det er født inden for eller uden for ægte-
skab – erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen
eller moderen er dansk. Forslaget følger bl.a. op på regerings-
grundlaget »Et Danmark, der står sammen» fra oktober 2011.
Lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og ar-
bejdstilladelse i anlægsfasen af storskalaprojekter (Jan II)
Lovforslaget vil indeholde regler om udlændinges adgang til
opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse i
anlægsfasen af storskalaprojekter i Grønland. Forslaget skal
ses i sammenhæng med, at det grønlandske landsstyre i sep-
tember 2013 har fremsat forslag om ændring af storskalalo-
ven. Forslaget forventes behandlet på Landstingets efterårs-
samling 2013.
Ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland (Anven-
delse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatri-
ske patienter og videoafhøring af børn mv.) (Jan II)
Lovforslaget indebærer, at der indsættes en bemyndigelses-
bestemmelse i kriminalloven, hvorefter den grønlandske psy-
kiatrilov (der trådte i kraft den 1. juli 2013) efter justitsmini-
sterens nærmere bestemmelse kan finde anvendelse over for
retspsykiatriske patienter. Bestemmelsen indsættes efter øn-
ske fra Grønlands Selvstyre. Lovforslaget indeholder endvi-
dere forslag om at udvide retsplejelovens regler om omgørel-
se af påtaleopgivelser og tiltalefrafald og om at indføre regler
i retsplejeloven om optagelse og anvendelse af videoafhøring
af børn svarende til reglerne herom i den danske retsplejelov.
Ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i med-
delelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyr-
relse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation og vi-
deoafhøring af børn mv.) (Jan II)
Lovforslaget indebærer, at den færøske retsplejelov ajourfø-
res, så den i det væsentlige kommer til at indeholde samme
regler som den danske retsplejelov for så vidt angår indgreb i
meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning,
forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikati-
on og videoafhøring af børn. Lovforslaget fremsættes efter
ønske fra Færøernes Landsstyre.
Ændring af forskellige lovbestemmelser om politiets admini-
stration (Ændringer af regler om politikredsenes kompeten-
ceområde) (Feb I)
Lovforslaget har navnlig til formål at skabe grundlag for, at
administrationen af en række sagsområder, der varetages af
politikredsene, kan samles i ét eller flere opgavefællesskaber
med henblik på at øge kvaliteten og sikre en bedre ressource-
anvendelse.
Ændring af lov om dansk indfødsret (Dobbelt statsborger-
skab mv.) (Feb II)
Regeringen nedsatte i december 2012 en tværministeriel ar-
bejdsgruppe under Justitsministeriet vedrørende nye regler
om dobbelt statsborgerskab. Lovforslaget følger op på dette
arbejde og forventes at indeholde forslag om en øget accept
af dobbelt statsborgerskab. Lovforslaget forventes endvidere
at indeholde forslag om indførelse af en overgangsordning
for borgere, der tidligere har mistet deres danske statsborger-
skab i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab i et an-
det land. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget »Et Dan-
mark, der står sammen« fra oktober 2011.
Inkorporering af visse internationale konventioner om men-
neskerettigheder (Feb II)
Regeringen nedsatte i december 2012 et sagkyndigt udvalg
om inkorporering mv. på menneskeretsområdet. Udvalget
forventes at afgive betænkning i sidste halvdel af 2013. Der
kan afhængigt af udvalgets anbefalinger blive tale om at
fremsætte lovforslag på området.
Ændring af retsplejeloven (Opfølgning på evaluering af reg-
lerne om gruppesøgsmål mv.) (Feb II)
Lovforslaget har især til formål at følge op på en kommende
evaluering af reglerne om gruppesøgsmål. Forslaget fremsæt-
tes på baggrund af en revisionsbestemmelse.
Ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Virksomhed-
spant) (Feb II)
Færøerne har besluttet at indføre mulighed for virksomheds-
pant ved en ændring af den færøske tinglysningslov. Som en
konsekvens heraf er det bl.a. nødvendigt at gennemføre en
12 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
ændring af den færøske retsplejelov.
Ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølg-
ning på anbefalinger fra Udvalget om pligtig afgangsalder
for dommere, Udvalget for bedre og mere effektiv behand-
ling af civile sager ved domstolene og Udvalget om vareta-
gelse af skiftesagsbehandlingen m.v.) (Feb II)
Forslaget vil følge op på en række udvalgsarbejder under Ju-
stitsministeriet. Forslaget vedrører især reglerne om syn og
skøn samt kravene til udformning af stævninger og andre
processkrifter samt skiftesagsbehandlingen ved domstolene.
Ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for ud-
vælgelse af kvoteflygtninge) (Feb II)
Forslaget vedrører kriterierne for udvælgelse af kvoteflygt-
ninge især således, at integrationsparathed ikke indgår i for-
bindelse med udvælgelse af kvoteflygtninge. Forslaget følger
op på regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen»
fra oktober 2011.
Lov om indfødsrets meddelelse (Apr II)
Lovforslaget indebærer, at et antal udlændinge får dansk ind-
fødsret.
Justitsministeren vil give Folketinget redegørelse om:
– Forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter uden for strafferetspleje (Feb II)
KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
(Okt I)
Lovforslaget skaber hjemmel til, at klima-, energi- og byg-
ningsministeren kan udstede regler om en frivillig certifice-
ringsordning for grønne aktører, således at disse kan levere
deres samlede pakke til boligejeren som en certificeret og
eventuelt akkrediteret ydelse. Forslaget udmønter et ener-
gisparekoncept »Grøn Boligkontakt« i aftalerne om »Vækst-
plan DK» fra april 2013.
Ændring af lov om elforsyning (Jan I)
Det fremgår af energiaftalen fra marts 2012, at der skal gen-
nemføres et eftersyn af reguleringen af den danske elforsy-
ningssektor. På denne baggrund har klima-, energi- og byg-
ningsministeren nedsat et udvalg med deltagelse af bran-
chens interessenter og en række sagkyndige. Udvalget har af-
sluttet den første del af arbejdet i maj 2013 med en indstilling
om at afskaffe prisreguleringen og forsyningspligtbevillin-
gerne på elmarkedet for at fremme konkurrencen. Lovforsla-
get vil følge op på udvalgets anbefalinger og efterfølgende
politiske drøftelser.
Ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget,
lov om varmeforsyning og lov om kommunal fjernekobling
(Gennemførelse af EU’s energieffektivitetsdirektiv mv.)
(Jan II)
Lovforslaget har især til formål at gennemføre energieffekti-
vitetsdirektivets forpligtelser vedrørende krav om energisyn
og energiledelsessystemener i store virksomheder samt effek-
tivitet under opvarmning og fjernkøling. Forslaget lovfæster
tillige kommunernes adgang til at stille garantier i varmefor-
syningsloven.
Ændring af byggeloven (Ændring af dispensationsbestem-
melsen ved etablering af parkeringsarealer) (Feb II)
Forslaget ændrer byggelovens dispensationsbestemmelse, så-
ledes at kommunerne ved dispensation fra kravet om etable-
ring af parkeringspladser på egen grund alene kan benytte
den særlige dispensationsbestemmelse herom. Klimalov
(Feb II)
Der fremsættes forslag til en klimalov, som bl.a. vil vedrøre
overvågning af drivhusgasudledningerne og status for kli-
maindsatsen samt gennemsigtighed i klimapolitikken. Det
nærmere indhold af loven er under overvejelse. Forslaget føl-
ger også op på regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står
sammen« fra oktober 2011.
Klima- og energiministeren vil give Folketinget redegørelse
om:
– Energipolitisk redegørelse (Apr II)
KULTURMINISTEREN
Lov om folkehøjskoler (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at forny rammerne for folkehøj-
skolernes virke for at sikre skoleformens fortsatte udvikling
samt integrere højskolerne i det folkeoplysende arbejde. Det
foreslås, at folkehøjskolerne udskilles fra den gældende lov
om frie kostskoler og omfattes af en særskilt lov. Lovforslaget
vil også indeholde en række ændringer af det gældende re-
gelsæt bl.a. således, at højskolerne får mulighed for at anven-
de skolens midler til folkeoplysningsvirksomhed, at højsko-
lerne får mulighed for at indgå i administrative fællesskaber
med andre folkehøjskoler, og at kravet om at skolerne skal eje
sine kernefaciliteter lempes, således at skolerne får mulighed
for at leje bygningerne.
Lov om mediestøtte (Okt I)
Lovforslaget skal skabe grundlag for en ny støtteordning til
trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsme-
dier, således at mediestøtten tilpasses udviklingen på medie-
markedet, herunder forbrugeradfærden og teknologien. Den
nye ordning skal afløse de nuværende distributions- og pro-
jektstøtteordninger til dagblade og dagbladslignende publi-
kationer. Forslaget følger op på en aftale mellem regeringen
og EL fra januar 2013 om en fremtidig model for fordeling af
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 13
mediestøtte. Forslaget følger også op på regeringsgrundlaget
»Et Danmark, der står sammen» fra oktober 2011.
Ændring af lov om film (Bemyndigelse til at fastsætte regler
om kommunalt tilskud til biografvirksomhed) (Okt I)
Forslaget indebærer, at kulturministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere retningslinier for kommunernes støtte til
biografvirksomhed. Forslaget skal ses i sammenhæng med
EU’s statsstøtteregler.
Ændring af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det
kgl. bibliotek (Udvidelse af visitationsadgang til visse statsli-
ge og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publi-
kumsadgang til samlingerne) (Okt I)
Forslaget indebærer, at lov om visse foranstaltninger imod ty-
veri fra Det Kgl. Bibliotek udvides til at omfatte Statens Arki-
ver, Danmarks Kunstbibliotek, Nationalmuseet, Ordrup-
gaard, Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske
Samling, således at de nævnte statslige institutioner også får
hjemmel til at foretage visitation. Forslaget indebærer også, at
kulturministeren fremover kan give tilladelse til visitation af
personer ved andre kulturinstitutioner end de nævnte, f.eks.
ved statsanerkendte museer.
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en ny lokal-tv-
ordning med øget fokusering på kvalitet og lokalt indhold.
Forslaget gennemfører en beslutning, som partierne bag den
mediepolitiske aftale for 2012-2014 traf i maj 2013.
Ændring af lov om scenekunst vedrørende egnsteater (Jan II)
Lovforslaget udmønter den indgåede politiske aftale om
egnsteaterordningen. Forslaget vedrører især ændringer i
den statslige refusionsordning for kommunernes udgifter til
finansiering af egnsteatrene. Ændringerne vedrører kravene
til, hvad der er et professionelt producerende teater, størrel-
sen på teatrenes husleje, samt hvilke aktiviteter der er refusi-
onsberettigede.
Ændring af lov om ophavsret (Jan II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ordning, hvor offent-
ligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, muse-
er, public service radio- og fjernsynsforetagender mv. kan di-
gitalisere visse typer af forældreløse værker og gøre dem til-
gængelige på internettet uden tilladelse fra rettighedshave-
ren. Forslaget gennemfører EU-direktiv 2012/28/EU om vis-
se tilladte anvendelser af forældreløse værker.
MILJØMINISTEREN
Ændring af lov om vandløb, lov om naturbeskyttelse og lov
om planlægning (Op- og nedklassifikation af vandløb, for-
enklet administration af skovbyggelinien og forenkling af
VVM-processen) (Okt I)
Forslaget vedrører regelforenklinger på natur- og miljøområ-
det bl.a. om klassifikation af vandløb, administrationen af
skovbyggelinien og fortidsmindelinien samt regler for VVM-
processen. Forslaget følger op på aftalerne om kommunernes
økonomi for 2013.
Ændring af lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbi-
drag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (For-
højelse af miljøbidrag og ophævelse af reglerne om betaling
af skrotningsbidrag) (Okt I)
Lovforslaget har især til formål at forhøje det miljøbidrag,
som ejeren af en bil årligt opkræves via den lovpligtige an-
svarsforsikring, med henblik på at sikre balance mellem ud-
gifter og indtægter i forbindelse med udbetaling af skrot-
ningsgodtgørelse for udtjente person- og varebiler.
Lov om offentlig adgang til miljøoplysninger (Okt II)
Lovforslaget indeholder især regler om adgangen til miljøop-
lysninger samt sagsbehandlingsregler i forbindelse med så-
danne sager. Forslaget er en konsekvens af vedtagelsen af
den nye offentlighedslov i folketingsåret 2012/13.
Ændring af lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa
(Okt II)
I januar 2014 ophører koncessionen til udnyttelse af vand-
kraften ved Tangeværket i henhold til Tangeloven. Forslaget
indebærer, at loven og koncessionen ophæves. Tangeværkets
anlæg og drift omfattes herefter af lovgivningens almindelige
regler, som vurderes at give værket det fornødne grundlag
for at fortsætte driften.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ændring af reglerne om
elektronikaffald, gebyrfinansiering af indsamleruddannelsen,
digital indberetning i dækordningen) (Nov I)
Lovforslaget vedrører gennemførelsen af det nye direktiv
2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr samt
en række andre ændringer af de eksisterende regler om pro-
ducentansvar. Forslaget skaber også hjemmel til at gebyrfi-
nansiere driften af indsamleruddannelsen og indfører krav
om digital indberetning i relation til dækordningen.
Ændring af lov Natur- og Miljøklagenævnet m.fl. love (Over-
gang til obligatorisk selvbetjening ved indgivelse af klager til
Natur- og Miljøklagenævnet (Nov I)
Forslaget indebærer, at det bliver obligatorisk at anvende en
digital klageportal ved indgivelse af klage til Natur- og Mil-
jøklagenævnet.
Lov om vandplanlægning (Nov I)
14 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
Forslaget vedrører – i lyset af erfaringerne med den første ge-
neration af vandplaner – bl.a. forenklinger af planprocessen
og en styrkelse af interessentinddragelsen ved udarbejdelse
af statslige vandplaner gennem oprettelse af vandråd.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Hjemmel til indgåelse af
forsyningspligtaftale om destruktion af farligt affald) (Feb I)
Forslaget giver hjemmel til, at miljøministeren kan indgå en
forsyningspligtaftale med virksomheder, som er specialiseret
i højtemperaturforbrænding og destruktion af farligt affald
med henblik på sikring af, at Danmark opfylder sin forplig-
telse efter EU-reglerne om nærhed og selvforsyning ved at
råde over kapacitet til destruktion af affald i Danmark. For-
slaget følger op på aftalerne om »Vækstplan DK« fra april
2013.
Ændring af lov om råstoffer (Opfølgning evaluering af kom-
munalreformen) (Feb II)
Lovforslaget overfører kompetencen til at meddele tilladelse
til samt føre tilsyn med indvinding af råstoffer på land fra
kommunalbestyrelsen til regionsrådet. Lovforslaget følger op
på evalueringen af kommunalreformen fra 2013.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ny organisering af af-
faldsforbrændingssektoren) (Feb II)
Regeringen vil fremlægge forslag til en ny politisk aftale om
organiseringen af affaldsforbrændingssektoren. Med forsla-
get skabes rammerne for en mere effektiv affaldsforbræn-
dingssektor, og det sikres, at affaldssektoren understøtter
genanvendelse, og at affaldet forbrændes på de anlæg, hvor
effektiviteten er størst. Forslaget følger op på regeringens
konkurrencepolitiske udspil »Styrket konkurrence til gavn
for Danmark« fra oktober 2012 samt omfattende tværministe-
rielle arbejder i 2010 og 2013.
Lovgivning som opfølgning på Natur- og Landbrugskom-
missionen (Mar II)
Regeringen nedsatte i begyndelsen af 2012 en Natur- og
Landbrugskommission. Kommissionen afgav i april 2013
sine anbefalinger. Regeringen har igangsat en række opfølg-
ningsinitiativer, som vil indgå i det videre lovgivningsarbejde
på natur-, miljø- og landbrugsområderne. Der kan eventuelt
blive tale om lovgivning i det kommende folketingsår.
MINISTEREN FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER
Lov om sommerhuse på fremmed grund (Okt I)
Lovforslaget vedrører reglerne om lejeforholdet om sommer-
huse på fremmed grund, herunder reglerne om lejefastsættel-
se og opsigelse.
Ændring af lov om almene boliger mv. (Ny identifikation af
ghettoområder og videregivelse af oplysninger om lejere)
(Okt II)
Lovforslaget indebærer, at de gældende kriterier for ghetto-
områder suppleres med to nye kriterier vedrørende hen-
holdsvis uddannelse og indkomst. Forslaget vedrører endvi-
dere øgede muligheder for at udveksle og videregive oplys-
ninger om lejere. Forslaget følger op på den politiske aftale
om nye kriterier for særligt udsatte boligområder mellem re-
geringen, LA og KF fra juni 2013.
Ændring af lov om leje med flere love (Energisparepakke)
(Nov II)
Forslaget er en genfremsættelse af L 109 fra folketingsåret
2012/13 med enkelte ændringer bl.a. på baggrund af fornye-
de politiske drøftelser om forslaget.
Ændring af lov om almene boliger mv. (Ommærkning til
ungdomsboliger, ungdomsboligbidrag til store ommærkede
ungdomsboliger, forlængelse af særordning for 4. maj kolle-
gier) (Nov II)
Lovforslaget indebærer, at der åbnes mulighed for at om-
mærke almene familie- og ældreboliger med en størrelse på
mellem 50-65 m2 til almene ungdomsboliger. Endvidere fore-
slås det, at de dyreste af disse ommærkede boliger kan mod-
tage tilsagn om et ungdomsboligbidrag. Endelige forslås en
særordning for 4. maj kollegierne forlænget fra 2015 til 2025.
Ændring af lov om leje og lov om midlertidig boligregulering
(Forenkling og modernisering af lejelovgivningen, beskyttel-
se mod urimeligt høje istandsættelseskrav ved fraflytning
mv.) (Jan II)
Lovforslaget vedrører en forenkling og modernisering af leje-
lovgivningen især reglerne om varsling af lejeforhøjelser og
reglerne om vedligeholdelse samt en udmøntning af rege-
ringsgrundlagets bemærkninger om bedre beskyttelse mod
urimeligt høje istandsættelsesregninger ved fraflytning. For-
slaget omfatter endvidere elementer fra udlejer- og lejerorga-
nisationernes såkaldte enighedsliste.
Ændring af lov om friplejeboliger (Revision) (Mar II)
Lovforslaget forventes at indebære en række ændringer af
lov om friplejeboliger på baggrund af en evaluering af loven.
Ministeren for By-, Bolig- og Landdistrikter vil give Folketin-
get redegørelse om:
– Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse (Apr II)
MINISTEREN FOR FORSKNING, INNOV
ATION OG
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 15
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Ændring af lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser og lov om Danmarks Evalueringsinstitut og om
ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor
som pædagog (Ændringer som følge af ny pædagoguddan-
nelse) (Okt I)
Lovforslaget ophæver lov om uddannelsen til professionsba-
chelor som pædagog. Fremover vil uddannelsen blive regule-
ret i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser.
Ændring af universitetsloven m.fl. love (Hjemmel til juste-
ring af tilskudsprincip i forhold til international mobilitet
(Studieophold)) (Nov I)
Lovforslaget vedrører justeringer af tilskudsregler i forhold
til international mobilitet på visse studieområder.
Ændring af lov om erhvervsakademier for videregående ud-
dannelser og lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser (Opfølgning på evaluering af erhvervsakade-
mistrukturen mv.) (Nov I)
Det er i lovgivningen forudsat en evaluering af erhvervsaka-
demistrukturen i 2013. På baggrund af den gennemførte eva-
luering og efterfølgende politiske drøftelser fremsættes lov-
forslag, der bl.a. indebærer, at erhvervsakademierne får ret til
selvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser på
det tekniske og merkantile område, og at kravene til sam-
mensætningen af bestyrelser og uddannelsesudvalg ændres.
Lov om Danmarks Innovationsfond (Jan II)
Lovforslaget vedrører etableringen af en ny innovationsfond
– Danmarks Innovationsfond. Forslaget følger op på regerin-
gens innovationsstrategi »Danmark Løsningernes Land« fra
december 2012.
Ændring af lov om teknologi og innovation med flere love
(Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond)
(Jan II)
Der er tale om mindre justeringer og konsekvensændringer
af love som følge af forslaget om Danmarks Innovationsfond.
Ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser (Støtte til uddannelse i udlan-
det) (Feb II)
Lovforslaget ændrer reglerne om statens uddannelsesstøtte
(SU) og specialpædagogisk støtte (SPS) til uddannelser i ud-
landet. Kravet om 2 års ophold i Danmark inden for de sidste
10 år suppleres, så også studerende med anden faktisk og reel
tilknytning til Danmark kan få SU og SPS.
Ændring af universitetsloven m.fl. love (Talentpleje og mas-
teruddannelse) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at styrke institutionernes arbejde
med talentpleje. Lovforslaget kan eventuelt endvidere inde-
holde ændringer af reglerne for masteruddannelsen på bag-
grund af en evaluering af området.
MINISTEREN FOR FØDEV
ARER, LANDBRUG OG FISKERI
Ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeris område om obligatorisk digital
kommunikation mv. (Obligatorisk digital kommunikation,
ændring af klagebestemmelser som følge af ressortoverførsel
mv.) (Okt I)
Forslaget indebærer en generel hjemmel til at stille krav om
digital kommunikation på lovområder, der administreres af
Fødevarestyrelsen. Forslaget vedrører endvidere bestemmel-
ser om klageadgang i en række love på dyrevelfærdsområ-
det, der er overtaget fra Justitsministeriet.
Ændring af lov om hold af dyr (Nov I)
Lovforslaget vedrører etablering af en statslig administreret
Veterinærfond til at forestå og finansiere udgifterne til over-
vågning og bekæmpelse af husdyrsygdomme, hvortil der
kan hjemsøges EU-medfinansiering. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med EU-regler på området. Forslaget vedrører
endvidere delegation af kompetence til at udstede hestepas
til en privat institution.
Ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte
(Nov I)
Lovforslaget indebærer krav om, at søer og gylte skal holdes i
løsdriftssystemer i større eller mindre grupper i løbe- og kon-
trolafdelingen. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2015
for nybyggeri og den 1. januar 2035 for eksisterende bygning-
er. Lovforslaget fremsættes på baggrund af en anbefaling fra
Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af svin fra decem-
ber 2010.
Ændring af lov om mark- og vejfred (Nov II)
Lovforslaget har til formål at fjerne muligheden for, at borge-
re efter advarsel af dyrets ejer kan skyde eller på anden måde
aflive hunde, katte og tamkaniner, der strejfer på vedkom-
mendes grund. Det foreslås samtidig, at ejeren af et omstrej-
fende husdyr, der er til væsentlig gene, kan straffes med bø-
de. Reglerne om omstrejfende hunde overføres til hundelo-
ven.
Ændring af lov om hunde (Nov II)
Der er igangsat en evaluering af den seneste ændring af hun-
deloven, der især omfatter lovens forbudsordning og bestem-
melsen om aflivning ved skambid. Der overføres visse be-
16 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
stemmelser om omstrejfende hunde fra mark- og vejfredslo-
ven. Forslaget indeholder endvidere visse anbefalinger fra
betænkning nr. 1524 fra 2011 om revision af hundeloven fra
Udvalget om hunde.
Ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Feb I)
Loven indeholder en revisionsklausul, hvorefter der senest i
folketingsåret 2013/14 skal fremsættes forslag om revision af
loven. Revisionen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt for-
buddet mod hold af ræve til træning af hunde til gravjagt
skal opretholdes. Det foreslås bl.a. på baggrund af en udtalel-
se fra Det Dyreetiske Råd, at forbuddet mod hold af ræve til
træning af hunde til gravjagt opretholdes.
MINISTEREN FOR LIGESTILLING OG KIRKE
Ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
(Nov II)
Det foreslås, at et menighedsråd med biskoppens tilladelse
kan stille en kirke til rådighed til brug for ikke kirkelige for-
mål. Det foreslås endvidere, at der nedsættes et sagkyndigt
udvalg, som i forbindelse med påtænkte nedlæggelser af kir-
kegårde skal vurderes disses kulturhistoriske værdi. Forsla-
get indebærer også, at en kirkegård, der må anses for umiste-
lig, ikke kan nedlægges. Disse dele af forslaget fremsættes på
grundlag af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe om lukning
af kirker. Forslaget indebærer også, at der kan ske en afregi-
strering af gravminder på folkekirkens kirkegårde, og at ud-
vælgelseskriterierne for en
registrering anvendes under hensyntagen til øvrige eksiste-
rende registrerede gravminder i provstiet og ikke blot på den
enkelte kirkegård mv. Denne del af forslaget fremsættes på
grundlag af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe vedrørende
serviceeftersyn af gravminderegistreringsordningen.
Ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stifts-
båndsløsning og forskellige andre love (Dec II)
Forslaget indfører en begrænsning af nyudnævnte biskop-
pers maksimale embedsperiode til 10 år. Den pligtige af-
gangsalder for biskopper på 70 år bevares.
Ministeren for ligestilling og kirke vil give Folketinget rede-
gørelse om:
– Redegørelse og Perspektiv og handlingsplan for Ligestil-
ling (Feb II)
MINISTEREN FOR NORDISK SAMARBEJDE
Ministeren for nordisk samarbejde vil give Folketinget rede-
gørelse om:
– Redegørelse om det nordiske samarbejde 2012-2013
(Okt II)
MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatnings-
adgang inden for sundhedsvæsenet (Gennemførelse af dele
af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse
med grænseoverskridende sundhedsydelser mv.) (Okt I)
Lovforslaget implementerer direktiv 2011/24/EU om patien-
trettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sund-
hedsydelser. Direktivet vedrører, hvilke sundhedsydelser en
borger kan benytte i andre EU-lande med offentlig finansie-
ring fra bopælslandet, og hvilke betingelser der knytter sig
hertil.
Ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse behand-
ling, diagnostik og forskning mv., vævsloven, børneloven og
lov om børns forsørgelse (Assisteret reproduktion som termi-
nologi, dispensationsmulighed vedr. opbevaringstid for æg,
samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvar-
lige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bi-
virkninger i form af genetisk sygdom mv.) (Okt I)
Lovforslaget vedrører en ændring af lovens terminologi fra
»kunstig befrugtning« til »assisteret reproduktion«, dispensa-
tionsmulighed i forbindelse med forlængelse af frysetid for
nedfrosne æg samt justering af samtykkereglerne bl.a. som
konsekvens af ændringerne af børneloven om medmoder-
skab mv., jf. L 207 2012/13. Det foreslås endvidere at udvide
vævslovens krav om indberetning af genetisk sygdom hos et
barn født ved hjælp af sæd
eller æg fra donor (»alvorlig bivirkning«) og hos en donor af
sæd eller æg (»alvorlig uønsket hændelse«) til at omfatte
sundhedspersoner, der har barnet eller den voksne i patient-
behandling.
Ændring af sundhedsloven (Opfølgning på evaluering af
kommunalreformen vedrørende styrkelse af sundhedsaftaler
og regionsråds muligheder for at samarbejde med offentlige
myndigheder og private virksomheder) (Okt II)
Lovforslaget vedrører – som opfølgning på evalueringen af
kommunalreformen fra 2013 og egeringens sundhedspoliti-
ske udspil fra maj 2013 – en styrkelse af sundhedsaftalerne
mellem regionerne og kommunerne, herunder at der fremad-
rettet skal være fem sundhedsaftaler (én i hver region) samt,
at der skal fastsættes nye obligatoriske indsatsområder for
sundhedsaftalerne. Forslaget indebærer desuden, at regio-
ners deltagelse i selskaber mv. ikke længere kræver forudgå-
ende ministergodkendelse.
Ændring af sundhedsloven (Udrednings- og behandlingsret i
psykiatrien) (Nov II)
Lovforslaget indebærer, at der indføres den samme udred-
nings- og behandlingsret for patienter med psykisk sygdom,
som for patienter med fysisk sygdom. Forslaget indfaser ud-
rednings- og behandlingsretten over to år henholdsvis fra 1.
september 2014 og 1. september 2015. Forslaget følger op på
regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra ok-
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 17
tober 2011 og aftalerne om regionernes økonomi for 2013 og
2014.
Ændring af lov om lægemidler, lov om medicinsk udstyr
samt lov om apotekervirksomhed (Nov II)
Lovforslaget gennemfører anbefalinger fra en arbejdsgruppe
om regulering af samarbejdet mellem sundhedspersoner og
lægemiddel- og medicoindustrien. Lovforslaget gennemfører
også EU-direktiver om bekæmpelse af forfalskede lægemid-
ler i den legale forsyningskæde (2011/62/EU) (transitkon-
trol) og om lægemiddelovervågning (2012/26/EU). Forslaget
præciserer endvidere reglerne om markedsføringstilladelser.
Endelig indeholder forslaget en række mindre ændringer til
lov om apotekervirksomhed.
Ændring af sundhedsloven (Forbedret tilslutning til børne-
vaccinationsprogrammet mv.) (Dec I)
Lovforslaget indebærer, at Statens Serum Institut kan anven-
de oplysningerne i Det Danske Vaccinationsregister som
grundlag for at sende påmindelser til forældre, der ikke i tide
lader deres børn vaccinere. Formålet med forslaget er at øge
tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram og
vaccinationsprogrammer tiltænkt børn i særlige risikogrup-
per. Forældre, der ikke ønsker at modtage en påmindelse om
manglende vaccination, vil kunne give Statens Serum Institut
meddelelse herom.
Ændring af lov sundhedsloven, lov om patientforsikring, lov
om erstatning for lægemiddelskader, lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisa-
tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
(Modernisering af reglerne om patienters retsstilling og of-
fentliggørelse af Sundhedsstyrelsens rapporter som led i til-
syn med kosmetiske behandlingssteder og private sygehuse,
klinikker mv.mv.) (Jan II)
Lovforslaget vedrører en modernisering og opdatering af en
række regler i sundhedsloven om patienters retsstilling. For-
slaget indebærer også, at Lægemiddelskadeankenævnet ned-
lægges som selvstændigt nævn, og at ankesagerne overføres
til Patientskadeankenævnet. Forslaget vedrører endvidere
forældelsesreglerne i patientforsikringslovgivningen samt
indberetningspligten ved gentagne erstatningsudbetalinger i
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-
senet. Lovforslaget indebærer endelig, at Sundhedsstyrelsen
kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af resultatet
af styrelsens tilsyn med klinikker, hvor autoriserede, registre-
rede sundhedspersoner udfører kosmetisk behandling, samt
med private sygehuse, klinikker og praksisser.
Lov om solarier (Jan II)
Lovforslaget indebærer, at der fastsættes krav til solariers ud-
stråling og UV-type, beskyttelse af forbrugeren og om tilsyn
og kontrol med solcentre. Forslaget følger op på anbefalin-
gerne fra en tværministeriel arbejdsgruppe under Erhvervs-
og Vækstministeriet (Sikringsstyrelsen).
Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov
om rettens pleje (Feb II)
Der er som opfølgning på regeringsgrundlaget nedsat et psy-
kiatriudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan
behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges
og gennemføres bedst muligt, herunder i forhold til anven-
delse af tvang i psykiatrien. Udvalget forventes at fremlægge
sin rapport i begyndelsen af oktober. Forslaget vil følge op
udvalgets anbefalinger.
Ændring af lov om apoteksvirksomhed (Mar II)
Forslaget vedrører en modernisering af apotekssektoren, som
har til formål at sikre, at apotekerne drives med fokus på til-
gængelighed for borgerne, patientsikkerhed, lave priser og
rådgivning om medicin.
Ændring af sundhedsloven og lov om kunstig befrugtning
(Mar II)
Der er som opfølgning på regeringsgrundlaget »Et Danmark,
der står sammen« fra oktober 2011 nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe vedrørende juridisk kønsskifte. Arbejdsgrup-
pen forventes at fremlægge sin rapport ved årsskiftet. Der
kan på denne baggrund blive tale om at fremsætte lovforslag
på området.
MINISTEREN FOR UDVIKLINGSBISTAND
Ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde og
lov om støtte til danske investeringer i Østlandene (Undta-
gelse af dokumenter om Investeringsfonden for Udviklings-
landes (IFU’s) og Investeringsfonden for Østlandenes (IØ’s)
forretningsvirksomhed fra offentlighed i forvaltningen)
(Okt II)
Som følge af den nye offentlighedslov er der behov for at
gennemføre en ændring af lov om internationalt udviklings-
samarbejde og lov om støtte til danske investereringer i Øst-
landene, som præciserer, at den nuværende undtagelse af do-
kumenter om IFU’s og IØ’s forretningsvirksomhed fra lov
om offentlighed i forvaltningen fastholdes.
SKATTEMINISTEREN
Ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, ejen-
domsværdiskatteloven og forskellige andre love (Skattefri
omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende
i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og
nedslag for ejendomsværdiskatten mv.) (Okt I)
Forslaget skaber mulighed for, at selskaber hjemmehørende i
EØS-lande får samme muligheder for at deltage i skattefrie
omstruktureringer, som tilfældet er for selskaber hjemmehø-
rende i EU-lande. Denne del af forslaget følger op på en dom
fra EU-Domstolen. Forslaget indebærer også, at der bliver ad-
gang til skattefri sammenlægninger af skattepligtige vandfor-
18 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
syninger og skattefri vandforsyninger. Endelig foreslås det i
lyset af EU-reglerne at udvide ejendomsværdiskattelovens
regler om nedslag for pensionister til også at omfatte pensio-
nister, som har bopæl i udlandet.
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
kildeskatteloven (Effektivisering af inddrivelsen af forsy-
ningsvirksomheders krav og henstand med indregnet rest-
skat) (Okt II)
Forslaget skaber hjemmel til at kunne give skatteydere hen-
stand med indregnet restskat, hvis det vurderes, at indreg-
ningen ikke efterlader den enkelte skatteyder et tilstrækkeligt
rådighedsbeløb. Forslaget vedrører også regler, der effektivi-
serer inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav.
Ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af natur-
gas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,
lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter (Forsyningssikker-
hedsafgift på fossile brændsler og VE-brændsler, tilpasning
af afgiftsregler for VE-brændsler, mulighed for kraftvarme-
værker for at opgøre afgifter på timebasis) (Okt II)
Forslaget vedrører en forsyningssikkerhedsafgift, der udgør
den primære finansieringskilde for energiaftalen fra marts
2012, solcelleaftalen fra november 2012 og aftalen om hus-
standsmøller fra januar 2013. Forsyningssikkerhedsafgiften
pålægges al rumvarme fra såvel fossile brændsler som VE-
brændsler. Forslaget vedrører tillige en timebaseret afgiftsop-
gørelse for kraftvarmeværker, der tilvejebringer de afgifts-
mæssige forudsætninger for den fremme af brug af VE-
brændsler i kraftvarmeværker, der er aftalt i Energiaftale
2012.
Ændring af ligningsloven, momsloven og lov om anvendelse
af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndig-
hedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at kræn-
ke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foran-
staltninger, som skal træffes over for varer, der krænker så-
danne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Gennemførelse af EU-direktiv, supplerende regler om
administration af EU-forordning, præcisering af regler om
virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering
af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger
mv. og konsekvensændringer af forskellige love) (Okt II)
Forslaget vedrører gennemførelse af EU regler om udvidet
brug af ordningen for omvendt betalingspligt på forskellige
former for elektronik samt en tilretning af varemærkefor-
falskningsloven, der skal styrke og præcisere reglerne om
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Desuden
foreslås endvidere en præcisering af reglerne om virksomhe-
ders fradrag for udgifter til bestikkelse, således at virksomhe-
der, der er skattepligtige her i landet, under ingen omstæn-
digheder vil kunne fradrage udgifter til bestikkelse. Endelig
foreslås en justering af reglerne vedrørende subjektiv skatte-
pligt for visse erhvervsdrivende selskaber og foreninger mv.,
således at det kun er de såkaldte selskaber med begrænset
ansvar, der fremover omfattes af den fulde skattepligt efter
selskabsskatteloven.
Ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love (Op-
følgning på aftale mellem Danmark og Amerikas Forenede
Stater om øget efterrettelighed vedrørende international
beskatning) (Nov I)
Forslaget gennemfører aftalen fra november 2012 mellem
Danmark og USA om forbedring af efterrettelighed vedrø-
rende international beskatning af konti i udlandet. Forslaget
ophæver desuden nogle bagatelgrænser for ind- og udbeta-
ling.
Ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbe-
skatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidrags-
loven (Forrentning af negativ institutskat, etablering af en
godkendelsesordning for ikke-fradragsberettigede pensions-
indbetalinger og tilbagebetaling mv. af ikke-fradragsberetti-
gede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret mv.)
(Nov I)
Forslaget giver pensionsinstitutterne mulighed for i indtil 5
år at få forrentet den uudnyttede negative skat, der skyldes
omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrente-
produkter. Formålet med lovændringen er at understøtte
pensionsopsparernes mulighed for at foretage sådanne om-
tegninger. Der foreslås endvidere, at en pensionsopsparer
kan få en afgørelse fra SKAT om, at indbetalinger, herunder
til udenlandske pensionsinstitutter, har været uden fradrags-
eller bortseelsesret. Det opnås hermed, at der på tidspunktet
for udbetalinger fra pensionsordningen ikke vil kunne opstå
tvivl om, at disse indbetalinger har været uden fradragsret
mv. og derfor ikke skal beskattes. Der foreslås endelig mulig-
hed for, at indbetalinger til ratepension og ophørende al-
derspension, der har været uden fradrags- eller bortseelses-
ret, enten kan udbetales til pensionsopspareren eller overfø-
res til en fradragsberettiget pensionsordning allerede i det år,
hvor indbetalingen er sket.
Lovgivning om ejendomsvurdering (Nov I)
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har kritiseret SKAT’s ejen-
domsvurderinger. Der fremsættes forslag til ændring af lov-
givningen som opfølgning herpå.
Ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og op-
krævning af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etable-
ring og benyttelse af en rørledning mv. til transport af råolie
og kondensat (Harmonisering af beskatningen af kulbrinte-
indvinding) (Nov II)
Forslaget er en udmøntning af aftalen om harmonisering af
beskatningen i Nordsøen af 17. september 2013 mellem rege-
ringen, DF og EL. Harmoniseringen indebærer, at de selska-
ber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatte-
loven, fra indkomståret 2014 vil blive beskattet efter de sam-
me regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilla-
delser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004
eller senere. For de berørte tilladelser betyder forslaget, at
kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 til 52 pct., at det særli-
ge kulbrintefradrag reduceres fra i alt 250 pct. til i alt 30 pct.,
samt at feltafgrænsningen og produktions-, dispensation- og
rørledningsafgiften ophæves. Herudover fastsættes over-
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 19
gangsregler for kulbrintefradraget og uudnyttede feltunder-
skud, som sikrer, at de nye beskatningsregler indtræder grad-
vist. Forslaget ændrer ikke på beskatningen af tilladelser til-
delt efter den 1. januar 2004 og eneretsbevillingen.
Ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børne-
tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring
af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetil-
skud i henhold til EU-retten) (Nov II)
Regeringen har på baggrund af en henvendelse fra Kommis-
sionen og efter en grundig vurdering af sagen meddelt Kom-
missionen, at det ikke er muligt at opretholde kravet om en
vis beskæftigelses- eller bopælsperiode i Danmark (optje-
ningsprincippet) over for EU/EØS-borgere. På denne bag-
grund foreslås det at ændre børne- og ungeydelsesloven og
børnetilskudsloven for så vidt angår optjeningsprincippet.
Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selska-
bers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-
land) (Nov II)
Forslaget indebærer en justering af reglerne om beskatning
ved et selskabs overførsel af aktiver og passiver til et andet
EU/EØS-land. Forslaget følger op på en afgørelse fra EU-
Domstolen.
Ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love (Ud-
videt tredjepartsindberetning af finansielle produkter) (Jan II)
Forslaget vedrører en række udvidelser af indberetningsplig-
terne vedrørende finansielle produkter med henblik på at sik-
re større efterrettelighed på området. Forslaget udmønter ele-
menter i aftalen om en skattereform fra 2012.
Ændring af skattekontrolloven (Engangsregistrering af un-
derskud) (Jan II)
Der blev i juni 2012 indført regler om underskudsbegræns-
ning for selskaber. Det blev i forbindelse med lovændringen
besluttet at oprette et underskudsregister for selskaber. For-
slaget udmønter et krav om obligatorisk registrering af eksi-
sterende fremførselsberettigede underskud, der er en forud-
sætning for oprettelsen og driften af underskudsregistret.
Ændring af lov om afgift af elektricitet (Afgiftsnedsættelse
for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne og æn-
drede registreringsbestemmelser som følge af øget konkur-
rence på elmarkedet) (Feb II)
Lovforslaget skal skabe hjemmel til, at større erhvervsmæssi-
ge skibe kan forbruge elektricitet direkte fra land, som alene
er pålagt EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh. Afgiftsre-
duktionen tilsigter at fremme betingelserne for øget brug af
elektricitet fra land, som indebærer en række miljø- og sund-
hedsmæssige fordele. Lovforslaget vedrører tillige en tilpas-
ning af registreringsbestemmelserne i elafgiftsloven til den
fremtidige ændrede struktur på elmarkedet.
Ændring af lov om afgifter af spil, lov om spil og opkræv-
ningsloven (Ændring af afregningsperioden, ensartet bereg-
ningsmetode for varegevinster og kontante gevinster m.v)
(Mar I)
Der er tale om justeringer af den nye spillelovgivning, der
trådte i kraft den 1. januar 2012, bl.a. på baggrund af indhø-
stede erfaringer med loven og henvendelser fra Spillemyn-
digheden.
Ændring af momsloven (Gennemførelse af One-Stop-Shop-
ordning og nye beskatningsregler) (Mar I)
Forslaget ændrer stedet for, hvor momsen skal betales af salg
til private af teleydelser, elektroniske ydelser og radio- og tv-
spredningsydelser fra stedet, hvor leverandøren er etableret,
til stedet hvor kunden er hjemmehørende. Samtidig indføres
der en One-Stop- Shop-ordning til momsangivelse og beta-
ling. Forslaget gennemfører nuværende og kommende EU-
regler på området.
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN
Ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Mulighed for oprethol-
delse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alde-
ren 18-22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre
supervision og efteruddannelse til plejefamilier) (Okt I)
Lovforslaget giver især hjemmel for kommunalbestyrelsen til
at give unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne
mulighed for opretholdelse af deres anbringelse i plejefamilie
indtil deres 23. år. Formålet med forslaget er at imødekomme
den unges behov for støtte i overgangen til voksenlivet samt
skabe fleksibilitet i regelsættet for unge med funktionsned-
sættelse.
Ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov
for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for
ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns rets-
stilling mv.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at forbedre retsstillingen før
børn født uden for ægteskab i Grønland bl.a. ved at give et
barn, der er født uden for ægteskab, inden børneloven for
Grønland trådte i kraft i 1963 – et såkaldt »juridisk faderløst
barn« – mulighed for at rejse sag om, hvem der er dets far. Fa-
derskab til de omhandlede børn skal have samme retsvirk-
ninger som faderskab fastslået efter børneloven for Grøn-
land, herunder at barnet får arveret efter sin far og hans
slægt. Forslaget fremsættes efter ønske fra Grønlands Selv-
styre.
Ændring af lov om social service (Rådgivning og handlepla-
ner til voksne udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter)
(Okt I)
Formålet med forslaget er at yde hjælp til personer over 18 år,
der har været udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter, i
20 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
form af en koordineret indsats, der både kan hjælpe den på-
gældende til umiddelbar sikkerhed og sikre en fremadrettet
rehabiliteringsindsats. Lovforslaget følger op på et element i
den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra juli
2012. Forslaget følger også op på aftalerne om satspuljen for
2012.
Ændring af lov om social service (Ændring af revisionsbe-
stemmelse om brug af personlige alarm- eller pejlesystemer)
(Okt II)
Forslaget vedrører en forlængelse af lovens revisionsbestem-
melse.
Ændring af repatrieringsloven (Revision af ordning med for-
højet etableringshjælp og supplerende reintegrationsbistand
mv.) (Nov I)
Lovforslaget indebærer, at den midlertidige ordning med for-
højet hjælp til repatriering og supplerende reintegrationsbi-
stand, der blev gennemført i 2010, bliver permanentgjort.
Lovforslaget indeholder herudover visse andre justeringer.
Forslaget fremsættes på baggrund af en revisionsbestemmel-
se.
Ændring integrationsloven (Styrkelse af Rådet for Etniske
Minoriteter) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at styrke Rådet for Etniske Mi-
noriteter ved justeringer af udpegningsprocedurer mv.
Ændring af myndighedsloven for Grønland og retsplejeloven
for Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for
Grønland af forældreansvarsloven og lov om internationale
børnebortførelser mv) (Dec II)
Grønlands Selvstyre har anmodet om en generel ajourføring
af den familieretlige lovgivning for Grønland. Formålet med
lovforslaget er at sætte de retlige rammer for ikraftsættelse af
forældreansvarsloven, børnebortførelsesloven mv. og de der-
til knyttede konventioner for Grønland.
Ændring af lov om social pension m.fl. love (Tilpasning af
den sociale ydelseslovgivning til eIndkomst, regelforenkling
mv.) (Feb I)
Lovforslaget er led i udmøntning af en tværministeriel analy-
se under Finansministeriet med henblik på en øget anvendel-
se af eIndkomst-registret. Lovforslaget udvider og systemati-
serer anvendelsen af registrerede indkomstoplysninger i for-
bindelse med sociale ydelser. Formålet er at effektivisere og
modernisere administrationen på området samt reducere
snyd og fejludbetalinger. Forslaget følger op på den fælles of-
fentlige digitaliseringsstrategi 2011-15 fra august 2011.
Lovgivning om regelforenklinger og effektiviseringer (Feb II)
Forslaget vedrører yderligere regelforenklinger og effektivi-
seringer som opfølgning på regeringens aftale med EL og LA
om en ny struktur for statsforvaltningerne indgået i forbin-
delse med finanslovforhandlingerne for 2013.
Ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Ju-
stering af reglerne om borgerstyret personlig assistance)
(Feb II)
Det foreslås, at der foretages en række justeringer i reglerne
om kontant tilskud til ansættelse af hjælper (servicelovens
§ 95) og om borgerstyret personlig assistance (servicelovens
§ 96). Formålet med ændringerne er især at lette borgernes og
kommunernes administration af reglerne samt styrke kom-
munernes styringsmuligheder på området.
Ændring af lov om social service (Opfølgning på evaluerin-
gen af kommunalreformen) (Feb II)
Forslaget indebærer oprettelse af en national koordinations-
struktur vedrørende tilbud til de mest specialiserede mål-
grupper, en revision af lovens takster for tilbud og ydelser,
regler om begrænsninger i kommunernes overtagelse af regi-
onale tilbud, samt at VISO overtager ansvaret for specialråd-
givningsydelser. Forslaget følger op på evalueringen af kom-
munalreformen fra 2013.
Ændring af lov om adoption, lov om ægteskabsindgåelse og
opløsning, forældreansvarsloven og forskellige andre love
(Styrkelse af barnets familieretlige stilling samt regelforenk-
linger mv. på det familieretlige område) (Feb II)
Forslaget har til formål at bringe lovgivningen i overensstem-
melse med familiemønstrene i dagens Danmark, at forenkle
og tydeliggøre reglerne på området samt at styrke borgernes
retssikkerhed. Lovforlaget vedrører bl.a. reglerne om be-
handlingen af sager om adoption uden samtykke (tvangs-
adoption), mulighed for at ugifte sammenlevende kan adop-
tere samt en udvidelse af adgangen til umiddelbar skilsmisse
ved vold og seksuelle overgreb.
Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder (Feb II)
Der blev som opfølgning på aftalerne om finansloven for
2013 nedsat et udvalg, som fik til opgave at undersøge mulig-
hederne for at skabe bedre rammer for socialøkonomiske
virksomheder bl.a. ved at udarbejde et konkret forslag til en
særlig selskabsform for sådanne virksomheder. Udvalget har
afgivet sin rapport i september 2013. Der vil på denne bag-
grund blive fremsat lovforslag på området.
Ændring af lov om social service (Ældrepolitisk udspil)
(Feb II)
Lovforslaget vil udmønte en række af elementerne i regerin-
gens kommende oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskom-
missionens anbefalinger om fremtidens hjemmehjælp.
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 21
STATSMINISTEREN
Statsministeren vil give Folketinget redegørelse om:
– Redegørelse om rigsfælleskabet (Apr I)
TRANSPORTMINISTEREN
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
(Okt I)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at
udbygge den 13 km lange strækning af hovedlandevej 40,
Fynske Motorvej (E20) fra Motorvejskryds Odense til ca. 2
km øst for tilknytningsanlæg Odense Vest ved Blommenslyst
fra 4 til 6 spor. Forslaget følger op på trafikaftalen om »En ny
Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.« fra marts 2013.
Lov om anlæg af Holstebromotorvejen (Okt I)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at
anlægge en motorvej fra Herning til Holstebro samt en vejfor-
bindelse til Gødstrup. Forslaget følger op på trafikaftalen om
»Linjeføring for Holstebromotorvejen« fra april 2013 samt af-
taler om »Vækstplan DK« fra april 2013.
Ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Okt II)
Regeringen har nedsat et udvalg om cabotagekørsel, der har
afgivet en rapport i maj 2013. Lovforslaget vedrører den lov-
givningsmæssige opfølgning på dette udvalgsarbejde. For-
slaget vedrører en differentiering og anbefaling af forhøjelse
af bødeniveauer med tre kategorier af bøder afhængig af,
hvor alvorlig overtrædelsen er.
Ændring af postloven (Nov I)
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til administra-
tivt at fastsætte vilkår for opfyldelse af befordringspligten,
således at der bliver adgang til at reducere antallet af omde-
lingsdage pr. uge, ændre kvalitetskrav til B-breve samt ændre
kravene til det landsdækkende net af postbetjeningssteder
samt fastslå principper for postbetjening af øsamfund. Forsla-
get følger op på den politiske aftale af 26. juni 2013 herom.
Lov om letbane i Ring 3 (Nov I)
Lovforslaget er en kombineret projekterings- og selskabslov.
Anlægsloven afventer, at der bliver udarbejdet en VVM-rede-
gørelse - lovforslag herom planlægges fremsat om 2 år, som et
ændringsforslag til nærværende lovforslag. Forslaget giver
hjemmel til at stifte et interessentselskab (Ring 3 Letbane I/S)
bestående af Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11
kommuner i Hovedstadsområdet. Selskabet skal anlægge en
27 km lang letbane på Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i
syd med 27 stationer. Lovforslaget vil endvidere indeholde
bestemmelser om interessentselskabet, herunder ejerfordelin-
gen, bestyrelse, beslutning om tiltrædelse af de indkomne
bud, statens udtræden af selskabet efter anlægget er færdigt
og selskabets bestyrelse efter statens udtræden mv. Forslaget
skal ses i forlængelse af en samarbejdsaftale mellem staten,
Region Hovedstaden og de berørte kommuner og udarbejde-
de rapporter senest »Udredning om Letbane på Ring 3« fra
marts 2013.
Ændring af lov om jernbane København-Ringsted (Jan I)
Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til, at der kan etableres
en niveaufri udfletning ved Ringsted Station samt mindre ju-
steringer på de tilstødende strækninger som led i realiserin-
gen af Timemodellen. Med en niveaufri udfletning bliver det
muligt at køre 200 km/t igennem stationen mellem Den nye
bane og Vestbanen til Odense.
Lov om projektering af en moderne jernbane (Jan II)
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at undersø-
ge og projektere de nødvendige anlæg til realisering af hurti-
gere rejsetider på strækningen Ringsted – Hobro, herunder
anlæg af en ny bane over Vestfyn, en bro over Vejle Fjord, en
ny bane Hovedgård – Aarhus og hastighedsopgraderinger på
de bestående banestrækninger. Projekterne er et led i ud-
møntningen af Togfonden DK.
Ændring af lov om trafikselskaber (Feb II)
Lovforslaget forventes at indeholde justeringer af organise-
ringen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og finan-
sieringsmodellen øst for Storebælt mv. Som følge af buspas-
sagerrettighedsforordningen indeholder forslaget også reg-
ler om udpegning af et klageorgan og sanktioner i forhold til
overholdelse af forordningen. Endelig vil lovforslaget skabe
mulighed for, at trafikselskabet i region Nordjylland kan
overtage statens hidtidige trafikkøberansvar for lokaltrafik
mellem Hobro og Frederikshavn. Lovforslaget følger op på
regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra ok-
tober 2011.
Jernbanelov (Feb II)
Hovedformålet med loven er at skabe en klar, enkel og opera-
tionel jernbanelov, som indeholder de rammebetingelser, der
er nødvendige for at få flere passagerer og mere gods på
skinnebåren trafik.
Lov om anlæg af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund
(Feb II)
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge
en motortrafikvej syd om Frederikssund ført over Roskilde
Fjord på en højbro. Forslaget følger op på trafikaftalen om
»En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.« fra marts
2013.
22 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
UDENRIGSMINISTEREN
Ændring af lov om rettigheder og immuniteter for internatio-
nale organisationer (Palæstinas Mission i Danmark omfattes
af loven) (Nov II)
Forslaget indebærer en opgradering af Palæstinas Mission i
Danmark til ambassadelignende status.
Udenrigsministeren vil give Folketinget redegørelse om:
– Redegørelse om arktisk samarbejde (Okt II)
– Redegørelse om Østersørådet (Okt II)
– Redegørelse om Europarådets virksomhed og Danmarks
deltagelse heri (Okt II)
– Sikkerhedspolitisk redegørelse (Nov II)
– Redegørelse om OSCE (Mar II)
– Redegørelse om indsatsen mod terrorisme (Maj II)
UNDERVISNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Ind-
førelse af forvaltningsrevision) (Okt I)
Forslaget indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
underlægges kravet om god offentlig revisionsskik (forvalt-
ningsrevision).
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse mv. (Tilskud til særligt til-
rettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat
psykisk funktionsevne) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe hjemmel til at
godkende institutioner til supplerende tilskud til særligt til-
rettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat
psykisk funktionsevne.
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse mv., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasie-
skoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksa-
men (hfkurser) (Sociale klausuler om uddannelses- og prak-
tikaftaler mv.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at få tilvejebragt hjemmel til, at
de offentlige gymnasier, voksenuddannelsescentre, erhvervs-
skoler og private gymnasieskoler m.fl. på samme måde som
statslige myndigheder forpligtes til at bruge sociale klausuler
om uddannelses- og praktikaftaler. Der er tale om justeringer
af lovgivningen med henblik på en styrket indsats for at sikre
flere praktikpladser. Forslaget følger op på aftalerne om fi-
nansloven for 2013.
Ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler, musik-
loven og forskellige andre love (Indførelse af en længere og
mere varieret skoledag, ny tid til understøttende undervis-
ning, inddragelse af pædagoger i undervisningen, lempelse
af holddannelsesreglerne mv.) (Okt II)
Lovforslaget gennemfører store dele af trin 1 i aftalen af 13.
juni 2013 mellem regeringen, V, DF og KF om gennemførelse
af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, V og DF om et
fagligt løft af folkeskolen. Forslaget vedrører gennemførelsen
af en længere og mere varieret skoledag, bedre muligheder
for praksisnær undervisning samt mere motion og bevægel-
se. Der indføres endvidere en ny tid til understøttende under-
visning, der skal supplere og understøtte den fagopdelte un-
dervisning, samt tilbud om lektiehjælp inden for skoledagen,
som er frivillig for eleverne at deltage i. Der foreslås også en
række regelforenklinger, som giver kommunerne større fri-
hed samt initiativer til kompetenceløft af lærere, pædagoger
og skoleledere. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget
»Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011.
Ændring af folkeskoleloven (Ophævelse af krav til organise-
ring af faglig fordybelse og lektiehjælp) (Okt II)
Lovforslaget gennemfører trin 2 i aftalen af 13. juni 2013 mel-
lem regeringen, V, DF og KF om gennemførelse af aftalen af 7.
juni 2013 mellem regeringen, V og DF om et fagligt løft af fol-
keskolen. Med lovforslaget gøres lektiehjælp og faglig fordy-
belse til en del af den obligatoriske skoleuge på gennemsnit-
ligt 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35
timer i udskolingen. Undervisningsministeren bemyndiges
med forslaget til at sætte loven i kraft umiddelbart efter først-
kommende folketingsvalg. Forslaget følger op på regerings-
grundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011.
Ændring af lov om friskoler og private grundskoler mv. og
lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Elevråd og tilbud til børn
i alderen 0 - 2½ år) (Dec I)
Forslaget indebærer, at de frie grundskolers adgang til at op-
rette en privatinstitution og privat pasning udvides, så den
fremover også omfatter børn under 2½ år. Denne del af for-
slaget skal ses i sammenhæng med B 30 fra folketingsåret
2012/13. Forslaget vedrører tillige elevråd på frie grundsko-
ler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Ændring af folkeskoleloven og forskellige andre love (For-
enkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt
opfølgning på mål for mål for folkeskolen mv.) (Jan II)
Lovforslaget gennemfører de resterende dele, som kræver
lovændringer, af trin 1 i aftalen af 13. juni 2013 mellem rege-
ringen, V, DF og KF om gennemførelse af aftalen af 7. juni
2013 mellem regeringen, V og DF om et fagligt løft af folke-
skolen. Forslaget vedrører bl.a. forenkling af Fælles Mål, kva-
litetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for fol-
keskolen. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget »Et
Danmark, der står sammen« fra oktober 2011.
Lov om Råd for Ungdomsuddannelser (Feb II)
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del) 23
Forslaget indebærer, at der oprettes et uafhængigt Råd for
Ungdomsuddannelserne, der har til formål at følge, vurdere
og rådgive undervisningsministeren om emner af relevans
for de samlede ungdomsuddannelser. Rådet for de Gymna-
siale Uddannelser nedlægges.
Ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. samt forskellige
andre love (Feb II)
Lovforslaget indebærer dels en tidligere, bedre og mere mål-
rettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at
fortsætte på en ungdomsuddannelse, og dels en målretning
af vejledningsressourcerne med henblik på en prioriteret vi-
dereførelse af Ungepakke II.
Lov om overførsel af de regionale lands- og landsdelsdæk-
kende undervisningstilbud til kommunerne (Feb II)
Forslaget vedrører overførslen af de regionale lands- og
landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regi-
onsrådene i henhold til lov om folkeskolen og lov om special-
undervisning for voksne, til kommunerne. Forslaget følger
op på evalueringen af kommunalreformen fra 2013.
Lov om fleksuddannelsen (Feb II)
Forslaget indebærer, at der oprettes en ny fleksibel to-årig er-
hvervskompetencegivende ungdomsuddannelse Udbud vil
ske gennem institutionssamarbejder med henblik på fleksibel
anvendelse af forskellige institutionstypers uddannelsestil-
bud mv. Uddannelsen vil kunne tilrettelægges for unge un-
der 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en
anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Forslaget
følger op på regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sam-
men« fra oktober 2011.
Lov om erhvervsuddannelser (Feb II)
Forslaget indebærer en grundlæggende ny erhvervsuddan-
nelseslov med væsentlige strukturelle og indholdsmæssige
ændringer af erhvervsuddannelsessystemet, der kan bidrage
til, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter
grundskolen, og at flere elever gennemfører en erhvervsud-
dannelse. Forslaget vil også indeholde en række forenklinger
på området. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget »Et
Danmark, der står sammen« fra oktober 2011.
Undervisningsministeren vil give Folketinget redegørelse
om:
– Redegørelse om de obligatoriske nationale test i udvalgte
fag på bestemte klassetrin (Dec I)
ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTEREN
Ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet (Erklæring om valgbarhed mv.) (Okt I)
Forslaget indebærer, at det fremover er medlemsstaterne
(frem for som hidtil kandidaten), der skal indhente en valg-
barhedserklæring hos hjemlandets myndigheder, når en
statsborger fra en af de øvrige medlemsstater i Den Europæi-
ske Union stiller op til valg til Europa-Parlamentet i en med-
lemsstat, hvor vedkommende ikke er statsborger. Forslaget
gennemfører EU-direktiv 2013/1/EU.
Ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven og
lov om afholdelse af kommunale og regionale valg (Suspensi-
on og afsættelse af en borgmester, frister for materiale til
kommunalbestyrelsesmøder mv.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at følge op på anbefalingerne
fra det lovforberedende udvalg til opfølgning på anbefalin-
gerne fra Farum-Kommissionen. Forslaget vedrører reglerne
for suspension og afsættelse af borgmesteren samt regler for
udsendelse mv. af sagsmateriale til kommunalbestyrelsen og
udvalg.
Ændring af regionsloven (Regioners nedsættelse af stående
udvalg uden forudgående godkendelse) (Okt I)
Lovforslaget skaber hjemmel til, at regioner kan nedsætte stå-
ende udvalg uden økonomi og indenrigsministerens godken-
delse. Forslaget er et led i regeringens opfølgning på evalue-
ringen af kommunalreformen »Bedre kvalitet og samarbejde«
fra juni 2013 og en udmøntning af den del af aftalen af 26.
juni 2013 om rammer for justering af kommunalreformen,
der vedrører mere frihed i det regionale styre, som regerin-
gen har indgået med EL og LA.
Ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske
medlemmer til Europa- Parlamentet og lov om kommunale
og regionale valg (Ændring af afstemningssted for vælgere
med handicap mv.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at vælgere
med handicap, nedsat førlighed eller lignende efter ansøg-
ning kan afgive deres stemme på et andet afstemningssted i
opstillingskredsen i bopælskommunen ved folketingsvalg
henholdsvis i kommunen ved folkeafstemninger, Europa-
Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg end det, de
er tilknyttet i henhold til valglisten. Ændringen af afstem-
ningssted skal være begrundet i vælgerens handicap, nedsat
førlighed eller lignende. Forslaget følger op på B 74 fra folke-
tingsåret 2012/13.
Ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af
nyt personnummer i særlige tilfælde samt ophævelse af mar-
keringer i CPR af forskerbeskyttelse) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at Økono-
mi- og Indenrigsministeriet i særlige tilfælde kan tildele nyt
personnummer til personer, der har været udsat for identi-
tetsmisbrug. Formålet er endvidere at ophæve markeringer i
CPR om forskerbeskyttelse.
24 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2013) (Skriftlig del)
Ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af dan-
ske medlemmer til Europa-Parlamentet (Digitalisering af
proceduren for indsamling af vælgererklæringer) (Jan I)
Lovforslaget vedrører en digitalisering af proceduren for ind-
samling af vælgererklæringer, som skal følge med en anmel-
delse af et nyt parti, som ønsker at deltage i folketingsvalg
henholdsvis Europa-Parlamentsvalg.
Ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommu-
ner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning
(Lovrevision) (Feb II)
Lovforslaget fremsættes i henhold til en revisionsbestemmel-
se. Det nærmere indhold af forslaget er under overvejelse.
Hermed slutter redegørelsen.