L 62 - svar på spm. 4 om ministeren vil tage spørgsmålet om manglende adgang til internettet i visse områder af landet op i regeringen, så regeringen kollektivt kan adressere spørgsmålet om internetadgang, fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 4

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L62/spm/4/svar/1094064/1307199.pdf

Miljøministeriet•Børsgade 4 • 1215København K
Tlf.72 54 60 00 • Fax33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-08997
Den 2. december 2013
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 14. november2013 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 til L 62, forslag til lov omændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og
forskellige andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage
samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og
Miljøklagenævnet m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 4 (L 62)
Vil ministeren tage spørgsmålet om manglende adgang til internettet i visse
områder af landet op i regeringen, så regeringen kollektivt kan adressere
spørgsmålet om internetadgang?
Svar
Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget
digitalisering og vækst i hele Danmark. Regeringen er opmærksom på, at der er
regionale og lokale forskelle i den digitale infrastruktur, og at der fortsat er
områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den bredbåndshastighed,
de ønsker.
Opgaven med at tilvejebringe bedre bredbåndsforbindelser bør løftes i
samarbejde mellem telebranchen, staten, kommuner, regioner og forbrugere.
Jeg kan i øvrigt henvise til regeringens udspil om Bedre bredbånd og
mobildækning i hele Danmark fra marts 2013, som indeholder 22 konkrete
initiativer til forbedring af den digitale infrastruktur. Udspillet, som er ved at blive
gennemført, lægger op til, at det offentlige kan spille en aktiv rolle i områder, hvor
markedet ikke har kunnet levere den ønskede bredbåndshastighed. Det gælder
bl.a., når der stilles dækningskrav i forbindelse med frekvensauktioner eller ved
kommunale indkøb af bredbånd.
Ida Auken / Helle Pilsgaard
Miljøudvalget 2013-14
L 62 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt