Opfølgning på spørgsmål stillet under teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
26. november 2018
J.nr. 2018 - 7267
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Svar på spørgsmål stillet under teknisk gennemgang af L 87
onsdag den 21. november 2018 i Beskæftigelsesministeriet
Kære udvalgsmedlemmer
Som opfølgning på den tekniske gennemgang af L 87 onsdag den 21. november
2018 i Beskæftigelsesministeriet vedlægger jeg her svar på jeres spørgsmål.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 9
Offentligt


NO TAT
21-11-2018
J.nr. 2018 - 7267
CAL
Mia Plougmann Mønsted
Hvad er en aldersopsparing?
Hvad er en aldersopsparing?
En aldersopsparing er en pension, der typisk udbetales som ét samlet engangsbe-
løb, når man går på pension. Dog er der sket ændringer i reglerne pr. 1. januar
2018, så man også kan vælge at få sin aldersopsparing udbetalt i rater eller livsva-
rigt.
Hvornår kan aldersopsparing udbetales?
Udbetaling af aldersopsparing kan tidligst ske i tidsrummet fra pensionsopspareren
når sin pensionsudbetalingsalder, som er 3 år før folkepensionsalderen og indtil 20
år efter, at opspareren har nået sin pensionsudbetalingsalder, dvs. 17 år efter folke-
pensionsalderen.
Hvor meget kan indsættes på aldersopsparing?
Der kan indsætte 5.100 kr. om året på en aldersopsparing. Det kan ske indtil 5 år
før folkepensionsalderen. Herefter hæves loftet, så der kan indsættes op til 46.000
kr. årligt. De 46.000 kr. reguleres årligt frem til 2023, hvor loftet er 51.000 kr.
Skattemæssige forhold
Der er ingen skattefradrag for indbetalinger på en aldersopsparing. Til gengæld er
udbetalingerne skattefri. Udbetalinger af aldersopsparing fører ikke til indkomstaf-
trapning af folkepensionen eller andre sociale ydelser.
Modregning i folkepension, sociale ydelser og efterløn?
Udbetalinger fra aldersopsparing medtages ikke i beregningen af, om der skal ske
modregning i folkepensionen eller andre sociale ydelser. Alderspensionens størrel-
se indgår, når man beregner fradrag i efterløn for pensioner.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 9
Offentligt


NO TAT
21-11-2018
J.nr. 2018 - 7267
CAL
Mia Plougmann Mønsted
Hvem administrerer arbejdsmarkedspensio-
ner og udbyder aldersopsparing?
Hvem administrerer min arbejdsmarkedspension?
Man kan finde ud af, hvem der administrerer ens arbejdsmarkedspension, hvis man
undersøger den overenskomst, der gælder for ens job.
Forsikring og Pension har oplyst, at der ikke findes et samlet overblik over, hvilke
pensionsselskaber, der udbyder aldersforsikring/aldersopsparing.
I det følgende kan man se, hvilke selskaber, der primært udbyder ordninger for
medlemmer af kollektive overenskomster og firmapensionsaftaler:
Pensionsselskaber, der primært tegner pensi-
onsordninger for medlemmer af kollektive
overenskomster:
Pensionsselskaber, der primært
tegner pensionsordninger for med-
arbejdere i virksomheder med fir-
mapensionsaftale:
 Arkitekternes Pensionskasse
 DIP - Danske civil- og akademiingeniørers Pensi-
onskasse
 Industriens Pension
 ISP - Pensionskassen for teknikum- og diplomin-
geniører
 JØP - Juristernes og Økonomernes Pensionskasse
 Lægernes Pension
 Lærernes Pension
 PenSam
 PensionDanmark
 Pensionskassen for farmakonomer
 Pensionskassen for jordbrugsakademikere og
dyrlæger
 Pensionskassen for magistre og psykologer
 PKA - Pensionskassen for Socialrådgivere, Soci-
alpædagoger og Kontorpersonale
 PKA - Pensionskassen for Sundhedsfaglige
 PKA - Pensionskassen for Sygeplejersker og
Lægesekretærer
 Pædagogernes Pension (PBU)
 Sampension
 Alm. Brand Liv og Pension
 AP Pension
 Danica Pension
 PFA Pension
 SEB Pension
 Skandia
 Topdanmark Liv
 Velliv
Kilde: Forsikring og Pension http://faktaompension.dk/om/om-fakta-om-pension#!/
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 9
Offentligt
2
Nedenfor er vist eksempler på konkrete aftaler, de enkelte selskaber har indgået
aftaler med som en del af en række overenskomster.
Eksempler på aftaler
 PFA: PFA administrerer pension, der er en del af overenskomsterne, som er
indgået af Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Teknisk Landsfor-
bund, Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og Dansk Sø-Restaurations
Forening.
 Industriens Pension: Industriens pension administrerer pension, der er en del af
overenskomsterne indgået af Co-industri eller et eller flere af de forbund, der er
med i Co-industri, dvs. 3F Fagligt Fælles Forbund, Dansk Metal, HK Privat,
Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Forbundet Træ-Industri-Byg, Blik-
og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet i Danmark.
 PensionDanmark: PensionDanmark administrerer pension, der er en del af
overenskomsterne for de ansatte inden for byggeri, transport, privat rengøring,
hotel- og restaurationsbranchen m.fl. Overenskomsterne er indgået mellem en
række fagforbund (herunder bl.a. 3F, Forbundet Træ-Industri-Byg, Dansk El-
forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Malerforbundet) og en række ar-
bejdsgiverforeninger (herunder bl.a. DI, Dansk Byggeri, Tekniq, Dansk Er-
hverv og GLS-A).
 SAMPENSION: SAMPENSION (Kommuners Pensionsforsikring) administre-
rer pension, der er en del af overenskomsterne indgået af Offentligt Ansattes
Organisationer, HK Kommunal, håndværkerorganisationerne (Dansk Metal,
Forbundet Træ-Industri-Byg, Blik- og Rørarbejderforbundet m.fl.), Bibliote-
karforbundet og HK Privat.
 PenSam: PenSam administrerer pensioner, der er en del af overenskomster
indgået af FOA – Fag og Arbejde.
Kilde: Borger.dk https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/pensionssystemet-i-
danmark/arbejdsmarkedspensioner


NO TAT
21-11-2018
J.nr. 2018 - 7267
CAL
Mia Plougmann Mønsted
Hvilke ydelser påvirkes af indbetaling til al-
dersopsparing?
Hvilke ydelser påvirkes af indbetaling til aldersopsparing?
Indbetaling til aldersopsparing påvirker indtægtsgrundlaget for beregning af føl-
gende sociale ydelser, der indgår i lovforslaget:
 Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn
og unge.
 Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.
 Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv social
politik.
 Folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
 Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
Hvad indebærer det?
Såfremt en pensionskunde indbetaler til en aldersopsparing, vil det kunne medføre
en reduceret ydelsesudbetaling for ovenstående ydelser.
Det gælder både for den pensionskunde, der modtager en af de nævnte ydelser,
men også pensionskundens ægtefælle eller samlever samt andre medlemmer af
husstanden. Der er forskelle i forhold til de enkelte ydelser, om ydelsen kan blive
påvirket af en ægtefælle, samlevers eller ægtefælles husstand. Fx påvirkes bolig-
støtte af hele husstandens indtægt, mens folkepension påvirkes af kundens egen
indtægt og en ægtefælle eller samlevers indtægt.
Eksempel
Knud er 50 år og arbejder som lagerarbejder. Knud overvejer at indbetale til en
aldersopsparing. Indbetalingerne til en alderspension skal der betales skat af, og
derfor indgår de i indtægtsgrundlaget for beregning af sociale ydelser.
Knuds kone Anne er studerende. Anne har søgt om og fået bevilget økonomisk
fripladstilskud til parret datters samt boligsikring. Knuds indtægt indgår i afgørel-
sen om, hvor meget Anne kan få i økonomisk fritilskud og boligsikring.
Knud bør derfor ved overvejelsen af, om han ønsker en aldersopsparing være råd-
givet om, at indbetalingerne til alderspensionen vil medføre, at han har en større
indtægt, end hvis han vælger at indbetale til en anden type pension, hvor indbeta-
lingen kan trækkes fra i skat. Knud skal desuden rådgives om, at denne større ind-
tægt kan betyde, at de ydelser, som Anne modtager og dermed husstandsindkom-
sten kan påvirkes og blive mindre, mens han indbetaler.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 9
Offentligt


NO TAT
21-11-2018
J.nr. 2018 - 7267
CAL
Mia Plougmann Mønsted
Målgruppen: hvor mange personer drejer det
sig om?
Målgruppen for udsøgningen er alle kunder, der som led i en obligatorisk arbejds-
markedspension er eller vil kunne blive omfattet af aldersopsparing. Det kan ikke
på forhånd opgøres, hvor stor en del af kunderne, der vil få brug for målrettet råd-
givning. Der kan dog gives en indikation med følgende eksempel:
Der var ca. 2,3 millioner danskere mellem 18 og 65, der indbetalte til arbejdsgiver-
administrerede pensionsordninger i 2017, jf. tabel 1.
Tabel 1
Personer med indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i 2017.
Ingen indb. Indbetalinger Alle
Alder primo året Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
18-29 år 463.801 51,1 444.334 48,9 908.135 100,0
30-39 år 189.962 28,2 484.007 71,8 673.969 100,0
40-49 år 186.873 23,9 594.839 76,1 781.712 100,0
50-59 år 195.360 25 586.343 75 781.703 100,0
60-64 år 159.184 46,8 180.672 53,2 339.856 100,0
I alt 1.195.180 34,3 2.290.195 65,7 3.485.375 100,0
Anm.: Opgørelse på baggrund af befolkningen primo året. Indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensi-
onsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Ekskl. ordninger uden skattefradrag i indbetalingsåret.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Ud af disse, er der ca. 180.000 personer, der har 5 år eller mindre til folkepension.
Et af F&Ps medlemsselskaber har oplyst, at ca. 10 pct. af deres kunder med 5 år
eller mindre til folkepension har en ægtefælle eller samlever, der modtager folke-
pension.
Hvis det antages, at oplysningerne fra det nævnte medlemsselskab er repræsentati-
ve, betyder det, at 10 pct. af de i alt 180.000 personer, har en ægtefælle eller sam-
lever på folkepension – dvs. i alt ca. 18.000 personer.
Det betyder, at lovforslaget vil medføre at ca. 18.000 personer - som følge af, at
kundens indkomst kan påvirke en ægtefælle eller samlevers folkepension - vil blive
udsøgt som en del af målgruppen i 2018. Til dette skøn kommer dog personer med
andre ydelser, herunder boligstøtte, der er afhængig af husstandens samlede ind-
komst, samt gruppen af personer på alle de ydelsesområder, der er omfattet af lov-
forslaget, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen. Det er dog ikke muligt at
skønne nærmere over størrelsen af denne personkreds.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 9
Offentligt


NO TAT
21-11-2018
J.nr. 2018 - 7267
CAL
Mia Plougmann Mønsted
Arbejdsmarkedspension – hvad er det, og
hvordan udbetales det?
Hvad er en arbejdsmarkedspension?
En arbejdsmarkedspension kendetegnes først og fremmest ved, at pensionen er
knyttet til dit ansættelsesforhold.
Arbejdsmarkedspensioner mindsker forskellen mellem din indtægt som erhvervs-
aktiv og som pensionist. For mange danskere vil arbejdsmarkedspensionen udgøre
en væsentlig del af indtægterne som pensionist.
Normalt betaler både du og din arbejdsgiver til pensionen via lønnen. Pensionen
udgør i de fleste tilfælde en fast procentdel af din løn. Hvis du er tjenestemand,
indbetaler du ikke til pensionen, men optjener ret til den.
Der findes tre slags arbejdsmarkedspensioner:
1. overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner, der er aftalt gennem en over-
enskomst
2. firmapensioner, der er aftalt mellem en arbejdsgiver og et pensionsselskab
3. tjenestemandspensioner for statslige tjenestemænd og for tjenestemænd ansat i
kommuner og regioner
Tjenestemandspensionerne uddybes ikke i det følgende, da bliver finansieret på
finansloven eller via kommunernes eller regionernes budgetter, og ikke kan om-
lægges til aldersopsparing.
1. Overenskomstbaserede ordninger
De overenskomstbaserede ordninger udgør hovedparten af arbejdsmarkedspensio-
nerne. En overenskomstbaseret ordning gælder for en gruppe af lønmodtagere, som
typisk har samme erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige tilhørsforhold, uan-
set hvilken virksomhed de er ansat i.
Det er lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne, der aftaler løn og pension i
overenskomster, der gælder for alle ansatte inden for området.
2. Firmapensioner
En firmapension omfatter medarbejderne på en bestemt virksomhed. Arbejdsgive-
ren kan derfor frit vælge, hvilket pensionsselskab, der skal administrere ordningen.
Ordningen er bundet af de aftaler, der er indgået mellem arbejdsgiveren og de an-
satte i virksomheden om, hvordan pensionsordningen skal sættes sammen, og hvad
den skal dække.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 9
Offentligt
2
En overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension er obligatorisk og solidarisk. Det
betyder, at alle, der er omfattet af ordningen, bliver optaget på lige vilkår. Firma-
pensioner er også obligatoriske og som regel solidariske.
Man har i kraft af sit arbejde både ret og pligt til at være omfattet af den ordning,
der gælder på ens overenskomstområde eller i den virksomhed, hvor man arbejder.
Man kan derfor ikke blive afvist fra at blive optaget i en ordning, ligesom man
heller ikke kan melde sig ud af ordningen.
Arbejdsmarkedspensioner er indrettet for at tilgodese en hel gruppe lønmodtageres
behov. Derfor bliver der taget udgangspunkt i gruppen som helhed og de mest ef-
terspurgte ønsker og behov for pensionsdækning, når aftalerne bliver forhandlet af
arbejdsmarkedets parter eller i den enkelte virksomhed. Man vurderer altså ikke
behovet hos den enkelte person.
Det betyder således, at man er tvunget til at have en arbejdsmarkedspension, når
man er ansat på en arbejdsplads, hvor indbetalinger på en arbejdsmarkedspension
er en del af lønpakken.
Udbetaling af arbejdsmarkedspensioner
Arbejdsmarkedspensioner, der er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, kan
være opbygget på mange forskellige måder. Man skelner typisk mellem fire for-
skellige typer, alt efter hvordan pengene bliver udbetalt:
Livrente
En livrente er normalt livsvarig. Men den kan også udbetales over mindst ti år og
kaldes da en ophørende livrente. En livrente kan oprettes, uanset hvor gammel du
er. Livrenten kan som hovedregel tidligst begynde at blive udbetalt fem år før din
folkepensionsalder. Udbetalingerne er skattepligtige.
Ratepension
Med en ratepension får du årlige udbetalinger i 10 til 25 år. Ratepensionen kan som
hovedregel tidligst begynde at blive udbetalt fem år før din folkepensionsalder og
senest 10 år efter din folkepensionsalder. Udbetalingerne er skattepligtige. Du kan
vælge at omlægge ratepensionen til en livsvarig livrente på et senere tidspunkt.
Kapitalpension
En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb og kan tidligst blive udbe-
talt fem år før din folkepensionsalder og senest 10 år efter din pensionsalder. Udbe-
talingerne er afgiftspligtige med 40 pct. Du kan vælge at omlægge din kapitalpen-
sion til en ratepension eller livrente. Det er ikke længere muligt at indbetale på en
kapitalpension med fradragsret.
Aldersforsikring/aldersopsparing
En aldersforsikring bliver udbetalt som et engangsbeløb og fungerer stort set på
samme måde som en kapitalpension. Forskellen ligger i, at du betaler skatten ved
indbetalingen og ikke ved udbetalingen, som er afgiftsfri. Ligesom kapitalpensio-
nen kan aldersforsikringen som hovedregel tidligst blive udbetalt fem år før din
3
folkepensionsalder og senest 10 år efter det tidligste tidspunkt. Ordningen kaldes
en ”aldersopsparing”, hvis den er oprettet i et pengeinstitut, og ”aldersforsikring”,
hvis den er oprettet i et pensionsselskab.
En arbejdsmarkedspensionsordning indeholder således flere typer pensioner, som
det er op til kunden at vælge imellem. Det er forud for det valg, at det er afgørende
for kunden at få den rette rådgivning om omlægning, herunder fx omlægningen til
aldersopsparing, som kan have betydning for eventuelle sociale ydelser. Det er den
problemstilling, som L 87 adresserer.


P
r
æ
s
e
n
t
a
t
i
o
Karsten er kunde i pensionsselskabet
PS. Karsten er gift med Karen, som er
på kontanthjælp.
Karstens pensionsselskab, PS, vil
gerne rådgive Karsten om omlægning
til aldersopsparing. PS sender derfor
Karstens cpr-nummer til UDK.
UDK modtager en liste med cpr-numre
fra kommunen. Ved at samkøre listen
fra kommunen med PS’s oplysninger,
finder UDK ud af, at der er én i
Karstens husstand, som modtager en
indkomstafhængig social ydelse.
UDK sender denne oplysning retur til
PS.
Det er nu PS’s opgave at kontakte
Karsten og rådgive ham, så han ikke
foretager en økonomisk disposition,
som vil have en negativ påvirkning på
hans husstand.
DATAUDVEKSLINGEN
1
Pensionsinstitutter sender
kundernes cpr-nr. til UDK
2
Kommunerne sender
borgernes cpr-nr. til UDK
(kun for borgere, der
modtager økonomisk
fripladstilskud og/eller
kontanthjælp)
4
UDK generer en advis med
be- eller afkræftende svar
på de cpr-nr., der er blevet
samkørt – advis sendes
retur til pensionsinstituttet,
der nu kan rådgive de
kunder, der har behov
3
Inde i UDK
registersamkøres
med UDK’s egne
oplysninger om
boligstøtte, FØP og
folkepension. På den
måde udsøges den
relevante målgruppe


Lars er pedel og er i kraft af sit job omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning. Lars er samlevende med Lone, der er folkepensionist.
I foråret 2018 er Lars blevet tilbudt at omlægge sin obligatoriske pension til en frivillig aldersopsparing, og det synes han lyder rigtig spændende.
Han takker derfor ja til omlægningen, og han tænker ikke nærmere over det.
Da L 87 træder i kraft i december 2018, bliver Lars’ pensionsselskab på baggrund af den nu mulige datasamkøring opmærksomme på, at Lars’
samlever, Lone, modtager folkepension. Lones folkepension vil som følge af Lars’ indbetalinger til aldersopsparing blive nedsat ved den årlige
regulering. Lone skal derfor betale penge tilbage
Lars’ pensionsselskab kontakter derfor Lars og rådgiver ham om denne konsekvens ved hans omlægning i foråret.
Lars og Lone vælger på den baggrund at lægge Lars’ pension tilbage, således at Lones folkepension ikke bliver påvirket negativt ved årets
udgang.
Connie er arkitekt og er 4 år fra folkepensionsalderen. I kraft af sit job er hun omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning. Connie går dog
ikke så meget op i pensioner, så hun har ikke hæftet sig ved, hvilken type pension hun indbetaler til hver måned. Connie er enlig.
Connies pensionsselskab har flere gange skrevet ud til alle deres kunder om fordelene ved at omlægge til aldersopsparing. Connie har dog ikke
sat sig ind i alle de regler og betydningen for hende.
Da L 87 træder i kraft i december 2018, samkøres Connies data i UDK. På baggrund af samkøring kan Connies pensionsselskab konstatere, at
hverken Connie eller nogen i hendes husstand vil blive påvirket negativt ved omlægning til aldersopsparing. Disse oplysninger har
pensionsselskabet ikke tidligere haft mulighed for at få. Pensionsselskabet har derfor ikke kunnet målrette rådgivningen specifikt til Connie.
Connies pensionsselskab kontakter hende på ny og oplyser, at det i hendes konkrete situation, hvor hun er under 5 år fra folkepensionsalderen,
vil være særligt fordelagtigt at omlægge til en alderspension, da hun så får mulighed for at øge størrelsen på sine indbetalinger.
Connie kan godt se ideen i en omlægning og vælger at sige ja tak.
P
r
æ
s
e
n
t
a
t
i
o
EKSEMPLER PÅ OMLÆGNING