Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
23. november 2018
J.nr. 2018 - 7362
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
lov@ft.dk
Oversendelse af ændringsforslag til L 87
Til Beskæftigelsesudvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til
ovennævnte lovforslag, som jeg skal anmode udvalget om at fremsætte på mine
vegne. Det drejer sig om håndteringen af Datatilsynets høringssvar, herunder hvor-
dan det konkret foreslås at imødegå overvejelserne om behandling af borgernes
persondata og minimering heraf.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 8
Offentligt


Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning
om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
– L 87
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af…):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og pensionsbeskatningsloven
Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
Til § 1
2) I det under nr. 1 foreslåede § 12 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »kan« til: »skal, jf. stk. 7,«.
[Konsekvensændring som følge af tilmelding til udsøgningsordningen gøres obligatorisk for
pensionsinstitutterne]
3) I det under nr. 1 foreslåede § 12 j, stk. 3, indsættes efter »stille« ordet: »nødvendige ikke-følsomme«.
[Præcisering af at Udbetaling Danmark og kommunerne kun må stille nødvendige ikke-følsomme
personoplysninger om ydelsesmodtagere til rådighed for udsøgningen]
4) I det under nr. 1 foreslåede § 12 j, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »videregiver« ordet: »ikke-følsomme«.
[Præcisering af at Udbetaling Danmark kun må videregive ikke-følsomme personoplysninger til
pensionsinstitutterne]
5) I det under nr. 1 foreslåede § 12 j, stk. 4, 2. pkt., ændres »kan« til: »må«.
[Præcisering]
6) I det under nr. 1 foreslåede § 12 j, stk. 5, ændres »kan« til: »må«.
[Præcisering]
7) I det under nr. 1 foreslåede § 12 j, stk. 7, affattedes således:
»Stk. 7. Pensionsinstitutter, der udbyder aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i
obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, jf. stk. 1, har pligt sig til at tilmelde sig udsøgningsordningen efter
stk. 1-5.«
[Tilmelding til udsøgningsordningen gøres obligatorisk for pensionsinstitutter]
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 8
Offentligt
8) I det under nr. 1 foreslåede § 12 j indsættes efter stk. 7, som nyt stykke:
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af udsøgningsordningen,
jf. stk. 1-7 samt regler om administration af aldersopsparing, der har betydning for de indkomstafhængige
ydelser, der indgår i udsøgningen, jf. stk. 2.
[Bemyndigelsesbestemmelse]
Ny paragraf
9) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret senest ved § 9 i
lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 22 C indsættes:
»§ 22 D. Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret aldersopsparing,
aldersforsikring eller supplerende engangssum, kan inden den 20. januar i det følgende kalenderår overføres
til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger hos samme
pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Den indbetaling på ratepensionen
eller pensionsordningen med løbende ydelser, der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for
indbetalingen til aldersopsparingen, aldersforsikringen eller den supplerende engangssum.
Stk. 2. Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller
pensionsordning med løbende udbetalinger, kan inden den 20. januar i det følgende kalenderår overføres til
en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum hos samme pensionsudbyder, uden at
dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Den indbetaling på aldersopsparing, aldersforsikring eller
supplerende engangssum, der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til
ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger.«
[Overførsel af indbetalinger til aldersopsparing til ratepension eller pensionsordning med løbende
udbetalinger og omvendt]
Til § 2
10) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Eksisterende modtagere af ydelser, der indgår i udsøgningen, jf. § 12 j, stk. 2, vil hurtigst muligt efter
lovens ikrafttræden blive orienteret i overensstemmelse med artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen.
«
Stk. 3. § 01 har virkning for overførsler, der sker i kalenderåret 2018 eller senere.«
[Overgangsbestemmelse om frist for oplysning af eksisterende ydelsesmodtagere og virkningstidspunkt for
muligheden for overførsel mellem forskellige pensionsordninger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovens titel foreslås ændret som følge af ændringsforslag nr. 9, hvorefter der foreslås en ændring af
pensionsbeskatningsloven.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det gøres obligatorisk for pensionsinstitutterne at være
tilmeldt udsøgningsordningen efter bestemmelsens stk.1-5. For nærmere herom henvises der til
bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 3
Det præciseres, at der med den foreslåede løsning alene vil blive databehandlet nødvendige ikke-følsomme
personoplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af formålet med ordningen.
Kommunerne og Udbetaling Danmarks pligt til at videregive og anvende oplysninger til
registersamkøringen, vil med forslaget alene omfatte nødvendige ikke-følsomme personoplysninger.
Nødvendige oplysninger er primært oplysninger om personnumre og om, hvilken social ydelse, den
pågældende person er tilkendt. Der vil ikke blive videregivet oplysninger om grundlaget for tildeling af
sociale ydelser. Forslaget vil også medføre, at det er i strid med bestemmelsen at videregive følsomme
personoplysninger.
Det skal bemærkes, at der også vil ske behandling af personnumre, der betragtes som fortrolige oplysninger.
Udbetaling Danmark og kommunerne vil med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, og
pensionsinstitutterne med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, kunne behandle oplysninger
om personnumre.
Til nr. 4
Det præciseres, at der med den foreslåede løsning alene vil blive databehandlet ikke-følsomme
personoplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af formålet med ordningen.
Der vil til det enkelte pensionsinstitut alene blive videregivet en be- eller afkræftelse på, hvorvidt en person,
der er kunde i den pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning om aldersopsparing.
Til nr. 5
Det præciseres, at Udbetaling Danmark ikke må videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om,
hvilke ydelser, der modtages og om hvem, der modtager dem. Der er således udelukkende tale om, at
pensionsinstitutterne må modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det
pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning. Med forslaget gøres det tydeligt, at det ikke er i
overensstemmelse med bestemmelsen, hvis der videregives andre typer af oplysninger.
Til nr. 6
Det præciseres, at pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark ikke må anvende oplysningerne fra
registersamkøringen til andre formål end dem, der er omhandlet i lovforslaget. Med forslaget gøres det
tydeligt, at det vil være i strid med bestemmelsen, hvis oplysningerne videreanvendes af pensionsinstitutterne
til andre formål, herunder til formål der efter databeskyttelsesforordningen betragtes som forenelige.
De oplysninger, som pensionsinstituttet efterfølgende modtager, f.eks. i den videre dialog med kunden på
baggrund af henvendelsen om målrettet rådgivning, er dog ikke omfattet stk. 5. Disse oplysninger som
efterfølgende afgives af kunden selv, kan pensionsinstituttet således anvende til at rådgive kunden om andre
produkter. Pensionsinstituttets behandling af personoplysninger skal dog ske inden for
databeskyttelsesforordningens rammer.
Til nr. 7
Det gøres obligatorisk for pensionsinstitutter, der som en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension eller
firmapensionsordning udbyder aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, at være
tilmeldt udsøgningsordningen efter bestemmelsens stk. 1-5.
Det vil ikke være muligt på frivillig basis at tilmelde sig udsøgningsordningen. Udsøgningsordningen er
således alene tilgængelig for pensionsinstitutter, der som en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension
(dvs. en overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension eller arbejdsgiveradministreret firmapensionsordning)
udbyder aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum. Det vil sige, at pensionsinstituttet
som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspension skal tilbyde aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende engangssum, jf.
pensionsbeskatningslovens § 29 A.
Det skal bemærkes, at pensionsinstitutterne i overensstemmelse med god skik skal yde en fyldestgørende
rådgivning af deres kunder. Finanstilsynet har således påpeget, at det i praksis forventes at blive særdeles
vanskeligt for pensionsinstitutterne at godtgøre, at de på anden vis kan sikre en fyldestgørende
rådgivningsindsats af deres kunder og dermed opfylde reglerne om god skik.
Da pensionskunder erfaringsmæssigt kun i meget begrænset omfang reagerer, når de modtager generelle
opfordringer fra pensionsinstitutterne til f.eks. at rette henvendelse med henblik på rådgivning, er det yderst
tvivlsomt, om der vil være nogen selskaber, der har tilstrækkelig god kontakt til deres kunder til at kunne
rådgive tilstrækkeligt uden dataudsøgningsmuligheden.
På baggrund af Finanstilsynets tilkendegivelser, er vurderingen, at det er overvejende sandsynligt, at
pensionsinstitutter, der som en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension eller firmapensionsordning
vælger at udbyde aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, i praksis vil være nødt til at
benytte sig af udsøgningsordningen med henblik på at kunne opfylde god skik-reglerne.
Det er således den samlede vurdering, at selskaberne ikke har reel adgang til alternative løsninger af den i
lovforslaget omhandlede rådgivningsopgave, og at det derfor vil være nødvendigt for pensionsinstitutterne at
anvende løsningen for at kunne yde rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
Ved at gøre det obligatorisk for pensionsinstitutterne at være tilmeldt udsøgningsordningen, sikres det, at det
afspejles i lovforslaget, at den foreslåede ordning er i overensstemmelse med det databeskyttelsesretlige
proportionalitetsprincip, og dermed inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra c, og artikel 6, stk. 3, sidste pkt. De øvrige elementer, der ligger til grund for
proportionalitetsafvejningen er nærmere beskrevet i lovforslaget, men opsummeres kort i det følgende.
Formålet med forslaget er, at understøtte de vigtige samfundsøkonomiske formål, der varetages i
pensionssystemet. For at kunne udbrede aldersopsparing og dermed understøtte en hensigtsmæssig
håndtering af samspilsproblemet i pensionssystemet, er det dog nødvendigt at pensionsinstitutterne kan
rådgive den relevante målgruppe om konsekvenserne af indbetaling til aldersopsparing.
Den relevante målgruppe og dermed kredsen af de personer, der indgår i databehandlingen er afgrænset ud
fra, hvilke personer, der vil kunne påvirkes af en kundes indbetaling til aldersopsparing – det vil sige kunden
selv eller andre personer, der modtager sociale ydelser, der kan blive reduceret som følge af kundens
indbetaling til en aldersopsparing.
Det skal understreges, at der kun vil ske udsøgning af samlevere, ægtefæller og husstandsmedlemmer, når
det er relevant i forhold til formålet; nemlig at rådgive kunder, hvor en indbetaling til aldersopsparing, kan
påvirke kundens egen eller andres indkomstafhængige sociale ydelse. Det er således ikke alle samlevere,
ægtefæller og husstandsmedlemmer, der vil indgå i databehandlingen, men kun de personer, der modtager en
social ydelse, der har en direkte kobling til kundens indtægt, som følge af de konkrete kriterier, der fremgår
af de enkelte ydelseslove om indtægtsregulering.
Som redegjort i lovbemærkningerne, kan der være en risiko for fejludsøgninger vedrørende økonomisk
fripladstilskud, hvor der i få tilfælde kan blive udsøgt oplysninger vedrørende logerende. Det bemærkes
hertil, at denne fejludsøgning kun gør sig gældende i forhold til økonomisk fripladstilskud, som udgør en
meget lille del af den samlede udsøgning. Ydermere vil problemstillingen kun være relevant i en kortere
periode, idet Udbetaling Danmark arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.
Det er indgået som et væsentligt element i vurderingen, at Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne
alene vil udveksle ikke-følsomme personoplysninger – og at den øvrige databehandling i øvrigt i Udbetaling
Danmark og pensionsinstitutterne vil bestå i databehandling af ikke-følsomme personoplysninger.
Det er ligeledes en betingelse, at der ikke vil blive videregivet oplysninger til pensionsinstitutterne om,
hvilken ydelse en person modtager. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinstitutterne vil modtage
et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i
målgruppen for rådgivning.
For at garantere en ekstra beskyttelse af de behandlede personoplysninger, fremgår det specifikt af
lovteksten, at pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark ikke må anvende oplysningerne fra
registersamkøringen til andre formål end dem, der er omhandlet i lovforslaget. Med forslaget begrænses
retten til at videreanvende oplysninger dermed, herunder til forenelige formål. Endvidere fremgår det
specifikt af lovbemærkningerne, at pensionsinstitutterne ikke må bruge oplysningerne til andre formål end
rådgivning om aldersopsparing. Såfremt et pensionsinstitut overtræder anden særlovgivning, vil det også
være en overtrædelse af reglerne om god skik. Det betyder bl.a., at såfremt et pensionsinstitut overtræder den
foreslåede § 12 j, herunder anvender oplysningerne til markedsføringsformål, vil det ligeledes være en
overtrædelse af god skik reglerne.
Det er blevet overvejet, om formålet med lovforslaget kan opnås på andre, i databeskyttelsessammenhæng
mindre indgribende måder, herunder, om pensionsinstitutterne ville kunne rådgive målgruppen om
aldersopsparing på anden vis. Det er på denne baggrund vurderingen, at en bred, ikke-målrettet rådgivning
fra pensionsinstitutterne ikke vil kunne understøtte intentionerne om at udbrede aldersopsparing med henblik
på håndtering af samspilsproblematikken. Den foreslåede løsning vil styrke pensionsinstitutternes mulighed
for at yde rådgivning til den relevante målgruppe, der er omfattet af forslaget til § 12 j, stk. 1, da de enkelte
personer i den udsøgte målgruppe vil kunne kontaktes på et oplyst grundlag.
Da manglende rådgivning kan medføre utilsigtede konsekvenser for kunden selv eller andre personer, hvis
ydelser påvirkes af kundens indkomst, og da forslaget skal være med til at understøtte de vigtige
samfundsøkonomiske formål, der varetages i pensionssystemet, vurderes forslaget at være proportionalt og
nødvendigt.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling, der lægges op til i lovforslaget, i overvejende
grad vil være i overensstemmelse med forordningens artikel 5, stk. 1, litra b, vedrørende
formålsbegrænsning. Ministeriet har imidlertid vurderet, at Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger
om eksisterende ydelsesmodtagere ikke altid vil kunne rummes inden for rammerne af artikel 5, stk. 1, litra b
– dette skyldes, at en person, der har afgivet oplysninger til brug for ansøgning om en social ydelse, ikke
nødvendigvis vil have en forventning om, at oplysningerne vil blive brugt til formål, der skal understøtte
rådgivning om en mere hensigtsmæssig pensionsopsparing.
Beskæftigelsesministeriet har derfor valgt at udforme ordningen inden for rammerne af den særlige
bestemmelse i databeskyttelsesforordningens artikel 23, der giver medlemsstaterne mulighed for ved
lovgivningsmæssige foranstaltninger at begrænse rækkevidden af de forpligtelser, der er omhandlet i bl.a.
artikel 5, herunder bestemmelsen om formålsbegrænsning. Enhver lovgivningsmæssig foranstaltning skal,
som minimum, hvor det er relevant, indeholde specifikke bestemmelser om en række nærmere oplistede
hensyn. Viderebehandlingen vil dermed ske under iagttagelse af de særlige garantier, der stilles op i
forordningens artikel 23, stk. 2.
Det skal understreges, at fravigelsen af kravet om formålsbestemthed alene vedrører eksisterende
ydelsesmodtagere, da alle nye ydelsesmodtagere vil blive oplyst om formålet med behandlingen i den
foreslåede ordning i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne, og dermed allerede ved indsamlingen
af oplysningerne til brug for ansøgning om en social ydelse vil få en forventning om, at oplysningerne også
vil blive brugt i den foreslåede løsning.
For så vidt angår de eksisterende ydelsesmodtagere, er der alene tale om en overgangsproblematik, der
skyldes, at eksisterende ydelsesmodtagere ikke forud for databehandlingen i december 2018 vil være
orienteret om, at de vil kunne indgå i den foreslåede udsøgning, og at ydelsesmodtagerne derfor ikke kan
siges at have haft en forventning om den foreslåede videreanvendelse, da de afgav oplysninger til brug for
ansøgning mv. om ydelsen. Kommunerne og Udbetaling Danmark vil dog hurtigst muligt efter lovens
ikrafttræden orientere eksisterende ydelsesmodtagere om den nye udsøgningsmulighed. Problematikken er
som nævnt ikke relevant for nye modtagere af ydelser, som i forbindelse med ansøgningen vil blive
orienteret om, at data vil kunne indgå i udsøgningen. For nærmere om oplysningspligten henvises der til
bemærkningerne til nr. 7.
De garantier der stilles med lovforslaget er følgende:
- Formålet med behandlingen er begrænset til at angå udsøgning af målgruppen for rådgivning om
aldersopsparing i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
- Pensionsinstitutterne vil alene modtage en be- eller afkræftelse på, om en kunde er i målgruppen for
den omhandlede rådgivning, men aldrig oplysninger om, hvilken ydelse kunden eller en person i
dennes husstand evt. modtager.
- Det er alene kommunerne og Udbetaling Danmark der udveksler oplysninger om alle de omhandlede
ydelsesmodtagere, og alene oplysninger om hvilken ydelse personen modtager, ikke om grundlaget
for tilkendelsen af ydelsen.
- Der vil således alene blive behandlet ikke-følsomme oplysninger i den foreslåede løsning.
- Udbetaling Danmark, kommunerne og pensionsinstitutterne håndterer i forvejen personoplysninger i
stort omfang og er dermed bekendt med, hvilke databeskyttelsesretlige krav, de skal leve op til.
- Videreanvendelse af personoplysninger fra samkøringen afskæres, således at de ikke må anvendes til
andre formål, herunder formål, som i øvrigt måtte være forenelige. Der er her tale om en
indskærpelse af de gældende databeskyttelsesretlige regler.
Det bemærkes i øvrigt, at Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne skal iagttage reglerne om sletning
efter artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er
muligt, at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de
pågældende personoplysninger behandles. Det er således op til den enkelte dataansvarlige at vurdere, hvor
længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud fra det formål, som oplysningerne oprindelig blev
indsamlet til.
Desuden vil Finanstilsynet have mulighed for at påtale eller udstede påbud om, at virksomhederne skal
undlade eller udføre en bestemt adfærd, såfremt virksomhederne overtræder reglerne om god skik. I tilfælde
af at et pensionsinstitut undlader at efterkomme et påbud udstedt i medfør af god skik reglerne, kan
pensionsinstituttet straffes med bøde, jf. § 41 i god skik bekendtgørelsen.
Endeligt vil Datatilsynet føre tilsyn med om pensionsinstitutterne, Udbetaling Danmark og kommunerne
overholder de databeskyttelsesretlige regler, herunder at dataudvekslingen sker inden for rammerne af den
foreslåede bestemmelse.
Det er således samlet set Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede ordning på baggrund af de
ovenfor beskrevne tiltag, lever op til de krav, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 2.
Til nr. 8
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af udsøgningsordningen samt
regler om administration af aldersopsparing, der har betydning for de indkomstafhængige ydelser, der indgår
i udsøgningen, jf. stk. 2.
Der forventes fastsat regler om, at pensionsinstitutterne som minimum én gang årligt skal gøre brug af
udsøgningsordningen. Derudover forventes der at blive fastsat regler om, at udsøgningen og rådgivning af
kunder i målgruppen fra og med år 2019 sker forud for, at kunden påbegynder aldersopsparing i
pensionsinstituttet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9, hvor det foreslås, at der gives mulighed
for, at pensionsinstitutterne kan foretage en skattemæssig flytning mellem aldersopsparing og
fradragsberettigede pensionsordninger. Dette kan f.eks. være relevant, hvis kunden oprindeligt er blevet
flyttet til en aldersopsparing, fordi kunden på overflytningstidspunktet ikke var en del af målgruppen for den
målrettede rådgivning.
Derudover kan der fastsættes andre regler om administration af aldersopspring, der har betydning for
indkomstafhængige ydelser. Der vil kunne fastsættes regler med krav til både pensionsinstitutterne,
Udbetaling Danmark og kommunerne.
Formålet med udsøgningsordningen er at sikre, at pensionskunderne eller ydelsesmodtagerne ikke påvirkes
økonomisk negativt i forbindelse med modtagelse af visse indkomstafhængige ydelser. De nærmere regler
fastset efter bemyndigelsesbestemmelsen skal understøtte dette formål.
Reglerne vil skulle være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og
skal i øvrigt ligge inden for lovforslagets rammer.
Til nr. 9
Lovforslaget muliggør, at det enkelte pensionsinstitut kan rette henvendelse til Udbetaling Danmark med
henblik på at få oplysning om, hvorvidt en kunde eller en person i kundens husstand modtager en offentlig
ydelse, jf. forslaget til § 12 j.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at oplysningen om sociale ydelser sætter pensionsinstituttet i
stand til at yde passende rådgivning af kunden, således at kunden kan vælge ikke at indbetale til en
aldersopsparing, hvis det kan påvirke udbetalingen af sociale ydelser.
Rådgivning skal forstås i bred forstand, idet pensionsinstitutterne som led i en passende rådgivning vil kunne
flytte sådanne indbetalinger på aldersopsparing til ratepension eller pensionsordning med løbende
udbetalinger, herunder livrente. Den omvendte situation vil også kunne forekomme, idet
pensionsinstitutterne vil kunne flytte indbetalinger på ratepension eller pensionsordning med løbende
udbetalinger til aldersopsparing, hvis oplysningen om, at man ikke modtager sociale ydelser, peger på, at det
er fordelagtigt for kunden at indbetale til aldersopsparing i stedet for ratepension eller livrente m.v.
Imidlertid er en sådan flytning som udgangspunkt ikke mulig, idet den efter pensionsbeskatningsloven vil
blive anset som en udbetaling fra aldersopsparingen, der vil kunne være afgiftspligtig med 20 pct.,
henholdsvis en udbetaling fra ratepensionen eller livrenten, der er afgiftspligtig med 60 pct. En flytning, der
ikke anses som en udbetaling, kan principielt kun komme på tale, hvis indbetalingen beror på en åbenlys fejl,
og i givet fald kun efter tilladelse fra skatteforvaltningen.
I den konkrete situation betyder det, at pensionsinstitutterne ikke vil kunne anvende oplysningen om sociale
ydelser i relation til indbetalinger til aldersopsparing, der er sket tidligere på året, fordi overførsel til en
ratepension eller livrente m.v. med virkning for dette år vil blive anset som en udbetaling fra
aldersopsparingen, der vil kunne være afgiftspligtig med 20 pct. Pensionsinstitutterne vil tilsvarende ikke
kunne anvende oplysningen om sociale ydelser i relation til indbetalinger til ratepension eller livrente m.v.,
der er sket tidligere på året, fordi overførsel til en aldersopsparing med virkning for dette år vil blive anset
som en udbetaling fra ratepensionen eller livrenten m.v., der vil være afgiftspligtig med 60 pct.
Afgiftspligten ved flytning af indbetalingen til aldersopsparing, henholdsvis ratepension eller livrente m.v.,
indebærer dermed, at en oplysning fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt der er personer i den pågældende
kundes husstand, der modtager indkomstafhængige offentlige ydelser, ikke altid kan bruges som forudsat i
lovforslaget.
På den baggrund foreslås det for det første, at beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en
arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum, inden den 20.
januar i det følgende kalenderår kan overføres til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller
pensionsordning med løbende udbetalinger hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en
afgiftspligtig udbetaling. Det bemærkes, at den 20. januar er pensionsinstitutternes indberetningsfrist for
pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne kalenderår.
Det foreslås i den forbindelse, at den indbetaling til ratepension eller en pensionsordning med løbende
udbetalinger, der sker som led i overførslen fra aldersopsparingen til ratepensionen eller pensionsordningen
med løbende udbetalinger, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til aldersopsparingen. Det betyder,
at den indbetaling til ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, der sker som led i
overførslen fra aldersopsparing, er bortseelsesberettiget på det tidspunkt, hvor der skete indbetaling til
aldersopsparingen - uanset om overførslen sker i perioden fra den 1. januar til den 20. januar i det
efterfølgende kalenderår.
Forslaget indebærer, at pensionskunden (i skattemæssig forstand) samlet set stilles som om, at
pensionsindbetalingen var foretaget direkte til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende
udbetalinger. Det betyder også, at i det omfang overførslen sker til en ratepension, vil det overførte beløb
indgå i opgørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension på 54.700 kr. (2018) er overskredet.
Det foreslås for det andet, at beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret
ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, inden den 20. januar i det følgende kalenderår
kan overføres til en arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende
engangssum hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling af
ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger.
Det foreslås i den forbindelse, at den indbetaling til aldersopsparingen, der sker som led i overførslen fra
ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger til aldersopsparingen, anses for sket på
tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger. Det
betyder, at den indbetaling til aldersopsparing, der sker som led i overførslen fra ratepension eller en
pensionsordning med løbende udbetalinger, medregnes til pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på
det tidspunkt, hvor der skete indbetaling til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger
- uanset om overførslen sker i perioden fra den 1. januar til den 20. januar i det efterfølgende kalenderår.
Forslaget indebærer, at pensionskunden samlet set stilles som om, at pensionsindbetalingen var foretaget
direkte til aldersopsparingen.
Til nr. 10
Det foreslås med § 2, stk. 2, at eksisterende modtagere af ydelser, der indgår i udsøgningen, jf. § 12 j, stk. 2,
hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden vil blive orienteret i overensstemmelse med artikel 13 og 14 i
databeskyttelsesforordningen.
Bestemmelsen er en fravigelse af databeskyttelsesforordningens tidsfrister for opfyldelse af
oplysningspligten for eksisterende ydelsesmodtagere. Eksisterende ydelsesmodtagere vil således blive
orienteret hurtigst muligt efter iværksættelse af samkøringen, men ikke inden for de tidsfrister, som
forordningen opstiller for opfyldelse af oplysningspligten.
Overgangsbestemmelsen er udarbejdet inden for rammerne af artikel 23, der giver medlemsstaterne
mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger at begrænse rækkevidden af de forpligtelser, der er
omhandlet i bl.a. artikel 13 og 14. Fravigelsen vil dermed ske under iagttagelse af de særlige garantier, der
stilles op i forordningens artikel 23, stk. 2.
Det skal understreges, at der alene vil ske en fravigelse af, hvornår orienteringen skal ske, men ikke en
generel fravigelse af oplysningspligten.
Fravigelsen er ikke relevant for nye ydelsesmodtagere, da de i forbindelse med ansøgningen vil blive
orienteret om, at deres data vil kunne indgå i udsøgningen af kunder.
Foruden de garantier, der fremgår af bemærkningerne til nr. 7, stilles der følgende garantier:
- Der er ikke tale om en fravigelse af oplysningspligten generelt, men alene fravigelse af hvornår
orienteringen senest skal finde sted
- Der er tale om en overgangsproblematik, som ikke vil få virkning for fremtiden, men alene i
forbindelse med opstart af den foreslåede udsøgningsordning, hvor der vil opstå en forsinkelse af
opfyldelse af oplysningspligten.
- De eksisterende ydelsesmodtagere vil blive orienteret hurtigst muligt
Alle berørte personer vil dermed blive orienteret om muligheden for, at deres oplysninger kan blive samkørt
efter forslaget til § 12 j. I forhold til eksisterende ydelsesmodtagere, vil opfyldelsen af oplysningspligten dog
blive forsinket. Pensionsinstitutterne vil ligeledes i overensstemmelse med forordningen skulle oplyse både
nye og eksisterende kunder om, at der vil kunne ske registersamkøring af deres oplysninger efter den
foreslåede § 12 j.
Det foreslås med § 2, stk. 3, at muligheden for overførsel af indbetalinger til aldersopsparing til ratepension
eller pensionsordning med løbende udbetalinger og omvendt, uden at det betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling, får virkning for overførsler, der sker i kalenderåret 2018 eller senere.