Politisk aftale af 4. juni 2013 mellem regeringen (S, RV og SF) og V, DF og KF om erhvervsakademistrukturen.

1
Den 4. juni 2013
AFTALETEKST
Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er enige om følgende
ændringer som opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen.
Partierne ønsker at lægge op til en revision af lovgivningen for
erhvervsakademierne med henblik på at sikre:
En stærk og selvstændig erhvervsakademisektor
En styrkelse af erhvervsakademiernes profil som praksisnære uddannelses- og
vidensinstitutioner
For at understøtte ovenstående målsætninger foreslås følgende initiativer og
ændringer i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og i lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser:
1. Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske og
merkantile professionsbacheloruddannelser
Erhvervsakademierne har siden deres etablering i 2009 arbejdet målrettet på at
opbygge faglige miljøer på de tekniske og merkantile uddannelsesområder. Med
henblik på at understøtte den fortsatte udvikling og konsolidering af de tekniske
og merkantile videregående uddannelsesmiljøer og samtidig undgå en ufrugtbar
konkurrence mellem mulige udbydere ønsker partierne at tilvejebringe en
tydeligere arbejdsdeling mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne
på det teknisk-merkantile fagområde. Det aftales derfor, at erhvervsakademierne
gives ret til selvstændigt at udbyde tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser og fortrinsret til udbud heraf.
Således afskaffes det nuværende krav om partnerskabsaftale med en
professionshøjskole som forudsætning for erhvervsakademiernes udbud og
udvikling af professionsbacheloruddannelser. Det vil som hidtil være en
forudsætning for godkendelse af nye uddannelsesudbud, at erhvervsakademiet kan
opfylde kvalitetskravene for udbud af teknisk-merkantile uddannelser på
bachelorniveau, jf. Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademier.
2. Nye krav til bestyrelsessammensætninger
Erhvervsakademiernes bestyrelsessammensætninger skal revideres og tilpasses
den fremtidige institutionsstruktur, så de understøtter udviklingen af en stærk
erhvervsakademisektor. Der fastsættes en øvre og nedre grænse for antallet af
bestyrelsesmedlemmer (9-13 medlemmer), og kravet om, at erhvervsakademierne
og professionshøjskolerne skal repræsenteres i hinandens bestyrelser, ophæves,
således at det fremover vil være et muligt valg frem for et krav. Medarbejdere og
studerende skal repræsenteres i bestyrelserne med hver to medlemmer.
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
L 63 Bilag 2
Offentligt
2
De nærmere regler for bestyrelsessammensætningen skal fremgå af
institutionernes vedtægter. Det skal således fastsættes i vedtægten for den enkelte
institution, hvilke organisationer/institutioner der er udpegningsberettigede til
bestyrelsen, herunder om og i hvilket omfang der skal være mulighed for
selvsupplering. De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt i
erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte
repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Medlemmerne skal have de fornødne
kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig
indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene
varetage akademiets interesser. De udefra kommende medlemmer skal have flertal
i bestyrelserne.
Fastlæggelsen af vedtægternes regler for sammensætning af de nye bestyrelser for
erhvervsakademierne overlades til et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for
den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræsentant for den siddende bestyrelse,
en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne parter, der
udpeges af ministeren efter indstilling fra formanden.
Bestyrelserne for professionshøjskolerne, der pt. består af 10-15 medlemmer, skal
også ændres, da der ikke længere skal være krav om, at erhvervsakademierne skal
være repræsenteret i bestyrelserne.
3. Uddannelsesudvalg skal styrke arbejdsmarkedstilknytningen
For at styrke en systematisk inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i
uddannelserne ønsker partierne, at sammensætningen af de nuværende
uddannelsesudvalg på erhvervsakademier og professionshøjskoler ændres. Dette
indebærer, at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav
om, at en række grupper skal være repræsenteret herunder en stor del inden for
uddannelsesverdenen. Alle uddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg,
og hver institution skal etablere minimum et uddannelsesudvalg for hvert
uddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et
uddannelsesudvalg for hver enkel grunduddannelse og tilknyttede efter- og
videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til det enkelte erhvervsakademi/den
enkelte professionshøjskole at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i
udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og
uddannelsesområder.
Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at
uddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det
pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for
samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og
eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og
prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om fx
innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes
rådgive i forhold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at
erhvervsakademierne og professionshøjskolerne også fremadrettet varetager
regionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til
regionale forhold. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om at afgive
indstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse
3
reformuleres, således at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til
studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der
er godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog
fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold,
som fremgår af studieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den
enkelte institution eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen.
4. Skærpet fokus på erhvervsakademiernes omsætning af praksisnær viden
ind i uddannelserne og ud i virksomhederne
Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne spiller en væsentlig rolle som
bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Regeringens prioritering af
forsknings- og udviklingsmidler til området, den nationale innovationsstrategi og
flere andre initiativer afspejler et skærpet fokus på at understøtte institutionernes
forpligtigelse til at sikre omsætning af ny viden ind i uddannelserne og ud i
erhverv og professionerne. Med en revision af lovgivningen på området vil der
være anledning til at tydeliggøre erhvervsakademiernes og
professionshøjskolernes profil som praksisnære og anvendelsesorienterede
uddannelses- og videninstitutioner.
Reviderede bestemmelser for videnarbejdet skal skærpe fremstillingen af, at
erhvervsakademierne og professionshøjskolerne gennem praksisnære uddannelser
har en særlig forpligtigelse i forhold til videnoverførsel til erhverv og
professioner, hvorved institutionerne skal bidrage til fremme af vækst på det
private arbejdsmarked og udvikling af den offentlige sektor.
Der skal udarbejdes fælles og enslydende formuleringer af forventninger og krav
til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes videnproduktion og
videnomsætning i uddannelser og professioner/erhverv. Der skal af
bestemmelserne fremgå, at erhvervsakademier og professionshøjskoler skal
indsamle, bearbejde og udvikle ny viden på deres respektive fagområder, og at
dette kan indebære aktiv involvering i forsknings- og udviklingsaktivitet, herunder
i samarbejder med universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.
5. Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademier
Med erhvervsakademierne skal der sikres en regional uddannelsesdækning på det
tekniske og merkantile område med tilgængelighed for alle uddannelsessøgende,
herunder også i geografiske yderområder/tyndtbefolkede områder. Samtidig har
det været et klart rationale med etableringen af erhvervsakademisektoren at
etablere institutioner af en tilstrækkelig størrelse til at være i stand til at sikre
faglige miljøer af høj kvalitet og med økonomisk bæredygtige uddannelsesudbud.
Erhvervsakademiernes regionale forpligtigelser må derfor ikke ske på bekostning
af uddannelsernes kvalitet. Udbuddet af tekniske og merkantile videregående
uddannelser af høj kvalitet forudsætter solide og bæredygtige institutioner.
Med henblik på at sikre, at alle erhvervsakademier har den fornødne kapacitet til
selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser
lægges op til et særligt fokus herpå i forbindelse med den forestående
institutionsakkreditering, som træder i kraft den 1. juli 2013. Således foreslås det,
at institutionsakkrediteringen af erhvervsakademierne skal omfatte en specifik
4
vurdering af den enkelte institutions kvalitetssikring af videngrundlaget for
udvikling og selvstændigt udbud af teknisk-merkantile
professionsbacheloruddannelser.
I henhold til nugældende akkrediteringslov er det op til den enkelte
uddannelsesinstitution selv at vurdere, hvornår de er i stand til at gennemføre en
institutionsakkreditering. Det forventes dog, at alle uddannelsesinstitutionerne har
gennemført en institutionsakkreditering inden for 6 år fra lovens ikrafttræden.
I overgangsperioden indtil et erhvervsakademi har opnået positiv
institutionsakkreditering, skal erhvervsakademiets uddannelser fortsat
uddannelsesakkrediteres. Således skal erhvervsakademierne dokumentere et
tilstrækkeligt fagligt miljø samt videngrundlag påkrævet for udbud af uddannelse
på det givne niveau.
Godkendelse af nye uddannelser vil fra 1. juli 2013 ske efter prækvalifikation,
hvor der vil blive taget stilling til behovet for den ny uddannelse eller det ny
uddannelsesudbud. Fokus for prækvalifikationen er behov og sammenhæng i
uddannelsessystemet. Et påvist eller tilstrækkeligt sandsynliggjort behov er en
klar forudsætning for godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Det
er dog samtidig en forudsætning, at den ansøgende institution er i stand til at løfte
det pågældende uddannelsesudbud. Prækvalifikationen har som overordnet formål
at sikre, at udvikling og udbud af nye uddannelser følger en samfundsøkonomisk
og uddannelsespolitisk hensigtsmæssig linje.
Med de nyligt indgåede udviklingskontrakter mellem ministeriet og det enkelte
erhvervsakademi er der endvidere sat konkrete mål frem til 2015 i forhold til både
at styrke uddannelsernes kvalitet indadtil og i forhold til at øge institutionens
samarbejde med virksomhederne med henblik på at tilføre og omsætte viden i
praksis. Opfølgningen på fremdriften i den enkelte udviklingskontrakt vil blive et
centralt omdrejningspunkt i ministeriets systematiske tilsyn med det enkelte
erhvervsakademi.
5
Bilag 1.
Der foretages følgende ændringer af lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Formålsbestemmelser
Der udarbejdes enslydende formålsbestemmelser for erhvervsakademier og
professionshøjskoler.
Fastsættelse af fælles og enslydende formuleringer af krav til
erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes videnproduktion og
videnomsætning i uddannelser og professioner/erhverv, herunder krav om
udvikling af ny viden på institutionernes respektive fagområder.
Selvstændig ret til udbud af tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser
Kravet om partnerskab med en professionshøjskole som forudsætning for
udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser
og tilhørende efter- og videreuddannelser ophæves.
Forudsætningen om sammenlægning med en professionshøjskole fjernes fra
lovgivningen.
Bestyrelsen
Bestemmelserne om bestyrelsessammensætningen ændres:
Der fastsættes en øvre og nedre grænse for antallet af medlemmer af
erhvervsakademiernes bestyrelse (9-13 medlemmer).
Erhvervsskolernes udpegningsret til erhvervsakademiernes bestyrelser
ophæves – i forlængelse heraf bortfalder kravet om, at medlemmer udpeget af
institutionerne for erhvervsrettet uddannelse skal udgøre et flertal i
erhvervsakademiernes bestyrelser.
Kravet om, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal
repræsenteres i hinandens bestyrelser, ophæves.
Den nuværende øvre og nedre grænse (10-15 medlemmer) for antallet af
medlemmer af professionshøjskolernes bestyrelse reduceres til 9-14
medlemmer, jf. ovenfor om bortfald af erhvervsakademiernes repræsentation.
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bestyrelsessammensætning,
idet det dog i loven fastsættes, at de udefra kommende medlemmer skal tage
udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regional
området og skal have repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. De nærmere
regler om bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægten, herunder
om der skal være mulighed for selvsupplering. Fastlæggelsen af vedtægternes
regler for sammensætning af de nye bestyrelser for erhvervsakademierne
overlades til et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for den siddende
bestyrelse, en medarbejderrepræsentant for den siddende bestyrelse, en
studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne parter, der
udpeges af ministeren efter indstilling fra formanden.
6
Uddannelsesudvalgene
Bestemmelserne om oprettelse af uddannelsesudvalg revideres - alle
uddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skal
som minimum etablere et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde.
Sammensætningen af uddannelsesudvalgene på erhvervsakademier og
professionshøjskoler ændres – fokus på systematisk inddragelse af det
aftagende arbejdsmarked. Det fastsættes herunder, at et flertal i hvert
uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold.
Kravet om, at hvert uddannelsesudvalg skal bestå af 10-12 medlemmer,
ophæves. Kompetencen til at fastsætte antallet af medlemmer i de konkrete
uddannelsesudvalg overlades til at uddannelsesinstitutionerne.
Bestemmelserne om uddannelsesudvalgenes opgaver reformuleres og
præciseres. Det præciseres herunder, at kravet om afgivelse af indstillinger til
studieordningerne kun omfatter institutionsspecifikke forhold.